Kategoriarkiv: Vingutterne

Vinaften 4. juni 2016

Ifølge Wikipedia kommer ordet lørdag fra det ældre danske ord løverdag og på oldnordiske laugardagr, altså sammensat af laug “bad” og dagr “dag”. Ugedagen betød altså oprindeligt vaskedag. For 4 gæve vingutter betød lørdag den 4. juni imidlertid i stedet væskedag … en dag med vinsmagning … et lille drikkegilde, basseralle og måske endda vinorgie.

Denne væskedag, lørdag den 4. juni, var det var Jan, som skulle være vært for vores vinaften. Han havde fastsat starttidspunktet og et par timer inden fremsendt menuen, så jeg fik hurtigt pakket og gjort klar til adgang.

Imidlertid var min let bedagede Pantani jernhest af mærket Bianchi (selvfølgelig i den rigtige celeste farve … også kaldet Bianchi Green) ukampdygtig.  Egerne var begyndt at blive en kende løse og flere var faldet helt af. Dækkene – også i den originale celeste farve naturligvis – var samtidig også efterhånden ganske møre, så jeg lånte pænt – uden at spørge – sønnikes mere moderne Trek Mountainbike.

For det er vel nærmest en tradition, at jeg cykler til sommerens vinaften, så bevæbnet med mine omhyggeligt udvalgte 2 flasker vin i tasken, stampede jeg adstadigt i pedalerne og nåede efter lidt over en halv times tour-lignende kørsel la Casa di Jan. Jeg arriverede som gæst Nummero Uno, men hurtigt fulgt både Paul og Steffen … sidstnævnte også på cykel, men på en noget mere fancy og formentligt også langt dyrere biciclette udgave. Det skal siges, at Steffen er cykelnørd og tramper sindssygt mange kilometer, mens jeg nøjes med den årlige tur 2 x 10 kilometer til vinaftenen hver sommer.

De danske vejrguder havde begunstiget os med et helt fantastisk sommervejr, så Jan har gjort klar til en aften udendørs … satans god idé. Sol, terrasse og vin. Han havde været i tidsproblemer, så middagen var bestilt udefra. Helt fair i situationen … bedre end ingen mad. Den var leveret fra Madexpressen og bestod af

  • Velkomst: Blinis med fetacreme, stenbiderrogn, rødløg og dild … hertil focaccia brød
  • Forret: Fiskesymfoni med 3 slags fisk og skaldyr
  • Hovedret 1: Braiseret kylling i æblesky med bacon
  • Hovedret 2: Grillede bøffer af argentinsk oksefilet … hertil kartoffeltårne og 2 slags salater
  • Dessert: Kartoffelkage med chokoladetop og frugtcreme

I får lige et par fotos af de første retter. Ja, glemte sgu at få taget et foto af desserten.

Blinis med fetacreme, stenbiderrogn, rødløg og dild … hertil focaccia brød

Blinis med feta creme
Dejlig og flot lille appetizer med et superdejligt brød.

Fiskesymfoni med 3 slags fisk og skaldyr

Fiskesymfoni
Fiskesymfonien bestod af et stort fad med bl.a. torsk, laks, rejer, kæmperejer og masser af grønt. Her lige min tallerken.

Braiseret kylling i æblesky med bacon

Braiseret kylling i æblesky med bacon
Virkelig mør kylling med kartoffeltårn og æblesky med bacon. Står faktisk rigtigt godt sammen med lette vine som Pinot Noir, så på den måde passede retten fint til aftenens vine.

Grillede bøffer af argentinsk oksefilet … hertil kartoffeltårne og 2 slags salater

Argentinsk oksefilet med bagte kartoffeltårne
Bøffen blev tilberedt på grillen. Her på billedet er der ingen salat … var vist ved at være godt mæt på det tidspunkt.

På den vinmæssige front igen et herligt felt af flotte vine med en overvægt at lette vine. Således var hele 5 vine på Pinot Noir … jeg havde også selv 2 af dem med. Samlet så feltet sådan her ud:

Der er selvfølgelig links til beskrivelserne og anmeldelserne af vinene.

På den konkurrencemæssige front kæmpede vi, grublede, svedte og skød oftest forkert … så det holdt hårdt. Paul sat til sidst med 3 point og vandt dermed præmien. Vi andre endte alle med 1 sølle point, så jeg meldte mig til at finde præmien til næste vinaften. Undervejs var jeg dog selv tæt på flere gange … bl.a. spurgte jeg Steffen ved smagningen af vinen Eremo San Quirico, om han kendte Nativ … men valgte at sige, at det måske nærmere var noget amerikansk og ikke Nativ. Hmmmm, den kunne jeg ha’ ramt lige i solar pleksus.

Det blev – som vanligt – en hyggelig aften, og lige som sidste gang med nogle fabelagtige vine. Ingen dårlige eller tvivlsomme vine.

Jan havde samtidig sørget for et mix af god musik på anlægget med den nye Volbeat, Tom Waits, John Scofield, Pat Metheny og meget andet godt. Da kulden og mørket begyndte at indfinde sig, så blev der sat en terrassevarmer på bordet. Det forlængede aftenen, mens indholdet i flaskerne omvendt svagt langsomt men sikkert.

Knap så sikker var min jernhest, da den i mørket let slingrende satte kursen hjem … godt tilfreds med en hyggelig, rolig aften med de gode gutter.

Informationer søges

Fight Night … vingutterne battler byggesjakket

Clash of the titans, the ultimative battle, giganternes kamp … eller med andre ord; Fight Night. Ja, det måtte jo ske på et tidspunkt, at mine to vinklubber tørnede sammen. En kamp mellem holdet fra vore vinaftener mod byggesjakket. Hvem kan bedst smage vinen i glasset? Gætte land … og drue? The ultimate challenge.

Tånums svar på Lyngvild a.k.a. hurtigsnakkeren Brix havde velvilligt lagt hus til og havde samtidig lovet at sørge for lidt mad. Derfor havde vi – betænksomme som vi er – taget en vinøs blomst med til værten, og den bestod af 4 smukke stilke i form af lidt Chianti, en stor Barolo fra Bruno Rocca samt to biodynamiske Loire vine på Cabernet Franc … og de sidstnævnte skal helt sikkert nok udfordre den lille mand.

Fight Night

Ses der på aftenens kombattanter, så bestod byggesjakket denne aften af Lyngvild, Coco … the ugly nurse, Keeper og Falken, mens jeg denne aften var sammen med the ultimative winecrew med Paul, Steffen og Jan, nok mest fordi antallet på hvert hold så var ens.

Reglerne var rimelig simple. Hver deltager skulle medbringe en vin, som modstanderholdet skulle gætte primær drue og land på. Og de simple regler var åbenbart forstået af alle, for snart stod der 8 vine, behørigt indpakket i sølvpapir på det sirligt opdækkede bord. Jo … Lyngvilds feminine side fornægtede sig ikke.

Men inden kampstart skulle musklerne selvfølgelig varmes op. Da vi ikke gad små hop på stedet, så skete opvarmningen med 2 flasker 2005 Dom Pérignon og en masse dårlige historier. Historierne blev imidlertid ved hele aftenen, men det gjorde de to munkeflasker imidlertid ikke, så snart røg vi til bords. Let’s get ready to rumble.

Round 1

Byggesjakket smed deres første vin ind i kampen, en italiener … IGT vin, som vingutterne næsten gættede. Vi vaklede imellem en supertoscaner eller lidt Bordeaux, selvom Steffen fastholdt, at det var italiensk. Jan og jeg synes, at der var lidt muldjord og efter lidt drøftelser, så valgte vi som hold derfor at svare Bordeaux … big feler. Vi skulle ha’ lyttet til Steffen.

Vi smed derefter en portugiser ind på banen, men byggesjakket kom aldrig på sporet og dermed endte første runde med bar røv … ingen point til nogle af holdene. I øvrigt et ganske habilt jab af en Douro vin, som virkelig ramte byggesjakket lige i solar plexus. Slam.

Round 2

I næste runde kom byggesjakket hårdt ud fra ringside … en italiensk IGT vin, god finte, men den gættede vi rent … den italienske syre var denne gang mere tydelig, så 2 point på kontoen.

Jeg havde taget Kong Henriks prestigevin med, Cayx’ Cuvée Majesté fra Margrethes 75 års fødselsdag … ren fransk Malbec. Sjakket diskuterede ivrigt og endte på lidt Syrah fra Rhône, men det gav selvfølgelig også 1 point for land, selvom det ingenlunde var Syrah eller Rhône. Dermed var stillingen efter denne runde 2 point til vingutterne og 1 point til byggesjakket.

Round 3

I runde 3 røg byggesjakket ind og tog midten af ringen … en vin, som jeg har smagt et utal af gange og været ganske begejstret for, men imidlertid gættede på italiensk Ripasso, så et uppercut til os der. Det rystede vi dog hurtigt af os og satte næste vin ind fra ringhjørnet, en Pinot Noir fra Tenuta J. Hofstätter i Alto Adige i Italien.

Byggesjakket indkasserede et enkelt point for Pinot Noir … og dermed var spændingen for alvor igen tilstede i kampen 2 – 2. Ikke imponerende træffere, men sådan er nogle kampe jo bare.

Round 4

I den sidste omgang bragte et forpustet byggesjak deres sidste triumf ind … slagudvekslingen er fuld gang. Vinen Tres Picos fra den mere ukendte appellation Campo de Borja i Spanien. Vi gættede fluks, at det var spansk, men valgte Tempranillo … selvom det var en ren Grenache vin. Men dog et point i runden.

Sidste vin blev Marschesi de Frescobaldis flotte Luce … også en IGT vin, som byggesjakket meget poetisk ikke gættede, selvom de selv havde medbragt to IGT vine. Der blev gættet Merlot fra Frankrig … og dermed endte vingutterne med en fortjent pointsejr. Godt fodarbejde, solide parader og hurtige jabs gjorde udfaldet.

Det skal retfærdigvis siges, at den sidste vin havde en smule prop … meget tydeligt.

Keeper mente godt nok, at der var point lighed … men det var sgu svært at se. Måske ville han bare gerne ha’ mere vin i glasset, og det løste vi ved at gå på opdagelse i Lyngvilds vinkøleskab, hvor vi fik lov at tage en smuk amerikansk Pinot.

Her lige det samlede lineup af vine:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser.

Efter den vinøse infight, så gik der lidt sprut i festen … og det kunne mærkes dagen derpå. Men en dejlig aften … stort tak til alle de herlige vingutter i både vinklub og byggesjak. Vi slutter lige med et stemningsfoto:

Fight Night Fotos

Vinaften 27. februar 2016

Min – lidt stressende – 50 vins uge omfattede udover bestyrelsesmøde i vinlaughet, det røde Cabernet Franc orgie samt den eksklusive vinsmagning med Vinpusheren også årets første vinaften. At jeg skulle være vært gjorde ikke stressniveauet mindre, så menuen til aftenen kom først på plads dagen før … meget atypisk mig.

Men da min 3 gæve vingutter arriverede, så havde jeg alligevel rimeligt styr på tingene og havde endda haft overskud til at løbe en halvmaraton fra morgenstunden, indkøbe lidt råvarer til aftenens middag, lavet de indledende øvelser i køkkenet, dækket pænt op og også fundet de vine, som mine gæster skulle smage. Mine bidrag. Med andre ord … total overskudsagtig.

Menuen var denne gang dog uden en rød tråd … blot valgt lidt tilfældigt, men så sådan her ud på det interimistiske menukort, som nøjsomt, langsommeligt og eftertrykkeligt – med mine to bedste fingre – var hamret på papir med hjælp fra min oldgamle, sorte og gammeldags Mercedes farvebånd skivemaskine:

Menu 27 februar 2016

Og skal vi ikke med det samme lige bringe et par billeder af de forskellige retter … på godt og ondt.

Snacks; agurk med rugbrødsknas & rygeost + æble/spinatdrik

Agurk med rugbrødsknas og rygeost
Vi startede med lidt snacks sammen med et hjemmebagt grydebrød, lidt pesto og artiskokcreme. Mine snacks bestod af udskårne og udhulede agurkestykker, rullet i ristet og knus rugbrød samt rygeostfyld. For at give lidt bid var rygeosten blandet med lidt agurkerelish og chili. Dertil en lille sund totalgrøn opfrisker … æblemost med saft af masser af friske spinatblade … samt lidt vodka. Det er jo ikke en afholdsforening!

Forret; tærte med rødbede, gedeostcreme & chips af rodfrugt

Tærte med rødbede og gedeostcreme
Med forretten fortsatte vi i det sunde univers … nemlig med kogte rodbeder, marineret i timian/olie/vineddike ovenpå butterdejstærte og så med en gedeostcreme ovenpå og kunstnerisk drysset med lidt chips af rodfrugt. Gedeosten var rørt op med lidt Skyr … lidt moderne er man vel? En meget let ret … og den var bedre, end jeg selv forventede.

Hovedret; andebryst, jordskokke-philly-puré samt salat af æbler og nødder

Andebryst med jordskokkepure
Jeg havde ikke selv haft mange idéer til hovedretten, men fandt en opskrift på andebryst med lidt puré af rodfrugter, her primært jordskokker sammen med kartofler og en smule pastinak. Dertil lavede jeg en simpel salat af æbler i tern blandet med hakket persille, citron og hakkede hasselnødder brunet på panden med honning. Det var vist okay.

Dessert; trifli med sveskekompot

Trifli med sveskekompot
Desserten blev en helt traditionel trifli med sveskekompot. Det ser sgu ikke ud af meget på billedet, men jeg havde fået den fikse idé, at servere triflien i min afdøde moders gamle, brunblomstrede 70’er kaffekopper placeret på en skiferplade. Den idé lød bedre i hovedet end in real life. So ist der Leben. Men alle blev mætte.

På den vinøse front blev det igen et felt af lækre vine med over halvdelen fra Italien. Her lige listen:

Jeg har som vanligt linket til beskrivelser og anmeldelser af vinene. Et lidt blandet felt, hvor den totale nedtur var min Bourgogne fra 2007 … som jeg ellers havde glædet mig til  … specielt da jeg et par dage forinden havde smagt den fabelagtige 2005’er Beaune 1. Cru Les Avaux fra Mongeard-Mugneret, men her var vi ikke engang tæt på. Hvor kan der dog være stor forskel på Bourgogne.

Højdepunktet blev, at jeg gættede én af vinene … spot on, nemlig at det var Ernesto Ruffos Campogadis Valpolicella doc Superiore. Dermed vandt jeg med et mulehår vores indbyrdes konkurrence med cifrene 3-2-2-2. Vi gad ikke finde en taber, så Jan påtog sig at tage præmien med til næste vinaften.

Efter maden indtog vi – som vanligt – havestuen, hvor vi kunne vende vinene, verdenssituationen og andre alvorlige samt mindre alvorlige emner. Vi fik drukket de fleste slanter … inden selskabet brød op i de sene nattetimer. En stor tak til mine gæve vinbuddies for en god mandeaften.

Vinaften 14. november 2015

Ja … lad os krybe til korset og afsløre vinderen. Det kan ikke skjules. Lørdag den 14. november vandt Paul vores blindsmagnings-battle … marginalt … men han vandt. Bingo. Well done. Fantastico. På fotoet – foran aftenens felt af vine – ses også glæden hos den vel nærmest overraskede vinder. Resultatet blev ellers ganske tæt, nemlig 4-3-3-3.

Ud af 6 mulige gætte Paul dermed 66,6% og vi andre måtte nøjes med at gætte rigtigt hver anden gang. Og det er vel heller ikke så ringe endda på endnu én af vores sædvanlige vinaftener. Paul fik gaven og helt i aftenens ånd var det selvfølgelig en kogebog. Jeg lovede at sørge for gaven til næste smagning, hvor jeg er vært.

Således helt bagvendt – med resultatet først – hermed lige referat fra endnu én af vore hyggelige vinaftener … en tradition, som nu har kørt i rigtigt mange år. Denne gang var Steffen vært, og jeg kom snøvlende omkring 10 minutter for sent pga. fødselsdagskaffe i familien om eftermiddagen … men da jeg havde meddelt, at der blev snert, så var jeg allerede tilgivet forinden.

Vi fik hurtigt et glas vin i hånden … hvidvinen, som ikke skulle gættes. Vi gættede dog på italiensk, og det var spot on. Det var en Lugana DOC fra vinhuset Monte Zovo i Veneto, som vi skulle nyde til aftenens forret. Men vi sippede til vinen havde Steffen travlt i køkkenet og diskede op med en lækker menu, som bestod af

  • Forret; Jordskokke-suppe m/citronmarinerede blomkål og snittet hvidkål
  • Hovedret; Oksemørbrad m/comtéost, skalotteløg, kartoffelmos og jordskokker
  • Dessert; Æbletærte m/is

Bringer da lige fluks mine iPhone-fotos af de dejlige retter:

Jordskokke-suppe m/citronmarinerede blomkål og snittet hvidkål

Forret
Lækker suppe … jordskokker er altid godt og her er den lavet sammen med lidt kartofler … og genialt med lidt surt og knasende til den cremede suppe. Respekt.

Oksemørbrad m/comtéost, skalotteløg, kartoffelmos og jordskokker

Hovedret
Ultramørt oksemørbrad er jo altid godt, her med lidt skalotteløg og comtéost ovenpå, en lækker rødvinssauce, kartoffelmos og jordskokker.

Æbletærte m/is

Dessert
Ret beset er det vel ikke en æbletærte, mere æbler bagt i butterdej sammen med lidt is. Jeg elsker is og æbletærte, så dette var en sikker vinder hos mig. Klasse,

På den vinmæssige front igen et herligt felt af flotte vine, nemlig:

Jeg har som vanligt linket til beskrivelserne og anmeldelserne af vinene. To af vinene – F Bomb og Petit Miracle –  havde jeg smagt og skrevet om før … der har jeg selvfølgelig bare linket til tidligere beskrivelse.

Ikke overraskende var ét af højdepunkterne Spätburgunderen fra Dr. Heger, men også Bründlmayers Pinot Noir og Cornas’en stod ud. Hvidvinen også fantastisk flot, så samlet et virkelig flot felt af vine. Og det var åbenbart også tilfældet for alle omkring bordet, for da jeg brød op – som første mand – var der ikke meget tilbage i flaskerne.

En stor tak til Steffen for en god aften og de andre to for godt følgeskab.

Vinaften 8. august 2015

Som altid er der højt humør ved vores vinaftener … men kan man blive andet end i godt humør i godt selskab med sommervejr, lækker mad, dårlige vittigheder og fremragende vine? Dertil er svaret et rungende klart nej. Og da sidste vinaften lå tilbage til starten af marts måned … så var det også længe siden at the wine-dudes aka. Paul, Steffen, Jan og Yours Trully, havde afholdt én af de klassiske vinaftener, så abstinenserne var også begyndt at melde sig hos de flittige winelovers.

Houlberg havde befragtet sig selv og 2 medbragte vine via den gamle celeste-farvede Pantani jernhest … endda i en Mountain-udgave – de knap 10 kilometer til Casa della Paul. Der manglede et egern i det ene hjul, men det var vistnok også eneste forskel i forhold til sidste år. Faktisk er cyklen vel dermed lidt eksklusiv … for den anvendes alene hvert år til den ene tur ind til vinaften hos Paul … og så retur. Lidt ligesom dronningens Rolls Royce, når den anvendes til årets nytårskur … eller hvor den nu anvendes.

Det pedaldrevne køretøj sang og skreg lidt i kuglelejrer og bremser. De gamle, oprindelig dæk – også celeste farvede – virkede også en smule møre … men Houlberg nåede frem som første mand, og nåede da også at kvæle lidt isvand inden det øvrige crew dukkede op … lige så forventningsfulde som mig.

Der var ændret lidt i programmet i forhold til tidligere, idet kultvinen var udgået. I stedet samler vi pengene ind til et arrangement ude i byen på et senere tidspunkt, fx gourmetbesøg eller andet. Men helt klart noget med vin. Helt debile er vi jo ikke. Ellers var det selvfølgelig business as usual.

Paul havde forberedt en lækker middag, helt klassisk og enkel, og den bestod af:

  • Gazpacho
  • Grillet oksemørbrad m/nye kartofler, grønne asparges m/bacon og sauce jus
  • Diverse oste

I får lige et par fotos af de to første retter. Ja, glemte sgu at få taget et foto af ostetallerkenen.

Gazpacho

Gazpacho
En dejlig kold tomatsuppe kold tomatsuppe, der stammer fra Andalusien i det sydlige Spanien. Her i en Paul M udgave, hvor der er godt med hvidløg i. Frisk, stærk og lækker.

Grillet oksemørbrad m/nye kartofler, asparges svøbt i bacon & sauce jus

Oksemørbrad
Altid godt med godt kød … her virkelig mør oksemørbrad fra den lokale slagter, og grillet på Weber’en. Hertil lidt nye kartofler, asparges svøbt i bacon samt en sauce jus, efter Pauls udsagn med inspiration fra Mash restauranterne. Den køber vi. Bemærk også, hvor dekorativt Paul har tabt en halv stueplante henover tallerkenen.

På den vinmæssige front igen et herligt felt af flotte vine, nemlig:

Jeg har som vanligt linket til beskrivelserne og anmeldelserne af vinene.

Det var en herlig pose blandede bolsjer, lige fra meget anderledes vine som vinen Tre Vacas fra Vinos Vernaculares og Grotte di Sole fra Antoine Arena til mere klassiske vine som amerikansk Cab, Barolo og Amarone. Det vinøse højdepunkt for mig var nok La Neblina Pinot Noir fra Radio-Coteau, men synes nu også at Grotte di Sole var ganske unik … og anderledes.

Vinene faldt i god jord … og de fleste flasker var næsten også tømt inden festen ebbede ud. Forinden havde vi – som det altid hør og bør hos Paul – grillet et par kålpølser ved midnatstid. Det er vist også blevet en tradition. Det er jo sommer. Og vil er også nogle værre kåle. Kåde kåle kunne man fristes til at sige. Det blev derfor en sjov og mørk tur hjem på jernhesten. De små 2-centimeter store led-lygter til 50 kr. i SuperBrugsen giver ikke meget lys … men jeg holdt cyklen på vejen … sådan da.

Og det med gætteriet skal vi selvfølgelig også lige have med. Houlberg blev Champ … 4 rigtige ud af 7 mulige, hvilket vel er hæderligt? Der var kamp om sidstepladsen, og jeg er ikke helt sikker på, hvordan det endte. Mener det blev Steffen, som næste gang skal ha’ gave med.

Vinaften 7. marts 2015

Ja, de ser måske en smule eftertænksomme … næsten alvorlige … ud på billedet. Lad jer ikke snyde … vinnørderne, aka. mine vinbuddies og livsnydere af første grad er blot koncentrerede, mens de smager én af aftenens mange vine og intenst funderer over, hvor pokker vinen kommer fra. Kan de så gætte det? Ja, det spørgsmål vender jeg senere tilbage til.

Det er vores første vinaften i 2015 … og igen er vi startet et nyt vinår hos Jan. Til én af de traditionelle vinaftener, som vi i flere måneder ser frem til og glæder os til. Det var ikke anderledes denne gang, for forude ventede nemlig 10 vine … nemlig en hvidvin samt en kultvin, som værten sørger for … og så medbringer vi ellers alle 4 mand hver 2 vine … omhyggeligt omviklet med sølvpapir til blindsmagning.

Forventningerne var ikke blevet mindre af en præmatur afsløring – udsendt pr. mail fra værten et par dage i forvejen – af aftenens menu … klassisk fransk. Det havde haft den ønskede effekt, netop prikket til vores appetit og øget forventningerne et par rummeter. Den franske menu … le menu Français lød nemlig på

  • Forret: Foie gras terrine
  • Hovedret: Cassoulet
  • Dessert: Créme brülée

Mere fransk kan det vist ikke blive. Vi bringer da også fluks et par billeder af de franske fristelser:

Foie gras terrine

Foie gras terrine
Skøn forret, foie gras terrine med lidt ristet rugbrød, ristede solsikkekerner, æblekompot og marinerede, soltørrede tomater. Til forretten en sød hvidvin, som passede perfekt. Det blev en 2012 Grans-Fassian, Trittenheimer Riesling Kabinett fra Mosel i Tyskland. Der er mange meninger om foie gras, men alle om bordet elskede det … smagte supergodt.

Cassoulet

Cassoulet
Det var vistnok første gang, at jeg smagte cassoulet, og hvilken herreret. Flæsk, svinekød, and, pølser, hvide bønner. Den var en del bedre end min Chili Con Oksehaler fra sidste byggemøde, som havde fået for meget kanel. Her er der sgu smæk på smagen … godt med kød og kraft. Og mætter sindssygt meget. Far var glad.

Créme brülée

Créme brülée
Vi gemte desserten til sidst på aftenen. Den megen cassoulet havde fyldt maverne, men lidt sødt skulle vi ha’. Jeg elsker Créme brülée. Har helt sikkert en sød tand, og her i herrestore portioner. Sådan.

Også på den vinmæssige front blev det endnu en fabelagtig aften. Listen af vinene får I her:

Jeg har selvfølgelig linket til beskrivelser og anmeldelser af vinene. En enkelt af vinene har jeg tidligere smagt og anmeldt, så der har jeg selvfølgelig bare linket til den gamle anmeldelse. Det er vinen fra Tenuta Bellafonte.

Som kultvin havde Jan valgt en supertoscaner, den imponerende Solaia IGT fra Marchesi Antinori … og så i en ældre årgang 2001. Virkelig en fabelagtig vin, blid og blød som fløjl. I det hele taget bød aftenen på mange vinøse højdepunkter, virkelig spændende vine. Hvor er livet dog dejligt i selskab med gode venner, god mad og gode vine.

Konkurrencen skal vi selvfølgelig forbi. Kunne vinnøderne gætte noget? Ja, længe så det ud til, at Paul ville tabe … og det gjorde han såmænd også. Men det blev et hæderligt nederlag, da Paul gættede 2 ud af 6 mulige vine, mens vi andre indtog en delt førsteplads med 3 ud af 6 vine. Ikke helt godt, men heller ikke helt skidt.

Min erklærede påstand om, at mit gæt på Tyskland ved den østrigske vin burde give et halvt point, blev nedstemt. Vi blev derfor enige om, at værten pga. den uafgjorte stilling måtte ha’ aftenens præmie, som Steffen havde medbragt. Sådan er livet engang imellem. Men med indsatsen i køkkenet, så var det fuldt fortjent.

Tak for en super aften Guys.

Vinaften 13. december 2014

Med vanlig ro modtog jeg mine 3 gæster … Paul, Steffen og Jan. Det var igen tid til vinaften.

Forud havde jeg dog stresset en smule i løbet af lørdagen … løbet en lang tur, forberedt mad til den store guldmedalje, fundet vine, dækket op … og på hustruens anmodning også støvsuget en anelse.

Så alt var klart, da de tre vingutter mødte op i min ydmyge Casa del Houlberg … a.k.a. en simpel 70’er villa.

Og det var samtidig også årets sidste vinaften, da jeg – som i alle 7 år vi har mødtes – har stået for årets sidste vinaften. Det betyder også, at det normalt er simremad og kraftigere vine, som ryger på bordet ved vinaftenerne hos mig … og på den måde, var denne aften ingenlunde anderledes.

Jeg havde endda selv fundet 2 kraftige vine … og kultvinen, som jeg også havde valgt, var også i den kraftigere afdeling, nemlig en 2007 Châteauneuf-du-Pape fra Henri Bonneau. Stor årgang og stor … ærefrygtig stor producent … den gamle mand fra kælderen.

Med andre ord, så var der meget at se frem til.

Lineup aftenens vine
På den madmæssige front havde jeg valgt en menu ud fra 4 simple, gode danske råvarer, nemlig torsk, gris, ost og æbler. Jeg havde valgt 3 variationer over hver af disse råvarer, og samtidig lavet et sødt lille menukort til hver tallerken.

Aftenens menu
Som velkomst bød jeg – som den gode vært man vel er – på et glas vin … en mousserende vin, som skulle gættes blindt … ja, blot landet. Det gik ikke, men ikke overraskende, for det var den danske Don’s Cuvée Brut, den meget omtalte omtalte og præmierede mousserende vin fra Skærsøgaard, som ligger nede ved Kolding. 0 point til drengene dér … men den var også svær.

Lad os – inden vi går til vinene – lige kigge nærmere på maden. I får her lidt fotos og kort beskrivelse.

3XTORSK

3XTORSK
Sprødstegt torskeskind med saltflager
Rimmet torsk med citron, ristede hasselnødder & dild
Torskelasagne med søde kartofler & bechamelagtig sauce med sennep i cocotte

Det var første gang, at jeg forsøgte mig med at stege fiskeskind, men de blev overraskende gode. Det er ikke sidste gang, at jeg gør det. Det var også debut for mine små cocotter, hvori jeg havde bagt lidt torsk med inspiration fra den gamle danske klassiker kogt torsk i sennepssauce. Her var retten piftet lidt op som en slags lasagne med lag af torsk og lag med søde kartofler, sauce og lidt ost. Det fungerede sgu meget godt.

Den sidste rimmet torsk med citron, ristede hasselnødder & dild er en klassiker fra Vinpushers Kogebog II … de ting spiller bare godt sammen.

3XGRIS

2XGRIS
Terrin af braiseret svinebov med jordskokker og linser svøbt i serranoskinke
Hjemmelavet sennepsglaseret medister med stegt fennikel og estragon

Ja, jeg havde igen været i gang med de hjemmelavede pølser … denne gang medister med lidt julefornemmelse … bl.a. lidt revet appelsinskal i farsen. Ved stegning kommer der lidt oksefond med grov sennep, brun farin og frisk estragon ved, og det bliver en rigtig fin smag. Serveret med en kogt, stegt og bagt fennikel. Terrinen er en lille sød og nem ting, hvor der er lidt svinebov, jordstokker og puylinser.

1XGRIS
Shepherd’s Pie med braiseret svineskank.

En klassisk engelsk ret, men der bruger man selvfølgelig lamkød i stedet. Jeg havde fordansket retten, så her er der brugt svineskank, som først har været i stegesoen 3-4 timer. Smagte også ganske godt … så der blev – som I kan se – spist helt op. Ja, det er altså en svipser … fik først taget fotoet, da retten var spist. Sorry.

3XOST

3XOST
Vinterost fra Them Mejeri
Kongeåen fra Jernved Mejeri
Gorm den Gamle fra Ullerslev Mejeri

De 3 stærke og krasbørstige oste fik følgeskab af lidt indkogt rom med rosiner, æbleflæsk og tomatkompot med vanilje. Og der var godt skrald på ostene. Ost og rom … de går sgu meget godt hånd i hånd.

3XÆBLE

3XÆBLE
Æbletærte med ingefær og kanel. Hertil lidt creme fraiche med vanilje
Æblegrød med fløde og crush
Æbleis med timian

Efter de stærke oste var det tiltrængt med lidt sødt … og det blev æbler i tre variationer. Herefter var alle vist rimelige mætte.

På den vinmæssige side blev det en helt igennem fabelagtig aften. Alle vine … totalt topklasse, og alle havde valgt nogle både spændende og flotte vine. Lad os kigge nærmere på feltet:

Links til beskrivelserne kommer selvfølgelig – som vanlig – løbende, så hold øje med bloggen.

På den konkurrencemæssige side var vi lidt beskedne og kæmpede lidt … men alle fik skrabet lidt point sammen … og igen med Paul på førstepladsen, og dermed vinder af præmien, som var en kogebog fra River Cottage. Steffen endte sidst … og får dermed opgaven at finde præmie til næste vinaften.

Vinaften i december 2014

Vinene

Vinaften 20. september 2014

I lørdags havde vi én af de traditionelle vinaftener … nemlig, lige præcis én af de aftenener, som vi 4 gæve vingutter afholder 4 gange årligt. Og uændret med det fantastiske koncept, at alle hver medbringer to vine, som smages blindt, mens værten sørger for en velkomstvin (typisk en hvidvin) samt en kultvin til omkring en tusse … ja og så ellers laver noget fantastisk mad til os.

Den tredje af slagsen i det herrens år 2014 blev afholdt hos Steffen, så i samlet trop mødte vi op fashionably late … på jysk betyder det et par minutter for sent … (min skyld) på Steffens dørtrin og blev forventningsfuldt mødt af Zen-masterens selv samt en skøn aroma fra køkkenet, hvilket sendte lyserøde løfter om noget godt i vente på den kulinariske front.

Og løfterne var ikke ude i en valgkampagne, som efterfølgende blot blev negligeret, glemt, putter eller fejet ind under gulvtæppet … for Steffen havde anstrengt sig gevaldigt i køkkenet og havde forberedt en 4-trins raket af en sand gourmetmiddag. Og han havde endda timet det, så straks vi havde fået vores aldrende kroppe slæbt fra dørtrinnet, ind i stuen og stukket en glas hvidvin i hånden, så var forretten allerede klar. Sådan. No bullshit … sådan skal det være.

4-trins raket middagen denne aften bestod af:

  • Forret; Rødtunge/polenta med bær, basilikum og persille
  • Hovedret 1; Braiserede svinekæber på bund af rødbeder med hytteost og små gule tomater
  • Hovedret 2; Fyldt svinemørbrad med spidskål og bacon
  • Dessert; Drømmekage – Ricotta, citron og syltet ananas

Vi kastede os fluks over den skønne forret, mens vi – som altid – nød udsigten, og den skal I selvfølgelig heller ikke snydes for:

Udsigt
Men eller skal jeg også lige beskrive de dejlige retter.

Rødtunge/polenta med bær, basilikum og persille

Rødtunge-polenta og bær
Skøn ret, hvor den fine rødtunge er blandet op med lidt groft majsmel, så det danner en slags rødtunge/polenta, som jeg lige forstod det på Steffen. Hertil bær, basilikum, persille og lidt indkogt sovs af en slags. Hmmm, rigtig dejlig ret og fungerer supergodt sammen. Vi nød forretten sammen med en 2013 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling, som kommer fra Walla Walla Valley i Washington State i USA.

Braiserede svinekæber på bund af rødbeder med hytteost og små gule tomater

Braiserede svinekæber på bund af rødbeder med hytteost og små gule tomater
Herreret. Jeg er vild med svinekæber … bare noget af de allerbedste kød fra grisen. Her braiseret eller langtidsbagt og serveret ovenpå tyndt skårede bagte eller kogte rødbeder og herover en indkogt sovs med lidt løg … mener jeg. Hertil lidt hytteost samt små gule tomater. Mørt og lækkert. Hvis du aldrig har prøvet svinekæber, så skal du f…. i gang, for det smager bare helt fantastisk.

Fyldt svinemørbrad med spidskål og bacon

Fyldt svinemørbrad med spidskål og bacon
Elsker også kål … måske også lidt overset blandt de fleste folk. Her fik vi lidt stegt spidskål, som jeg bare elsker. Laver tit bare bagt spidskål med lidt olivenolie, salt og peber … og så bare ind i ovnen, mere behøver man ikke. Her blev den stegte spidskål serveret med fyldt svinemørbrad. Også rigtigt lækkert, og så var sulten også ved at være godt på retur … nej, faktisk var jeg stopmæt på dette tidspunkt.

Drømmekage – Ricotta, citron og syltet ananas

Drømmekage - Ricotta, citron og syltet ananas
Og den søde afslutning var i særklasse. Opskriften kommer fra Michael Poulsens seneste Vinpusher kogebog, Vinpusheren III, og det er en drømmekage, ricotta, citron og syltet ananas. Ricottaen røres med lidt citron og vanilje og toppes med smeltet smør, brun farin og kokos. Hertil ananas, som er kogt ind med hvidvin, sukker, ingefær, kardemomme og kanel. Op hold nu op … det smager altså bare godt. Jeg hader selv drømmekagen fra Brovst … tror det var eneste kage, som min salige moder kunne bage … men denne dessert er både frisk, sød og ganske forførende. Den skal jeg selv prøve at lave.

På den vinøse side, ja så var der igen 10 dejlige vine. Vinene denne aften var

Vinene denne gang må ha’ været ekstraordinære gode. Normalt plejer der at være lidt slanter, når vi tager hjem, men det var der ikke denne gang. Måske det også var forklaringen på min snakkesalighed med taxachaufføren på vej hjem. Men alt i alt en rigtig dejlig aften.

Okay, vi skal sluttelig selvfølgelig også omkring konkurrencen … blindsmagningen. Og jeg kan jo lige så godt krybe til korset … til trods for, at jeg vel nærmest er ateist, og sjældent kryber til noget kors. Da vi kom til aftenen sidste vin, så havde jeg ikke gættet ét eneste land rigtigt, mens Steffen havde gættet alle. Respekt. Lidt oprejsning kom der imidlertid på aftenens sidste vin, som jeg gættede, mens Steffen dén ene gang ikke ramte rigtigt. Jeg fik en hæderlig sidsteplads … og Steffen blev aftenens vinder.

Og vi slutter selvfølgelig også af med et stemningsfoto fra aftenen.

Paul og Steffen

Vinaften 26. juli 2014

Det var ved at være et stykke siden sidste møde i vinklubben, ja faktisk var sidste samling i marts, så det var en flok forventningsfulde gæster, som mødte op til sommerens vinaften hos Paul.

Jeg arriverede på min jernhest … en 15 år gammel Celeste farvet Pantani Mountainbike, som ikke har set mange kilometer, og faktisk ikke havde været i brug siden sidste års smagning hos Paul. Den varme sommer gjorde, at jeg havde smidt T-shirten … for blot at være nogenlunde non-sweaty ved fremkomsten til Pauls eksklusive mansion i den nordvestlige del af Randers. 28 grader … ren sommer … godt selskab, fabelagtig mad og vine … hvad kan man ønske sig mere?

Det skulle da lige være skygge, så et velkomst glas rosé blev faktisk indtaget i køkkenet, mens Paul gjorde klar til aftenen menu, som – sommeren i mente – havde et grill-element over sig og bestod af:

  • Forret; Grillede jomfruhummere fra Læsø & kammuslinger fra Japan
  • Hovedret; Grillede US Ribeye-steak med kartoffelstave m/timian og bagte tomater og hvidløg
  • Dessert; Hjemmelavet italiensk is

Bringer da lige fluks mine iPhone-fotos af de dejlige retter

Grillede jomfruhummere fra Læsø & kammuslinger fra Japan

Grillede jomfruhummere fra Læsø & kammuslinger fra Japan
Hvad er bedre end at grille om sommeren? Det kan også fint gøres med en forret … her jomfruhummere og kammuslinger. Jeg elsker kammuslinger, og Paul havde ikke overstegt dem … de var lige i skabet. Hertil lidt aioli … mener jeg. Hmmmm, dejligt.

Grillede US Ribeye-steak med kartoffelstave m/timian og bagte tomater og hvidløg

Grillede US Ribeye-steak med kartoffelstave m/timian og bagte tomater og hvidløg
Mænd elsker gode bøffer, og det sørgede Paul for. Dejlig mør US Ribeye-steak med kartoffelstave, og lidt smagfuld tilbehør. Mums.

Hjemmelavet italiensk is

Hjemmelavet italiensk is
Dessert … hjemmelavet is … og jeg elsker sgu is. Dejlig udgave.

På den vinmæssige front igen et herligt felt af flotte vine, nemlig:

Som kultvin havde Paul valgt en Luce IGT fra Marchesi de Frescobaldi … en vin, som jeg tidligere har smagt. Synes dog, at den var en tak bedre denne gang, men sådan er det vel også engang imellem med vine … nogle årgange er bare bedre, og nogle dage smager vinene dig bare bedre.

Ellers et varieret felt af vine, fx havde Steffen en charmerende vin med, som han havde haft med hjem fra ferien ved Gardasøen, og Jan havde en vin med, som virkelig tog fusen på mig, nemlig Cornas Reynard fra Thierry Allemand, en vin vi drøfte et par dage siden i forbindelse med en tv-udsendelse om den amerikanske kok og tv-vært Anthony Bourdain, nå men det kan du læse om på blogindlægget om vinen. Som vanligt har jeg jo beskrevet de forskellige vine … same procedure as usual.

Konkurrencemæssigt gik det nogenlunde som sidst … og igen overraskede Paul ved ikke at ende på sidstepladsen.

Steffen slapper af

Aftenens vært Paul

Vinaften 15. marts 2014

Vinaften igen … denne gang hos Jan. Vi havde forladt tema-idéen, så nu kunne vi alle medbringe vine fra hele verden til vores dyst om at gætte landet bag de enkelte vine. We Got The Hole Wide World …. so to speak. Og på slaget 18.00 mødte både Paul, Steffen og jeg forventningsfulde op hos Jan, og duften i køkkenet afslørede, at der ventede os noget godt.

Jan havde selvfølgelig kreeret en flot menu til os, endda sendt den rundt på email forinden og jeg huskede denne gang at tage foto af alle retterne. Retterne var denne aften:

  • Starters: Kogte oliven med tomatsauce, gulerodsdip, auberginepuré og sprøde fladbrød
  • Forret: Jordskokke-risotto med kammuslinger
  • Hovedret: Rib-eye steaks og brødbudding med pastinak-grønkålsmos med snert af chorizo
  • Dessert: Ricotta parfait

Bringer da lige fluks mine iPhone-fotos af de dejlige retter:

Kogte oliven med tomatsauce, gulerodsdip, auberginepuré og sprøde fladbrød

Kogte oliven med tomatsauce, gulerodsdip, auberginepuré og sprøde fladbrød
Elsker starters. At sidde og nippe … vende verdenssituationen … weltklasse. Giver sådan lidt bistro stemning. Jan havde lavet de spændende fladbrød, som bliver stegt sprøde i olivenolie, og hertil dejlig oliven, så bliver kogt sammen med lidt tomater. Skøn auberginepuré til og samtidig en frisk gulerodsdip.

Jordskokke-risotto med kammuslinger

Jordskokke-risotto med kammuslinger
Forretten også skøn. Mira Arkins flotte ret, og jordskok er god at bruge i risotto, hvor den tilfører fylde, sødme og den umiskendelige smag af jordskok, som minder om artiskok. Jeg elsker sgu bare risotto i alle afskygninger.

Rib-eye steaks og brødbudding med pastinak-grønkålsmos med snert af chorizo

Rib-eye steaks og brødbudding med pastinak-grønkålsmos med snert af chorizo
Ægte mandemad … en ordentlig bøf … det går man aldrig helt galt med. Læg hertil en skøn, nærmest gratin-agtig pastinak-grønkålsmos samt en sauce, som har stået og indkogt hele dagen. Jeg synes, at specielt grønkålen giver retten en god kant. Smagte supergodt.

Ricotta parfait

Ricotta parfait
Og hvad er bedre end at slutte af med noget til den søde tand? Italiensk, når det er bedst. Sådan.

På den vinmæssige front et herligt felt af flotte vine, nemlig:

Som kultvin havde Jan valgt en – i min mening – helt fantastisk vin, en Pinot Noir fra Kosta Browne Winery i USA. Sikke en vin, men da det ikke helt kostede det afsatte budget omkring 1.000 kr., så havde Jan givet den ekstra gas på aftenens sidste vin … en kultvin nr. 2, og det var også lidt af et monster, nemlig det legendariske vinhus Dal Forno, som jeg indtil denne aften alene havde læst om. Fra Dal Forno smagte vi husets Valpolicella, en voldsom sag, som var svær at tæmme. Men sikke en oplevelse.

Som vanligt en aften med superdejlige vine fra alle kanter og alle lande. Vi har i Australien med AC/DC, Frankrig, Italien, Spanien og USA.

Jeg har lovet Paul, at jeg denne gang på bloggen ikke laver et “copy – paste”, men ændrer slutningen af eventyret, idet Paul ikke endte sidst, men fik en hæderfuld 2. plads i vores vindyst, mens Steffen denne gang endte helt uden point. Pointene endte på 3 – 2 – 1 – 0 og i rækkefølgen Ulrik – Paul – Jan – Steffen. Det betyder nu ikke det store, for nydelsen af maden og vinene er – som altid – det centrale i vores traditionsrige vinaftener. Det kunne vi igen sætte X ved. Tjek.

Vindude Paul
Paul ser også tilfreds ud med 2. pladsen.