Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2005 Gerard Depardieu, Reference Vin de Pays d’Oc, Languedoc, Frankrig

2005 Gerard Depardieu, Reference Vin de Pays d'Oc, Languedoc, FrankrigAftenens første rødvin blev denne Reference Vin de Pays d’Oc fra den kendte skuespiller Gérard Depardieu. Havde valgt denne, idet Gert netop dagen forinden havde åbnet samme vin … og den havde prop, så jeg ville da lige tjekke denne … og servere den for Gert … heldigvis ingen prop.

Som de fleste sikkert ved, er Gerard Depardieu fransk skuespiller, og han har siden 1980’erne været anerkendt som en af Frankrigs absolut førende skuespillere. Jeg har altid været helt vild med ham, nok siden jeg så filmen Green Card. Allerede som 13-årig droppede Gérard Depardieu ud af skolen og startede sin løbebane eller karriere, hvis man kan kalde det det, som ung småkriminel vagabond.

På et tidspunkt fik Gérard imidlertid kontakt til det rejsende teater, Café de la Gare, med blandt andet Miou-Miou. Da han havde optrådt med teatret en periode, fik han efterhånden tiltusket sig nogle mindre filmroller. I 1974 bliver han for alvor opdaget af det store publikum, da han spiller med i filmen Les Valseuses af Bertrand Blier, og sammen med Patrick Dewaere spiller rollen som en skurk på flugt. Filmen, der gør sig bemærket med sin frie seksualitet, bliver lidt af en skandale, men der bliver lagt mærke til Depardieus skuespillertalent.

Han er siden bl.a. blevet betegnet som Jean Gabins arvtager, der fungerer både som action-helt, elsker og humorist. Senere har han medvirket i et hav af andre populære og kendte film, hvor man fra nyere tid bl.a. kan nævne Cyrano de Bergerac, Kilden i Provence og ikke mindst Asterix.

I forbindelse med hans nylige opnåede russiske statsborgerskab på grund af før høj indkomstskat i Frankrig har jeg imidlertid mistet en del respekt for ham … og det tror jeg egentlig også mange andre har.

I kraft af sin indkomst som skuespiller har Gérard Depardieu kunnet gøre en gammel drøm til virkelighed, – nemlig drømmen om at blive vinbonde. Og ikke kun ét sted – Gérard Depardieu ejer i dag en række vingårde over hele verden i bl.a. Frankrig, Spanien, Algeriet, Marokko og Argentina. ”Jeg elsker vin, fordi det gør mig i godt humør,” afslører den brovtende, franske skuespiller Gérard Depardieu, som også er berømt for at tage godt for sig af de våde varer. Depardieu har været seriøst involveret i vinproduktion siden 1979 og drømmer om at droppe skuespillet til fordel for marker og gæringstanke.

Depardieus vineventyr startede i 1979 med købet af en vinmark i Nuits Saint-Georges, efterfulgt af en Condrieu-mark i 1983. I 1989 kastede han sin kærlighed på 1200-tals-ejendommen Château de Tigné i Loire-appellationen Anjou, som han i dag driver sammen med sin kældermester Philippe Polleau. Siden 2001 har Depardieu været medejer i en række projekter sammen med vinmogulen Bernard Magrez. Under titlen ’La Clé du Terroir’ har de to produceret vin i Argentina, Bordeaux, Italien, Algeriet og Marokko. Dertil kommer en række vine med en særlig ’Gérard Depardieu’-etiket.

Depardieus hensigt, når han køber en vingård, er at optimere alt for at lave den bedst mulige vin, hvilket typisk gør hans vine til ledestjerner for distrikterne.  Dette betyder bl.a., at han installerer det nyeste og bedste vinifikationsudstyr og yderligere ansætter de bedste ønologer, der skal kombinere deres viden om distriktet med deres evner i mark og kælder.

Druerne til Référence kommer fra området Bellegarde du Razes, der ligger omkring den lille landsby af samme navn. Dépardieus vinmarker ligger umiddelbart uden for landsbyen, hvor han ejer tre ha vinmarker, der er tilplantet med de for området usædvanlige druesorter, Merlot og Cabernet Sauvignon. Vinen her er lavet på 60% Merlot og 40% Cabernet Sauvignon. Druerne gæres ud i små åbne træfade, hvor hatten af drueskaller dagligt presses ned i vinen. Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på nye franske egetræsfade, hvor den får lov til at lagre, inden den tappes på flaske og frigives til salg.

