Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2014 Palacio Quemado, La Zarcita, Extremadura, Spanien

2014 Palacio Quemado, La Zarcita, Extremadura, SpanienHvis det danske vintervejr skal true med blæst, frost og is, så skal vi ha’ lidt spansk varme i kroppen, hvilket vi løser med denne La Zarcita fra vinhuset Palacio Quemado i appellationen DO Ribera del Guadiana i Extremadura vinregionen.

Helt præcis holder vinhuset til tæt ved den store sø Embaise de Alange … ja faktisk ligger selve vinhuset ved den øverste del af søen midt i byen Alange i Badajoz området, mens husets marker ligger længere mod syd ved den vestlige side af søen.

Vinhuset er grundlagt i 1999, da Alvear familien købte stedet og trådte til med hele deres knowhow, erfaringer og stolte vintraditioner.

Familien har nemlig gennem 8 generationer drevet det store historiske vinhus Bodegas Alvear, som ligger endnu længere mod syd i byen Montilla i Andalusien, Spaniens sydligste vindistrikt, men havde nu mod på yderligere ekspansion.

Samlet har familien 94 hektar vinmarker, hvor Tempranillo dækker omkring 50% af markerne. De øvrige sorter er Garnacha, Syrah, Petit Verdot samt en række lokale druesorter.

Familien har efterfølgende sat Envinate Group til at stå for vinfremstillingen. Envinate Group består af de 4 unge vinmagere Alfonso Torrente, José Ángel Martínez, Laura Ramos og Roberto Santana, som hjælper en række spanske vinhuse.

Og en af disse vine er altså denne La Zarcita, som er lavet på en skøn variation af druer. Vinhuset oplyser ikke selv, hvilket druer, som der findes i vinen, men flere vinsider påstår, at det er 40% Tempranillo, 40% Syrah samt 20% Cabernet Sauvignon.

Det skulle dog være sikkert, at vinen er 6 lagret måneder på franske 500 liters egefade fra Allier, Nevers og Vosges.

Næsen er støvet med grønne blade, spidskommen, håndklæder fra en gammel sportstaske samt lidt smøreolie, mens frugten er sådan medium røde bær. Der er også lidt medium fylde og noter fra eg og lidt flæsk.

Det er egentlig en afbalanceret vin … et lille peberbid sammen med frisk frugt, let balsamisk med jord og lidt krydderier. Den gør egentlig ikke det store væsen af sig, men den fungerer faktisk ganske fint.

Er købt hos Glud Vin, men prisen kender jeg ikke. I hjemlandet ligger prisen på omkring 7,60€ … svarende til 57 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2015 Weingut Hans & Christine Nittnaus, Blauer Zweigelt, Burgenland, Østrig

2015 Weingut Hans & Christine Nittnaus, Blauer Zweigelt, Burgenland, ØstrigMer’ østrigsk druesaft … igen Blauer Zweigelt og denne gang fra Weingut Hans & Christine Nittnaus, som holder til midt i byen Gols … et par kilometer øst for den nordlige del af Neusiedler See i det frodige og frugtbare Burgenland, det største vinområde i Østrig. Der står da også meget passende Neusiedlersee på etiketten af vinen.

I dette skønne landskab har familien Nittnaus været vinbønder i over 300 år, idet vingården blev grundlagt i 1683. Siden 1983 har det været Hans og Christine Nittnaus, som har drevet det traditionsrige vinhus.

Familien har sammenlagt 57 hektar vinmarker fordelt på ikke mindre end 70 forskellige parceller omkring Gols samt op til den østlige bred af Neusiedler See. De bedste marker er bl.a. Luckenwald, Salzberg, Gabarinza, Edelgrund, Neuberg og Ungerberg.

De fleste af markerne – omkring 2/3-dele – er tilplantet med røde druesorter, selvfølgelig masser af Zweigelt og Blaufränkisch, men også de mere internationale sorter såsom Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Pinot Noir. Alle marker passes efter økologiske principper, selvom vinhuset ikke er certificeret økologisk.

Familiens har længe arbejdet i respekt for miljøet og satset på at blive mere co2 neutrale. Blandt andet ved selv at producere en del af den energi der bruges i vineriet med solceller og minimere brugen af sprøjtemidler. De bruger fx aldrig nogen former for herbicider.

Weingut Hans & Christine Nittnaus laver 11 forskellige hvidvine, en enkelt rosé og så 15 forskellige rødvine … samt lidt søde vine og en enkelt mousserende vin.

Men derudover laver de to sønner Andreas og Hans Michael Nittnaus også en række vine under navnet Young Nittnaus Experience og på disse vine er etiketterne inspireret af det hedengangne, gamle engelske punkband Sex Pistols.

Her har vi en af husets mange Zweigelt vine og denne kaldes blot Blauer Zweigelt. Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men jeg vil gætte på, at denne ikke er lagret på eg, men blot vinificeret på stålfade.

Duftmæssigt er det næsten Spätburgunder … har en lidt sød side, men derudover er der både lakrids, kul, brunkål, lidt nytårskrudt, grønne elementer, eukalyptus og lidt urter.

I munden søde kirsebær, peber, jern … en vis fedme på ganen og fine tanniner. Syren er lidt kantet og pebret, men samlet efterlader vinen en god eftersmag og et fint aftryk.

Vinene fra Nittnaus forhandles herhjemme af Gobi Vin, men denne er ikke fundet. En tilsvarende vin koster på vingården 8,95€ eller omkring 67 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Weingut Lazarus, Welschriesling, Weststeiermark, Østrig

2016 Weingut Lazarus, Welschriesling, Weststeiermark, ØstrigOg vi fortsætter hos Weingut Lazarus, nemlig med deres hvidvin på Welschriesling … den lidt ukendte druesort, som intet har med den kendte Riesling drue at gøre.

Welsch kan da også oversættes som fremmed, altså en fremmed drue. De kloge mener, at druen kommer fra Østeuropa, formentlig Valakiet i Rumænien.
I dag findes druen flere steder, mest udbredt i Italien, hvor den kendes som Riesling Italico samt i Slovenien og Ungarn, hvor den hedder Laski eller Olasz Rizling. I Tjekkiet er den kendt som Rizling Vlassy.

I Østrig findes den i flere vinområder og er altså der kendt som Welschriesling. Druen trives på flad sandet jord. De fleste steder hvor Welschriesling dyrkes, laves der tynd vin, da udbyttet sjældent holdes nede.

I Østrig kan der findes vine, hvor udbyttet er holdt nede og det resulterer i mere fyldige vine, men uden megen syre. Lad os se, hvordan sådan en Welschriesling smager hos familien Lazarus.

Næsen er dejlig frisk med estragon, kvæde, fin intensitet og fugtighed, svag astronaut is, lidt gær og granduft kombineret med citrus. Dejlig duft,

I munden også fin balance, god syre/sødme balance og meget lettilgængelig, grøn og lidt smågrov. Men Lazarus er klart bedre til hvidvine end rødvine … i hvert fald bedømt på disse to vine.

Købt på vingården, men prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse  

2014 Weingut Georg Zang, Domina Trocken im Barrique Gereift, Franken, Tyskland

2014 Weingut Georg Zang, Domina Trocken im Barrique Gereift, Franken, TysklandDenne Domina Trocken im Barrique Gereift fra Weingut Georg Zang har jeg drukket før … blot i årgang 2015. Denne er blot et år ældre.

Vinhuset bag vinen – Weingut Georg Zang – er et lille familie vinbrug, som ligger i byen Sommerach omkring 15-20 kilometer øst for Würzburg … og lidt skråt op. Vinen er på den – herhjemme – lidt mere ukendte drue Domina.

Byen Sommerach er et skønt, idyllisk sted, og endda kåret til den smukkeste landsby i Tyskland. Jo, byen blev såmænd tildelt guldmedalje ved konkurrencen “Unser Dorf soll schöner werden” … og så kan de altså også dyrke vin i byen, hvilket vel heller ikke gør det ringere.

Vinhuset Georg Zang drives og ejes af ægteparret Georg og Heike Zang, og de er 5. generation på vingården. De overtog driften i 2005, og kører hele foretagenet sammen med pasningen af deres 3 små børn.

De driver samlet 7 hektar vinmarker med herlig undergrund af Muschelkalk … kalk fra oldtidsaflejringer af muslinger, hvilket er med til at give vinene godt med blød mineralsk karakter.

Parret laver årligt omkring 55.000 flasker vin, fordelt på en lang række vine, opdelt i kategorierne Junges Franken, Klassisches Franken og Großes Franken.

Vinene laves derudover på et utal af forskellige druer, fx Riesling, Silvaner, Bacchus, Kerner, Rieslaner og mange flere. Der laves et par få røde vine hos Zang og ligeledes på de mere lokale druesorter Domina og Schwarzriesling.

Og det er jo netop en af disse røde vine, som vi her har fat i … nemlig på Domina druen. Domina er en krydsning mellem  Blauer Portugieser og Spätburgunder, oprindeligt fremavlet i 1927 af Peter Morio på Institut für Rebenzüchtung Geilweilerhof, yderligere udviklet i 1950’erne af Bernhard Husfeld og endelig godkendt til avl i 1974.

I 2006 var der 395 hektar af Domina i Tyskland, og druen findes primært i Franken. Domina vine er mørkerøde og rige på tannin. Domina giver høje udbytter og er ikke meget krævende med hensyn til betingelserne i vinmarkerne. Den modner senere end Blauer Portugieser, men tidligere end Spätburgunder.

Vinen er vinificeret i rustfrie ståltanke … macerationstid kender jeg ikke, men vil ikke gætte på, at den er særlig lang. Derefter er vinen lagret på egefade – barriques – i 12 måneder. Ganske tør med alene 0,2 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det også en let og lys vin, hvor frugten er lyse kirsebær, moreller og hindbær, mens der også er blomster, sæbe, kampfer, grønne elementer, eukalyptus, røget kød samt let kanel og derudover er vinen lidt sødkrydret.

Smagen er let og blød med en vis lethed og ganske ligetil. Der er jernagtige elementer og derudover er den ganske læskende. Den er mere rustik end en Spätburgunder og nok heller ikke så kompleks, men egentlig ganske fornuftig.

Købt på vingården, pris 9,60€ … svarende til 72 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, Spanien

2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, SpanienHold nu kæft … den hest kunne jeg tegne bedre selv, tænkte jeg ved et kig på etiketten af denne Cora de Loxarel Blanco Organic fra vinhuset Loxarel.

Men kunstnerisk ser den sgu ud, men det gælder nu stort set alle vinene fra vinhuset Loxarel, som ligger lidt syd for byen Vilobí del Penedès omkring 30 kilometer vest for Barcalona i Penedès vinområdet.

Loxarel drives af Josep Mitjans, som egentlig er 4. generation af vinavlere i familien, men reelt først grundlagde vingården Loxarel i dens nuværende form i 1987, da han kom med i driften af gården som en helt ung knøs.

Han havde siden barnsben været involveret i vinproduktionen og lavede selv sin første vin i 1985 som 16-årig … 1.000 flasker af en mousserende vin. Siden har Josep uddannet sig ønolog og stået i spidsen for en totalt omlægning af produktionen på den spanske vingård.

Det betyder bl.a. at vingården i dag drives både økologisk og  biodynamisk. Vingården er også medlem af Terra Dinàmica … en sammenslutning af catalonske, biodynamiske vinbønder, der siden 2008 har udviklet deres teknikker og markedsført deres vine i fællesskab.

Den biodynamiske tilgang betyder bl.a., at Loxarel hvert år graver 500 kohorn, fyldt med bl.a. kogødning og en ekstrakt af brændenælder, ned på deres marker. Dette skulle efter sigende betyde mere liv i husets omkring 40 hektar vinmarker.

Derudover sikrer en flok af 250 får en slags grøn beskæring i foråret. Det sker faktisk uden, at rører de – på det tidspunkt – grønne og syrlige første druer.

Udover den biodynamiske tilgang i markerne, så er Josep Mitjans også ganske innovativ i kælderarbejdet, hvor der – udover egefade og barriques – også anvendes store amphora krukker til lagring af vinene.

Den innovative tilgang kan også ses på vinene, som har anderledes og sjove etiketter. Og der laves samtidig mange forskellige vine på Loxarel, bl.a. 10 forskellige mousserende vine, et par vine udelukkende lagret på amphora krukkerne, et par naturvine og ellers forskellige biodynamiske vine.

Pt. laves der 4 rødvine, 2 rosévine og 6 hvidvine … altså foruden de 10 mousserende vine. Denne Cora de Loxarel Blanco Organic er lavet på Muscat d’Alexandrie og Xarel·lo druer fra Loxarels egne vinmarker i Penedès området.

Navnet Cora betyder i den græske mytologi en ung jomfru, og det skal vistnok illustrere noget med, hvordan stjerneformationerne Unicorn og Virgo  symboliserer en ren uskyld … okay her tabte jeg vist sammenhængen.

Det skulle dog have noget at gøre med alt det biodynamiske og der er da også et par streger på etiketten, som viser nogle stjernetegn eller stjerneformationer.

Nå, men lad os smage den kunstneriske hest, som dog ikke byder på en animalsk hestestald i næsen. Derimod er der godt med fersken, lidt abrikos, lindetræ, estragon, grønne blade, honning, citrus og derudover virker den lidt tør i udtrykket. Dufter virkelig godt.

Smagen er grøn og frisk, let bitter syre, lemon, grape … virker måske lidt vandet. Duften er klart vinens største force, selvom det egentligt samlet set er en ganske okay vin.

Købt i SuperVins rodekasse til 80 kr. Ellers fås vinen til 100 kr. hos Økologisk Vinimport.

Vinanmeldelse 4/7 

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, Spanien

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, SpanienBrix har tidligere serveret den flotte Pintia fra Bodegas y Viñedos Pintia – én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde – for os. Sidst var det en 2004’er, men denne gang var det en 2002’er, som desværre havde en smule prop.

Bodegas y Viñedos Pintia ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.

Bodegas Vega Sicilia skal vi selvfølgelig også lige lidt omkring, for det er nok et af de allerbedste vinhuse i Spanien, specielt i Ribera del Duero, og mærkeligt nok har jeg ikke tidligere skrevet om huset her på min vinblog.

Vinhusets historie går tilbage til 1859, hvor Don Eloy Lecanda overtog Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir.

Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró.

Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Han blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene.

I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.

Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok.

Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 hektar med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec.

Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”. Husets Unico er legendarisk og har gennem årtier været en af de absolut bedste og dyreste vine i Spanien samt blandt toppen i verden.

Vega Sicilias vine distribueres da heller ikke på normal vis. Gruppen af importører og kunder er lille og kontrolleres af familien Alvarez. Afhængig af høstens størrelse tildeles de forskellige aftagere en kvote vin.

Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias ønolog mener, at de er klar til salg.

Udover Vega Sicilias egne vine, som har Alverez familien også investeret i andre vingårde, bl.a. Alion i Ribera del Duero og så denne vingård Pintia i Toro området. Vega Sicilias vingård i Toro er kaldt Pintia efter navnet på en forhistorisk by ikke langt fra Alion i Ribera del Duero.

Når Vega Sicilia beslutter sig for et nyt projekt, går man uhyre grundigt til værks. Intet overlades til tilfældighederne, og stort set alle sten vendes flere gange.

Siden 1997, hvor beslutningen blev truffet, har man derfor opkøbt enestående parceller i området, og råder nu over i alt 96 hektarer. Halvdelen af markerne var allerede beplantet med optil 45 år gamle vinstokke. Den resterende del er beplantet med 1. kvalitets rodstokke.

Opførelsen af det imponerende vingård tog sin begyndelse i år 2000 og i efteråret 2003 var det endnu ikke færdigt. Sideløbende med de enorme investeringer i nyt udstyr har teamet omkring Pintia eksperimenteret med et væld af parcel-blandinger samt ”prøvekørt” mere end 30 forskellige fadtyper.

Ambitionerne er naturligvis tårnhøje. Pintia skal indenfor få år være et af områdets bedste vingårde. Der er dog noget der tyder på, at man allerede med første årgang 2001 har placeret sig i den absolutte elite.

De klimatiske forhold i området er dramatiske med meget varme somre og kolde vintre. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde når sjældent over 400mm. Sommerens varme dage afløses af kolde nætter, og dette er en af faktorerne til vinenes kompleksitet. De anvendte druer er alle Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino.

Pintia er en særdeles komplet, nuancerig og robust vin, og der laves kun denne ene vin på vingården. Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Alion og nu også Pintia, Xavier Ausás López de Castro føler selv, at Toro vinen måske er hans mest magtfulde vin. Efter alt at dømme går vinene fra Pintia en særdeles lovende fremtid i møde.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo, og her i årgang 2004 er den lagret 14 måneder på 70% nye franske egefade og 30% amerikanske egefade.

Duftmæssigt snakker vi mørk frugt, brombær, solbær … virkelig mega meget eg og virker ganske jordslået, som jeg skulle mene, er en smule prop. Det er ikke sådan overdrevet prop, men klart noter af prop, som ellers blander sig med grønne noter, sød tobak og lidt eukalyptus.

I smagen virker det også, som om proppen har haft en eller anden effekt, for smagen er lidt slap, ufokuseret og syren virker lidt sløv og skæv. Vinen knækker ikke helt, men helt godt bliver det heller ikke.

Nyere årgange forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, og prisgæt ligger nok omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

N.V. Guldbæk Vingård, Epilog Pommeau, Jylland, Danmark

N.V. Guldbæk Vingård, Epilog Pommeau, Jylland, DanmarkNu har vi så droppet druerne totalt og gået ren æwel med Epilog Pommeau, som blev sidste vin under min eksklusive lille one-mans-smagning på Guldbæk Vingård.

Pommeau stammer egentlig fra den nordvestlige del af Frankrig og består af et mix af æblesaft og Calvados, men i hænderne på Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård er Epilog Pommeau selvfølgelig lavet af gårdens egen æblebrændevin og kryokoncentreret æblesaft.

Æblebrændevinen fremstilles jo selvfølgelig hos Anders Bilgram på Nordisk Brænderi i Fjerritslev, mens den kryokoncentrerede æblesaft er lavet ved, at de friskpressede æbler fryses og senere tør langsomt op, så der fremkommer en meget sukkerholdig og koncentreret most, hvoraf kun de først tappede 20% most anvendes.

Der er skruet endnu mere om for sukkerindholdet, som på denne Epilog Pommeau ligger på 202 gram restsukker pr. liter. Jan fortalte, at koncentratet inden lagringen på eg faktisk ligger helt oppe på 400 gram restsukker på liter.

Meget illustrativt er der også et frosset æble på etiketten af vinen og den næsten poetiske tekst; æblemost, frisk frost og eau de vie, hvilket jo egentlig ganske godt beskriver vinen.

Jeg synes dog ikke umiddelbart, at denne er helt så charmerende som Unikum Frugthedvin, for næsen virker på mig mere lukket. Aromaerne er selvfølgelig æblesødme, men derudover kan der fanges lidt eg og karamel.

Smagen er virkelig kraftig og vinen er ganske vedvarende i smagen … total æblenektar med både varme og karamel. Med vine lavet på frugter som æbler er jeg ikk’ helt på hjemmebane, men det smager absolut godkendt.

Samlet må man bare erkende, at det sgu er en flot portefølje af vine, som Guldbæk Vingård kan præstere. Det er imponerende.

Epilog Pommeau koster 275 kr. på vingården.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Gentle Pink, Jylland, Danmark

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Gentle Pink, Jylland, Danmark56° North Gentle Pink er en fræk, lyserød rosévin fra Guldbæk Vingård … lavet primært på druesorten Cabernet Noir.

Cabernet Noir er en rød druesort, der også er udviklet af Valentin Blattner i 1991 og den har nummeret VB 91-26-4. Det er en krydsning mellem Cabernet Sauvignon og en ukendt modstandspartner aka resistenzpartner.  Druen er lille, rund og nærmest dækket med et ensartet lag af voks. Skindet er meget tykt, som Cabernet Sauvignon og derfor meget modstandsdygtig over for botrytis.

På Guldbæk Vingård anvendes Cabernet Noir primært til denne rosévin 56° North Gentle Pink, som i denne årgang 2016 har fået sølv ved den store internationale konkurrence Mundus Vini.

Det er en vin med en lille smule mere sødme … 13 gram restsukker pr. liter skriver Jan Thrysøe selv på vingårdens hjemmeside, og det kan såmænd også smages. Dermed en vin, som de fleste virkelig vil synes rigtigt godt om.

Næsen har en lækker aroma med frugt selvfølgelig, jordbær, fersken … men derudover nærmest yoghurt og mælkesyrer, som giver en ekstra dimension og tankerne hen på noget landligt. Sødmen fornemmes også allerede i duften.

Og sødmen kan også smages, men det bliver heldigvis aldrig for sødt, for der er også en vis syre og svag bitterhed med lidt citrus og grape i smagen. Men ganske læskende, drikbar væske, som specielt min frue vil være helt pjattet med … og godt smager det sgu.

Kan købes på vingården – eller deres hjemmeside – til 175 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Weingut Dr. Loosen, Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry, Mosel, Tyskland

2015 Weingut Dr. Loosen, Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry, Mosel, TysklandSå er vi igen hos Weingut Dr. Loosen, som holder til på St. Johannishof i Bernkastel lige ned til Mosel floden … og her med en Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry fra en serie af vine med druer opkøbt fra andre vinavlere i Mosel.

Dr. Loosen har jeg skrevet om på bloggen tidligere. Vinhuset har været drevet af Loosen familien i mere end 200 år. Siden 1988 har det været Ernst Loosen, som har stået for driften. Da Ernst overtog tøjlerne, så indså han hurtigt, at der var basis for at lave vine i verdensklasse.

Gamle lavtydende vinstokke, hvoraf nogle er upodede pre-phylloxera Riesling med mere end 120 år på bagen, samt ikke mindst store besiddelser på seks af Mosels bedste marker: Bernkasteler Lay, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Wehlener Sonnenuhr, Erdener Prälat og Graacher Himmelreich … navne, som får mundvandet til at løbe over på enhver feinschmecker.

Ernst havde inden overtagelse af den fædrene vingård i Mosel arbejdet jorden rundt på nogle af verdens bedste vingårde, så han havde fået en række idéer til, hvordan kvaliteten af vinene kunne forbedres.

Han begyndte straks med foretage grøn høst, altså drastisk reducere og forbedre udbyttet i markerne. Han standsede brug af kemiske sprøjtemidler og indførte organisk gødning, og denne bæredygtige tankegang fik han også overført til andre områder, brug af materialer, mere genbrug, energi effektivitet og vandbesparelser.

Ved høst startede han en meget mere selektiv sortering og i kælderen blev der også indført nye metoder, hvor vinen fik en blidere behandling.

Og resultaterne udeblev heller ikke. De internationale vinskribenter har nu i mange år anerkendt Dr. Loosens talenter og kvaliteter.

Blandt andet kårede Gault Millaus tyske vinguide ham som Winemaker of the Year i 2001. Decanter kårede ham som Man of the Year i 2005, samme år som Wine & Spirits placerede ham blandt The World’s 50 Most Influential Winemakers og Wine International kårede ham som Whitewine Maker of the Year.

Ernst Loosen er måske den person som de seneste tyve år har gjort den største indsats for at bringe den tyske Riesling tilbage til fordums ære og værdighed.

Hans kamp imod dem som laver dårlig vin og dermed spolerer Rieslings renomme har været utrættelig, og selvom der er andre fremragende producenter i og omkring Mosel er der næppe nogen af de andre der kan bryste sig med et så utrætteligt ambassadørarbejde, som det Ernst Loosen har udført i den gode vins tjeneste.

I dag driver Ernst Loosen også vingården J.L. Wolf i Pfalz, ejer firmaet Loosen Bros. USA, som står for import og salget af alle hans vine til det amerikanske marked. Han er også med i et andet joint venture i USA, nemlig J. Christopher Wines i Oregon, hvor han laver vine sammen med vinmagere Jay Somers. Med andre ord, så er Ernst Loosen en ihærdig mand.

Nå, men tilbage til denne Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry, som ikke er lavet med druer fra vingårdens egne marker. Druerne er derimod købt hos udvalgte vinbønder i Mosel. Vinen er lavet på ståltanke og selvom det er en tør Riesling, så har den alligevel 7,3 gram restsukker pr. liter.

Huset bruger Loosen Bros. på etiketten, hvilket formentlig refererer til, at Ernst broder Thomas Loosen også er en del af foretagenet … om end det er Ernst, som er ejer af Weingut Dr. Loosen.

Fra glasset fanger jeg lidt hyld, grønne æbler, abrikos, lidt tyggegummi, astronaut is og har samtidig et lidt støvet og tørt udtryk. Smagsmæssigt syrlig, grøn, stram og rustik syre, men mangler måske lidt spændstighed. Lidt flad i udtrykket og mangler oss’ lidt mineralitet, men er egentlig meget lettilgængelig og nem at drikke.

Forhandles af Meny supermarkederne, hvor vinen er set til 250 kr. for 3 flasker, altså omkring 83 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 4/7 

2013 El Escocés Volante, La Multa Old Vine Garnacha, Calatayud, Spanien

2013 El Escocés Volante, La Multa Old Vine Garnacha, Calatayud, SpanienDenne La Multa Old Vine Garnacha fra vinhuset El Escocés Volante var sidste vin på D’Wine Bar og havde svære kår efter den flotte, intense og selvfølgelig også langt dyrere Ribera del Duero.

El Escocés Volante har vi stødt på tidligere her på bloggen, bl.a. med vinene The Cup and Rings Albariño og Manga del Brujo. Vinhuset ligger i byen Calatayud og navnet El Escocés Volante betyder den flyvende skotte og referer således til ejeren, nemlig skotten Norrel Robertson.

Norrel arbejdede gennem 25 år i vinbranchen, men primært med at finde vin til de britiske supermarkeder. Det gjorde, at han rejste verdenen rundt og kom bl.a. også meget rundt i de spanske vinregioner.

I 1990 besluttede han sig imidlertid for, at han selv ville være vinproducent, men mente at den bedste måde ville være, at lære faget fra bunden af … altså fra kælderarbejdet og videre op.

Han startede med at arbejde hos en række producenter i flere steder i verdenen, bl.a. på Tenuta Di Arceno i Chianti, Italien, på Esporao & Quinta de la Rosa i Portugal, hos Nepenthe i Australien, men også hos producenter i Frankrig og Chile.

I 1998 startede Norrel på uddannelsen Master of Wine, som han blev færdig med i år 2000, hvor han bl.a. vandt en Robert Mondavi pris som én af de bedste i klassen.

Og i øjeblikket er Norrel således en ud af 3 Master of Wine bosiddende i Spanien. Herudover har Norrel taget en postgraduat uddannelse om vindyrkning og ønologi på Lincoln University i Christchurch, New Zealand, hvor han også bestod med udmærkelse.

I 2003 flyttede Norrel og familien nemlig til Spanien og blev der forelsket i de gamle Garnacha vinmarker i Calatayud, hvor han så grundlagde sit eget vinhus El Escocés Volante og begyndte at lave egne vine.

I dag ejer Norrel selv 13 hektar vinmarker med gammel Carnacha vinstokke tæt på byen Villarroya de la Sierra. Vinstokkene er vitterlig gamle, faktisk mellem 45-110 år. Han har tilkøbt yderligere 7 hektar jord, som tilplantes frem til 2019. Alle egne marker dyrkes økologisk.

Men El Escocés Volante og Norrel Robertson er ellers primært blevet kendt på at lave vine med druer, som opkøbes fra en lang række vinavlere og har også lejet sig ind flere steder for at lave sine vine. Det betyder blandt andet også, at den flyvende skotte også producerer vin i andre områder i Spanien, hvilket udover Calatayud også omfatter Bullas og Galicien.

Filosofien bag El Escocés Volante er altid at maksimere udbyttet af de fantastiske råmaterialer, der er tilgængelige i Spanien. Norrel ønsker at fremstille intense vine, som beholder en bid af Spanien i sig.

Udover produktionen af vine med købte druer og produktionen af vine på egne druer, så arbejder den ihærdige skotte også på vinprojekter i både Murcia, Valencia og Galicia. Han anvendes også af mange producenter som konsulent … både i Spanien, Chile og Sydafrika. Med andre ord en ihærdig mand.

Nå, men denne La Multa Old Vine Garnacha er selvfølgelig ren Garnacha fra mindst 45 år gamle vinstokke med et ganske beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar.

Druerne er høstet med håndkraft, afstilket og knust. Fermentering sker ved 28 grader i 7 dage og med forholdsvis kort maceration og har ikke – så vidt jeg kan se – lagret på eg. Så det er også en helt anden type vin.

Næsen er også langt mere rustik og grøn end de tidligere vine denne aften. Det er eukalyptus, krydderurter, solbær, kirsebær, grafit, læder og har et lidt koldt og stringent udtryk. Der er dog samtidig en vis rustik landlighed over vinen, som er helt fin.

I munden er vinen klart til den syrligere side med syrlig solbærfrugt, jern og lidt kantet efter min smag. Der er røg og krydderier, egentlig god krop og nogle mørkere elementer, men jeg savner en smule sødme til at balancere syren.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 109 kr.

Vinanmeldelse 4/7