2016 Silvio Grasso, Barolo Giachini, Piemonte, Italien

2016 Silvio Grasso, Barolo Giachini, Piemonte, ItalienNår vi nu er ved Azienda Agricola Silvio Grasso di Grasso Alessio Federico i La Morra, så lad os da også smage hans 2016 Barolo Giachini.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt, blot i årgang 2010 og som selvfølgelig er enkeltmarks Barolo med druer fra vinmarken Vigna Giachini, hvor grasso har en parcel på omkring 1 hektar med stokke plantet i 1975.

Vigna Giachini har stort set samme jordbund som nabomarken Rocche dell’Annunziata. Producenter som fx Fratelli Revello og Giovanni Corino har også parceller på Giachini.

Barolo Giachini er vinificeret på samme måde som den normale Barolo, altså på rustfrie ståltanke med fermentering og maceration over 15 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder i franske barriques og heraf er op til 80% nye barriques afhængig af årgang. Derefter er vinen lagret 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er her ny- og hårdtgarvet læder, knuste sten og stenmel, violer, jern, rust og kul, blæk, rosenblade, syrlige kirsebær, tranebær og moreller … ganske moden i udtrykket. Der er en hel og fin  buket tørrede blomster, som er knust, lidt lakrids, røg, lejrbål samt en strenghed, som med balsamisk præcision truer med at afstraffe dig med knastørre tæsk.

I munden er vinen lidt tættere og en tand mørkere end den almindelige Barolo. Dermed virker frugten mere som kirsebær, tranebær og lyse blommer, men syren og tanninerne er unge, friske og knastørre. Vi bliver holdt på dydens smalle spor med stor tørhed, markant syre, blomster, streng og svag sødlig bærfrugt og masser af tanniner, som sætter sig i mundhulen og masserer gummerne. Det er pinedød fortsat vildt skarpt og ungt … smertefuld og fantastisk.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 296 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2016 Silvio Grasso, Barolo, Piemonte, Italien

2016 Silvio Grasso, Barolo, Piemonte, ItalienPå samme måde som med Brunello, så er 2016 et rigtigt godt år i Barolo. Allerede nu viser de første ratings, at 2016 årgangen bare er rigtig god. Nok en af de længste sæsoner fra knopperne blev sat til den endelige høst. Så hvorfor ikke smage en god 2016 Barolo og fra altid fremragende Silvio Grasso?

Azienda Agricola Silvio Grasso di Grasso Alessio Federico i La Morra har jeg skrevet om før, så det skal jeg ikke gentage. Her er det atter Alsessio Frederico Grasso, der sammen med sønnerne Silvio og Paolo har lavet en virkelig lækker 2016 årgang af deres basis Barolo.

Druerne til Grassos almindelige Barolo stammer fra 1,5 hektar af marker beliggende i La Morra med sydvestlig eksponering. Stokkene blev alle plantet tilbage i 1984 og høstet med håndkraft. Vinen er så lavet med gæring i rustfrie  på ståltank i 10 dage, hvorefter den er lagret 24 måneder på franske barriques og 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen er smuk, lys i glasset … nærmest transparent med svage småbrunlige nuancer.  Og sikke lækker aroma … smuk lys med violer, roser, læder samt en lys, moden frugt, der vitterlig får dine næsehår til at vibrere  resolut og halsløs ved hver snif. Det er syrlige kirsebær, tyttebær og moreller, masser af våd eg, røg, lidt brændte noter, tobak, jern, kalk samt en smule vanilje.

Men det bedste er sgu smagen, virkelig så smuk balanceret. Der er herlig, ung og frisk syre. Selvom det fortsat en spædbarn ung Barolo, så smager den allerede nu fortryllende med strenge, vilde tanniner, der sætter sig i din mund, men på en rund, frisk, frugtrig facon og med en lille diskret sødme. Intens og frydefuld. Syren er bare så bedårende, sprød og elegant.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 198 kr., hvilket må siges at være vildt billigt for sådan en 2016 Barolo.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2016 Terras Gauda, Heraclio Alfaro Crianza, Rioja, Spanien

2016 Terras Gauda, Heraclio Alfaro Crianza, Rioja, SpanienTerras Gauda er en lille koncern, der ejer 4 vingårde i vel nok de 4 vigtigste vinregioner i Spanien. I Rioja ejer de bl.a. Vinos Heraclio Alfaro og derfra smager jeg nu deres 2016 Crianza.

Den lille vinkoncern startede reelt i 1990, hvor vinmageren José María Fonseca etablerede vinhuset Bodegas Terras Gauda i Rías Baixas i Galicien. Det blev startskuddet for et vineventyr og vingården producerer i dag omkring 1,5 millioner flasker vin, der sælges til over 50 forskellige lande i hele verdenen.

Siden har José María Fonseca også startet Viñedos y Bodegas Pittacum i Bierzo og i 2010 også købt Quinta Sardonia tæt på Ribera del Duero samt Heraclio Alfaro i Rioja i 2018. Derudover omfatter driften i Grupo Terras Gauda også konservesfabrikken A Rosaleira.

Af de 4 vingårde er Quinta Sardonia nok klart den mest kendte herhjemme, da det projekt oprindelig blev startet i 1998 af danske Peter Sisseck sammen med Jerome Bougnaud. Vingården ligger lidt længere nede af Duero-floden end Pingus … i Sardón de Duero.

Der plantede Peter Sisseck og Jerome Bougnaud ikke kun kloner af Tempranillo direkte fra Pingus markerne, men også franske druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec, Cabernet Franc, Petit Verdot og Syrah.

Sammen skabte de med inspiration fra både Pingus og store Cru Classé Bordeaux vine så de kendte vine QS og QS2 … vine, der fik utallige topratings. Men siden 2010 har vingården altså været ejet af José María Fonseca og Grupo Terras Gauda, mens vinene i dag laves af den nye vinmager Christan Rey … men i samme ånd som efter Peter Sisseck og Pingus.

Nå, men her er vi altså hos deres andet vinhus Heraclio Alfaro i Rioja, som Grupo Terras Gauda overtog i 2018. Compañía de Vinos Heraclio Alfaro ligger kun få kilometer udenfor landsbyen Alfaro i den østlige del af La Rioja. Vingården har samlet 110 hektar vinmarker mellem Alfaro og Corella.

Vingården ligger på et sted, hvor der oprindelig var en historisk flyveplads, der blev åbnet i 1919 og var hjemsted for mange af de spanske flypionerer. Da Torres Librada familen i 1970’erne startede et vinhus på stedet, så blev landingsbanerne omlagt til vinmarker og den gamle flyhangar til vineri. Det var også derfor, at man navngav vinhuset Heraclio Alfaro efter piloten Heraclio Alfaro Fournier.

Han var en spansk luftfartspioner, som både var pilot og samtidig designede flyvemaskiner og motorer. Det var ham, som lavede det første fly i Spanien … Alfaro I tilbage i 1914 og tilbragte en stor del af sin karriere i USA, hvor han vandt flere luftfartskonkurrencer,

Compañía de Vinos Heraclio Alfaro blev i 2000’erne købt af familien Beltrán, der investerede pænt i vingården med moderne faciliteter og optimerede driften til nye tider … og der lancerede de bl.a. deres nyeste serie af vine under brandet Egomei.

Men siden 2018 har vingården været en del af Grupo Terras Gauda og allerede samme år præsenterede deres første vin Heraclio Alfaro Crianza 2015 … altså netop denne vin, som vi her har i glasset, blot i årgangen tidligere. Vinen er fremstillet på Tempranillo, Graciano og Garnacha, som kommer fra 40 år gamle vinstokke i Rioja Oriental samt fra køligere marker i 750 meter over havet overflade, nær højdedraget Sierra de la Hez.

Efter den manuelle høst afstilkes druerne og sorteres, hvorefter gæring og maceration sker ved 25 grader i rustfrie ståltanke over 20 dage med skånsomme overpumpninger af mosten. Efter endt gæring er vinen lagret 12 måneder på egetræsfade.

I næsen er vinen meget lettere end forventet … lyse kirsebær, brombær og tranebær, modne blommer, blomster, frugtsødme, masser af lys saftighed samt lette aftryk fra fadene, vanilje, kakao, kanel og mælkechokolade samt en lille balsamisk syre.

Smagen er vildt saftig, frisk og slank med blød, lys frugt, kirsebær, tranebær, bløde tanniner, læder og selvom vinen er lagret på fade, så bliver det ikke en tung, mørk Rioja … men derimod er det en fin juicy, slank, saftig og meget ren vin, der overrasker og charmerer. Klart 4,5 fede houlbergske fingre og endda på vej mod de 5.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 129,95 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2018 Ampelidae, Marigny-Neuf Pinot Noir, Loire, Frankrig

2018 Ampelidae, Marigny-Neuf Pinot Noir, Loire, FrankrigI den lille by Marigny-Brizay vrimler det med gamle vinslotte, og i dette vinøse smørhul i Loire få kilometer nord for den store by Poitiers finder vi på Château des Roches vinhuset Ampelidae og det er derfra, at vi nu smager denne 2018 Marigny-Neuf Pinot Noir.

Vinhuset Ampelidae er grundlagt i 1995 af Frédéric Brochet. Han er interessant, uddannet ph.d. i psykolog og vinmager. Han tog sin ph.d. ved Bordeaux University, mens han på det vinmæssige område allerede i 1990 startede med at lave lidt vin til eget forbrug – alene 2 tønder – fra nogle marker ejet af familien, 0,5 hektar tilhørende hans far og 4 hektar tæt ved Poitiers ejet af Frédérics bedsteforældre.

Efter sin ph.d. uddannelsen rejste Frédérics til Wagga Wagga området i  Australien og var involveret i et projekt om måling af methoxypyrazinniveauer i vine. Han blev der ret fascineret af den australske vinindustri og besluttede, at han i Frankrig ville lave det franske modstykke til Penfolds og det blev så til etableringen af projektet Ampelidae.

For at supplerende indtjeningen, så arbejdede Frédéric samtidig nogle måneder om året som underviser på Slow Food universitet i Pollenza i Italien, men i 2004 kom Kate og Benjamin Meuli med i det lille projekt.

Kate og Benjamin var i forvejen ejere af Château des Roches … et af den lille bys 9 store og gamle vinslotte … bygget i 1895 på resterne fra et slot fra det 11. århundrede. Slottet havde tidligere været feriebolig for den berømte forfatter Gilbert Cesbron.

Men derudover havde det senere også været bolig for Monsieur Marot, formanden for Société Française des Hybrideurs og havde under hans vejledning blevet producent af hybride vinstokke, der kunne klare sig i et land hærget af phylloxera.

Derfor blev Château des Roches både en vigtig vinavler af nye vinstokke, men også vinproducent. Og efter Kate og Benjamin Meuli overtagelse af slottet i 1989. så havde de restaureret det totalt.

Da de i 2004 indgik i et samarbejde med Frédéric Brochet, så blev slottet også samtidig vineri for Ampelidae, som dermed også fik en adgang til Château des Roches’ vinmarker, mens Frédéric gik i gang med indretning af vineriet på slottet, bl.a. med brug af ​​chai og huler som man havde gjort tilbage i 1893.

Samlet har vinhuset selv 75 hektar vinmarker, der ligger i 2 områder, hvor det ene er omkring slottet Manoir of Lavauguyot og det andet omkring Château des Roches samt det tussegamle slot La Mailleterie i Marigny-Brizay.

La Mailleterie havde været i Brochet familiens eje fra 1809 og frem til 1960, så det har altid haft speciel betydning for Frédéric Brochet. Familien havde beholdt lidt marker fra slottet og det var netop derfra, at Frédéric lavede sine første vine.

Derudover opkøber Ampelidae i dag også druer fra 40 hektar marker tilhørende nogle af de andre gamle vinslotte i Marigny-Brizay. Vinmarkerne drives fuldstændig økologisk og der dyrkes primært Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Pinot Noir samt lidt Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.

Siden 2020 har Kate Meuli været leder af Ampelidae og har nu et hold af vinmagere til lave vinene. Jeg kan ikke se, om Frédéric fortsat deltager i driften, men Kate forsøger nu at gøre vinhuset kendt i det meste af verdenen som et vigtigt økologisk vinhus.

Denne Marigny-Neuf Pinot Noir er lavet med druer af klonen PN1328 fra marker ved slottet Manoir of Lavauguyot … altså nogle af vinhusets egne marker. Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke, men ellers har jeg ikke mange oplysninger om produktionen.

Det næsten kærlighed ved første duft, lys, animalsk med syrlig mødding, appelsin, ribs, jordbær og kirsebær, umodne nødder, let, luftig og frisk. Duften lover rigtigt godt, for letheden og dens lyse, frisk sind virker så fint og sart.

Den smager sgu også lige sådan … let, syrlig, frisk og med masser levende, lys frugt som ribs, hindbær samt lyse kirsebær. Vinen har en lys saftighed, en burgundisk lethed og en tør juraagtig syre. Det hele  hænger sgu ret godt sammen og en virkelig charmerende vin, der til prisen er lidt af et fund.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Les Vignerons d’Estézargues, Terre de Mistral Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2018 Les Vignerons d'Estézargues, Terre de Mistral Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigLes Vignerons d’Estézargues er et lille kooperativ, der holder til i byen Estézargues omkring 10 kilometer vest for ​​Avignon. Vi smager her en af kooperativets vine … en 2018 Terre de Mistral Côtes du Rhône.

Kooperativer har altid spillet en stor rolle i Frankrig, men modsat de fleste andre kooperativer, så er Les Vignerons d’Estézargues ikke et gammelt kooperativ, men grundlagt i 1965 af 10 vinavlere, der startede med at arbejde og vinificere deres respektive egne vine i fællesskab, men senere i 1995 lavede de et nyt og fælles værdisæt om fremstilling af naturlige vine uden tilsætning af kulturgær, svovl før gæring, filtrering, klaring, enzymer eller andet skidt.

De deles således om vinifikationsudstyr og kælderfaciliteter, men med det fælles værdisæt om alene fremstilling af økologiske, ren og umanipulerede Grenache vine, så er Les Vignerons d’Estézargues det måske mest ambitiøse kooperativ i Rhône.

Nogle af druerne fra de 10 familiers marker – plus druer fra andre, løsere tilknyttede producenter – indgår i kooperativets fællesvine og den mest berømte af fællesvinene er La Granacha, som blev lavet af Dénis Rebeyrol, som også var en af de første ildsjæle inden for økologi og i dag driver sit eget vinhus Domaine de Sarrelon.

Samlet råder kooperativet i dag over 420 hektar vinmarker, men nogle af markerne tilhører som sagt vinavlere, som er løst tilknyttet kooperativet. Det var oprindelig Jean-Francois Nicq, der som leder af Les Vignerons d’Estézargues, stod bag den store succes, men han er også senere hoppet fra og har skabt sit eget vinhus Les Foulards Rouges længere mod syd.

I dag ledes Les Vignerons d’Estézargues i steder af vinmageren Denis Deschamps og han har siden sin tiltræden løbende forbedret dette innovative kooperativ.

Nå, men her er det altså en af fællesvinene fra Les Vignerons d’Estézargues, nemlig deres Terre de Mistral Côtes du Rhône, der er lavet på omkring 50% Grenache, mens resten skulle være Syrah og Carignan. Efter høst er druerne afstilket, knust let, hvorefter gæring er sket spontant i betontanke ved kølige temperaturer alene med druernes naturlige gærceller over 15 dage. Derefter vinen så også lagret i tankene en periode inden ufiltreret aftapning på flaske.

Nogle vine er frugtbomber og andre marmeladevine, men her vil jeg indføre en ny betegnelse … en urtebombe. Der er vitterlig masser af grønne krydderurter med eukalyptus, mynte og mentol som de mest dominerende og en frugt som syrlige kirsebær, tranebær, rønnebær kombineret med maling og mørk, bitter chokolade.

Smagen er stærk, blomstret og aromatisk … frugten sød/syrlig med røde kirsebær, granatæbler, tranebær, en smule småbittersød og har en saftighed, der også virker lidt urtet. Vinen er lidt kantet, men den vinder sgu ind på én ved lidt tid i glasset .

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

2017 Viña Valdivieso, Caballo Loco Grand Cru Maipo, Maipo Valley, Chile

2017 Viña Valdivieso, Caballo Loco Grand Cru Maipo, Maipo Valley, ChileNår vi nu er i gang med de eksklusive Caballo Loco fra Viña Valdivieso, så smager jeg da igen den røde Caballo Loco Grand Cru Maipo … nu blot i en nyere årgang. Sidst var den en 2015, men nu har jeg 2017 årgangen i glassset.

Caballo Loco Grand Cru Maipo er på 80% Cabernet Sauvignon samt 20% Cabernet Franc med druer fra Maipo Valley, som nok er det vigtigste vinområde i hele Chile og ofte beskrives som det sydamerikanske Bordeaux. I det område er frugtrige vine på Cabernet Sauvignon ubetinget er mest udbredt.

Det var også i Maipo, at man allerførst dyrkede vin og de første vinstokke blev plantet allerede tilbage i 1540, selvom det først var i 1800-tallet at man rigtigt startede en større vinproduktion.

Cabernet Franc håndplukkes i slutningen af marts og Cabernet Sauvignon i starten af april. Gæring og macerationen foregår i åbne gæringstanke ved 24-28 grader, hvor drueskallerne omhyggeligt bliver håndteret manuelt med henblik på en skånsom og optimal ekstraktion. Den samlede maceration varer 21 dage og efter fermentering lagrer vinen 18 måneder franske egefade.

Caballo Loco Grand Cru Maipo er umiddelbart den mest runde og komplette af de 4 smagte vine fra serien. Næsen byder på en moden, solrig frugt med solbær, sorte kirsebær, masser af dybde, sol, samme præg af Bordeaux som foregående blå Apalta med cedertræ, aftryk fra fadene med kanel, vanilje, mentol, grønne blade og lidt blæk.

Smagen er også meget balanceret og rundere end dens tre farvede søstervine … igen meget cremet, blød og med en frugt, som bare lige sidder lige i skabet uden at stikke ud. Det er den søde, dydige og ret pæne pige i klassen. Det bliver dog aldrig for tungt, for syren er frisk, tanninerne mærbare og samtidig har den en frisk sødme, så nyd stoppet ved det røde lys.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 220 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Viña Valdivieso, Caballo Loco Grand Cru Apalta, Colchagua, Chile

2017 Viña Valdivieso, Caballo Loco Grand Cru Apalta, Colchagua, ChileViña Valdivieso laver 5 Caballo Loco Grand Cru vine … deres top vine. Jeg har tidligere smagt 3 af dem, nemlig dem med grøn, gul og rød etiket, men nu smager jeg den 4. i serie, nemlig Apalta med den blå etiket.

Viña Valdivieso er grundlagt i 1879 af Alberto Valdivieso, som grundlagde en vingård ved byen Lontué i Curicó Valley cirka 200 kilometer syd for Santiago med produktion af mousserende vin. Alberto var dermed en af de første producenter af boblevand i Chile, men langt senere i løbet af 1980’erne begyndte huset også at producere almindelig vine.

Familien Valdivieso ejede selv kun vinhuset frem til 1950, hvor det blev købt af familien Mitjans, som siden 1910 havde skabt en stor og blomstrende forretning på at lave likør. De beholdte dog Valdiveiso navnet og har lige siden overtagelsen løbende udvidet og moderniseret Viña Valdivieso.

Det var også Mitjan familien, som stod bag beslutningen i 1980’erne om at udvide produktionen til ikke kun at omfatte mousserende vine, men også almindelige bordvine uden bobler.

De har også sikret, at produktionen sker optimalt med ansættelse af dygtige vinmagere. Siden 2001 har det været Brett Jackson fra New Zealand som ansvarlige vinmager med assistance fra et hold af dygtige vinmagere,

Mitjan familien har ekspanderet så meget, at Valdivieso i dag er Chiles absolut største producent af mousserende vin. Sammenlagt produceres der i Chile årligt 18 millioner flaske boblevin i Chile og heraf står Valdivieso for 40%, svarende til 7,2 millioner flasker.

En lille del laves efter den klassiske champagnemetode, men de fleste produceres i tanke efter den billige charmat metode … men derudover laver vinhuset altså også masser af almindelig vin.

I dag har Viña Valdivieso flere tusinde hektar vinmarker, men jeg kan ikke se præcis hvor mange. Men derudover opkøber Valdivieso også druer fra andre vinavlere rundt om i hele Chile, for vinene kommer fra stort set alle vinområder i landet.

Valdivieso producerer deres vine to steder i Chile. De mousserende vine produceres i det kæmpestore vineri  Bodega Centenaria Donde i Santiago med en kapacitet på 6,5 millioner liter vin årligt, mens de almindelige bordvine fremstilles på et anlæg i Lontué omkring 200 kilometer syd for Santiago, hvor der kan produceres 11 millioner liter vin årligt. Det er også der, at deres topvine Caballo Loco fremstilles.

Caballo Loco betyder Crazy Horse, altså skør hest og refererer til vinhusets ejer, som siges at være en hyperaktiv mand, der altid har gang i nye idéer og derfor har fået øgenavnet Caballo Loco.

Det er huset ikon vine, som fremstilles af de bedste druer og som enkeltmarksvine fra forskellige områder i Chile og de er lavet siden 1994. Der laves – som nævnt indledningsvis – 5 forskellige Caballo Loco vine, nemlig

  • Caballo Loco Grand Cru Sagrada Familia (grøn)
  • Caballo Loco Grand Cru Limarí (gul)
  • Caballo Loco Grand Cru Maipo (rød)
  • Caballo Loco Grand Cru Apalta (blå)
  • Caballo Loco N°17 ( Brun og absolutte topvin)

Denne Caballo Loco Grand Cru Apalta er lavet på 55% Carménère og 45% Cabernet Sauvignon fra marker i Apalta i Colchagua Valley, en dal kendt for sine varme temperaturer og næsten ingen nedbør. Vinen er lavet med gæring i åbne ståltanke ved 24-28 grader over 21 dage, hvorefter vinen lagrer 18 måneder på nye franske 225 liters barriques.

I næsen er det en massiv, tæt vin med blåbær, solbær, brombær … nærmest lidt dejlig gæret i frugten tilsat lidt blæk, cigarkasser, tyk engelsk lakrids, soya, peber og præg fra fadene med vanilje og kanel, men hvor dufter det godt … opulent, svulstig og lokkende med sine mørke øjne og dybe sjæl.

Smagen er køligere og langt mere slank end forventet og endda også i forhold til sine grønne, gule og røde søstre. Dermed er frugten ikke så mørk, men nærmere mellemrød med syrlige kirsebær, hindbær og umodne brombær … fortsat tæt og fyldig, men bare med en lidt frisk, bitter og meget tør smag.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 220 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Bundschuh Chardonnay, Pfalz, Tyskland

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Bundschuh Chardonnay, Pfalz, TysklandBrødrene Alexander & Martin Bauer på Weingut Emil Bauer & Söhne har fart på. Laver masser af spændende vine med sjove navne og labels. Bundschuh er navnet på deres faste serie af Gutsweine og der er derfra, at jeg igen smager en Bundschuh Chardonnay  … en vin jeg sidst smagte for knap et år siden i årgang 2019.

Navnet Bundschuh henviser til et snøret fodtøj, som tilbage i middelalderen blev symbolet på bondeopstanden i det sydtyske område. Bundschuh bevægelsen startede allerede i 1493, hvor de lokale bønder i fællesskab gjorde oprør med deres føydale herrer og bl.a. havde bannere med den snørede sko.

Bauers Bundschuh Chardonnay er lavet på rustfrie ståltanke, men derudover er der imidlertid ikke mange oplysninger … udover at den lige har 5,6 gram restsukker pr. liter … hvilket er præcis samme niveau som hos 2019’eren.

Igen er det en fyldig, men alligevel frisk vin, hvor frugten er fersken dåsepærer, ananas, mango og kvæde, fortsat lige Kung Fu is, lakrids, blomstret solcreme og glade dage, altså meget omfavnende, elskelig, sød og småvild.

Smagsmæssigt er vinen også fyldig, men samtidig også frisk, tør og igen med godt bundtræk, dybde og tæthed. Vi er dog et stykke oppe på sødmebarometeret, men det suppleres fint med syltede citroner og rank grape bitterhed, som giver modspil til sødmen. Den har stor saftighed, letløbsgaranti og total cosiness.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen er 89 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Distintos Meet the winemaker part 1 – Katia Nussbaum fra San Polino

De gode folk hos Distinto har her under COVID-19 pandemien lanceret en lille serie af små 1 times online webinarer med 6 af deres italienske producenter, hvor vi kommer forbi områderne Barolo, Chianti, Brunello, Valpolicella, Friuli og Sicilien.

Webinarerne – som de har givet overskriften Meet the winemaker – afvikles over 6 på hinanden følgende torsdage, hvor første seance fandt sted i torsdags. Der kunne man så møde Katia Nussbaum fra Brunello huset Azienda Agricola San Polino di Fabbro Luigi … eller bare kaldt San Polino.

Sammen med Meet the winemaker webinarerne kan man selvfølgelig også købe en Meet the winemaker box med 6 forskellige vine … en til hvert webinar. Til denne introaften med San Polino var det deres topvin Brunello di Montalcino Helichrysum i årgang 2014 og selvom jeg havde smagt den tidligere, så havde jeg alligevel indkøbt den i smagekassen, da den bare smager monstergodt.

Dermed var der lagt op til en torsdag i godt selskab med mig selv, Katia Nussbaum fra San Polino, en række vininteresserede samt Philip Nordstrand fra Distinto som online dirigent.

Men lad os inden webinaret lige se lidt nærmere på vinhuset.

Lidt om San Polino

San Polino holder til i en gammel vingård, der oprindelig stammer tilbage fra 1581, men den har siden 1991 været ejet og drevet af Luigi Fabbro og Katia Nussbaum. Vingården ligger i 400-450 meters højde, sydøst for Montalcino nær Castelnuovo dell’Abate i Val d’Orcia

Luigi – som vennerne kalder Gigi – har en broget fortid. Han har både været softwareudvikler, undervist i sanskrit, deltaget i en stor kortlægning af den biologiske mangfoldighed i Amazonas, skrevet om fremstilling den traditionelle burmesiske harpe og skrevet om økologisk landbrug.

Katia stammer derimod fra London og har rejst jorden rundt. Hun mødte Luigi på en rejse til Katmandu og Nepal, og da hun efter sine studier i socialantropologi hørte, at Luigi var ved at slå sig ned ved San Polino sydøst for Montalcino, så joinede hun ham.

Ejendommen – der bl.a. tidligere havde været ejet af hospitalet Santa Maria Della Croce – var i en sølle forfatning, da Luigi og Katie overtog stedet. På markerne var der ikke flere vinstokke tilbage og i en lille olivenlund alene 6 oliventræer tilbage. De renoverede derfor den gamle gård i 7 år og plantede samtidig 2,5 hektar marker med Sangiovese vinstokke.

Første i 2001 frigav de deres første vin og har lige siden har stor succes med deres vine. Det skyldes måske, at parret har en naturlig tilgang til vinproduktionen, hvor de anvender nogle af de erfaringer, som Luigi har fået fra hans mange studier.

I dag har de 8 hektar vinmarker, som alle drives efter biodynamiske principper. Der dyrker parret udelukkende Sangiovese Grosso, som tilses, beskæres og høstes ved håndkraft.

San Polino kan betegnes som et oldschool funderet vinhus, hvor håndværket kommer i forreste række. Produktionsmetoderne er kendetegnet ved manuelle processer, alt laves med håndkraft og med vægt på bæredygtighed og biodiversitet. Således har parret flere marker, hvor der ikke er vinstokke … blot vild natur.

I kælderen benyttes en naturlig gæringsproces sat i gang af de naturligt forekommende gærkulturer på druer og i det lokale miljø. Vinene lagres mest på store, gamle egetræsfade af slavonsk eg på 2.600 og 3.800 liter. Der anvendes heller ikke megen svovl … og langt under grænserne indenfor den biodynamiske drift.

Aftenens vin … og lidt om blomster

På webinaret startede Katia med at fortælle lidt om aftenens vin, der hedder Helichrysum efter den blomst, som findes rundt omkring vingården og det er præcis derfra, at druerne til topvinen kommer fra … marken tættest på vingården, hvor jorden er langt mere vulkansk end på deres øvrige marker.

Katia er meget begejstret for blomsten – som vi på dansk i øvrigt kalder for evighedsblomst – da den har en meget specielt duft , som  får en til at slappe af. Hun fortalte, at blomsten også meget ofte anvendes i aromaterapi sammenhænge.

I det hele taget er Katia meget optaget af naturen  og historien, hvilket også er årsagen til, at de har valgt det etruskiske solsymbol som logo for deres vingård. Deres symbol er en kopi af symbolet fra ornamenterne på et bronze-spænde fra år 800 før vor tidsregning og de valgte symbolet, da det var skabt for næsten 3.000 år siden og samtidig meget godt illustrerer, at solen er vigtig for en vingård som San Polino.

Phlilp fra Distinto spurgte lidt til forskellen med netop Brunello di Montalcino Helichrysum  og så deres almindelige Brunello? Katia fortalte, at topvinen – som nævnt – kommer fra marken tættest på vingården, hvor jorden er mere vulkansk og det bliver en vin, som dels er skarpere, mere mineralsk og måske også lidt grønnere.

Den almindelige Brunello er nok mere juice og kødfuld, selvom Katia heller ikke synes, at de betegnelser er dækkende. Deres stil er måske lidt til den mørkere side, mere blomsterrige med jordbær, roser, solbær og blommer.

Hun sagde, at de generelt forsøger at lave vinene så traditionelt og naturligt som muligt, bl.a. med lagring på store egefade, selvom de også bruger en smule barriques på nogle vine.

Årgangene

2014 var et svært år for mange Brunello producenter … generelt et virkeligt vådt år, hvorved druerne slet  ikke modnede ordentligt. Det resulterede i, at skindet på druerne blev tyndere end normalt og så blev markerne samtidig angrebet af Suzukii fluen – den vi på dansk kender som pletvingefrugtfluen.

Suzukii fluerne punkterede mange af  druerne, som derved  så rådnede og Katia anslog, at høsten generelt var 30% mindre end normalt. Men det mest bemærkelsesværdige var, at San Polino stort set ikke blev ramt, hvilket hun tilskriver den biodynamiske tilgang.

Katia gennemgik derefter de følgende årgange, hvor 2015 er rigtig god, mens 2016 – og her smilede hun meget bredt – måske nok er en af de bedste årgange nogensinde. Dér kunne man sætte tjek ved alle de ting, som man leder efter i druerne og allerede nu er årgangen også hypet af pressen … specielt vinene fra San Polino.

Årgang 2017 smager de til i øjeblikket på vingården og det år var helt modsat 2014, nemlig meget varmt. Høsten var ekstremt god med mange druer og god kvalitet, Katia fortalte at de som værende biodynamisk producent specielt nød godt af, at der i deres marker nærmest findes mere vand end hos andre … og hvorfor kan ingen komme med en konkret forklaring på. Så nævnte Katia kort 2018 årgangen, som var anstændig og uproblematisk.

Biodynamisk vindrift

Katia Nussbaum fortalte herefter om deres tilgang … den biodynamiske drift, som også vinder mere og mere ind i området, hvor hun skønner at 20-25% nok er enten økologiske eller driver markerne biodynamisk.

Der er et vist overlap mellem de to principper, men Katia ser mere den økologiske tilgang som et sæt regler for, hvad du ikke må, hvor den biodynamiske er mere holistisk.

Grundprincipperne i det biodynamisk landbrug er at få vitalitet tilbage i jorden. Hun tror på, at planterne har et samlet rodnet, som hænger sammen … og nærmest kan helbrede de dårlige planter. Hun er endda gået sammen med bl.a. Københavns Universitet i et projekt omkring dette og hvordan mikroorganismer påvirker vinplanter.

Dermed siger Katia også, at hun står meget på videnskab fremfor blot intuition. En af deltagere spurgte i samme ombæring til deres brug af svovl og Katia indrømmede også, at dette selvfølgelig er et ømt punkt, idet man som udgangspunkt ønsker at lave vinene uden, men de har simpelthen ikke hverken modet eller teknikken.

I deres Rosso di Montalcino vine anvender de næsten ingen svovl og langt under grænserne, mens de anvender mere i deres Brunello’er, der – modsat rosso vinene – ikke skal drikkes nu, men ofte gemmes i lang tid og oftest langt over 10-20 år, anvender mere svovl, dog fortsat under de tilladte grænser.

Phillip rundede webinaret af med et tak til Katia og lytterne, mens Katia fortalte, at alle var velkomne til at besøge vingården, hvis man kommer på de kanter. Og så ellers et skål til alle.

2014 Brunello di Montalcino Helichrysum

Jeg skålede med … havde åbnet flasken og intet skulle gå til spilde. Som jeg nævnte tidligere, så har jeg tidligere anmeldt vinen her på vinbloggen, så hvis du vil læse mine smagsnoter, så kan du finde dem i blogindlægget om 2014 Brunello di Montalcino Helichrysum.

Men jeg kan dog godt afsløre, at jeg allerede første gang gav 6 fede houlbergske tomler med pil op og det havde ikke ændret sig, for det smager outstanding. Selvom 2014 måske ikke var bedste år, så er det en fremragende vin, der kun vil blive bedre ved yderligere lagring i kælderen.

Måske skulle man overveje at få indkøbt lidt 2016?

Denne 2014 nåede ikke længere … da aftenen gik på hæld var flasken tom og det var endda uden hjælp fra konen. Nu glæder jeg mig bare til næste torsdag … Meet the winemaker part 2.

2017 Domaine Christian Bellang & Fils, Meursault, Bourgogne, Frankrig

2017 Domaine Christian Bellang & Fils, Meursault, Bourgogne, FrankrigHvidvinene fra Meursault er nok – sammen med Puligny Montrachet – nogle af klodens mest eftertragtede. Her smager vi netop sådan en fætter fra vinhuset Domaine Christian Bellang & Fils.

Vinhuset ligger midt i byen Meursault og er grundlagt helt tilbage i 1789, men drives i dag af Christian Bellang og hans søn Christophe som de seneste to generationer. Christian overtog selv driften fra sin far i 1974, mens Christophe kom med i driften i 1995 … og nu reelt står for det meste af driften.

De har samlet 9 hektar vinmarker med parceller i appellationerne Meursault, Volnay, Beaune, Savigny les Beaune samt endelig Chorey les Beaune, hvor vinstokkene i gennemsnit er omkring 30 år.

Alle marker dyrkes efter princippet lutte raisonnée, som også kaldes l’agriculture raisonnée. Det er en form for semi-økologisk drift, hvor sprøjtning begrænses i størst muligt omfang.

Christophe Bellang laver i øjeblikket 5 røde Bourgogne vine samt 6 forskellige hvide, heraf 3 hvide Meursault vine … nemlig denne og så de to Meursault les Tillets og Meursault 1er Cru les Charmes. Denne Meursault er lavet med druer fra de to enkeltmarker Les Chaumes des Perrières og Pré de Manche, der støder op til 3 store 1er Cru marker.

Vinen er lavet ved, at druerne først er presset skånsomt med pneumatisk presse, så kun den mest delikate druemost finder vej til den færdige vin. Efter 24-48 timers bundfældning af urenheder er der sket en omstikning efterfulgt af spontan gæring på egefade og så 12 måneders lagring på 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf 20% nye. Herefter har Christophe ladet vinen hvile yderligere et halvt år på ståltank inden aftapning på flaske samt frigivelse.

Duftmæssigt råber jeg Yippie-Kai-Yay … smeltet letbrunet smør møder et slæng flødekarameller, blød, cremet, elegant og fintfølende fadpræget Chardonnay, let nøddet med både kalk, pærer, mandarin, røg, brændeknuder, et varmt komfur, brunkul, salt … og alt sammen så sart, feminint, hvidt og skrøbeligt som en oldgammel dug med de allersmukkeste kniplinger.

I munden er vinen meget ren … virkelig oppe på tæerne, mens den knejser mod himmelen med kalket, småsaltet mineralitet, en ren og fin frugt med grønne æbler, citroner og grillet grape. Der er vitterlig så elegant og flot kontrolleret … rammer lige bulls-eye, mens jeg fortsat råber Yippie-Kai-Yay og 6 Thumbs Up med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 449,95 kr., mens prisen er 349,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger