Jeg smagte forleden den imponerende smukke 2018 Barolo Monvigliero fra Voerzio Martini, men nu har jeg sgu fået søstervinen Barolo Cerequio i vinglasset og fortsat i årgang 2018.

Som med Barolo Monvigliero, så er dette første årgang af denne vin fra marken Cerequio. Det er en omkring 16 hektar stor og sydvendt vinmark lidt udenfor landsbyen La Morra, hvorfra så prominente navne som fx Roberto Voerzio og Angelo Gaja også producerer fabelagtige Barolo’er.

Marken – der er nabo til La Serra – er alment anerkendt for at være blandt de bedste marker i hele Barolo distriktet, men produktionen her er relativt beskeden i forhold til andre berømte cruer som fx Cannubi, så vinene er heller ikke så udbredte.

Cerequio er syd-øst-vendt og ligger lavere på La Morra-bjerget med en mere sandet jordbund. Det giver en lidt lettere vin, både i fylde og tanniner. Vorzio Martini producerer årligt 2.500 liter Barolo Cerequio … lige nok til at fylde et af deres store træfade.

Gæringen sker i rustfrie ståltanke over 14 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder på 500 liter tønder og så 6 måneder på et 2.500 liter stort egetræsfade … samt nok også lidt tid på flaske.

Mums … er første tanke, lidt kødfuld med grøntsags- eller oksefond,  små sorte bær og klart noget tobak, vanilje samt lakrids, men det er sgu meget yndefuldt, fint, sart, feminint med blomstrede noter. Der er tørrede blomster af roser, rosenvand, lys balsamicoeddike, mens frugten virker rund, tæt og moden en lettere frugtsødme. Frugten er sorte kirsebær og lidt bagte blommer, men alt er i symbiose og hvor bliver man glad oveni hatten.

Vinen har den samme bløde side af Barolo som søstervinen Monvigliero, hvor man føler, at vinen allerede nu er så drikkeklar, at jeg ikke får lyst til at gemme … men bare drikke. Der er fortsat klar og stringent frugt med mere stramtøjlet syre end Monvigliero med ribs. kirsebær, tranebær samt en grape bitterhed. Derudover viser vinen, som en ægte Barolo skal, virkelig sit tanningebis frem, så enhver lille tandlæge vil smile … der er tørstoffer for alle pengene og det er kun Barolo, der kan dette shit. Herligt.

Tag et glas og så vil du på Hamilton 17 depressionsskalaen aldrig slå ud med bare den mindste depression … så skulle det da lige være en lettere en af slagsen, når flasken er tom, men det er der jo råd for, hvis du ellers har sparet lidt sammen i banken. 95 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 745 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Fra mit besøg hos Parusso tilbage i sommeren 2019 havde jeg købt og gemt denne smukke 2012 Barolo Bussia, som jeg lige ville forkæle mine vinebuddies Gert og Jan med forleden aften. Og forkælelse blev det BIG TIME. Vild vin.

Mit besøg hos Parusso kan du i øvrigt læse meget mere om i mit blogindlæg; Besøg hos Parusso  … med søde Giulia Parusso som Barolo turguide. Under besøget smagte jeg i øvrigt også Barolo Bussia, men blot i årgang 2015.

Bussia marken er da også den bedste af Parussos marker og en klassisk mark. Parussos vinstokke på Bussia er lidt ældre end på de øvrige marker, nemlig mellem 15-50 år, men ellers er vinen lavet som de forrige, altså med 10 dages maceration og gæringen sker alene med druernes naturlige gærceller.

Vinen er efter endt fermentering lagret 18 måneder i barriques med bærmen og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder.

Hvor dufter det zen … afklaret, overbevisende, modent og så smukt sat sammen. Selvom vi forinden fik en 2013 Serranadi fra Negri, så overtrumfede denne klart den ellers fabelagtige Negri. I glasset har vinen en let brunlig kant og duftmæssigt er det også moden, rund og syrlig frugt, lyse kirsebær, jordbær, violer, læder, medicinskab, godt med te-blade, bitter Campari, gammelt teaktræ, engelsk lakrids, lidt tobak, gammelt og tyktflydende balsamico, laurbærblade … jeg kan næsten ikke være i min egen krop. Christ.

I munden det samme historie … bare så imponerende. Den har vilde tanniner samt en kæmpestor tørhed, som virkelig sætter sig rundt i munden og suger enhver dråbe mundvand med en irettesættende, vild og ubarmhjertig  strenghed.

Alligevel er vinen samtidig blød, rund, elegant og fylder din mund med masser af tør, småbitter og overdådig frugt, hvor en lille sødme lige binder smagene sammen. Læg dertil tørrede roser, nogle sorte tøfler, den tørre engelske lakrids, let mynte og et bid, der langt mere frisk end alderen på 2012 burde retfærdiggøre. Shit, hvor smager vinen godt … forførende, overbevisende og mægtig. #farerglad og dermed bliver det 6,5 tomler … med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske af en nyere årgang 2016 koster 749,95 kr., men kan fås til 699,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Vi blev ved fremragende vin, da næste var en Barolo Margheria i årgang 2006 fra huset Azienda Agricola Azelia di Luigi Scavino, der ligger på adressen Via Alba Barolo i Castiglione Falletto.

Azelia er grundlagt for lige over 100 år siden, nemlig 1920 hvor Cavalier Lorenzo Scavino selv begyndte at vinificere en del af druerne produceret i familiens vinmarker.

Det var dog hans søn Alfonsos, som entusiastisk begyndte at aftappe den producerede vin og i dag drives vingården af den 4. generation i form af Luigi Scavino, hans kone Lorella og deres søn Lorenzo, som repræsenterer den femte generation.

Samlet har de 16 hektar vinmarker og det er selvfølgelig mest med Nebbiolo, men derudover også Dolcetto samt Barbera. Det betyder en årlig produktion på omkring 85.000 flasker vin.

Denne 2006 Barolo Margheria er lavet på Nebbiolo druer fra den lerholdige 1,9 hektar store mark Margheria i Serralunga d’Alba og fra vinstokke, der er omkring 60 år gamle. Vinen er lavet gæring og maceration via de naturlige gærceller i 55-60 dage og efter endt fermentering er vinen laget 30 måneder på store egefade. Der er alene lavet 6.100 flasker af vinen.

Det er i næsen en pæn moden vin, hvor kilometertallet godt kan begyndes at mærkes, men byder på nogle af de helt klassiske dyder med rosenblade, violer, sød tobak, læder, engelsk lakrids, tjære, røg, asfalt, kokos, chokolade, vanilje, rosmarin og salt. Frugten er jordbær og hindbær tilsat lidt streng og mørk balsamico. Mums.

Selvom det er en 2006’erne, som er frugten, syren og tanninerne i høj grad i live i vinen. Smagen er vild tør, mens tanninerne er skarpe og udtørrer munden som kartoffelmel på en tør plet. Tanninerne er næsten er helt ætsende, levende og vilde, så det giver virkelig en oldschool og elegant Barolo, som bare viser sig frem.

Forhandles flere steder, bl.a. Gerbola Vin, hvor en flaske kostede 575 kr., men nu er udsolgt. Vildmedvin  har den også.

Vinanmeldelse 6/7  

Vi skulle minsandten også omkring den dejlige Giulia Negri, for vi skulle nemlig smage hendes Barolo Serradenari i nyere årgang 2016.

Vinen laves kun med Nebbiolo druer fra marken Serradenari, der ligger lige syd for byen La Morra.

Giulia Negri laver i dag alle hendes Barolo’er på samme både, altså med spontangæring alene på druernes naturlige gærceller uden tilsætning af kulturgær. Gæringen sker i store 60 hektoliter fade og med omkring 40 dages maceration. Herefter hviler vinen i 30 måneder på store fade med let toasting.

Duftmæssigt er det Barolo himmel … en let, parfumeret næse med granatæbler, ribs, hindbær, violer, læder, rosenblade, hæfteplaster, medicinskab, tobaksblade, meget balsamisk med en stram italiensk syre, fennikel, meget luftig, ren, klar, flyvsk, æterisk, luftig og med Giulias normalt strenge og legende lethed.

Sådan er vinen faktisk også smagsmæssigt, så ren og klar Nebbiolo med jern, violer, masser af granatæbler, hindbær, jordbær, ribs samt stikkelsbær, virkelig frisk og ung frugt. Det er en smuk og atter har Giulias vine denne fine lethed, som er så dragende. Der er ganske lidt sødme, men igen diskret og lidt tilbageholdende. Det er sgu samlet set en virkelig drønlækker og let Barolo.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 549 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

Manzones Barolo Gramolere har jeg efterhånden smagt nogle gange … masser af kvalitet til ret fornuftige penge. Vinen vandt fx en lille Barolo smagning i årgang 2015, men nu smager jeg altså vinen i årgang 2017.

Nebbiolo druerne er høstet i midten og slutningen af oktober. Gæring og maceration sker over 30-40 dage ved 28 grader. Efter fermentering er vinen lagret 30 måneder i store 500-700 liter egefade efterfulgt af lagring i betontanke 2-3 måneder og efter aftapning på flaske – uden klaring eller filtrering – er den lagret yderligere 10 måneder.

Man bliver glad fra første snif … vi har nu åbnet førstehjælpskassen med plaster, gazebind suppleret med violer, knuste roser, blomster, læder og igen gammelt træ fra et kongeskib, lakridsrod og fennikel og en lys frugt i form af umodne kirsebær, ribs, kamfer og tobak. Der fornemmes samtidig en lille aromatisk og endda parfumeret sødme, hvorved det samlet dufter så fantastisk.

I munden har Manzones Gramolere også denne lille kække sødme, som binder vinen så forbandet godt sammen. Sødmen gør, at denne årgang 2017 måske ikke er helt så tør som 2016’eren, selvom det jo fortsat er en tør vin, hvor der skam også er vilde tanniner, som helt som forventet sætter sig rundt i munden. Der er ribs, lidt umodne blommer og hindbær … lidt juicy og saftig. Det hænger sgu da godt sammen, god syre og sødme balance, meget elegant. Der er god længde i eftersmagen med både syre samt en smule bitterhed, hvorved Houlberg atter er glad.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 499,95 kr., mens prisen er 429,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

Vi sluttede rundturen i Piemonte med manér … for sidste vin var nemlig en lækker 2015 Barolo Sarmassa Vigna Merenda fra Scarzello. Et fint punktum.

Barolo Sarmassa Vigna Merenda er vel nærmest  topvinen fra vingården og druerne er fra parcellen Vigna Merenda, som er en unik parcel på Sarmassa og udelukkende ejet af Scarzello.

Vinhuset har lavet vinen siden 1978 og den er lavet med voldsom lang maceration, nemlig i hele 50 dage og derefter lagret på store 25 hektoliter egefade i 30 måneder efterfulgt af yderligere 2 års lagring på flaske inden frigivelse. Der produceres årligt alene omkring 6.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er det en rund, men rank og strunk vin … der er en vis power over aromaerne med sorte kirsebær, jordbær, brombær og lidt hindbær, roser, knuste rosenblade, violer, ædeltræ, medicinskab, en smule anis, fenikkel, tjære, en gammel lædersaddel, umami, lidt vanilje, spegepølse og sådan lidt muskuløs.

Det gælder dog ikke smagsmæssigt, for der er vinen så ren, clean, skarp og vildt tør med klassisk oldschool klassicisme. Frugten er så bare lys og straight med ribs, rabarber og sure kirsebær, bare frisk samtidig med en en ren syre, men samtidig virker vinen silkeblød og koncentreret. Tanninerne er vildt tørre … gummemassage af bedste skuffe og det suppleres af lidt flint, marcipan, tørrede urter, basilikum, svag babybræk og røg.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 550 kr.

Vinanmeldelse 6/7

Derefter stod den på Barolo, for næste vin kom fra vinhuset Figli Luigi Oddero, der holder til i en smuk piemontisk villa med et karakteristisk tårn lidt nordøst for La Morra.

Familien Oddero har lavet vin  siden 1878, da Giacomo Oddero grundlagde vinhuset Poderi e Cantine Oddero udenfor La Morra.

Vinene blev solgt på små egetræsfade, bl.a. til Amerika og vine fra Oddero blev også fremvist i 1911 ved en stor international udstilling i Torino.

Men det var imidlertid først i 1951, at vinhuset reelt startede, da brødrene Giacomo og Luigi Oddero – 3. generation og børnebørn til den gamle grundlægger – begyndte at flaske og sælge vinene under egen etiket.

Arbejdsfordelingen mellem de to brødre var, at Luigi var ansvarlig for marker og vinproduktion, mens Giacomo var ansigtet udadtil og sådan kørte det også helt frem til 2006, hvor der kom en uoverensstemmelse mellem de to brødre.

Det betød, at vinhuset blev splittet op, hvorved Giacomo beholdt ejendommen, mens Luigi fik de bedste marker … 32 hektar med bl.a. parceller på marker som Riva i La Morra, Vigna Rionda i Serralunga d’Alba og Rocche dei Rivera i Castiglione Falletto.

Man fandt samtidig en smuk, gammel vingård lidt længere nede ad vejen, hvor man kunne producere vinene, som nu sælges og etiketteres som Figli Luigi Oddero.

I dag drives Figli Luigi Oddero imidlertid af Luigis hustru Lena og deres børn Giovanni og Maria, da Luigi desværre døde i 2009, så nu sker produktionen af vinene i samarbejde med den berømte Bruno Giacosa vinmager Dante Scaglione som konsulent og den unge vinmager Francesco Versio.

Francesco har også – som Dante Scaglione – arbejdet hos Bruno Giacosa, men har i dag ansvaret for hele produktionen på Figli Luigi Oddero … lige fra mark til kælder.

Francesco Versio viderefører ånden efter Luigi Oddero, som altid har lavet Barolo efter de gamle klassiske dyder, dvs. lang maceration og store fade – gamba botte – uden for meget toast, så Nebbiolo mosten ikke bliver overdøvet af ristet eg. Markerne dyrkes også uden pesticider og meget tæt på økologi.

Vinhuset Figli Luigi Oddero er ikke helt så kendt som det gamle Oddero, som i dag fortsat drives af Luigis bror. Giacomo var jo det kendte ansigt udadtil og havde også alle kontakterne til kunderne, hvorfor de hos Luigi Oddero haft svært ved at sælge deres vine, herunder bl.a. et stort lager af ældre vine, som Luigi fik med i forbindelse med bruddet.

Her er det altså husets basis Barolo, som er lavet efter den helt klassiske opskrift for Barolo med frugt fra vinemarkerne i la Morra, Serralunga og Castiglione Falletto. Vinen er lavet med den naturlige gær og 10-15 dages maceration, 24 måneder på store fade og til sidst minimum 12 måneders flaskelagring.

I næsen fanger jeg først lidt moden, lækker frugt, lys og aromatisk, godt med blomster, mariekiks, vanilje og lakridskonfekt, fadpræget klart større end forventet, men til gengæld er aromaerne luftige og lette og næsten en smule burgundiske. Det er parfumeret med lyse bær, ribs, hindbær, hæfteplasker, medicinskab, pilleglas, roser samt knuste blomsterblade, mentol og en gransov en kold morgen.

Smagen er præget af lyse druer … røde kirsebær, knuste hindbær, lidt jernholdige elementer suppleret af mynte, stjerneanis og en lille pleasende fyldighed, mens tanninerne heller ikke blive vilde, men er venlige og behagelige, hvilket gør vinen rund med en lille lys og stram syrlighed. Flot balanceret.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 425 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

Massimo Rivetti ligger lidt øst for den lille by Neive … faktisk midt på husets topmark Froi, som familien købte i 1947. Det er derfra, at jeg nu smager næste vin, som er deres Barolo i en ung årgang 2017.

Druerne til vinen kommer fra en mindre mark i La Morra med 30 år gamle vinstokke i 450 meters højde og med en sydvestvendt eksponering og en stor andel ler og kalksten.

.Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke ved 28 grader over 12-15 dage, hvilket så er efterfulgt af eftermaceration et par uger mere, hvorefter vinen har lagret 24 måneder på store 25-30 hektoliter slavonske egefade efterfulgt af 6 måneder på flaske.

Vinen er dejlig lys og transparent i glasset, mens duften er rig på læder, violer, roser, røg og lys frugt som jordbær kirsebær, tranebær, tør træ med lidt mælkede noter, let sur kærnemælk samt lidt grønne blade.

I munden har vinen samme dejlige og friske lethed, godt med bid, ribs, hindbær og rabarber, masser af blomster, tørhed og en lille sød samt bitter note. Det er virkelig en ung, viril og tør vin, tanninerne er også knastørre og utilgivende, så de river i både tandkød og tandsæt med insisterende iver. Jeg elsker det. Som sidst er det en knøs, en snothvalp eller barnerumpe, men frisk og spændstig Barolo.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 289 kr. mens prisen er 245 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Vi skulle da lige smage mer’ Piemonte vin fra magnumflaske og da en 2007 Barolo Monserra fra Raineri enten havde prop eller en underlig flaskefejl, så fandt jeg i stedet denne 2010 Barolo Ginestra fra Diego Conterno frem … også i magnum.

Diego Conterno har tidligere været en del af det fine vinhus Conterno Fantino og er nemlig fætter til Claudio Conterno, der jo grundlagde Conterno Fantino sammen med Guido Fantino.

Diego arbejdede da også oprindelig på Conterno Fantino, men i år 2000 forlod han imidlertid familieforetagendet for at etablere sin egen vingård med god hjælp fra sin hustru Anne samt børnene Lorenza og Stefano.

Siden 2010 har sønnen Stefano Conterno også deltaget i driften af deres samlet 7,5 hektar vinmarker i Monforte d’Alba. Der har Diego bygget sit vineri midt i markerne. Vinmarkerne dyrkes økologisk og produktionen ligger på beskedne 40.000 flasker årligt fordelt på 6 forskellige vine på Dolcetto, Barbera og Nebbiolo.

Vinmæssigt ligger stilen som en blanding af traditionalister og modernister. De bedste vine er selvfølgelig Barolo’erne, som Diego producerer 3 forskellige af, nemlig en basis Barolo og så topvinene Barolo Ginestra og Barolo Le Coste.

Her er det netop en af topvinene … Barolo Ginestra i årgang 2010 fra Ginestra marken, der er beliggende syd for Monforte d´Alba på en bakketop i 300 meter højde og regnes for en af de bedste enkeltmarker i Barolo-området.

2010 var faktisk første år, som Diego og Stefano lavede Barolo Ginestra og vinen er lavet på rustfrie ståltanke med gæring samt maceration i 20-30 dage efterfulgt af lagring på 500 liter egefade i en periode mellem 24 og 30 måneder.

Lys, transparent med et modent udtryk, pænt brunlig farve i glasset samt masser af fin moden velduft, knuste sten, violer, læder, gummi, luftige og lette roser, trøfler, kirsebær, hindbær og let lakrids. Det er luftigt, let med så alligevel med modenhed, blomster, saltlakrids, brændte noter og smådekadent udtryk.

Smagen er saftig tør … godt med syre, virkelig frisk frugt, jordbær, kirsebær, tørre tanniner, som dog ikke er fuldstændig vilde, men nok til en kort udtørring i munden og til at sætte sig på tænderne. Syren har kontrollen, men på en fin og afstemt måde. Efter et par dage får man flere modne udtryk frem, mere blødhed og cremethed, hvilket virkelig klæder vinen og lige løfter den et par etager op. Nam.

Forhandles af Lundens Vin Kompagni, hvor en flaske 2012 i normal størrelse koster 525 kr.

Vinanmeldelse 6/7