Vinen Perpaolo fra vinhuset Molino di Sant’Antimo er en Cabernet Sauvignon vin fra marker ved Montalcino i Toscana, hvor det jo ellers er Sangiovese druer, til de eksklusive Brunello vine, som er i fokus. Er det derfor modigt eller blot dumdristigt at dyrke og lave vin på Cabernet der?
Molino di Sant’Antimo ligger ved Castelnuovo dell’Abate lidt syd for Montalcino by … lige mellem den lille flod Orcia og bjerget Monte Amiata tæt på det historiske kloster Abbazia di Sant’Antimo.
Vi er tidligere stødt på vinhuset her på bloggen, bl.a. de jeg smagte deres 2015 Asso Vino Rosso da Tavola IGT samt deres 2011 Brunello di Montalcino Paolvs … sidstnævnte i øvrigt en ganske lækker Brunello.
Molino di Sant’Antimo ejes af Carlo Vittori, der købte en ældre og forladt vingård syd for Montalcíno tilbage i starten af 1980’erne. Før købet havde Carlo været vinmager på Val di Suga og Castello Romitorio, men ønskede at lave sine egne vine. Han havde den overbevisning, at det kunne lykkes med hårdt arbejde.
Og det lykkedes, hvilket gjorde at Carlo senere kunne udvide produktionen, bl.a. via købet af Castello di Romitorio, som blev lagt ind under Molino di Sant’Antimo. Det gav bl.a. Carlo muligheden for at producere Brunello di Montalcino.
I dag driver Carlo Vittori omkring 40 hektar vinmarker sammen med hustruen og sine 3 døtre. Derudover driver familien også en omgang bed and breakfirst fordelt på to ejendomme Molino og Poderenuevo ai Campi. Den sidstnævnte ejendom er købt omkring år 1999 og er siden renoveret totalt.
Den årlige vinproduktion på Molino di Sant’Antimo ligger på mellem 80.000 og 100.000 flasker. Produktionen omfatter også en smule olivenolie, men det primære er selvfølgelig vinene. Carlo laver 11 forskellige vine, herunder denne Perpaolo.
Vinen blev i øvrigt – sammen med nogle af de forrige vine – drukket sammen med nogle venner, hvor jeg endda også anstrengt mig i køkkenet med bl.a. en lækker forret med lokal røget laks og en hovedret med braiserede svinekæber.
Røget laks med safrancreme m.m.
Røget laks fra et lokalt røgeri og hertil en masse syltede ting, syltede løg, syltede agurketern, syltede sweet portato, ristede hasselnøder og et par creme … en safran aioli samt en bearnaicecreme.
Svinekæber i stegeso
Svinekæberne var langtidsbagt i stegeso sammen med lidt rødvin (selvfølgelig). Blev serveret med en risotto af perlebyg og svampe, som et portobello svamp fyldt med stegte tomater og riciottoost.
Til dessert servede jeg lidt oste … Arla Unika m.m. Nå, men det var vist lige et lille sidespring, så tilbage til vinen. Perpaolo er 100% Cabernet Sauvignon, men jeg har ikke så mange oplysninger om produktionen … udover, at vinen er lagret 18 måneder på en blanding af fransk og amerikansk eg.
I næsen er det klart en mørkere vin og uden Sangiovese lethed, men i stedet er det jernbanesveller – som må betegnes værende i den tungere ende – mørk frugt, blåbær, solbær, sorte og endda syrlige kirsebær, egefade, røg og røget bacon, en smule mentol, oliven, lakrids og et bundt urter. Der er sgu masser at komme efter.
Smagen er præget af en balsamisk syre med masser af jern og mineraler og man vil aldrig gætte, at vinen kommer fra området omkring Montalcino. Syren er både ren, klar og frisk. Derudover er der tydelige tanniner, som lige hapser efter dig og samlet smager det ganske godt … men jeg havde nok alligevel satset mine sparepenge på at dyrke Sangiovese på markerne.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 179,95 kr.
Jeg holder med Kina … Kina skal man ikke grine af. Sådan sang Eddie Skoller for mange år siden, og det gælder skam også vinmæssigt, for der produceres masser af vin i Kina og Changyu er den allerstørste vinproducent, som står bag denne Noble Dragon.
Vi sluttede det australske kænguru ræs af Frankland Estate vinene med at smage Olmo’s Reward igen … blot nogle år ældre, nemlig i årgang 2010.
Vinen Olmo’s Reward er en af topvinene hos Frankland Estate og er selvfølgelig opkaldt efter den gamle californiske professor Dr. Harold Olmo, der tilbage i 1956 første gang så potentialet til vinproduktion i Frankland River området.
Mer’ druesaft fra marken Isolation Ridge Vineyard, nemlig Frankland Estates 2013 Isolation Ridge Vineyard Cabernet Sauvignon.
Bordeaux fra 1997 … 21 år gammel Lalande De Pomerol og ikke fra en stor producent, men fra et negocianthus, der hedder Lucien Deschaux og ligger – eller lå – i Charnay-lès-Mâcon lidt vest for Mâcon i Bourgogne.
Denne Finca Dofi fra Alvaro Palacios – en af Spaniens bedste vinmagere – er lidt en ikonisk og historisk vin. Det er nemlig vinen fra den mark, som Alvaro startede med at købe i 1990, da han slog sig ned i landsbyen Gratallops i Priorat.
Minsandten om der ikke kom endnu en vin fra Azienda Agricola San Martino a Cecione di Renzo Marinai i glasset, nemlig denne Guerrante Rosso, en IGT vin på fifty/fifty Sangiovese og Cabernet Sauvignon.
Aftenen havde budt på en overraskende let, lys Syrah og nu overraskede den med en mørk, fed Chianti Classico fra vinhuset Renzo Marinai. Sådan vender tingene engang imellem helt på hovedet.
Den 25. februar 2012 – lige omkring det tidspunkt, jeg startede vinbloggen – havde Steffen denne IGT vin Alberto fra Zenato Azienda Vitivinicola med til vores vinaften. Og denne aften – 6 år senere – blev det en reprise.