Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2012 Elio Filippino, Moscato d’Asti DOCG, Piemonte, Italien

2012 Elio Filippino, Moscato d'Asti DOCG, Piemonte, ItalienTil aftenens sidste ret, desserten, skulle vi selvfølgelig også nyde et enkelt glas dessertvin, og her havde Thomas valgt denne Moscato d’Asti fra Azienda Vitivinicola di Elio Filippino … fabelagtigt navn i øvrigt.

Vinhuset Filippino har hjemme i byen Neive 12 km. fra Alba i Piemonte og har produceret vine siden det tidlige 19. århundrede. Først i 50’erne kom familiens navn på labels, da man valgte egen produktion frem for at videresælge druerne til andre producenter. Elio Filippino varetager i dag vinproduktionen med hjælp fra hans mor Lucia, hans søster Ivana og hans hustru Miriam.

Produktionen af familiens røde vine sker næsten udelukkende på Piemonte druesorterne Nebbiolo (Barolo, Barbaresco) og Barbera (Barbera d’Alba). Familien producerer dog også to fremragende hvide vine på druerne Arneis og Cortese di Gavi og ligeledes produceres en lækker Moscato d’Asti, og det er netop denne vin, som vi har i glasset.

Duftmæssigt masser af overmodne æbler, honning, nødder, muscat og æblekage/-tærte. Smagsmæssigt selvfølgelig masser af sødme med hint af nødder, men også lidt friskhed, som klæder vinen. Lidt bitter i eftersmagen, hvilket også gør nuancerne i vinen større, så det ikke bare bliver en stor sød frugtbombe.

Forhandles bl.a. af SB Vinimport, pris 77 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2011 Weingut Josef Rosch, Leiwener Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2011 Weingut Josef Rosch, Leiwener Riesling Trocken, Mosel, TysklandNæste vin … også en hvidvin, men denne gang en Riesling, og fra Mosel. Vingården ligger midt i den lille by Leiwen i den store sløjfe på Mosel floden mellem Klüsserath og Trittenheim.

Gården er grundlagt af Josef Rosch, men sønnen Werner Rosch overtog driften i 1985 og på daværende tidspunkt var ejendommen fortsat på beskedne 1,5 hektar. I mellemtiden er ejendommen nu vokset til 7,5 hektar, og beliggenheden på de stejle skråninger, der har et meget stort indhold af skifer, giver frugtholdige, mineralske vine med lav alkoholprocent og slank elegance.

Vinmarkerne har flotte navne som Trittenheimer Altärchen, Leiwener Laurentiuslay, Trittenheimer Apotheke, Leiwener Klostergarten, Klüsserather Bruderschaft og Dhroner Hofberger.

Hos Weingut Josef Rosch har man specialiseret sig i dyrkning af Riesling, og vinene fermenteres spontant, og fremstilles primært på stål. Der sker kun lagring på klassiske egetræstønder for omkring ti procent af husets vine, hvilket sikrer Rosch en enkel og mineralsk stil. Der produceres ca. 60.000 flasker årligt på vingården.

I den tyske “vinbibel” Eichelmann 2010 får Rosch fem stjener, hvilket er maksimum. Ud af 949 vingårde er kun 8 vinbønder i denne klasse, der har betegnelsen Weltklasse.

Duftmæssigt et let krydret bouquet, lidt abrikos, en anelse petroleum, honning, hø, grape, stikkelsbær og muskat. Smagsmæssig meget frisk, svag syre og pænt med sødme, måske en anelse for meget til den søde side. Mangler lidt intensitet, men ellers en fin, fin Riesling.

Købt hos Jysk Vin, pris 92 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Terras de Alter, Terra D’Alter Alicante Bouschet, Alentejo, Portugal

2009 Terras de Alter, Terra D'Alter Alicante Bouschet, Alentejo, PortugalAftenens sidste vin var denne Terra D’Alter Alicante Bouschet fra vinhuset Terras de Alter Companhia de Vinhos. Vi er i Portugal, helt præcis i byen Fronteira i Alentejo.

Vinhuset hedder Terras de Alter Companhia de Vinhos Lda. og er etableret via en sammenlægning af to landbrugsvirksomheder, Sociedade Agrícola DAS Antas og Sociedade Agrícola do Monte Barrão. Hertil har man knyttet ønologens Peter Brights selskab Pink Living. Målet er at lave et slagkraftigt selskab for produktion og international markedsføring af vine fra Portugal.

Peter Bright havde i forvejen et omfattende CV inden for produktion og international markedsføring af vin. Peter Bright er fra Australien og startede efter endt uddannelse hos Lindmans i Australien og har efterfølgende været hos en lang række vinhuse i Portugal. Var bl.a. årets vinmager i Portugal i 1992.

Hos Terras de Alter Companhia de Vinhos Lda. bruges der druer fra en lang række producenter i både Alter do Chão og Fronteira regionen, men derudover hentes der også druer fra leverandører i hele Alto Alentejo.

Jeg har tidligere smagt og anmeldt husets 2009 Terras de Alter, Telhas, men her har vi deres Terra D’Alter Alicante Bouschet, som kommer fra en serie af vin lavet på forskellige druer. Vinen her er lavet på druerne Alicant Bouschet, en krydsningdrue skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885. Druen er en krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og den kendetegnes ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer. Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot 1/5 del Alicante, som druen også ofte bare kaldes.

Druen giver således vine ekstrem mørk farve og en stor, krydret næse, masser af alkohol og en forbavsende blød smag. Druen er populær i Californien, Algier og så netop Alentejo i Portugal. Her har vinen samtidig lagret på fransk eg i 6 måneder.

Duftmæssigt masser af overmodne kirsebær, blommer, svedsker, blomster, chokolade, lidt våd hund og lidt urter. Måske en smule speciel i duften, men bestemt ikke ubehageligt. Smagsmæssigt er der sødme, blødhed og lidt svedskeagtig sommersol. Fyldig og kraftig, men fortsat med en lille anelse tannin, som holder vinen sammen. Meget drikkevenlig, og bestemt en vin, som rigtigt mange vil kunne lide. Nok en anelse for sød til mig.

Fås hos Glud Vin, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Domaine Agapé, Helios Pinot Noir “B” Elevé en Barrique, Alsace, Frankrig

2009 Domaine Agapé, Helios Pinot Noir "B" Elevé en Barrique, Alsace, FrankrigLørdag lidt gæster … og selvfølgelig lidt vine på bordet, blandt andet denne gamle kending, Domaine Agapé med den charmerende Vincent Sipp ved roret. Nu har jeg skrevet om Domaine Agapé flere gange, da jeg har smagt hovedparten af hans vine, så jeg skal ikke trætte jer med en helt masse om selve vingården nede i Alsace.

Sidst jeg smagte Pinot Noir fra Domaine Agapé, var det hans 2011 Domaine Agapé, Expression Pinot Noir, som ikke – som denne – har lagret på egetræsfade. Lagringen på eg er det sidste krydderi, og nærmest uundværligt for Pinot Noir … i hvert fald, hvis det skal blive rigtigt godt … og det skal det jo helst.

Da jeg besøgte Vincent Sipp i sommeren 2011 smagte jeg de to forskellige Pinot Noir efter hinanden, og forskellen er stor. Hvor denne Pinot Noir B er meget drikkevenlig og indbydende, så er jeg ikke særlig vild med den “almindelige” Pinot Noir, som jeg da også alene gav 3 Thumbs Up. Generelt må man nu sige, at Sipp bestemt er bedst til de hvide vine. Ubetinget.

Agapé er i øvrigt 100% økologisk, idet Vincent dyrker jorden efter økologiske principper. Al gødning til afgrøderne er fra naturlig kompost og jorden bliver pløjet i efteråret for både at stimulere livet i jorden, og for at undgå vinterens erosion. Målet er at få så koncentrerede druer med så rent et udtryk som muligt.

I Danmark findes hans vine på eksklusive restauranter som Noma, Formel B, Sollerød Kro, Paustian og Kokkeriet. Vincent betroede mig dog under mit besøg hos ham, at han aldrig selv havde været på Noma … det er da alt for dyrt.

Lad os kigge nærmere på denne Pinot Noir B. Duftmæssigt lidt svag i koderne … ikke stor stald eller Pinot sødme, men lidt ribs, grønne blade, syrlige kirsebær og lidt hengemt eg. Smagsmæssigt fin frugt, syrlig, behagelig og elegant, men ikke noget stor Pinot Noir. Let drikkelig og lidt mineralsk i udtrykket. Måske det ville ha’ klædt vinen med lidt mad til, lidt ost eller rødt kød.

Købt på gården i Alsace, pris omkring 150 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2007 Château du Mayne, Pomerol Tradition, Bordeaux, Frankrig

2007 Château du Mayne, Pomerol Tradition, Bordeaux, FrankrigNæste vin til bestyrelsesmødet var denne Pomerol Tradtion fra Château du Mayne … et tilbud fra Føtex, så lad os undersøge vinen nærmere og se, hvordan denne vin klarede sig blandt de øvrige vine denne aften.

Et problem man imidlertid ofte støder på med supermarkedsvine er, at det kan være næsten umuligt at finde ud af info om vinen. Enten kommer vinene ofte fra de helt store producenter som fx Hardys eller Spiers, eller så kan man slet ikke finde nogen information overhovedet.

Sådan er det også med denne Château du Mayne, Pomerol Tradition. Flere søgninger på Château du Mayne giver forsvindende få resultater, og eneste Château du Mayne jeg kan finde, er det af Reglat familien ejede slot i Sauterne. Vinmarkerne består her alene af Sémillon, Muscadelle og Sauvignon Blanc, og det giver jo ikke meget rødvin. Så det slot er det nok ikke.

Af etiketten fremgår det dog, at bagmanden er Alain Vigier, som netop har både vineri og vinslottet Château Rêve D’Or i byen Pomerol, og bedste bud må derfor være, at vinen her er lavet som negociant, dvs. på druer opkøbt af vinbønder rundt om Pomerol.

Duftmæssigt masser af våd muldjord, våde blade, tørre krydderier, læder og kanel. Smagsmæssig har jeg noteret solbær, stor tørhed, tanniner, jod og okay eftersmag.

Købt i Føtex til 89 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 Domaine René Meyer et Fils, Le Noir de Katz, Alsace, Frankrig

2010 Domaine René Meyer et Fils, Le Noir de Katz, Alsace, FrankrigAftenens første røde var en Pinot Noir … hmmm, gudskelov. Den var imidlertid fra Alsace, hvor kvaliteten på de røde imidlertid godt kan svinge en del. Vi har her fat i en Le Noir de Katz (den sorte kat) fra Domaine René Meyer et Fils, som selvfølgelig ligger i byen Katzenthal. Lad det være sagt med det samme … jeg hader katte!

Domaine René Meyer et Fils er en familievirksomhed, som har eksisteret i tre generationer. Vingården er gundlagt af Paul Meyer, som udover lidt vinproduktion mest beskæftigede sig med almindeligt landbrugsarbejde. I 1960 overtog sønne René sammen med hustruen Marie gården, og de videreudviklede vinproduktionen.

I dag er det Renés søn Jean-Paul og hans hustru Magali, som driver gården, og det gøres helhjertet. Det er ikke det kommercielle, der trækker, men kærligheden til vinen.

Jean-Paul går så langt som til at forske i, hvilke typer græs, der skal plantes mellem vinstokkene for på bedst mulig vis at fjerne vand fra de øverste jordlag, således at vinstokkenes rødder tvinges til at søge længere ned i undergrunden.

Også afstanden mellem vinstokkene er større end normalt for at øge kvaliteten af vinen, selvom det fører til et væsentligt lavere udbytte per hektar.

Der rådes over 8,3 hektar vinmarker. Blandt de navngivne marker er de såkaldte lieu-dit ”Croix du Pfoeller”, ”La Chapelle” samt Grand Cru marken ”Florimont”.

I vinkælderen er det indenfor de seneste år investeret kraftigt. Ikke altid helt så charmerende, men effektivt, med fuldautomatisk temperaturstyring og nye fade i egetræ. Til nogle af de billigere vine benyttes dog ståltanke.

Vinen er e lavet uden brug af eg … noget som ofte kan være en udfordring for Pinot Noir vine, men lad os smage alligevel. Duftmæssigt kan det imidlertid godt mærkes, for duften af stald findes ikke. I stedet en dejlig duft af friske kirsebær, en lille smule sødme, våde marker, mineralitet og lidt grønne blade.

Vinen blev serveret meget koldt, og det var måske et taktisk godt træk, for det er en meget tynd vin … også langt tyndere end vi normalt finder Pinot Noir i Frankrig. Smager også af kirsebær … vandholdige kirsebær. En ganske okay vin … selvom det ikke har fået eg.

Otto Suenson har forhandlingen, pris 138 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 Warwick Estate, Three Cape Ladies, Stellenbosch, Sydafrika

2010 Warwick Estate, Three Cape Ladies, Stellenbosch, SydafrikaDen anden vin tirsdag var denne Three Cape Ladies fra Warwick Estate i Sydafrika. Jeg har tidligere skrevet om vingården og da også smagt et par af deres vine, bl.a. deres Chardonnay samt deres Black Lady på Syrah.

Warwick Estate ligger – som mange andre vingårde i Sydafrika – i Stellenbosch. Vinmager er Norma Ratcliff, som sammen med hendes mand købte vingården i 1964. Tidligere havde gården heddet De Goede Sukses (kan vel oversættes som “god succes”), men fik ændret navn til Warwick Estate i 1902 efter Boerkrigen, hvor en ældre oberst William Alexander Gordon fra Warwickshire Regiment i Sydafrika købte gården og ændrede navnet til minde om sit gamle regiment.

I dag er Norma oppe i årene, så sønnen Mike er kommet med som medejer. Ratcliff familien er store profiler og meget involveret i alle aspekter af den sydafrikanske vinproduktion.

Three Cape Ladies betyder, at vinen er lavet på et blend af 3 druer, nemlig druerne Cabernet Sauvignon, Syrah og Pinotage. Vinen lagres i op til 20 måneder på franske egetræsfade, hvoraf ca. 30% er nye.

Duftmæssigt har jeg noteret egetræsfad, vanilje, læder og solbær. Smagen er præget af mørke frugter, solbær, varme krydderier og selvom der er højt tanninindhold, så efterlader vinen et rundt og behageligt indtryk.

Købt hos Jysk Vin, pris 159 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 Spier Wines, Savanha Naledi Pinotage, Stellenbosch, Sydafrika

2010 Spier Wines, Savanha Naledi Pinotage, Stellenbosch, SydafrikaByggemødets første rødvin var fra det store … rettere kæmpestore vinhus Spier Wines i Sydafrika. Spiers Wines er herhjemme nok mest kendt for deres basisserie af vine med navnet Savanha, som der alene her i Danmark sælges omkring tre millioner flasker af om året.

Og Spier Wines er også en stor historie, for bl.a. har Spiers tilknyttet tolv langsigtede kerne-avlere og ni kontrakt-avlere til vinhuset. Bare igennem de 9 kontrakt-avlerne, har Spier Wines adgang til mere end 700 hektar vinmarker.

Dette gør det muligt for vinproducenterne at vælge de druer fra de bedste områder, der er dyrket efter specifikationer fra Spier Wines, der sikrer en bæredygtig kvalitet til konkurrencedygtige priser. Spiers kælder producerer over 3.800 tons druer om året, hvoraf omkring 2.900 tons er røde druer og 900 tons er hvide druer.

Druerne dyrkes hovedsageligt i de kystnære regioner, herunder Stellenbosch, Durbanville, Darling, Elgin Helderberg, Paarl og for sol og winemakers selection vine; Riebeek Valley og Breede River.

Vinmager, kældermester og manden bag Savanha er Frans K. Smit. og han tilgang til vinfremstilling er enkel;  minimal indblanding for at opnå konsekvent friskhed, maksimal smag og en perfekt balance. Frans’ interesse for vinavl begyndte i en tidlig alder.

Han er opvokset på en landbrugsejendom i Kakamas i Northern Cape i Sydafrika. Han begyndte med et eksamensbevis i kælderteknologi i 1993, og opnåede den fineste udmærkelse i sin klasse, og specialiserede sig i ønologi i sit tredje og sidste år.

Umiddelbart efter afslutningen af ​​sine studier, sluttede Frans sig til Spier Wines, et relativ lille firma på det tidspunkt og en en årlig produktion på sølle 25.000 kasser.

Ved udgangen af år 2000 havde Frans fået vi vinhuset til at vokse stødt og der blev på det tidspunkt investeret i en opgradering af vinkælderen til ikke mindre end 20 millioner Rand og Spier Wines er i dag et af Sydafrikas største vinhuse.

Vinen her Savanha Naledi Pinotage er også fra husets Savanha serie, men topvinen i Savanha. Naledi (udtales Nah-leh-di) er et sydafrikansk navn for ‘stjerne’.

Naledi vinene er lavet som en hyldest til det sydafrikanske liv, og tilbyder rige og intense topkvalitetsvine, lavet med druer, udvalgt fra blot en eller to vinmarker med meget specifikke terroir.

Naledi laves på Chardonnay, Merlot, Cabernet Sauvignon og Sydafrikas helt egen sort, Pinotage, og det er netop sidstnævnte, som vi her har i glasset.

Duftmæssigt fanger jeg jordbær, mørke kirsebær og et meget varmt udtryk, som indikerer at vinen har fået godt med sol. Også en anelse krydderi i næsen.

Smagsmæssigt en overraskende fyldig og tør vin, meget oversøisk frugtrigdom, en anelse skarp i smagen og generelt et meget højt tanninindhold. Jeg har aldrig været vild med hverken Savanhas vine eller med Pinotage druen, men må alligevel indrømme, at denne vin er overraskende god. Jeg kunne da heller ikke gætte hverken druesort eller vinland. Ganske habil vin.

Købt i SuperBrugsen, pris omkring 119 kr., nogle gange på bud til mindre.

Vinanmeldelse 4/7 

2007 Baracchi, Ardito IGT, Toscana, Italien

2007 Baracchi, Ardito IGT, Toscana, ItalienMed næste toscanske vin rykker vi lidt længere ind i landet til byen Cortona, omkring 20 km. syd for Arezzo. Her finder vi nemlig Azienda Agricola Baracchi, som ligger på en smuk skråning lige øst for Cortona med en vidunderlig udsigt over Valdichiana dalen.

Vingården er på 60 hektar jord, heraf består de 22 hektar af vinmarker, som er opdelt på tre parceller; San Martino,
Gabbiano og Montanare, der alle med sydlig eksponering lader druerne modnes fuldt ud. Og på markerne dyrkes druesorterne; Sangiovese, Syrah, Merlot, Cabernet Sauvignon og Trebbiano.

Ejendommen er en typisk toscansk villa, som daterer sig helt tilbage til det 17. århundrede og var hjemsted for den berømte digter Antonio Guadagnoli. Nu er ejendommen fuldstændig restaureret og omdannet til vingård, restaurant og vin-resort. Og sikke omgivelser for et resort og Il Falconiere restauranten, som den hedder, for de gamle olivenlunde og nye vinmarker omgiver ejendommen.

Det hele ejes og drives af Riccardo Baracchi sammen sønnen Benedetto, og de har fortsat traditionen med vinfremstilling på ejendommen.

Ardito er gårdens topvin, lavet på 50% Syrah og 50% Cabernet Sauvignon med 22 måneders fadlagring. Der laves årligt 10.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er der mørke nuancer, blommer, dæk, lakrids, krydderier, vanilje, lidt peber og mørk chokolade. Smagsmæssigt  ikke så meget tannin som de øvrige vine, men tæt frugt, fin syre og en omgang peber i eftersmagen. I forhold til Sangiovese vinene, så er det ikke helt min smag, men det er velproduceret vin, ingen tvivl om det.

Købt hos Toscavini, pris 249 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Fattoria di Fugnano, Vernaccia di San Gimignano, Toscana, Italien

2011 Fattoria di Fugnano, Vernaccia di San Gimignano, Toscana, ItalienTorsdag i sidste uge stod på en stor Toscana smagning. Vi startede smagningen med en enkelt hvidvin, nemlig denne Vernaccia di San Gimignano fra det lille vinhus Fattoria di Fugnano.

Vi er i en af de flotte og gamle byer i Toscana, nemlig San Gimignano, der ligger på en højderyg og knejser med sine mange tårne omkranset af en gammel middelaldermur. Ikke helt uden grund kaldes byen, der ligger sydvest for Siena, for ”Italiens Manhattan”.

Et kuriosum omkring de mange tårne er, at de rige familier i middelalderen på det nærmeste kappedes om at bygge flest og højest, hvilket betød, at der på et tidspunkt var 62 tårne i byen. Desværre er der ikke helt så mange tilbage mere, men det gør ikke byen mindre betagende.

San Gimignano er også byen, hvorfra der kommer en ganske herlig hvidvin, Vernaccia di San Gimignano. Optegnelser viser, at vinen har været produceret siden 1286, og med sin DOC-klassifikation i 1966 blev den Italiens første DOC.

Efter tildelingen af DOC oversteg produktionsniveauet desværre kvaliteten, men det har heldigvis vendt og flere producenter nu gør et stort arbejde for at højne niveauet til over turistvins-klassen. Især efter DOCG-klassifikationen i 1993, hvor det var Italiens blot anden hvidvin med DOCG-status, begyndte der at ske noget, og en af metoderne har ganske enkelt været at sænke høstudbyttet markant.

Druen hedder, som vinen, Vernaccia di San Gimignano, og nogle gange bruges druen sammen med andre lokale, grønne druer. Den kan give flotte og temmelig kostbare vine, specielt dem der er fadlageret i barriques før tapning.

Fattoria di Fugnano drives i dag af Laura dell’Aira Pensabene. Som lille pige havde den nu 29-årige Laura dell’Aira Pensabene tilbragt mange dejlige somre på bedstefaderens vingård i San Gimignano. Gården var købt som en retræteejendom, hvor bedstefaderen kunne gå og pusle med vin, oliven og lidt turisme, og som et sted hvor familien kunne samles. På barndommens mange ture i markerne med ejendommens hjælpere havde den unge Laura fået en ide om, hvordan det var at arbejde på en vingård, og i flere år havde hun deltaget i vinhøsten på lige fod med de andre på ejendommen. Men ikke mindst havde hun fået en kærlighed til den smukt beliggende vingård Fattoria di Fugnano.

Da bedstefaderen gik bort, stod de to døtre, Christina og Giovanna Pensabene, nu med en af Chanti-områdets største og mest velbeliggende vingårde. Giovannas datter, den dengang 23-årige Laura var i gang med jura-studiet i Palermo, men tøvede ikke: ”Jeg tager til San Gimignano, og fortsætter med at drive gården”, sagde hun bestemt, og som sagt så gjort. I 2009 besøgte Laura i øvrigt bankens vinklub i Silkeborg, så hun er bestemt bekendt med Danmark. Desværre er jeg nu ikke med i vinklubben i Silkeborg.

Vinen her som sagt på druen Vernaccia di San Gimignano. Lad os smage vinen. Duftmæssigt lidt hyldeblomst, pære og melon … virker meget frisk i udtrykket. Smagsmæssigt også en frisk vin, der er lidt mandler og en fin sødme, men ikke for meget, og generelt en vin med god balance. Godt valg.

Købt hos Toscavini, pris 69 kr.

Vinanmeldelse 4/7