2010 Le Macchiole, Bolgheri Rosso, Toscana, Italien

2010 Le Macchiole, Bolgheri Rosso, Toscana, ItalienFredag kom der lidt italiener på bordet, nemlig denne Bolgheri Rosso fra vinhuset Le Macchiole.

Bolgheri er nok ikke så kendt og bestemt ikke det første man tænker, når det drejer sig om vin fra Toscana. Men kendere vil vide, at her udrettes små mirakler. For 30 år siden var Bolgheri da også helt ukendt vinland. Men i dag er området faktisk verdensberømt. I Toscana er det normalt Sangiovese, der frembringer de store vine, men sådan er det ikke i Bolgheri.

Her er det Bordeaux-sorterne Merlot og Cabernet Sauvignon som er stjernerne. Efter manges opfattelse, yder Cabernet Sauvignon i Italien ikke bedre, end det gør i netop Bolgheri. Det er fx også i Bolgheri at vi finder Sassicaia og andre supertoscanere.

Må, men La Macchiole er et vinhus i netop Bolgheri, ja faktisk ligger Le Macchiole endda i byen Bolgheri, som ligger ca. 60 km. vest for Siena. Vingården er etableret i slutningen af 1980’erne af Eugenio Campolmi, som ønskede en tilværelse i harmoni med naturen, og valgte at slå sig ned som vinbonde.

Han startede med at købe lidt land i Bolgheri, og havde en vision om at lave spændende vine. Han valgte modsat mange andre lokale vinbønder af dyrke de franske druesorter Merlot, Cabernet Franc og Syrah, som han mente ville udtrykke områdets terroirs i Bolgheri bedst.

Efter i nogle år at have arbejdet for sig selv med hjælp fra et par venner, mødte han sent i 1990 den dengang ukendte unge ønolog Luca d’Attoma. Denne blev ansat som konsulent fra starten af 1991, og dermed startede et nært samarbejde, der skulle gøre ejendommen og dens vine verdenskendte.

Efter en række opsigtsvækkende vine fulgte i 1997 en sensationel version af merlot’en Messorio, som hørte og hører til de største vine, Toskana har frembragt. Siden har Le Macchiole’s vine været velkendte og eftertragtede af vinkendere over hele kloden.

Det kom som et chok, da Eugenio Campolmi døde i 2002 bare 40 år gammel. Ejendommens fremtid var usikker, men heldigvis besluttede Eugenio’s kone, Cinzia Merli, og vinmageren Luca d’Attoma at føre Eugenios drøm videre.

Efter udfordrende årgange i 2002 og 2003 har de været velsignet med fremragende år siden, startende med en usædvanlig vellykkede vine fra årgangene 2004 og 2005.

Le Macchiole har dermed for alvor fundet tilbage den storform, der gjorde ejendommen berømt, og samtidig har videreudviklingen af huset og dets vine betydet, at sortimentet nu fremstår mere helstøbt end nogensinde før. I 2008 blev Cinzia og Luca også belønnet for deres indsats, da Le Macchiole, Messorio fik en score på 100 i Wine Spectator.

I vinmarkerne, som er tilplantet med en ekstrem tæthed på 10.000 planter/hektar, foregår alt arbejde økologisk og udelukkende ved håndarbejde. De frugtige jordbunde med sand og ler med små kalksten er perfekte til druesorterne Merlot, Syrah og Cabernet.

På Le Macchiole er sidstnævnte Cabernet Franc og ikke Sauvignon, som på naboejendommene i området. Le Macchiole er begejstrede for Cabernet Franc’s trivsel i markerne, og resultaterne har været så overbevisende, at alle Cabernet Sauvignon-stokke er blevet ompodet til Cabernet Franc!

Her har vi husets Bolgheri Rosso, som er lavet på 50% Merlot, 30% Cabernet Franc, 15% Syrah og 5% Sangiovese. Denne vin viser samtidig, hvor forskellig Bolgheri’s karakter er fra Chianti-områdets, som de fleste forbinder med Toscansk vin.

Næsen er blommer, efterårsblade, lidt Bordeaux-agtig duft med jord jord, ørkentørhed, kamfer, chokolade BIG TIME, lidt grøn peber og en smule tørrede krydderier. Virkelig flot.

Smagen er et fast grib i din mund, der er igen den store tørhed, en massiv tilstedeværelse i munden, mineralitet, søde kirsebær, elegant, frugtrig og laaaang eftersmag. Uhmmm, det smager altså rigtigt godt. Thumbs up.

Købt hos Atomwine til 125 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 G.D. Vajra, Barbera D’Alba, Piemonte, Italien

2010 G.D. Vajra, Barbera D'Alba, Piemonte, ItalienTirsdagens næste vin var også fra et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om, nemlig Azienda Agricola G.D. Vajra fra byen Vergne i Barolo-land. Sidst smagte vi deres Langhe Rosso, men her har vi altså deres Barbera D’Alba.

Druerne til Vajras Barbera d’Alba hentes fra seks forskellige vinmarker, alle beliggende i de to kommuner Elveziano og Tortoniano. Jordbunden har et stort indhold af kalk, hvilket stammer fra aflejringer, der er foretaget for flere millioner år siden. Denne jordbundstype giver vinene lige præcis den sprødhed og syre, der er kendetegnende for en god, velafbalanceret Barbera d’Alba.

Duftmæssigt er vi langt over SenZanome, her er der hestestald, meget animalsk i duften, der er også hindbær, hasselnødder og lidt krydderier.

Smagsmæssigt masser er frugt, også lidt krydret i smagen, lidt vaniljesødme, og ellers stort syre/mineralitet. Måske fortsat lidt babymord, da vinen godt kan tåle lidt længere langring, men en fin vin.

Købt hos Vinspecialisten på tilbud til 125 kr., normalpris 185 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2009 SenZanome, Bricco San Pietro Barbera D’Alba, Piemonte, Italien

2009 SenZanome, Bricco San Pietro Barbera D’Alba, Piemonte, ItalienLige et par vine fra i tirsdags, først denne 2009 SenZanome, Bricco San Pietro Barbera D’Alba, som jeg imidlertid ikke vil bruge mange spaltemeter på, da jeg netop lige har skrevet om vinen, blot i en årgang 2008.

Modsat 2008’eren er her ikke samme friskhed, men derimod mere blomsterrig, men der er fortsat meget ren frugt og igen er duften en smule smule parfumeret.

Smagen ikke så ren som 2008’eren, men fortsat fint med tanniner, lidt surhed, men slet ikke så udtalt som i 2008’eren. Jeg vil – som det sikkert fremgår – vælge 2008’eren frem for 2009’eren.

Det passer nok også med den gængse opfattelse af, at årgang 2008 var et år med mere syre i druerne.

Købt til omkring 100 kr. og fåes ellers hos Lundens Vin Kompagni.

Vinanmeldelse 4/7 

2004 Roquette e Cazes, Xisto, Duero, Portugal

2004 Roquette e Cazes, Xisto, Duero, PortugalSidste vin lørdag Xisto fra Roquette e Cazes … en rigtig spændende vin, som jeg havde glædet mig helt vildt til at smage. Hustruen havde vundet vinen på sit arbejde, og forinden var den bragt til Danmark af en leverandør fra Portugal, nemlig den gode Sousa.

Ham havde jeg tidligere mødt på en rejse til Porto, hvor vi også fik snakket lidt vin. Sousa er en rigtig levemand, høj cigar-føring og med stor appetit på livet. Et meget sødt og charmerende menneske.

Vinen er selvfølgelig også fra Portugal, nemlig fra Roquette e Cazes, som kan oversættes til Roquette og Cazes, som netop er et samarbejde mellem de to vinvenner, Jorge Roquette fra Quinta Crasto i Portugal og Jean-Michel Cazes fra Château Lynch-Bages i Bordeaux.

I 2002 besluttede de to familier til at oprette et firma, som skulle producere store vine, der ville blive kendetegnet ved de naturlige karakteristika af Douro-dalen og med erfaringerne fra Cazes-familien, der har produceret vin i Bordeaux i næsten et århundrede.

Der var to store udfordringer ved etableringen af dette samarbejde på tværs af de to lande, punkt 1; at respektere karakteren af vinene fra Douro og punkt 2; at bringe to forskellige hold af vinproducenter sammen, specielt da de taler forskellige sprog og arbejder 1.000 km fra hinanden.

Resultatet blev vinen Xisto, udtales « shistoo », og sammensætningen i vinen er identisk med de bedste portvine fra Dourodalen. dvs. vinen laves på druerne Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz.

Vinen laves kun i særlige gode årgange og kombinerer det bedste fra Portugals varme solrige og kraftige vine, med Bordeaux’s elegance og finesse. Med Xisto begynder arbejdet i vinmarkerne. Druerne kommer fra vinmarker i forskellige dele af Douro-dalen.

Til dagligt er det Quinta do Crastos vinmager Manuel Lobo, som har ansvaret, men Cazes familiens vinmager Daniel Llose tager ligeledes ofte til Douro for at besøge vinmarker og drøfte udviklingen.

Vinificeringen sker ledes på Quinta do Crastos vingård, men igen i et samarbejde mellem de to vinmagere. Vinen lagrer også på franske egetræsfade, som leveres af Château Lynch-Bages’ leverandør. Quinta do Crasto er i øvrigt én af de flotteste vingårde i Portugal og ligger bl.a. med en fabelagtig udsigt udover bakkede vinmarker og Duero floden, som bugter sig stille og elegant nedenfor gården.

Straks efter frigivelsen af den første årgang Xisto fra 2003 blev vinen ved Vinexpo i 2005 inkluderet i “Top Ti” og i “Les 3 exceptionnels” kategorien af juryen. Parker, Wine Spectator og Wine Enthusiast gav vinen henholdsvis 92 og 93 point.

Xisto blev herefter en bestseller med sine 30.000 flasker om året, som hurtigt blev revet væk. Her har vi vinen i en årgang 2004, men det kan ingenlunde mærkes på vinen.

I glasset en mørk og tæt vin, nærmest granatrød. Duftmæssigt er der karamel, toast eller eg, modne mørke bær, roser, kernelæder, lidt kaffe og blommer. Dufter sgu godt. Smagsmæssigt en fabelagtig og silkeblød forkælelse af dine smagsløg, der er egetræ igen, blødhed uden lige, blommer, lakrids og sarte tanniner, som bare markerer lidt syre. Ihhh altså, hvor den smager godt. Thumbs up big time.

Denne vin har jeg som sagt fået, men den kan købes hos Juul’s Vinhandel til 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2005 Domaine de Marcoux, Châteauneuf du Pape, Rhône, Frankrig

2005 Domaine de Marcoux, Châteauneuf du Pape, Rhône, FrankrigFor at glæde vinbuddy Gert – som ikke var med til vinlaughets store Châteauneuf du Pape smagning – så havde jeg lørdag også valgt en vin fra den netop dette område og fra den smagning, nemlig en gammel kending, Domaine de Marcoux, her blot i en årgang 2005.

Ved laughets store Châteauneuf du Pape smagning smagte vi vinen i en årgang 2006, og vi har også tidligere smagt vinen i årgang 2007, nemlig ved vores Chateauneuf du Pape 2007 smagning.

Jeg har jo skrevet om vinhuset tidligere, så lad os bare springe direkte til vinen. Parker har givet årgang 2005 fra Marcoux 93 point, og skrev; “2005 was a fabulous year for Marcoux, and the 2005 Châteauneuf-du-Pape boasts a dark plum/purple color along with beautiful bouquet filled with scents of flowers, truffles, roasted meats, blueberries, black raspberries, and licorice. This opulent, intense wine possesses heady alcohol as well as a sweet, soft, full-bodied, moderately tannic finish”. Vinen er lavet på 80% Grenache, 10% Mourvedre, 7% Syrah og 3% Cinsault.

Duftmæssigt et væld af blommer, provence-krydderi, lavendel, solbær og andre mørke bær. Smagen er rund, der er cigaræsker, knuste kirsebær, men fortsat med tydelige tanniner og fin balance. Smager altså bare rigtigt dejligt. Thumbs up!

Købt ved Randers Vinhus til 289 kr., mens prisen i dag ligger omkring 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2004 Radford Dale, Gravity, Stellenbosch, Sydafrika

2004 Radford Dale, Gravity, Stellenbosch, SydafrikaVidere til næste vin, en lille sag, som jeg har haft liggende i køleskabet i en del år. Vi er godt sydpå, nemlig i Sydafrika hos Radford Dale i Stellenbosch. Radford Dale er en del af The Winery of Good Hope, som udover Radford Dale brandet også laver vine under navnene Vinum Africa, Land of Hope og Winery of Good Hope.

Radford Dale er husets topvine, og bag navnet gemmer sig Barossa Valley fødte Ben Radford og britiske Alex Dale, der i øvrigt har boet mere end halvdelen af sit liv i Bourgogne. Eneste objektiv er maksimal kvalitet. Uden kompromiser af nogen art, men tilsat en god portion af uhøjtidelighed og sjov. Og så skal vinene yde fremragende ”Value for Money”. Hemmeligheden bag potentiel og ægte kvalitet ligger i vinmarkerne. Ikke for at underestimere vinmagerens rolle, for vinmageren kan forløse – eller i værste fald ødelægge den potentielle kvalitet vinmarkerne bringer!

Udgangspunktet for Radford Dale er nogle af de bedst beliggende vinmarker i det sydlige Stellenbosch’s Helderberg region, med udsigt til False Bay og kølende vinde. Det kuperede terræn giver hver enkelt lille parcel sit microklima, noget der er med til at øge vinens kompleksitet.

Vinen her af lavet på 25% Syrah, 50% Cabernet Sauvignon og 25% Merlot. Blandingsforholdet varierer fra år til år. Duftmæssigt er der mørk jord,  eucalyptus, salvie, tør ørkenvind, jern, bacon og lidt chokolade. Den dufter speciel, men det er meget imponerende. Smagen er også forførende med peber, modne blommer, kaktus, tobak og lidt krydret i eftersmagen. Rigtigt fint glas vin. Det er power med elegance.

Købt hos Randers Vinhus til 250 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2005 Bernard Magrez, Saint-Chinian En Silence, Languedoc, Frankrig

2005 Bernard Magrez, Saint-Chinian En Silence, Languedoc, FrankrigNæste vin i rækken er fra den store vinkøbmand Bernard Magrez. I ved nok, ham der er blevet rig på at sælge spiritus, solgte firmaet William Pitters og brugte pengene på ikke mindre end 35 vinslotte i bl.a. Haut-Médoc, Saint-Émilion, Côtes du Rhône m.v.

Jeg troede egentlig i min naivitet, at det alene er 32 slotte, som Magrez ejer, men tallet er altså 35 … hvis der ikke er købt flere til. Endvidere er han siden 2001 blevet kendt som skuespilleren Gérard Depardieus legekammerat, når det gælder købet af vinslotte. Han markedsfører vinene fra Depardieus syv slotte.

Magrez arbejder sammen med den berømte vinkonsulent Michel Rolland, og han er besat af tanken om, at den enkelte vinmarks terroir godt nok har betydning, men at det også – selv på mindre berømte terroirs – er muligt at lave store vine i en begrænset produktion, som han kalder “micro-cuvéer”.

Hver flaske bærer hans underskrift og hans motto “Ma Passion, La Rareté” – Min lidenskab er sjældenheden – og disse kultvine skal nok blive købt, selv om nogle af dem koster op mod 1.000 kr. Jeg har tidligere skrevet om et par vine fra Bernard Magrez, så dem kan du også finde her på bloggen et sted.

Her er vi hos ét af Magrez’ 6 slotte i Languedoc-Roussillon, eller rettere i vinområdet Saint Chinian, der består af 2.600 hektar vinmarker mellem Minervois og Faugeres. Umiddelbart kan man opdele Saint Chinian i to zoner, hvor den nordlige del giver mere skarpe og hårde vine end den sydlige, der producerer fyldigere og blødere vine, der er langt mere tilnærmelige.

Vingården ligger i byen Villespassans i Hérault. hvor Magrez ejer den 20 hektar store vinmark “En Silence”, som ligger i den sydlige del af området, hvor jordbunden består af ler og kalksten med et lag af småsten i det øverste jordlag.

Dette stenlag er af største vigtighed for vinstokkenes vækst og druernes sukkermodenhed. Om natten, hvor temperaturen falder markant, bevarer stenene varmen omkring vinstokkenes rødder, hvilket får dem til at fortsætte væksten trods de faldende temperaturer.

Kontrolleres denne vækst, ledes kraften i stedet ud de eksisterende grene og dermed også druerne, hvorfor vinen opnår en større koncentration og kompleksitet.

Endvidere stimulerer varmen også druernes sukkermodenhed. Sukkerkoncentrationen øges, hvorved man kan høste druer med et højere sukkerindhold og dermed også på sigt producere en mere fyldig vin. Vinstokkene er omkring 40 år, og der er omkring 3.600 vinstokke per hektar.

Vinen er lavet på 25% Syrah, 30% Carignan og 45% Grenache Noir. I glasset en mørk, solmættet vin. Duften er overmodne kirsebær, gazebind, lidt lakrids og ellers meget fylde. Smagen er både lidt krydret, lidt sødme, lidt koncentreret solbærsaft, men er ellers lidt kort i eftersmagen. Der er fin balance mellem sødme og mineralitet, og egentlig en meget drikkevenlig vin.

Købt hos Vinspecialisten til 80 kr. og en førpris på 395 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2008 Le Cinciole, Chianti Classico, Toscana, Italien

2008 Le Cinciole, Chianti Classico, Toscana, ItalienMed næste vin er vi i Italien, eller nærmere byen Panzano in Chianti omkring 30 km. syd for Firenze i Toscana. Vinhuset hedder Le Cinciole og ejes af ægteparret Valeria Viganò og Luca Orsini. Jeg har tidligere skrevet om en anden vin fra dette vinhus, nemlig deres 2009 Le Cinciole, Cinciorosso IGT, hvorfor jeg ikke vil skrive så meget om vinhuset, men i stedet alene koncentrere mig om selve vinen.

Vi har her en klassisk Chianti, lavet på 98% Sangiovese og 2% Canaiolo. Canaiolo, også nogle gange kaldet Canaiolo Nero, er ikke umiddelbart så kendt en drue, men det er en parfumeret rød druesort, der primært benyttes til fremstillingen af Chianti-vine. Før i tiden var den primærtsorten i Chianti, mens den i dag maksimalt må udgøre 10%. I Chianti blandes den med Sangivese og Colorino.

Denne version af Chianti Classico er nok vingårdens mest opsigtsvækkende til dato, for den har en koncentration, som det sjældent mødes i årgangen. At man ikke producerede Riserva, har givetvis hjulpet denne vin op på dette utrolige niveau.

Vinen har i denne årgang 2008 samtidig fået 91 points i Wine Advocate med følgende beskrivelse: “The 2008 Chianti Classico Le Cinciole (Sangiovese, Canaiolo) is a serious wine. In a vintage with so many light-weights, the estate’s Chianti Classico stands apart for the textural richness and depth of its dark cherries, mint, licorice and subtle earthiness. This is a few years away from developing the full range of its aromas and flavors but is already striking in its sheer beauty. Anticipated maturity: 2012-2020.”

Duften er meget tørhed, krydderier, jord, kirsebær og lidt tjære og mineralitet. Smagsmæssigt er den saftig, ren, og der er både sødme og stramhed i strukturen. Lidt kølig, tanninfyldig i udtrykket, og en superfin Chianti.

Købt hos Atomwine til 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2004 Bernard Gras, Vosne-Romanée 1er Cru Les Suchots, Bourgogne, Frankrig

2004 Bernard Gras, Vosne-Romanée 1er Cru Les Suchots, Bourgogne, FrankrigAftenens første rødvin blev en Bourgogne, her fra Domaine Bernard Gras, et lille negociant firma, som ligger i Beaune, og drives af den den 63-årige vinhandler og ønolog Bernard Gras. Vinen er en Vosne-Romanée 1er Cru fra den berømte vinmark, Les Suchots, og jeg har vinen med fra et besøg i butikken i Beaune i Bourgogne sidste år.

Bernard Gras har udover butikken i Beaune også butikker og egne fadkældre i Champs sur Yonne, Marmague, Saint-Berain-sous-Sanvignes og Saint Rémy.

Vinhuset har egentlig i mange år været et af Bourgognes meget velansete négociantfirmaer, men har her i 2012 fået nogle alvorlige ridser i lakken, idet Bernard Gras er blevet anklaget for omfattende vinsvindel. Han skal – ifølge Winespectator – have forfalsket flere tusinde flasker fornem Bourgogne-vin, blandt andet fra appellationerne Mercurey, Vougeot 1. cru og Givry, idet han har blandet bordvin fra Beaujolais og mindre lødig vin fra Sydfrankrig i.

En af de ansatte i forretningen i Beaune har bekræftet over for Winespectator, at Gras for nylig blev fængslet og siden løsladt mod kaution. Dog må Gras ikke tale med sine ansatte eller handle med vin, mens han venter på, at dagen for retssagens begyndelse bliver fastlagt. Det forlyder også, at den franske vin-svindel-patrulje har haft Gras i søgelyset i de sidste par år, men åbenbart først nu har ment, at der var beviser nok mod manden.

Hmmmm, stærke sager, og man kan vel stille spørgsmål om, hvorvidt Domaine Bernard Gras kan fortsætte? Pt. kører butikkerne imidlertid videre uden den anklagede Bernard Gras selv.

Nå, men vinen her er jo heldigvis ikke hverken Mercurey, Vougeot eller Givry, men derimod en tilknappet søster fra Vosne-Romanée. Og man må sige, at denne søster har samlede ben, for det er en meget utilgængelig vin, som kræver sin mand. Duften er svag kostald, lidt champignon og masser en grønne noter og mineralitet. Smagen er lidt i samme boldgade, meget grøn … lidt stikkelsbær-sur, voldsomme tanniner, lyserøde bær og det er svært at tro, at vinen er fra 2004. Meget snerpet, men egentligt et fint glas vin, som blot kræver lidt tid for at åbne. Imidlertid langt fra det bedste, som Bourgogne ellers kan byde på.

Købt i butikken i Beaune for omkring 22-24 €.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2010 Weingut Juliusspital, Würzburger Stein Riesling Großes Gewächs, Franken, Tyskland

2010 Weingut Juliusspital, Würzburger Stein Riesling Großes Gewächs, Franken, TysklandLørdag gæster, så jeg bringer lige et par indslag om vinene fra denne aften.

Vi starter med en enkelt hvid fra Franken i Tyskland, nemlig Weingut Juliusspital , der er en af de store og gamle vinproducenter i Würzburg. Ligesom Bürgerspital er Juliusspital egentligt et hospital, hvor vindriften og den tilhørende skov- og landbrugsdrift giver et fundament til at drive hospitalet. Firmaet, der blev grundlagt af fyrstebiskop Julius Echter von Mespelbrunn i 1576, er i dag med sine 163 hektar vinmarker en af Tysklands største og vigtigste vinmarksejere med bl.a. jorde på samtlige de bedste parceller i Franken, f.eks. Würzburger Stein og Iphöfer Julius Echterberg (med navn efter firmaets stifter).

Juliusspital Weingut tager ansvar for miljøet, og derfor bliver alle vinmarker dyrket så naturligt som muligt: 10 ha dyrkes biodynamisk, men hele estaten dyrkes efter Sustainable Winegrowing metoderne.

Der produceres primært hvide vine på et særdeles højt niveau. Stilen er knastør, kraftig og mineralsk med en anelse røg – meget klassisk Frankenvin, men markernes forskellige jordbundsforhold og mikroklimaer giver hver enkelt vin en helt speciel personlighed.

Vinen her er én af husets topvine, heraf GG = Großes Gewächs, er lavet på Riesling og kommer netop fra den legendariske vinmark Würzburger Stein. Vinmarken, der ligger på en sydvendt skråning, er afskærmet for de kolde vinde og kan dermed præstere et unikt mikroklima, og står man på marken, så har man samtidig en fantastisk panoramaudsigt over floden Main.

Vinificering sker helt traditionelt. Druerne gæres ud i rustfrie ståltanke ved lave temperaturer. Mosten lægges på træfade, hvor den modner 2-3 måneder, inden den tappes på de traditionelle bocksbeutels og frigives til salg.

Vinen har en fabelagtig duft af modne æbler, fersken. Meget fyldig og med en markant sødme, som om vinen var en spätlese eller en auslese. Mærkelig nok er der imidlertid ingen noter af petroleum, men det kan måske hænge sammen med, at vinen er forholdsvis ung endnu.

Smagsmæssig synes jeg imidlertid, at vinen skuffer en smule, i hvert fald i forhold til prisen. Der er æbler, hyld og en meget fin syre, men jeg savner en smule sødme og dybde som modspil til syren. Specielt savner jeg den sødme, som duften ellers lagde op til. Bevares, det smager godt, men blot ikke så godt, som jeg havde forventet.

Købt i Tyskland til ca. 27,50 € og herhjemme kan vinen fåes hos Vinspecialisten til 335 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger