Andre smagninger

Houlberg tester Ribera del Duero som julevin … et match made af De Hellige Trekonger

I Spanien kommer julemanden aldrig med gaver til børnene … så  niños pequeños – de små børn – må tålmodigt vente 12 dage mere end os for at få deres julegaver den 6. januar ved åbenbaringens fest, hvor de så bliver leveret af Reyes Magos … De Hellige Trekonger.

Men rolig nu … de seneste år har den kommercielle jul selvfølgelig også ramt Spanien, således de fleste spanske familier nu også har et juletræ den 24. december, mens børnene får én gave … resten får de så traditionen tro til Los Reyes Magos.

På La Noche Buena aka selve juleaftenen er der ingen specielle traditioner for julemiddagen, så det er ofte cochinillo aka pattegris i det centrale Spanien, mens man spiser mere mariscos aka skaldyr i det sydlige. Men også skinken jamón serrano og osten queso manchego er hyppige gæster på julebordet.

Men altså ingen and, flæskesteg, rødkål, brunede kartofler og sovs, hvilket er lidt en skam, for netop nogle af Spaniens egne vine passer nemlig rigtig godt til vor hjemmelige, dejlige julemad. Specielt er det min første vinøse kærlighed … Ribera del Duero vinene, der passer som fod i hose til julemaden.

Generelt set giver vor fede, dejlige julemad de tilhørende vine 4 store udfordringer, for de skal kunne match;  1. fedmen fra kødet, 2. saltet fra skind og svær, 3. syren fra rødkålen og 4. sødmen fra de brunede kartofler.

Det betyder ret beset, at en god julevin faktisk skal have følgende egenskaber:

  • Høj alkoholprocent, fylde, kødfuldhed og godt med tanniner for at kunne modsvare fedtet i maden.
  • Pænt med syre for at kunne modsvare rødkålen.
  • En vis portion sødme, således vinen ikke opfattes sur sammen med de brunede kartofter.

Og det er netop nogle af de kvaliteter, som vinene fra Ribera del Duero byder på. Det er fyldige kødvine, som har pænt med tanniner aka garvesyre bl.a. grundet et skrapt klima med vinmarker i 800-1.000 meters højde … varme somre med 2.400 timers solskin om året, mens området om vinteren kan nå ned på -20 grader.

Det betyder, at druerne får et tykt skind … og det er jo netop i skallerne, at både farve og tanniner sidder. Derfor bliver vinene ret maskuline med smag af sveske, oliven, tjære, lakrids, peber, røget kød og mørke bær som brombær og solbær, kanel, nelliker, læder samt chokolade.

Smagsmæssigt er der således ofte høj alkohol, masser af tanniner, hvilket endda mange producenter forstærker med lagring på nye barriques … endda er den høje alkohol med til at udtrække endnu flere tanniner fra egefadene.

Samtidig betyder de meget modne druer også, at vinene ofte får nogen sødme, som tit forstærkes af lagringen på de brændte fade, hvilket bidrager med aromaer af både vanilje, kanel, kakao, kaffe og chokolade … eller med andre ord, nogle af de ting, som en rigtig god  julevin skal indeholde. Samtidig bevarer mange Ribera del Duero også en vis friskhed i smagen … så what’s not to like.

Houlberg tester nu 10 forskellige Ribera del Duero vine af højeste kvalitet for at se, hvilke jeg selv skal sætte på mit eget julebord, men inden jeg gør dette, så lad os lige se lidt nærmere på Ribera del Duero området.

Området

Ribera del Duero er beliggende i den centrale, nordlige del af Spanien, nord for Madrid på en højslette – en meseta – langs med Duero floden mellem provinserne Soria, Burgos, Segovia og Valladolid i regionen Castilla y León.

Det er er bredt område, som det kan ses på kortet nedenunder. Det følger floden Duero fra øst mod vest … en strækning på omkring 115 kilometer og navnet Ribera del Duero betyder netop Duero flodens bredder.

De fleste marker i Ribera del Duero ligger i en højde på mellem 750-850 meters højde, men marker over 850 meter har en speciel status som højt beliggende marker … ja faktisk findes der marker helt op til 1.100 meters højde.

Mange af markerne er svært tilgængelige og ligger med store afstande mellem hinanden. De er meget små og udbyttet er lavt grundet den magre jord og stokkenes alder.

Klimaet er middelhavsklima med indflydelse fra fastlandsklima. Den årlige nedbør er 400-500 mm og der er årligt 2.400 solskinstimer. Somrene er lange og tørre med op til 40 graders varme og vintrene strenge med ned til -20 grader samt store udsving mellem dag- og nattemperatur.

Historien

Man har lavet vin i Ribera del Duero siden romerne, og der er indenfor de senere år fundet beviser på, at der er lavet vin i området i over 2.000 år. I 1994 fandt man nemlig et gammelt, skjult 66 meter stort mosaikgulv af vinguden Bacchus i en gammel ejendom Villa de Santa Cruz beliggende i den lille by Baños de Valdearados med 424 indbyggere.

Men vinavl, som vi kender det, stammer formentlig fra tilrejsende benediktinermunke fra Cluny i Bourgogne. De kom i det 12. århundrede til Ribera del Duero og man ved fra gamle arkiver, at man allerede tilbage i 1295 begyndte af regulere høsten af druer i marken og siden 1400-tallet har også bevidst har styret kvaliteten af vinene i selve produktionen.

I byen Aranda de Duero findes der også dokumentation på tidlig vinproduktion i form af et stort netværk af 7 kilometer tunneler, som er udgravet mellem det 12. og 18. århundrede og som har været anvendt til produktion og lagring af vin.

Det er udviklingen gennem de sidste årtier, der har sat Ribera del Duero på verdenskortet. Den store succes skyldes en kombination af flere faktorer. For det første det fantastiske terroir og dernæst mikroklimaet, som med sine varme dage og kølige nætter giver de perfekte betingelser for at lave stor og lagringsværdig vin.

For det tredje er Ribera del Duero det blevet velsignet med en usædvanlig indfødte drue, Tempranillo og så er udviklingen forceret dygtige vinmagere, som alle har produceret ikoniske kultvine bl.a. Pingus, Pesquera, Aalto og Vega-Sicilia, der fik høje ratings … og dermed bevågenhed fra en hel vinverden.

Det har betydet et sandt boom i vinindustrien i området. Således er antallet af vingårde blevet 35 gange større på blot 30 år, så Ribera del Duero i dag har mere end 315 vingårde og over 22.552 hektar vinmarker. Samlet findes der dog 8.224 vinavlere og den årlige produktion ligger på lidt over en halv million hektoliter vin.

DO Appellation Ribera del Duero

Området fik sin DO status i 1982, selvom man allerede midt i 1970’erne så et stort potentiale i Ribera del Duero. I 1982 var der dengang alene 5.000 hektar vinmarker og 9 vinhuse, der producerede vin.

Trods den eksplosive ekspansion og udbredelse af vinene fra Ribera del Duero, så er appellationen i dag alene en DO appellation aka Denominación de Origen og ikke en Denominación de Origen Calificada, hvilket kan virke en anelse underligt.

I 2008 ansøgte man godt nok om en opgradering til DOC status, men en fejl i ansøgningen betød, at den blev afvist som værende ikke fyldestgørende og siden har man ikke forsøgt igen.

Appellationen Ribera del Duero dækker over 4 distrikter, nemlig Soria, Burgos, Segovia og Valladolid. Det er specielt i Burgos og Valladolid, at vi finder de fleste og bedste vinhuse, og huse som Pingus, Vega Sicilia, Hacienda Monasterio, Arzuaga, Emillio Moro, Pesquera og Alión ligger alle i Valladolid.

Druerne

Hoveddruen i Ribera del Duero er Tempranillo, som også i resten af det nordlige Spanien. I Ribera del Duero kaldes Tempranillo druen for Tinto Fino eller Tinta del Pais og den udgør omkring 90% af hele produktionen i Ribera del Duero.

Mange vinhuse producerer deres rødvine udelukkende på Tempranillo, og hvis man blander andre druer i, skal der mindst være 75% Tempranillo. Derudover skal 95% af vinen bestå af Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec jf. regulativerne for området.

Udbyttet ligger typisk på 30 hektoliter pr. hektar og maksimalt udbytte er 49 hektoliter pr. hektar, hvilket dog sjældent opnås, da en stor del af vinstokke er gamle, typisk over 50 år, og derfor ikke giver så mange druer.

Rødvinene er – som også i Rioja – inddelt i kategorierne Joven, som betyder ung, Crianza. Reserva og Grand Reserva. Reglerne for lagringen af vinene følger også regler i Rioja, og det betyder:

  • Joven – her er der ingen krav til, hvor lang tid en vin lagres eller krav om lagring på egefade, så det er oftest de helt unge og billigere vinrøde.
  • Crianza – skal være lagret i mindst 24 måneder og heraf skal de 12 måneder være i egetræsfade.
  • Reserva – skal være lagret i mindst 36 måneder og heraf skal de 12 måneder være i egetræsfade.
  • Gran Reserva – skal være lagret i mindst 60 måneder og heraf skal de 24 måneder være i egetræsfade.

Testen af de 10 Ribera del Duero julevine

Houlbergs juletest af Ribera del Duero vinene omfatter 10 forskellige vine, som områdets danske PR bureau Ehrenberg Sørensen Kommunikation har sendt til testen.

Alle vinene har lidt alder … fra 2014 til en enkelt 2017. Hvis vi lige skal kigge på årgangene, så ligger de i ratingerne meget ens, hvor fx Wine Spectator har givet årgangene 2014-2017 henholdsvis 92, 92, 93 og endelig 84-87 til 2017, hvor dog de færreste vine endnu er frigivet.

Dermed ser mit felt sådan her ud:

Jeg har testet vinene i denne tilfældige rækkefølge sammen med en portion julemad med både confiteret og rosastegt and, rødkål og så selvfølgelig kartofter og sovs. Endda i flere omgange.

Nogle af vinene havde jeg smagt tidligere, men i andre årgange, så dermed et spændende felt af vine, som jeg dermed skulle smage for allerførste gang. Som vanligt har jeg linket til anmeldelserne af de enkelte vine ovenover.

Konklusion – er de gode til julemaden?

Svaret er ja … Ribera del Duero vinene er perfekte til en danske julemiddag … og faktisk serverede jeg først to af ovennævnte vine til en moderne ret med både confiteret og rosastegt andebryst, syltede rødløg, Pommes Anna samt indkogt portvins-sauce og der sagde et par af vine vinbuddies, at vinene virkelig virkelig blev fremhævet sammen med maden.

Og så det skal med billedet, at to Ribera del Duero vine endda blev serveret blindt. Med vinene lever fuldt op til de krav, som god julevin skal indeholde, høj alkohol, kødfuldhed, masser af tanniner, syre og samtidig en vis portion sødme sammen med en ofte fin og frisk smag i de mørkere frugter. Og så smager Ribera del Duero vinene samtidig vildt godt … og det er jo egentlig det vigtigste.

Derfor kan du roligt sætte en sådan Ribera del Duero fætter på bordet til julemanden. Jeg skal selv ha’ en sådan flaske på bordet eller to 😉

Tilbage er der vel så kun én ting at sige … Feliz Navidad 🙂 Glædelig jul.

Vinanmeldelser

2019 Château Curton la Perrière, Bordeaux Contrôlée, Bordeaux, Frankrig

2019 Château Curton la Perrière, Bordeaux Contrôlée, Bordeaux, FrankrigPå adressen La Perrière lidt sydøst for byen Jugazan 30-40 kilometer øst for Bordeaux by finder vi Château Curton la Perrière og derfra smager vi deres røde Bordeaux vin i årgang 2019.

Vinslot er måske en tilsnigelse, for Château Curton la Perrière er mere et landsted, som i mere end 80 år har været drevet af familien Falgueyret. I det meget kalkholdige terrior omkring 15 kilometer syd for Saint-Émilion på det 3. højeste punkt i Gironde området har de dyrket druer, som de blot solgte til det lokale kooperativ … indtil for omkring 20 år siden.

Der besluttede den unge og passionerede Jérôme Falgueyret sig for, at lave sin egen vin. Det er således ikke et kendt vinslot, men ét af de knap 10.000 vinslotte, som der findes i Bordeaux. Der findes ikke så mange oplysninger om Château Curton la Perrière, men der laves vistnok omkring 14.000 flasker vin på slottet årligt.

Denne Bordeaux fra Château Curton la Perriére er lavet på 100% Merlot fra en højtliggende mark, hvor vinstokkene er omkring 40 år gamle. I kælderen er vinen gæret ved 25 grader og har efterfølgende lagret 6 måneder på de rustfrie ståltanke. Det er således en Bordeaux vin uden lagring på egefade.

Lige åbnet, så skal vinen ha’ lidt luft. Men langsom kommer der gang i Bordeaux motoren med mellemmørk/mørk frugt, brombær, solbær, blommer, mens de mere tertiære aromaer er mere svage, men der er noget lakrids, chokolade, tør jord, egetræ, mentol … men alt er utroligt meget afdæmpet, så det kræver lidt tålmodighed.

I munden er vinen lidt lettere end forventet, meget frisk i frugten … bundtrækket er måske ikke så vildt, men det er nu skruet rigtigt fint sammen med god balance, en rank syre, nærmest med et citronbid, mellemrød frugt, sure kirsebær, brombær og rigtig pæn tørhed, således det samlede indtryk er superfint. Dermed 4,5 fede houlbergske tomler med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2012 Domaine Louis Lequin et Fils, Santenay 1er Cru Le Passe-Temps, Bourgogne, Frankrig

2012 Domaine Louis Lequin et Fils, Santenay 1er Cru Le Passe-Temps, Bourgogne, FrankrigDen sidste 2012 Domaine Louis Lequin et Fils er med druer fra én af de 12 Premier Cru marker i Santenay, nemlig marken Le Passe-Temps, der ligger i udkanten af landsbyen Santenay.

Marken har fået sit pudsige navn Le Passe-Temps, som betyder tidsfordriv, fordi det var her i skellet mellem mark og husly i byen, at høstarbejderne plejede at hænge ud og se tiden an, når vejret tegnede usikkert. Skulle de fortsætte arbejdet eller gå tilbage til byen?

Vinen er lavet som foregående, altså med både afstilkede druer og hele drueklaser, som først ligger i en kølig premaceration i 10 dage, hvorefter gæringen så sættes i gang over varer 15 dage.

Der gæres ved relativ høj temperatur, da Lequin ønsker at udtrække ekstra intensitet og struktur fra drueskindet.  Vinen lagrer herefter i 10-12 måneder på 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf 20% nye fade.

Dejlig æterisk, let og lys aroma, syrlig lys frugt, ribs, hindbær, rabarber, kirsebær, knuste rosenblade, garvet læder, grønne blade, masser af træ, vanilje, lakrids og en voldsom lækker syrlighed. Der er en virkelig frisk, livlig og levende nerve i vinen.

Og hold nu op, hvor det smager godt … lys, moden og let syrlig frugt, syrlige kirsebær, ribs, hindbær, dejlig sitrende syre, lidt grøn, blid og blød med mineralske elementer. Denne lethed, rene frugt, syrlighed og nerve er ganske enestående, så igen bliver det 5,5 store houlbergske fingre med stor pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 269,95 kr., men kan i øjeblikket fås på tilbud til 159,95 kr. ved køb af 6 flasker, hvilket vel nærmest er helt uhørt for god Bourgogne.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Domaine Louis Lequin et Fils, Santenay Les Charmes, Bourgogne, Frankrig

2012 Domaine Louis Lequin et Fils, Santenay Les Charmes, Bourgogne, FrankrigLes Charmes er en lieu-dit, der befinder sig i den sydligste ende af Santenay, hvor den støder op til 1. Cru marken Clos Rousseau. Og næste bourgognevin er også netop en 2012 Santenay Les Charmes fra Domaine Louis Lequin et Fils.

Pinot Noir vinstokkene på Santenay Les Charmes marken er omkring 70 år gamle og har et meget anderledes terroir end nogle af de omkringliggende marker. Her er består jordbunden af rødt ler og stenet, kalkholdig jord. Det giver aromatiske og elegante rødvine.

Vinen er lavet på et mix af afstilkede druer og hele drueklaser, som først ligger i en kølig premaceration i 10 dage, hvorefter gæringen så sættes i gang over varer 15 dage.

Der gæres ved relativ høj temperatur, da Lequin ønsker at udtrække ekstra intensitet og struktur fra drueskindet.  Vinen lagrer herefter i 10-12 måneder på 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf 15% nye fade.

Næsen er ikke helt så grøn og streng som Clos Genêt, … har langt mere rundhed, mere sødme fra fadene og masser af den elegance, som Pinot Noir kan give. Det dufter tossegodt … lyse bær, hindbær, kirsebær, knuste rosenblade, garvet læder, lidt mælkechokolade, men først og fremme en lys, feminin, æteriske og lækker luftig lækker aroma. Hmmmmm.

Smagen er spinkel, fin og elegant med svag grøn nerve … så præcis, skrøbelig og delikat. Der er syrlige kirsebær, ribs, hindbær og alt er blødt, blidt og vild cremet. Nøj hvor det smager godt og er allerede langt mere moden end Clos Genêt søstervinen. Klart 5,5 store houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., men kan fås til 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Domaine Louis Lequin et Fils, Santenay Clos Genêt, Bourgogne, Frankrig

2012 Domaine Louis Lequin et Fils, Santenay Clos Genêt, Bourgogne, FrankrigTilbage i august smagte jeg 2 Santenay bourgognevine fra vinhuset Domaine Louis Lequin et Fils. Det overgår jeg nu og smager 3 Louis Lequin Santenay vine i streg – alle i årgang 2012 – og den første er denne Santenay Clos Genêt.

Santenay er en af de sydligste appellationer i Côte de Beaune i Bourgogne. Der findes samlet kun 392 hektar vinmarker i området og heraf er knap 90% af markerne tilplantet med Pinot Noir.

Der er ingen Grand Cru marker og samtidig alene 12 Premier Cru marker i Santenay, men den lille sydvestligt vendte mark Clos Genêt omkranset af en mur er ikke en af disse.

Ikke desto mindre, så står marken bag denne Santenay Clos Genêt fra huset Domaine Louis Lequin et Fils, der ligger midt i Santenay by og er et historisk hus, der har lavet bourgognevine i generationer siden 1669, hvor det blev grundlagt af Philibert Lequin.

Han købte netop marken Les Clos Genêt i Santenay og startede med at lave vin. Det var således dér, at husets første Pinot Noir vinstokke blev plantet, så derfor har både marken – og denne vin – selvfølgelig en særlig betydning for familien Lequin.

Allerede dengang familien købte de første marker, så var de mega dyre, så det tog familien omkring 120 år for at betale gælden fra købet af.

I dag drives vingården af Louis Lequin som seneste generation sammen med sin søn. Louis overtog driften fra sin far Jean i 1993, men skulle dele markerne med sin bror. Louis drev således sin del videre og har sidenhen også købt flere marker til.

I dag har Louis således samlet 7 hektar vinmarker … både Premier Cru og Grand Cru i Côte d’Or, Nuits-Saint-Georges i Côtes de Nuit, samt Pommard, Santenay, Corton, Corton Charlemagne og Bâtard-Montrachet i Côte de Beaune.

De fleste af markerne er dog købt af Louis’ bedstefar Lucien Lequin, der bl.a. købte husets første Grand Cru mark Batard-Montrachet og vinmarker i Corton samt Nuits Saint Georges. Det var også Lucien, som startede med at eksportere vinene og fik dem på kortet på det fasionable hotel Waldorf Astoria på Manhattan.

Nå, men tilbage til denne vin … Les Clos Genêt marken har en jordbund præget af brune kalksten og mergel. Efter høstes afstilkes druerne og presses let, hvorefter de ligger i kold maceration i 6 dage. Fermentering sker spontant alene med druernes naturlige gærceller ved 32 grader og varer samlet 12-15 dage med daglig pigéage.

Efter endt fermentering knuses og presses druerne, hvor efter vinen så får lov at hvile 4 dage for at falde til ro. Derefter er vinen så lagret 16-18 måneder på Allier barriques, heraf 25% nye fade. Efter vinen er flasket, så lagres den yderligere 2 år i kælderen inden frigivelse.

Duftmæssigt minder vinen rigtigt meget om 2011’ren startende med en lidt grøn, kølig, stram og syrlig stil, hvor der er fernis, maling, eg, røg, hindbær, tranebær, ribs, granatæbler, hyben og blomster. Og derudover blæk, fennikel … meget ung og æterisk.

Smagen er også grøn, let og burgundisk med grøn, syrlig nerve, masser af syrlig og lys frugt, silkefine tanniner, som blidt angriber dine tænder og mundhule med stor tørhed, elegance, luftighed og nærvær. Frugten er umodne ribs, stikkelsbær, granatæbler, masser af tørhed og skarpe kanter.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., men kan fås til 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2014 Elio Grasso, Barbera d’Alba Vigna Martina, Piemonte, Italien

2014 Elio Grasso, Barbera d'Alba Vigna Martina, Piemonte, ItalienDen næste piemontiske Barbera var denne 2014 Barbera d’Alba Vigna Martina fra Azienda Agricola Elio Grasso.

Det er en vin, som Elio Grasso har lavet siden 1988. Barbera druerne til vinen kommer fra 30 år gamle vinstokke og er høstet med håndkraft i slutningen af september og begyndelsen af oktober.

Druerne er sorteret 2 gange … først i marken og senere endnu en gang ved ankomsten til vineriet, hvorefter gæringen sker i temperaturkontrollerede ståltanke med daglig omrøring.

Efter endt gæring lagrer vinen i 12 måneder på franske barriques, hvoraf 50% er nye og 50% er 1 år gamle. Derefter tagges vinen så på  flaske og lagrer yderligere mindst 8 måneder inden frigivelse.

Elio Grassos Barbera d’Alba Vigna Martina har bare lige et ekstra gear … sikke en dejlig duft. Den oser af velvære … animalsk, landlig med roser, læder, klart stor dybde, et tydligere fadpræg med nogle søde krydderier, som pirrer dine næsehår. Der er højrøde kirsebær, moreller, brombær, appelsinskal, våde fade, vanilje samt svagt blækagtige noter.

I munden er vinen nærmest blomstret, parfumeret med sæbe, fin moden, lys frugt med stor saftighed, nærmest ingen tanninr, men til gengæld en lys syre, som med friskhed syrer nuancerne på plads i munden. Det er en let, fin og frisk Barbera … har surhed, syre, bitterhed og friskhed.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 249 kr., mens prisen er 210 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2018 Massimo Rivetti, Barbera d’Alba Superiore Froi, Piemonte, Italien

2018 Massimo Rivetti, Barbera d’Alba Superiore Froi, Piemonte, ItalienDer er tit masser af masser af gode oplevelser i vine lavet på arbejdshest-druen Barbera. Det er de næste par vine nogle gode eksempler på. Den første er en  Barbera d’Alba Superiore Froi fra Azienda Agricola Massimo Rivetti.

Det piemontiske vinhus fra 1860 har jeg skrevet om flere gange før … bl.a. da jeg tilbage i februar sidste år smagte vinen i en årgang 2016.

Selve vingården ligger lidt øst for den lille by Neive, faktisk midt på topmarken Froi, som familien købte i 1947 og som har givet navn til deres enkeltmarks Barbaresco og selvfølgelig også denne vin.

Rivetti navnet klinger måske velkendt i vinøse kredse? Det velestimerede vinhus La Spinetta er nemlig også ejet af en Rivetti familie … i dag søskende Carlo, Bruno og Giorgio Rivetti, men om de har nogle familiære forbindelser til Davide Rivetti, som nu i 6. generation driver vingården, er jeg imidlertid ikke sikker på.

De har dog før i tiden – før de startede med at lave deres egne vine – solgt deres druer til en række negocianthuse, herunder blandt andet netop kultproducenten La Spinetta.

Azienda Agricola Massimo Rivetti har sammenlagt 25 hektar vinmarker, fordelt på en 12 hektar stor parcel på topmarken Froi i Neive under Barbaresco appellationen, Garassino i Mango samt Serraboella og La Palazzina i Alba.

Druerne til Barbera d’Alba Superiore Froi kommer selvfølgelig fra marken Froi, som med en sydvest-vendt eksponering omkranser Rivettis ejendom i Neive. Vinstokkene er 30-40 år gamle og høsten sker med håndkraft i små 20 kilos spande for at bevare druerne bedst muligt.

I kælderen starter gæringen spontant med druernes naturlige gærstammer i temperaturstyrede rustfrie ståltanke med daglig overpumpning. Vinen lagres efterfølgende 8 måneder i ståltankene, hvorefter vinen flaskes og lagrer yderligere 4 måneder inden frigivelse.

Sikke en dejlig duft … lys, syrlig og moden frugt, sorte kirsebær, ribs og blommer, masser af læder, knuste blomster, tørhed, tonsvis af eg samt stram italiensk syre. Det er en stringent, stramt som få Barbera vine og minder duftmæssigt meget om de mere feterede Nebbiolo vine. Der er også noget animalsk landlighed og ganske svagt en smule vanilje og fennikel.

I smagen er der masser af saft og samtidig heller ingen stramme tanniner. I stedet er der masser af frisk, dyb og saftig kirsebærfrugt, læskende saftighed, men uden at miste rygraden via fin syre. Som med duften er vinen også smagsmæssigt meget stringent, rank og elegant uden den lidt opulente fylde, som Barbera nogle gange kan have. Her er den præcis, rank, syrlig og saftig.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr. mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Weingut Bernhard Koch, Flemlinger Herrenbuckel Pinot Noir, Pfalz, Tyskland

2016 Weingut Bernhard Koch, Flemlinger Herrenbuckel Pinot Noir, Pfalz, TysklandWeingut Bernhard Koch behøver vist ikke længere den større præsentation her på Houlbergs Vinblog, for jeg har smagt og skrevet en del af vinene fra den unge Alexander Koch. Nu er den gal igen … for jeg smager nu denne 2016 Flemlinger Herrenbuckel Pinot Noir fra den pfalziske vinbonde.

Flemlinger Herrenbuckel er ikke en af Koch bedste marker, men flere vinbønder som fx Weingut Thomas Dollt, Weingut Herbert Meßmer og Koch har parceller på marken, der ligger lidt syd fra Hainfeld, hvor Weingut Bernhard Koch selv holder til.

Vinen er lavet med maceration og gæring i store tanke, og efter endt fermentering er vinen lagret i op til 20 måneder på både barriques og større egefade. Det er vigtigt for Koch, at vinen bliver moden i flaskerne inden salg.

I glasset en vildt dejlig lys, transparent teglfarvet vin … bare lige præcis den farve, som fluks, prompte og sporenstregs løfter ens forventninger bare et ekstra nots op. Duften indfrier gesvindt de høje forhåbninger med en lys, sødlig og animalsk kostald samt et pænt fadpræget touch, men uden at blive alt for varm i udtrykket, for den har en lidt kølig, sart side. Det dufter så tossegodt. Der er kirsebær og jordbær, krydderier, lidt kold kaffe, mælkechokolade appelsinskal, kanel samt Mariekiks. Det er en duft, som gør den houlbergske vinblogger glad i låget.

Smagen er meget blid … virkelig tynd, fin, let, feminin og næsten selvudslettende og på vej til at blive for blid, usynlig og anonym. Men der er alligevel både syre samt  tanniner nok til at holde bukserne oppe, hvilket så giver en let og virkelig saftig vin med en kæmpestor letløbsfaktor. Der er ikke samme bund, som i Koch dyrere vine, men det smager altså bare tossegodt. Jeg er sgu fortsat kæmpe fan, så dermed atter 5,5 fede houlbergske fingre med kæmpepil op.

Vinen forhandles af Vinvärket, hvor en flaske i den nyere årgang 2017 koster 169 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Jean Michel Gerin, Saint-Joseph, Rhône, Frankrig

2017 Jean Michel Gerin, Saint-Joseph, Rhône, FrankrigDet er over et år siden, at jeg smagte Jean Michel Gerins Saint-Joseph første gang. Dengang var det i en årgang 2016 og den var overraskende lækker med en lys og let side, hvilket faktisk gentager sig i denne nyere årgang 2017.

Gerins vinmarker i Saint-Jospeh er syd/sydøst-vendte og har vinstokke, som er op til 30 år gamle. Høsten sker manualt med et udbytte på 38 hektoliter pr. hektar og derefter sorteres druerne også med håndkraft.

Derefter gennemgår vinen er en temperaturstyret, kølig maceration i tre uger på stål. Slutteligt lagres vinen 15 måneder på franske fade, hvoraf 80% er 2-4 år gamle 228 liters fade, og 20% er gamle 600 liters fade.

WAUW … sikke en aroma. Det dufter næsten som en blanding af lidt Cornas samt Beaujolais, hvis det giver nogen mening? Det er bondsk, flæsket og har også lidt mejeriagtige noter. Der er både sur mødding, tørret bacon, ymer, kærnemælk, mørk gæret frugt, gamle fade, sorte oliven, harsk fedt og lette florale elementer. Frugten er lidt svær at definere, men vel sorte kirsebær og brombær. Men for pokker, hvor dufter dette bare vildt godt.

Og det smager også godt … det er ikke – som mange vil forvente – en hård, streng, stenet og voldsom Nordrhône vin, for den har i stedet en overraskende lethed som Beaujolais, mens blødheden er fin typisk Saint-Joseph.

Der smages en smule peber, mens frugten er lysere end i duften … vel nærmest mere mellemrød med kirsebær og hindbær suppleret med meget tørre tanniner. Det bliver en lidt tynd Saint-Joseph, hvor biceps musklerne slet ikke flekses. Det er en Saint-Joseph afart aka særling … en mere feminin eller affekteret udgave, men jeg elsker sgu den lyse, lette stil, som gør vinen let, behagelig og fin. Jeg hoster prompte op med 6 lette fingre.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 195 kr., mens prisen er 179 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2018 Familia Zuccardi, Alambrado Malbec, Mendoza, Argentina

2018 Familia Zuccardi, Alambrado Malbec, Mendoza, ArgentinaDet er et par dage siden, at jeg sidst har smagt argentinsk Malbec, men det må vi jo så gøre noget ved. Det kan vi fx gøre med denne Alambrado Malbec fra vinhuset Familia Zuccardi, som holder til i Maipú lidt øst for Mendoza by.

Vinhuset er grundlagt i 1963 af ingeniøren Alberto Zuccardi, som allerede i1950 slog sig ned i Mendoza. Han begyndte i starten af 1960’erne at plante nogle vinstokke og eksperimentere med et system for kunstvanding.

Det var et system, som han selv havde opfundet baseret på metoder, som ellers kun bruges i Californien. Egentlig var det slet ikke meningen, at Alberto Zuccardi ville lave vin.

Han ville bare afprøve afvandingssystemet i praksis, og til det formål anlagde han en mindre vinmark. Forsøget var meget vellykket, og samtidig blev han grebet af vindyrkning, således det blev startskuddet for vingården.

I dag drives vingården af 3. generation i form af Sebastián Zuccardi, som dog får hjælp af faderen José Alberto, mens broderen Miguel står for gårdens produktion af olivenolie, ligesom søsteren Julia har ansvaret for gårdens tilhørende restaurant Casa del Visitante. Det er med andre ord et rigtigt familieforetagende … Familia Zuccardi.

Men det er et pænt stort familieforetagende, for Familia Zuccardi har i dag ikke mindre end 837 hektar vinmarker, som er fordelt med 37 hektar på La Consulta, 55 hektar på Vista Flores og 90 hektar på Altamira … i Valle de Uco. Derudover har de 475 hektar i Santa Rosa og endelig 180 hektar i Maipú. 35% af vinmarkerne drives økologisk.

I september 2015 blev winemaker Sebastián Zuccardi for anden gang kåret til Winemaker of the Year i Gaucho Annual Winemaker Awards i London. Wine Enthusiast har nomineret Familia Zuccardi til New World Winery 2015 og Decanter har udråbt José Alberto og Sebastián Zuccardi som værende blandt de 5 mest indflydelsesrige personligheder i argentinsk vin.

Dette blev der især sat en tyk streg under, da familiens kultvin Piedra Infinita i årgang 2016 blev den kun tredje sydamerikanske vin i historien til at få tildelt de famøse 100 point af Robert Parkers Wine Advocate.

Her er vi jo i det lidt tungere luftlag, længere nede på gulvet, hvor vi smager familiens 2018 Alambrado Malbec, der er lavet på druer fra forskellige marker og vinificeret med gæring/maceration ved 25-27 grader over 20 dage på rustfrie ståltanke med daglig pigéage … altså punch-down. Efter endt fermentering er vinen lagret 10 måneder på en kombination af nye og 2-3 år gamle fade.

Næsen er mørk, tør med både baconfedt, beef-jerky og tørret kød, blåbær, brombær, blommer og svage fadaftryk med engelsk lakrids, bitter, mørk chokolade, våde fade og svagt lidt vanilje. Det er ikke en vin, hvor duften stikker vildt dybt, men der er også tale om en rigtig prisbillig Malbec, så på den måde er der god value.

Smagsmæssigt bliver det også lidt rustikt og endimensionelt, men vinen har imidlertid en god frisk frugt, masser af tanniner, stram syre og et frisk, mørkt bid med lidt peber, røg og tørhed. Du får masser af Malbec karakter for pengene.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 79,95 kr., mens prisen er 59,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger