Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

2010 Enrico Santini, Poggio al Moro Bolgheri Rosso, Toscana, Italien

2010 Enrico Santini, Poggio al Moro Bolgheri Rosso, Toscana, ItalienEnrico Santini startede egentlig som kommis i et supermarked og arbejdede der i 15 år inden han besluttede at følge sin passion for vin. Nu er han selvstændig vinbonde i Bolgheri og står bag denne Poggio al Moro Bolgheri Rosso.

Enrico Santini stammer selv fra Bolgheri og har i dag hans vinhus tæt ved byen Castagneto Carducci i Bolgheri i den sydlige del af Toscana ikke så langt fra havet. Han blev træt af arbejdet i supermarkedet i 1995 og startede med at arbejde i en vens vineri omkring 3 års tid inden han i 1998 startede for sig selv.

Det blev en start helt uden at have hverken redskaber, vinificeringsudstyr eller et vineri … altså en start som en rigtig garageproducent. Han købte imidlertid nogle marker med lånte penge og startede at tilplante markerne, som han passer både meget omhyggelig og total økologisk. Vinene producerede han så i bogstaveligt stand i sin garage og kælder.

I dag er Enrico Santini en anerkendt producent i Bolgheri og han har samlet 15 hektar jord, hvoraf 12 hektar er vinmarker. På markerne dyrkes han Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Sangiovese og Petit Verdot samt de hvide sorter Vermentino og Sauvignon Blanc.

Han laver årligt omkring 50-55.000 flasker vin fordelt på 4 forskellige vine … en hvid og 3 røde, herunder altså denne Poggio al Moro Bolgheri Rosso, som han årligt laver 30.000 flasker af. Vinene laves i dag med lidt hjælp fra vinmageren Attilio Pagli.

Poggio al Moro Bolgheri Rosso er lavet på 30% Sangiovese, 30% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 10% Syrah. Hvor druesort vinificeres separat med en maceration og gæring over 3-4 uger og en efterfølgende lagring i 3 måneder på franske barriques.

Og sikke en dejlig næse med mørk og sort frugt, tobak, lakrids, blæk samt en mørk, tyk og lagret balsamisk syre. Smagen er blød, rund og tilbagelænet. Syren er rund og behagelig og vinen kraftig, fed og samtidig med en friskhed i frugten. Der er bestemt tanniner, men det samlede indtryk er, at dette er en dejlig, sød og elskelig bredbaget italiensk mamma. Det er klart 4½ balsamicofedtede fingre med pil op.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Neethlingshof, The Caracal, Stellenbosch, Sydafrika

2015 Neethlingshof, The Caracal, Stellenbosch, SydafrikaMan kan finde Bordeaux blend overalt i verden … denne The Caracal – navnet på den lokale vildkat – er sådan en af slagsen og kommer fra den smukke, gamle sydafrikanske vingård Neethlingshof.

Neethlingshof ligger lige en kende vest for selve Stellenbosch by i den såkaldte gyldne trekant i Stellenbosch, bl.a. lige nabo til De Toren, som jeg også tidligere har skrevet om her på vinbloggen. Selve ejendommen stammer fra 1692 og hed oprindelig De Wolvendans, altså ulvedans.

I 1788 blev ejendommen købt af Charles Marais og hans dengang kun 18-årige hustru Maria. De startede med at udvide vinmarkerne og bygge en stor vinkælder til produktion af egne vin, men Charles døde efter nogle år og efterlod Maria som en meget ung enke på ejendommen alene med 3 børn.

Det afholdte dog ikke Maria fra at videreføre projektet. Hun udvidede sammenlagt vingården til 397 hektar … dog med hjælp fra børnene, to sønner og en datter.

Datteren blev i 1828 gift med Johannes Henoch Neethling, som dermed blev medejer af vingården og faktisk endte med at købe hele vingården. Han ændrede også gårdens navn til  Neethlingshof.

Han var en levemand, som elskede det gode liv og fordybede sig i forskellige aktiviteter i Stellenbosch, hvorfor han også fik øgenavnet Lord Neethling.

I dag er ejendommen dog ikke længere familieejet, men i stedet ligeligt af to store industrielle, sydafrikanske vinkoncerner, nemlig Distell – som vi bl.a. kender fra vinene Drostdy-Hof – samt Lusan Premium Wines.