Duftmæssigt har jeg noteret lakrids, eacalyptus, modne solbær, lidt blommer … virker meget klart, at dette er en vin med Merlot og Cabernet Sauvignon … og jeg finder også lidt muldjord og lidt blyant. Smagen er fløjsblød med fylde, masser af mørkerøde bær, fin tørhed og blide tanniner, meget saftig, en smule sødme, men en meget behagelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 80 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Giovanni Rosso, Barolo Serralunga, Piemonte, Italien

2008 Giovanni Rosso, Barolo Serralunga, Piemonte, ItalienSidste vin fra tirsdag var denne Barolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land. Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.

I begyndelsen af ​​1980’erne genplantede Giovanni Rosso alle vinstokkene på familiens vinmarker i Cerretta, La Serra, Broglio, Meriame, Sorano, Costa Bella, Lirano og Damiano. De har for nylig også købt to hektar medd 60 år gamle vinstokke i hjertet af den legendariske Vigna Rionda, hvilket bringer det samlede areal vinmarker op på 17 hektar.

Alle vinmarker – dog undtaget en ny tilplantet vinmark Valle del Mondo – ligger i Serralunga d’Alba kommunen. Dyrkningen sker organisk uden brug af kunstige gødningsstoffer, insekt- eller ukrudtsmidler. Høsten er 100% manual, og der udføres alene grøn høst hvis nødvendigt. Der tillades også plantevækst mellem rækkerne af vinstokkene for at fremme jordens sundhed.

I 2001 vendte Giovanis søn Davide hjem fra et uddannelses forløb i Bourgogne og nu er det ham, der står i spidsen. Davide har Bourgogne som forbillede og er traditionelt indstillet. Han går efter den rene frugt og siger samtidigt: “Vin bør være en perfekt kopi af sit terroir”. Efter faderen Giovannis død i 2009 har Davide fortsat arbejdet med at forbedre vinene fra gården efter de klassiske opskrifter.

Og meget sker efter de klassiske metoder, bl.a. med gæring i små cement kar i 25-28 dage uden temperaturkontrol, daglige remontage og delestage samt 36 måneder lagring i 25 hl. store franske Fontainebleau egetræsfade.

Denne Barolo Serralunga er lavet på samme vis, kommer fra Nebbiolo druer fra markerne Costa Bella, Broglio, Sorano og Meriame, hvor vinstokkene er plantet mellem 1984 og 2000. Der laves 50.000 flasker af vinen hvert år.

Duftmæssigt lidt blomster, røde bær, lakrids, kaffe, blyant, mens smagen er dejlig italiensk Nebbiolo syre med kirsebær, ribs, skovbær og jord. Der er en lang og vedvarende syre/frugt, som bare bliver i mund, svælg og på fortænderne, meget silkeblød men alligevel med kant og fine tanniner. Fin lang eftersmag. Den kan jeg sgu meget godt li’.

Købt i Supervin i Hjørring, pris 149,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Weingut Salwey, Wolfsterrassen Pinot Noir, Baden, Tyskland

2010 Weingut Salwey, Wolfsterrassen Pinot Noir, Baden, TysklandMed næste vin bliver vi i Tyskland, men rykker en anelse syd på til byen Oberrotweil i Kaiserstuhl, hvor vi finder vi Weingut Salwey. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans 2009 Spätburgunder Oberrotweiler Käsleberg.

Vingården er etableret i 1950 af Benno Salwey. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr. I løbet af 60′erne og 70′erne omlægger Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og udgør i dag 40 hektar.

En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil. Der dyrkes primært Riesling og Pinot Noir (Spätburgunder), men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen”, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone og mor hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hunden Pino også er indblandet i vinfremstillingen.

Vinen her er lavet specielt for den store tyske vinkøbmand Alexander Baron von Essen, og sælges alene gennem hans store vinfirma, heraf også titlen fra bagsiden af etiketten “Selection Alexander von Essen”. Vinen fremgår således heller ikke af vingårdens egen hjemmeside, ligesom etiketten heller ikke prydes af en ørn/høg, som de øvrige vine fra Salwey. Vinen har fået 12 måneder på eg.

Duftmæssigt helt klart tysk Pinot … det søde kostald, kirsebær, vanilje, svage grønne toner og en anelse spicy. Stor og dejlig duft, og det er sgu lige mig. Smagsmæssigt masser af kirsebær, jordbær og meget blide tanniner og syre. Vinen har fin og udpræget blødhed, som virkelig klæder vinen. Eftersmagen er fornuftig, og generelt et dejligt glas vin.

Købt hos Belvini, pris 10,90€.

Vinanmeldelse 5/7    

2012 Weingut A.J. Adam, Riesling, Mosel, Tyskland

2012 Weingut A.J. Adam, Riesling, Mosel, TysklandSøndag stod den på gæster i sommerhuset … og et flot line-up af forskellige vine, som jeg fluks – efter nogle dages fravær grundet et computer crash (i bogstaveligt forstand) – bringer her på min lille vinblog. Og vi starter flot og hvidt i Tyskland, helt præcis i byen Neumargen-Dhron ikke langt fra Bernkastel i Mosel.

Her finder vi nemlig Weingut A. J. Adam, et ungt domaine, der blev etableret i 2000 af Andreas Adam … en ganske ung fyr i begyndelsen af 20′erne. Andreas har stået i vinøs lære hos en af Mosels og Tysklands bedste producenter, Weingut Heymann-Löwenstein.

Vinhuset har omkring 3,5 hektar på markerne Hofberg (Dhron) og Goldtröpfchen (Piesport) med Rieslingstokke med en alder på 40-60 år.  Alle vinmarkerne er meget stejle og alt arbejde i markerne foregår manuelt.

Hos A.J. Adam gæres alle druerne med egne naturlige gærstammer. Gæringen foregår på ståltank og i store 1.000 liters træfade til både Orts Riesling (50% eg og 50% stål) og Lagen Riesling (100% eg) og ligger “sur lie” for at opnå bedre fylde og aroma komplekshed.

Vinene fremstår med stor terroir typicitet og er fornemme eksponenter for new-wave bølgen af top Riesling fra unge ambitiøse tyske producenter. Andreas’ vine har inden for de sidste par år fået fænomenal international anerkendelse med bl.a. op til 97 points hos Robert Parker’s Wine Advocate.

Denne almindelige Riesling har også fået stor hæder, idet vinen netop på Berlin Gutsriesling Cup 2013 er kåret til Tysklands bedste Gutsriesling fra årgang 2012, bl.a. foran så velrenommerede navne som Fritz Haag, Keller og Geltz-Zilliken m.fl.

En Gutsriesling er en betegnelse, som dækker over niveauet på vinen. Gutsweine er producenterne billigste vine, som ofte er blandinger fra forskellige områder og marker. Over Gutsweine findes Ortsweine og øverst selvfølgelig Erste Lagen eller Grosses Gewächs. Adam producerer alle 3 niveauer af Riesling: Gutsriesling, Orts Riesling (Dhroner og Piesporter) samt Lagen Riesling (enkeltmarksvine) inklusive Grosses Gewächs.

I glasset dufter vinen skønt af friske æbler, men derimod er der ikke så meget petroleum i … vinen er jo også ganske ny, årgang 2012. Derudover fanger jeg lidt citrus, honning og lidt svage krydderier. Smagsmæssigt dejlig frisk og sprød med masser af syrlige æbler, godt med syre og derudover lidt melon. Frisk, sprød og ganske behagelig … alle i sommerhuset var meget begejstret.

Forhandles af The Wine Company, hvor prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker. Jeg fik min flaske af vinbuddy Gert, som havde købt den direkte i Tyskland via postordre. En stor tak for det.

Anmeldelse 5/7 

2012 Weingut Knipser, Chardonnay & Weißburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Knipser, Chardonnay & Weißburgunder Trocken, Pfalz, TysklandVinbuddy Gert bød fredag på en kold glas hvidvin i haven … for lige at ønske god sommerferie. Godt initiativ og han havde netop indkøbt lidt hvidvine på “postordre” i Tyskland, hvoraf denne fra det gode vinhus Weingut Knipser var én af dem. Knipser har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen, men denne på druesorterne Chardonnay og Pinot Blanc har jeg ikke tidligere smagt.

Jeg har dog smagt samme “blanding” før, blot fra Johner i Baden. I Baden kalder man sjovt nok Pinot Blanc for Weißer Burgunder, mens den i Pfalz kaldes Weißburgunder. Så på den måde, er denne blanding mellem de to druer åbenbart normalt i Tyskland.

Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 40 ha ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Druerne er beplantet på de bedste vinmarker, Laumersheimer Kapellenberg, -Mandelberg og -Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad. De røde druer er: Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger. De hvide er: Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin siden 1876. I mange år blev vinhøsten drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familievirksomheden, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques. Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder. Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til tysklands bedste.

Ligesom med de røde vine, høstes de ”hvide” druer med den størst tænkelige omhyggelighed. De hvide vine gærer alt efter drue og prädikat i enten rustfri ståltanke, store åbne trækar eller på små barriques. Gæringen temperatur-kontrolleres, og kommer derfor aldrig over 20 grader, hvilket giver vine med stor frugtrigdom.

Duftmæssig lidt modne æbler og pærer, lidt citrus, eksotiske frugter … sjovt nok fornemmes der både Chardonnay, men også mere syre end Chardonnay alene, og det er egentlig ikke en dårlig kombination. Smagsmæssigt både cremet og frisk, fortsat godt med modne pærer og vinen er meget blød med både syre, sødme og god mineralitet. Skøn vin, som blev serveret dejligt koldt … og ikke for koldt. Thumbs Up.

Købt i Tyskland, men herhjemme er Sigurd Müller Vinhandel importør. Pris i Tyskland omkring 11-12 €.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Weingut Martin Waßmer, Markgräflerland Spätburgunder, Baden, Tyskland

2008 Weingut Martin Waßmer, Markgräflerland Spätburgunder, Baden, TysklandI den lille by Schlatt mindre end 1 km. fra byen Bad Krozingen og få km. syd for Freiburg – i det tyskerne kalder Markgräflerland i Baden – finder vi vinhuset bag denne fredags Spätburgunder, nemlig Weingut Martin Waßmer. Markgräflerland er beliggende mellem Schwarzwald og Rhinen, et historisk område for vindyrkning i Tyskland … og tyskerne kalder endda området for Tysklands Toscana.

Området er specielt velkendt for produktionen af burgunder druerne, dvs. der Blaue Spätburgunder (Pinot Noir), der Weiße Burgunder (Pinot Blanc) og der Graue Burgunder (Pinot Gris). Derudover dyrkes den lokale Gutedel, som jeg ikke kender ret meget til, men som også findes i Frankrig og Schweiz under navnet Chasselas. Faktisk kaldes Markgräflerland nogle gange “die Heimat des Gutedel” … så den drue skal vi vist smage en gang. Herudover dyrker Martin Waßmer også lidt Chardonnay, Muskatel og Gewürztraminer.

I området har der været dyrkes vin siden 1298, men Martin Waßmer begyndte først at lave vin i 1999. Han var egentlig uddannet kok, og hans kone Sabine dyrkede asparges, men da Martin opdagede, at han rent faktisk kunne lave vin, så gik vinproduktionen i gang. Og det er gået rigtigt godt for Martin Waßmer, bl.a. kom han i 2011 på Eichelmann liste over de bedste producenter i Tyskland, og har generelt fået en del priser siden opstarten, herunder “Weingut des Jahres 2013” fra et anerkendt tysk magasin.

I øvrigt er hans broder Fritz Waßmer også vinproducent i Markgräflerland.

Her har vi Martin Waßmers Markgräflerland Spätburgunder, en af hans utallige Spätburgundere, men her i den billige ende. Hans eksklusive Spätburgundere har en rød etikette og betegnelsen “GC” fra store bogstaver printet på flasken. Disse koster omkring 47-58€ på vingården, mens denne Markgräflerland Spätburgunder fås til under 10€ på gården. Alle de røde Spätburgundere ligger på eg … denne alene på store, ældre fade … mens de dyre lagrer på små barriques.

Lad os se på mine smagsnoter. I glasset flot lys tegl … alderen på 5 år fornemmes svagt … som om den røde farve er ved at falme en smule. Duftmæssigt ren yam med den dejlige Pinot sødme, som Spätburgundere ofte giver, kostald, egetræsplanker og en smule toast. Flot duft fra denne vin. Smagsmæssigt er det syren, som man først bemærker. Meget kontant, vedholdende … og medvirkende til, at vinen aldrig bliver kedelig. Masser af hindbær, mørke kirsebær … lidt peber. Minder mig en smule om Johners Spätburgunder i elegancen, flot vin og godt køb. Dermed burde jeg sgu også investere i en af dem med rød etikette … for denne lover godt for de andre vine fra Weingut Martin Waßmer.

Købt hos Belvini til 10,20€ .. men på gården koster den alene 8,40€.

Vinanmeldelser 5/7 

2008 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Società Agricola San Felice kom en anden af ugens vine, denne Vigorello IGT. Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico. Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation, og dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen! For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, og i 2007 er der tilføjet endnu en fransk sort, en lille smule Petit Verdot. Tilbage er et rendyrket Bordeauxblend med 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Petit Verdot fra markerne Casino, San Vito Leccio og San Vito Capanna på sammenlagt 8 hektar i Castelnuovo Berardenga. Druerne macererer 3 uger og ligger 18-20 måneder på barriques. Og vinen er fortsat en Supertoscaner, en IGT vin.

Selvom der ikke er Sangiovese i vinen, så er det nu en spændende vin, rigtig mørk og fuldfed i glasset og med en duft en blåbær, solbær, blommer, lakrids, mørk chokolade, grafit og nogle grønner toner som fra en grøn tomatplante. Più Rosso har tidligere skrevet om vinen (årgang 2007) “En flot og oppulent vin med masser af både Bordeaux og Toscana i karakateren”, og det er en meget rammende beskrivelse, for der er elegance fra Bordeaux og sol og syre fra Italien, og det viser sig også i smagen, hvor der er stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige og moderne side, men den smager bestemt godt … og én af de bedste vine, som jeg har købt i et supermarked herhjemme.

Nemlig købt i Føtex, hvor jeg fik 2 for 139 kr., hvilket vist var pga. fejl på et skilt. Normalpris er 149 kr. pr. flaske, og nogle gange kan den findes på tilbud i Netto til 99 kr. Så er det et røverkøb.

Vinanmeldelse 5/7 

2004 Domaine Grand Veneur, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2004 Domaine Grand Veneur, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigVidere med næste vin fra i lørdag, klassisk Châteauneuf-du-Pape. Med base i Orange finder vi nemlig vinhuset Domaine Grand Veneur, som ejes og drives af Alain Jaume sammen med sine 2 sønner.

Jaume familien har fremstillet vin i generationer, ja faktisk siden 1826, hvor Mathieu Jaume besluttede at dyrke vinstokke i Chateauneuf du Pape. I dag er det 5. generation af Jaume familien, nemlig Alain Jaume, som driver vingården. Da Alain i 1979 – sammen med hustruen Odile – overtog driften, så ændrede parret samtidig navnet til Domaine Grand Veneur, hvilket vel nærmest kan oversættes til “lederen af jagthundene”, og herefter blev vinene solgt med dette navn.

I starten havde Domaine Grand Veneur alene knap 9 hektar vinmarker, men dette er løbende forøget. I 2003 købte familien endvidere endnu en vingård, nemlig Clos De Sixte, en Appellation d’Origine Contrôlée vingård i Lirac. Denne appellation er beliggende på den anden side af Rhône floden end familiens eksisterende vinmarker, men alligevel få kilometer fra Châteauneuf du Pape og med jordforhold, som minder om Châteauneuf du Pape, nemlig med sandholdig jord, og de ​​berømte sten, som dækker jorden.

Samlet set har vingården således i dag har omkring 69 hektar vinmarker fordelt i Châteauneuf-du-Pape, Lirac, Côtes du Rhône Villages “Les Champauvins”, og Côtes du Rhône områder. Ud af de samlede 69 hektar vinmarker, så udgør Clos De Sixte omkring 28 hektar, mens AOC Châteauneuf-du-Pape udgør omkring 16 hektar, dvs. sammenlagt en betydelig producent. Markerne er certificeret agriculture biologique fra 2012.

Alain og Odiles to sønner Sébastien og Christophe er i færd med gradvist at overtage ansvaret for domænet, så vingården kan roligt fortsætte med 6. generation. Som det bør sig, så står der også flot på etiketterne; Alain Jaume & Fils.

Der laves en række vine af egen produktion under Domaine Grand Veneur, bl.a. 5 Châteauneuf-du-Paper, herudover denne deres basis Châteauneuf-du-Pape, her i årgang 2004 lavet på 65% Grenache, 25% Syrah og 10% Mourvédre.

Duftmæssigt har jeg noteret mig lidt rosiner, blommer, figner, lakrids, nødder, kælder eller mug, solbær, eg, parfume, tobak, hindbær … i hvert fald en vin med dejligt antal indtryk, og en vin med masser af tyngde og power. Smagsmæssigt en vis sødme i vinen, blød og fyldig, bestemt også garvesyre, dejlig stil … lidt rosin … måske alderen. I gæt vaklede jeg mellem Châteauneuf og noget fra Veneto … skulle have holdt mig til den første indskydelse. Dejlig vin … vi elsker jo Châteauneuf.

Fås hos Piaf Vinhandel, pris 289,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Bodegas Vizcarra, Senda Del Oro, Ribera del Duero, Spanien

2011 Bodegas Vizcarra, Senda Del Oro, Ribera del Duero, SpanienVidere til næste vin, denne gang et smut til Spanien. Bodegas Vizcarra blev etableret i 1991 af Juan Carlos Vizcarra og ligger ved Burgos i Ribera del Duero. Ejendommen arbejder efter økologiske principper og ejer i dag ca. 26 hektar vinmarker der primært er tilplantet med Tinto Fino (Tempranillo) og Garnacha – ofte med gamle vinstokke på over 50 år.

Det er gør vinene fra Bodegas Vizcarra så unikke er Juan Carlos Vizcarras passion for kvalitet og originalitet. Og resultatet er fremragende med produktion af på samme tid både elegante og komplekse vine – hvilket er resultatet af yderst beskedent høstudbytte samt brug af tyngdekraft til vinifikation og tapning (ingen pumper her).

Omverdenens anerkendelse af Juan Carlos arbejde har ikke ladet vente på sig og bl.a. Robert Parker’s The Wine Advocate har givet vinene helt op til 98 points og udtalt følgende om Vizcarras vine: “These are sensational values from the highly renowned appellation of Ribera del Duero”.

Senda Del Oro er 100% Tempranillo,  fadlagret 7 måneder i franske og amerikanske ege fade. Robert Parker gav også denne vin ”Senda del Oro 2011” 93 point.

Duftmæssigt modne moreller, sødme, frugt, fenikkel, lakrids og vanilje. Smagsmæssigt ribs, tranebær … lidt grøn i udtrykket til at starte på, men bløder lidt ud i glasset, når den har stået et stykke tid. Godt med tannin og syre, men også mørke bær, krydderier, eukalyptus, lakrids og kanel. God fin eftersmag med en anelse sødme.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel, men forhandles i en række vinbutikker, pris mellem 99 kr. – 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2007 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2007 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienVi fortsatte med italienske vine, men sprang lidt ned til det dejlige Toscana med denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Tenuta di Sesta, som ligger i den sydlige del af kommunen Montalcino mellem Sant’ Angelo in Colle og Castelnuovo dell’Abate, nær det velkendte romanske kloster Abbey of Sant’ Antimo.

Tenuta di Sesta har en historie, der kan spores helt tilbage til 1462, hvor paven lod det smukke slot opføre. Siden har ejendommen skiftet hænder adskillige gange for til sidst i 1850 at overgå til Ciacci-familiens eje.

Det var dog først i 1966, at Giuseppe Ciacci begyndte af producere vin på Tenuta di Sesta, faktisk samme år, som Brunello di Montalcino appellationen fik sin DOC status. Derfor er Sesta også én af appellationen første producenter.

I dag dækker ejendommen ikke mindre end 200 hektar, men det er kun de 30 hektar, som er tilplantet med vinstokke, og af disse er det fra ca. 13,5 hektar,  at man høster druerne til Brunello di Montalcino. De resterende marker er tilplantet med oliventræer og kornmarker.

Vinen her er lavet på 100% Sangiovese, og har lagret på ståltanke i 12 måneder efterfulgt af 36 måneder på 30 hl. slavonske egetræsfade med efterfølgende lagring fire måneder i flasken.

Wine Enthusiast har givet vinen her i årgang 2007 hele 94 point.

Lad os smage vinen. I glasset en smule lys rød i farven, ikke Pinot farvet … men en tak mørkere. Duftmæssigt sødme, stald, blåbær, kirsebær, urter … lidt tynd i udtrykket og en lidt kølig, elegant stil. Det går også igen i smagen, hvor der er stor tørhed, god syrlighed … en meget frugtagtig syre, som straks får mig til at tænke Sangiovese. Her var jeg heldigvis spot on. Også en smule sødme i smagen, og en behagelig, rund eftersmag. Dejlig, dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt i Vinspecialisten, pris 235 kr.

Vinanmeldelse 5/7