Til at forestå driften har man sat vinmageren De Wet Viljoen i spidsen for driften. Han er uddannet ønolog fra  Stellenbosch universitetet og har også studeret mikrobiologi. Han har tidligere arbejder hos Kendall-Jacksons La Crema projekt i Californien og har nu styret produktionen på Neethlingshof siden 2003.

Neethlingshof har i dag samlet 276 hektar jord, hvoraf alene 110 hektar er vinmarker, mens 28 hektar reserveret til genplantning og bevaring af de lokale Renosterveld arter. Det har imidlertid betydet et problem med mus, som ødelægger vinstokkenes rødder.

For at løse dette har man udsat en stort antal plettede hornugler, som har løst problemet med musene. Til gengæld har naturen så givet inspiration til navnene på nogle af vine, fx The Owl Pinotage eller denne The Caracal … en lokal vildkat aka Rooikat, som de kalder det på den lokale sprog.

Udover vinproduktionen danner den smukke og historiske ejendom også rammen om en restaurant og udlejes også til store bryllupper og fester. Derudover er der også en butik, som forestår store vinsmagninger og sælger gårdens vine.

Vinene er opdelt i 2 serier … Estate vinene og Short Story vinene, hvor denne The Caracal er fra sidstnævnte. Den er – som nævnt – et Bordeaux blend på 57% Cabernet Sauvignon, 19% Merlot, 15% Malbec samt 9% Cabernet Franc.

Druerne er høstet i marts måned, dels ved håndkraft og med maskine, hvorefter de er afstilket og knust. Derefter er gæringen sker i store rotationstanke med udvalgte gærtyper ved 25-29 grader i 7 dage.

Derefter sker der en malolaktisk gæring samt efterfølgende lagring 12 måneder i 300 liters franske fade i en kombination af primært nye samt fade, som er brugt en eller to gange tidligere.

Og jo … næsen emmer faktisk af solbær, så det lugter lidt af Bordeaux, måske lidt sød, syrlig og solmoden i frugten, lidt blommer, men der er også en lidt sjov duft, lidt sød og brændt tilsat lidt kaktuspiller, men det forsvinder ganske langsomt med lidt luft i glasset. Dens franske forbillede kommer også frem med lidt cigaræsker, træ og jord, hvilket suppleres med noter af kaffe, karamel og vanilje.

Smagsmæssigt er det også solbær, lidt kirsebær og egentlig ganske frisk i frugten, faktisk virkelig frisk med blide tanniner, tørhed, grafit og en svag bitterhed. Med luft i glasset afdæmpes kanterne og vinen fremstår ganske helstøbt, mens eftersmagen er forrygende lang, hvilket måske endda er vinens største styrke. Jeg har drukket vinen over nogle dage og det vinder den faktisk på, bl.a. forsvinder de brændte noter  i duften lige så stille.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 175 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Château L’Argenteyre, Medoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2015 Château L'Argenteyre, Medoc Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigNæste vin var også Bordeaux fra den gode årgang 2015, nemlig en Medoc Cru Bourgeois fra Château L’Argenteyre, der holder til udenfor byen Bégadan i den nordligste del af Medoc halvøen vel omkring 15 kilometer nordligere end Saint-Estèphe.

Det er en forholdsvis ny vingård, som er etableret i 1992 af Philipp og Gilles Reich … det er i øvrigt Gilles, som I kan se på billedet ovenover med snydeskaftet nede i glasset.

Samlet har Château L’Argenteyre 33 hektarer vinmarker fordelt i Bégadan, Valeyrac og Querac i det nordlige Médoc. Jorden består af ler, kalk samt grus og er tilplantet med mellem 6.600 og 7.500 vinstokke pr. hektar.

Denne Château L’Argenteyre Medoc Cru Bourgeois er lavet på 55% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot samt 15% Petit Verdot, som alle bliver håndplukket og herefter sorteret på et sorteringsbord inden en let presning.

Over de efterfølgende 4-5 dage gennemgås maceration ved en temperatur på 15 grader med flere daglige omrøringer for at udtrække farve og smag fra drueskallerne.

Den efterfølgende gæring foregår ved en temperatur på 24 til 26 grader. Vinen modner herefter 12 måneder på barriques, hvoraf 35% er nye fade.

Næsen er mere syrlig og en tak lettere end foregående Merlot baserede Bordeaux. Det er en syrlig og gæret frugt, kirsebær, solbær, blæk, tobak, kaffegrums samt lidt peber.

Smagsmæssigt virker vinen også mere let og lys i frugten end foregående. Det er kirsebær, godt med tørhed … virkelig tørstoffer, en syrlig kant, men igen uden den helt store dybde og er måske lidt svag i koderne, selvom jeg har denne en kende foran Château Cailleteau Bergeron.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 119 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Château Cailleteau Bergeron, Blaye Côtes de Bordeaux Tradition, Bordeaux, Frankrig

2015 Château Cailleteau Bergeron, Blaye Côtes de Bordeaux, Bordeaux, FrankrigNæste vin i glasset var også tydelig … Bordeaux. Det var spot on, nemlig denne Blaye Côtes de Bordeaux Tradition fra Château Cailleteau Bergeron, der ligger i kommunen Mazion omkring 5 kilometer fra byen Blaye på den højre eller nordlige side af Dordogne floden, hvor Merlot-druen er den dominerende.

Vinslottet ejes og drives af søskendeparret Pierre-Charles Dartier og Marie-Pierre Dartier, som overtog driften fra deres forældre i 1992. Château Cailleteau Bergeron er grundlagt af søskendeparret bedsteforældre tilbage i 1933, hvor det bestod af sølle 2 hektar vinmarker.

Ja faktisk var det et ganske lille vinslot helt frem til 1973, hvor det alene udgjorde 4 hektar … nemlig med marken La Magdeleine. I dag er vinslottet dog på 37 hektar,

Udover Château Cailleteau Bergeron har Dartier familien nemlig også i 1991 købt vinslottet Château Clos Mansio fra 1850 og i 2008 tillige Château Perrin, der oprindelig er fra 1870.

Således laver Pierre-Charles og Marie-Pierre Dartier vine under navnene Château Cailleteau Bergeron, Château Clos Mansio samt Château Perrin. Til at hjælpe med vinproduktionen har de dog ønologen Nicolas Piffre.

Jorden til Château Cailleteau Bergeron består af sand, ler og kridt, og vinstokkenes alder er over 20 år. Der foretages grøn høst og druerne høstes manuelt i de enkelte parceller, når de er fuldt modne.

Søskendeparret har også investeret en del i nyt vineri, nye vinkældre og moderne udstyr til produktionen, som ellers er meget traditionel. En del lagres i ståltanke og en del på eg i 12 måneder. Inden vinene flaskes, bliver de klaret og filtreret.

Denne Blaye Côtes de Bordeaux Tradition er ikke husets topvin, men deres almindelige rødvin, som er lavet på 90% Merlot og
10% Cabernet Saugvignon. Der er ingen oplysninger om selve vinifikationen, men vinen er lagret i 12 måneder … Merlot i ståltankene og Cabernet Sauvignon i brugte egefade.

Næsen byder på masser af Bordeaux noter … solbær, dyb og gæret i frugten endda, cigaræsker, jordbund og muldjord, blæk, kul, vanilje, tobak og kanel. Det er Bordeaux en smule til den federe side.

I munden er det også tilfældet, pænt med sødme og pænt med fagnoter, solbær, blæbær, kanel og virker i det hele taget opulent samt sødkrydret. Samlet bliver det lidt fladt og enstrenget, så der mangler lidt kompleksitet, selvom det er en vin, som mange vil kunne lide.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 99 kr., mens prisen er 89 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Pizzorno, Select Blend Reserva, Canelones, Uruguay

2015 Pizzorno, Select Blend Reserva, Canelones, UruguayDet siges, at Tannat baserede vine fra Uruguay er på vej frem, men sidst jeg smagte en vin fra Uruguay på Tannat var det en krasbørstig satan, mens en senere vin fra Bodegas Marichal på en blanding af Tannat og Pinot Noir var ligefrem var forfærdelig. Men denne Select Blend Reserva fra Pizzorno smager sgu godt.

Vinen – som jeg fik som tak for lidt fotoarbejde – er på 60% Tannat, 30% Cabernet Sauvignon samt 10% Malbec, altså ikke udelukkende ren Tannat. Mine bedste erfaringer med Tannat er ellers fra Sydvestfrankrig, hvor de virkelig kan få noget godt ud af den tykskallede og tanninrige drue.

Pizzorno ligger lidt øst for den lille by Las Piedras og omkring 20 kilometer nord for havnebyen Montevideo i Canelón Chico regionen helt i bunden af Uruguay.

Vinhuset drives af Carlos Pizzorno sammen med sønnen Francisco Pizzorno. Carlos er 4. generation på vingården og overtog driften i 1988. Siden hans overtagelse har han udviklet vingården med investering i moderne udstyr til produktion af vinene.

Produktionen står Carlos for sammen med den faste vinmager Marcelo Laitano og den flyvende vinmager og konsulent Duncan Killiner, som stammer fra New Zealand, men i dag er bosiddende i Mendoza i Argentina.

Samlet har Pizzorno 21 hektar lerholdige vinmarker rundt om vingården, og der dyrker de sorterneTannat, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Petit Verdot, Merlot, Pinot Noir, Malbec, Sauvignon Blanc, Chardonnay, Muscat samt lokale sorter Arinarnoa og Marselan.

Denne Select Blend Reserva er som sagt på 60% Tannat, 30% Cabernet Sauvignon samt 10% Malbec, som kommer fra 12-25 år gamle vinstokke på de 3 marker San Francisco, Los Nogales og Los Nogales.

Det er Marcelo Laitano, som står bag vinen, som er lavet på betontanke med udblødning i 20 dage inden gæringen, som varer 12 dage, Derefter er vinen lagret 18 måneder … Tannat på amerikanske fade og de øvrige druer på franske egefade.

I glasset er vinen ikke – som man måske ellers kunne forvente af en tykskindet drue som Tannat – helt mørk, men er sådan medium i farve og lige netop svagt transparent med lyse kanter.

Næsen har en fin, stringent, lettere balsamisk syre kombineret med lidt fadnoter, cigaræsker, kirsebær, blommer, røg, læder, kaktus, en snas vanilje samt lidt sød tobak. Serveret blindt havde jeg aldrig ud fra duften gættet på Uruguay.

Smagen er også langt mere stringent og syrerig end forventet, og det bliver dermed aldrig for overdone, solmoden, varm og fed vin, men har i stedet masser af tørhed, grønne grene og lidt orientalske krydderier, som giver lidt flad fornemmelse.

Der er lidt sjove smagsnoter, lidt gummislange, en sjov sødme midt i den kantede syre, og man savner måske lidt bundtræk. Der er imidlertid noget europæisk over vinen, og samlet en positiv overraskelse fra Uruguay.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2011 Cantine Adanti, Arquata Umbria Rosso, Umbrien, Italien

2011 Adanti, Arquata Umbria Rosso, Umbrien, ItalienGee I miss Montefalco, som jeg besøgte for snart 2 år siden i februar 2017. Men så er det jo godt, at man bare kan proppe en vin op og få lidt umbriske vibes … selvom denne Arquata Umbria Rosso fra Azienda Agricola Adanti er en IGT vin, som ikke er lavet på de sædvanlige lokale druer.

Adanti var desværre ikke et af de mange vinhuse, som jeg besøgte under mit besøg i Montefalco, selvom jeg dog i løbet af dagene i Umbrien smagte Adantis Sangrantino vin. Efterfølgende har jeg også smagt deres 2011 Arquata Montefalco Rosso … søstervinen til denne.

Cantine Adanti aka Azienda Agricola Adanti ligger ved Bevagna lidt nord for Montefalco. Vingården er grundlagt i midten af 1960’erne, da Domenico Adanti købte ejendommen Arquata, et gammelt Celestine munkekloster, som han efterfølgende renoverede.

Han genplantede samtidig ejendommens marker med både vinstokke og oliventræer. I dag har Adanti sammenlagt 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker, mens de sidste 10 hektar er oliventræer.

På vinmarkerne dyrker familien druesorterne Sangiovese, Sagrantino, Cabernet Sauvignon, Barbera, Merlot og Grechetto.

I dag er det Pietro, Daniela og Donatella Adanti, som driver vingården og laver 10 forskellige vine samt selvfølgelig lidt grappa og masser af olivenolie.

Denne Arquata Umbria Rosso er lavet på 40% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot samt 20% Barbera, som kommer fra 2 forskellige lerholdige vinmarker i Bevagna. Efter høsten er druerne afstilket, knust og gæring sker i rustfrie ståltanke ved 28 grader med 4 ugers maceration. Efter endt fermentering lagrer vinen 24 måneder på barriques efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen byder på både mørk og gæret frugt, en mørk balsamisk og moden syre, blommer, solbær, kakaopulver samt nogle grønne blade og grene med en snert eukalyptus.

I munden er det en fyldig, mørk og fløjlsblød vin, som er meget smooth og har godt med power. Der er lakrids, vanilje, en smule mælkechokolade mellem den mørke frugt, en ganske pæn tørhed og masser af tanniner, som egentlig ikke er Montefalco stramme, men blot sidder i munden lang tid efter et sip af vinen. Det er sgu ganske flot produceret vin … pænt.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 122 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Concha y Toro, Terrunyo Carmenere, Cachapoal, Chile

2010 Concha y Toro, Terrunyo Carmenere, Cachapoal, ChileFra Block 27 afsnittet af marken Peumo i Cachapoal Valley kommer druerne til denne Terrunyo Carmenere fra en af de helt store internationale vinøse megakoncerner Viña Concha y Toro.

Det er et gigantisk foretagende., som jeg også har skrevet om tidligere. Vinhuset har bare i Chile omkring 8.720 hektar vinmarker spredt rundt vinregionerne Maipo, Maule, Rapel, Colchagua, Cachapoal, Curico og Casablanca i Chile og omsætter for langt over 6 milliarder kroner årligt.

Det er nok det største sydamerikanske vinhus, og de laver vine under mærker som fx Sunrise, Frontera, Casillero del Diablo  Terrunyo, Amelia, Carmín de Peumo, Don Melchor og så dette Marques de Casa Concha.

Vi kender nok mest vinhuset fra supermarkedsvinen Casillero Del Diablo … det er den med djævlen på etiketten og fra vinen Sunrise … ja, den med den orange etiket.

De ejer udover de mange hektarer i Chile – samt de mange brands – også en række andre vingårde andre steder, bl.a. Viñedos Emiliana, Viña Cono Sur, Viña Maipo, Viña Palo Alto, Viña Maycas del Limarí, Viña Canepa, Fetzer Vineyards og Trivento Bodegas y Viñedos.

Denne Terrunyo Carmenere er fra huset serie Fine Wines … og altså lavet med druer fra marken  Peumo Vineyard, der ligger i 170 meters højde og vinstokke plantet i 1990.

Det er 99% Carmenere samt 1% Cabernet Sauvignon. Druerne er gæret i rustfrie ståltanke over 6-10 dage med en eftermaceration på 10-20 dage efterfulgt af malolaktisk gæring og så lagring i franske egefade 9 måneder.

Terrunyo Carmenere dufter også af Chile vin … varm og solrig frugt, solbær, blåbær, blommer, mælkechokolade, røg, krydderier, tør eg, fast og kraftig i strukturen, mens syren stikker lidt i næseborene.

Smagsmæssigt en blommesød vin, blød, og jeg får rigtig mange forskelligrettede noter. Fedme, det solrige, en lidt stram syre, mange sjove krydderier, chokolade og samlet et sådan lidt blandet indtryk.

Forhandles i supermarkeder i Coop kæden og kan normalvis fås på tilbud til omkring 100 kr., men ellers er prisen vel det dobbelte.

Vinanmeldelse 4/7

2003 Château Lynch-Moussas, Pauillac 5. Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2003 Château Lynch-Moussas, Pauillac 5. Cru Classé, Bordeaux, FrankrigChâteau Lynch-Moussas stammer fra 1700-tallet, ligger i Pauillac, er et 5. Cru Classé vinslot og derfra smager jeg nu et glas fra 2003, som i øvrigt var en rigtig god årgang på venstre bred i Bordeaux.

Slottet er som nævnt grundlagt i 1700-tallet og var oprindelig ejet af grev Jean-Baptiste Lynch, som stammede fra Irland. Dengang var godset meget større end i dag, da det senere blev opdelt i to dele, hvilket blev til Château Lynch-Bages og den resterende del blev Chateau Lynch-Moussas.

Det nuværende slot – som I kan se på billedet ovenover – er imidlertid bygget senere i 1850, altså nogle år forinden det i 1855 klassifikationen blev kategoriseret som værende et 5. Cru Classé vinslot.

I 1919 blev Chateau Lynch-Moussas købt af Jean Casteja fra den indflydelsesrige Casteja familie og deres negociant firma Borie-Manoux, som i forvejen ejede Chateau Duhart-Milon og i dag ejer mange andre Bordeaux slotte i Medoc og højre bred.

Udover Chateau Lynch-Moussas ejer familien i dag således også slottene Château Batailley, Château Trotte Vieille, Château Beau Site, Chateau La Croix du Casse, Château du Domaine de l’Eglise, Château Bergat, Château Pignon, Château Haut-Madrac og Château Haut-Bages Monpelou … med andre ord lidt af en stor spiller i Bordeaux.

Lynch-Moussas er en pæn stor ejendom med samlet 140 hektar jord, hvoraf meget dog er grønne områder, skov og parkarealer.Der er samlet 60 hektar vinmarker, som er tilplantet med 70% Cabernet Sauvignon og 30% Merlot … og de seneste år med en stigning i andelen af Cabernet Sauvignon.

Vinstokkene er gennemsnitlig omkring 25 år gamle og gror i en undergrund med grus, ler, sand og kalksten og med naboer som Pichon Lalande, Grand Puy Lacoste og Batailley. De bedste parceller er placeret tæt på slottet og slottets vinstokke er i gennemsnit 25 år gamle.

I dag drives Château Lynch-Moussas af Emile Casteja samt hendes søn Philippe. Emilie overtog driften af slottet i 1970, hvor der alene var 10 hektar vinmarker. Hun gik derfor i gang med en stor omplantning, udvidelse af marker og også vinkælderen blev moderniseret.

I dag følges de retningslinjer, som Emilie fastsatte i 1970 og det betyder bl.a. , at en Chateau Lynch-Moussas vin laves i rustfrie ståltanke med styring af temperaturen. Druerne er normalt høstet med et udbytte på 55 hektoliter pr. hektar og lagring af vinen sker i 18 måneder med anvendelse af 60% nye fade.

Der laves årligt omkring 20.000 kasser Chateau Lynch-Moussas, men siden 2001 har Emilie også lavet en andenvin, nemlig Les Hauts de Lynch-Moussas.

Næsen byder i denne årgang 2003 på lidt surkål, solbær, mirabeller og tranebær med en mørk syrlighed i frugten. Der er også en lækker modenhed i frugten. Derudover er der lidt muldjord, røg, tobak, cigaræsker, grønne blade og fennikel. Yammy.

I munden er det hele pænt og afbalanceret, der er kraft, balance, solbær, kirsebær, tranebær og fortsat tonsvis af tanniner, som bare klæder vinen. Det virker også som om, at vinen er perfekt moden på nuværende tidspunkt. Et virkelig godt glas Bordeaux.

Forhandles flere steder, bl.a. af Jysk Vin, hvor en nyere årgang koster 489 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2007 Château Croizet-Bages, Pauillac 5. Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Croizet-Bages, Pauillac 5. Cru Classé, Bordeaux, FrankrigJeg serverede denne 2007 Château Croizet-Bages Pauillac 5. Cru Classé til et bestyrelsesmøde i Randers Vinlaugh, da jeg ved, at Bernt jo elsker Bordeaux … hmmm elsker er nok ikke engang tilstrækkelig dækkende, da han er 102% bordeauxfil.

Château Croizet Bages ligger smukt på Bages-plateauet nær Cru Classé slottene Lynch-Bages og Grand Puy-Lacoste mellem byen Pauillac og Saint-Julien-Beychevelle. Vinen tilhører 5. Cru i 1855-klassifikationen.

Chateau Croizet-Bages har taget navnet efter plateauet og så sin originale skaber – Croizet brødrene. Den ene var retsassistent, og den anden var en lokal advokat. Sammen opkøbte de parceller af vin fra naboerne gennem den første halvdel af 18. århundrede og skabte hermed deres egen ejendom.

Siden er slottet blevet solgt videre flere gange indtil det i 1942 blev købt af den nuværende ejer, som er Quié-familien. I dag er det bror og søster Jean-Philippe og Anne-Françoise Quié, der står i dag for driften.

De ejer i øvrigt også 2. Cru slottet Château Rauzan-Gassies samt Cru Bourgeois slottet Château Bel Orme Tronquoy de Lalande.

Château Croizet-Bages er på omkring 30 hektar, hvor markerne har en undergrund med grus og sand er beplantet med 60% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot Noir og 8% Cabernet Franc. I gennemsnit vinstokkene er tæt på 35 år gamle.

Der produceres omkring 12,500 flasker årligt og slottets 2. vin hedder La Tourelle de Croizet-Bages. Denne 2007 Château Croizet-Bages er lavet på 40% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 30% Cabernet Franc, som ligger 12-18 måneder på nye franske egetræsfade.

2007 var et forholdsvis svagt år i Bordeaux, men det er jo også en vin, som typisk skal modne i 10-20 år … så med 11 år på kølerhjelmen, så burde den være drikkemoden nu.

Duften er solbær, kirsebær, godt med frugt i vinen, let moden frugt, eg, masser af eg, cigaræsker, ganske okay næse og meget klassisk Bordeaux aromaer.

I munden kan den megen eg smages, men derudover er frugten en kende syrlig. Der er en fin kombination af frugt og tanniner … samlet indtryk er fin og moden vin, som dog aldrig imponerer mig vildt meget.

Forhandles flere steder, bl.a. Lorentsens Vinforsyning, hvor en flaske koster 300 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2015 Sartori, L’Appassione Rosso delle Venezie, Veneto, Italien

2015 Sartori, L’Appassione Rosso delle Venezie, Veneto, ItalienCasa Vinicola Sartori holder til i byen Negrar omkring 10 kilometer nord for Verona og omkring 15 kilometer øst for Gardasøen i Veneto området. Nu smager jeg igen en vin fra Sartori, nemlig deres L’Appassione Rosso delle Venezie.

Sartori eller Sartori di Verona er grundlagt for 120 år siden, nemlig tilbage i 1898, hvor Pietro Sartori købte den lille vinmark Villa Maria og en lille vinkælder for at sikre stabile forsyninger af gode kvalitetsvine til sit hotel. Det blev grundstenen til vinfirmaet Sartori – og vin har lige siden været Sartori-familiens kald.

Siden 1998 har vinhuset været drevet af 4. generation i form af den blåøjede Andrea Sartori, som selv elsker cubanske cigarer og har et ondt golfsving. Det er Andrea, som står bag vinhusets enorme ekspansion efter hans overtagelse af driften.

Andrea er selv uddannet indenfor økonomi og har haft sin uddannelse både på universitetet i Verona, på Cuoa Business School i Vicenza samt New York’s Columbia University. Han startede med at få åbnet for salg af husets vine til både USA, Canada og hele Europa.

Derefter indledte Andrea en række ambitiøse initiativer, der skulle gøre Sartori en stor spiller både i hjemlandet samt på de internationale markeder. Han slog sig fx sammen med Cantina Colognola for at sikre en stabil forsyning af druer … og fik dermed med et snuptag yderligere 2.500 hektar vinmarker.

For at sikre kvaliteten hyrede han også den højt profilere ønolog Franco Bernabei som konsulterende vinmager, hvilket udover en generelt løft af alle vinene også resulterede i skabelse af topmærket I Saltari.

Senere er forretningen også udvidet med købet af Mont’Albano i Friuli og joint venture med Cerulli Spinozzi d’Abruzzo og Feudo Sartanna på Sicilien.

I dag regnes Sartori som en store indflydelsesrige vinhuse i Italien og Andrea har bl.a. haft bestemmende roller som præsident i flere af de store organisationer i vinbranchen, fx Confederazione della Vite e del Vino, Premio Morsiani og Federvini … blot for at nævne nogle få.

Denne L’Appassione Rosso delle Venezie er produceret på 50% Corvina, 25% Corvinone, 20% Merlot og 5% Cabernet Sauvignon, som alle kommer fra nogle af vinhusets marker. Druerne høstes med stor omhu og lægges i kasser for delvis tørring indtil begyndelsen af november måned. Efter gæringen lagres vinen på store egetræsfade i nogle måneder for til sidst at blive tappet på flaske.

I forhold til, at druerne skulle være tørret, så er farven langt lysere end forventet, meget luftig i næsen og måske også en kende neutral med lette balsamiske noter, kampfer dråber, hindbær og ribs.

Smagsmæssigt en meget drikkevenlig og småsød vin, hvor jeg klart mangler lidt kompleksitet og dybde. Det bliver lidt for meget saft og er uden modstand, syre eller intensitet. Det en lidt en vinøs Keld Heick, venlig, flink og en vinder til en pizza fra Dr. Oetker.

Importør er AMKA og vinen forhandles hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 61,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7