2005 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, Spanien

2005 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, SpanienVinen Flor de Pingus har jeg smagt en del gange før og den behøver vist ingen nærmere præsentation. Til byggemødet smagte vi vinen i årgang 2005, hvilket er en af de årgange, som jeg ikke tidligere har smagt.

Jeg har tidligere anmeldt vinen i årgangene 2002, 2008, 2012 og 2015 og skrevet om masse om vinhuset. Flor de Pingus er reelt andenvinen, hvor druerne blot kommer fra de yngste vinstokke, der her er mellem 35 og 45 år, så det er fortsat pænt gamle stokke, der har deres rødder dybt ned i undergrunden.

Det er selvfølgelig 100% Tempranillo og høstudbyttet er stadig lavt med maksimum 25 hektoliter pr. hektar. Vinen har gæret i de store træfade og uden megen indblanding. Derpå følger 14 måneder på en blanding af nye franske fade og fade, der har været brugt til Pingus, inden aftapningen på flaske, som sker uden klaring og filtrering.

I næsen er der godt med sødbrændte noter, mørk dyb frugt, solbær, blåbær, brombær og hindbær, en rund syrlighed, masser krydderier, tør, engelsk lakrids, tjære, søde fade, ristede noter, kaffe, vanilje og chokolade, læder og jord.

Smagsmæssigt er det en utrolig frugtrig vin … men også meget opulent og næsten på grænsen til det vulgære. Men den krydser heldigvis aldrig grænsen, selvom sødmeniveauet bestemt er højt, for vinen har også et cremet, silkefint og ultrablødt bid, lækker balance og stor intensitet. Der er også nogen modent over smagen, så det gør ingenlunde vinen dårligere med lidt år på bagen … eller sagt på anden vis … det smager sgu meget godt. 6 store tomler med pil op.

Forhandles flere steder, men denne årgang 2005 kan fortsat købes hos Acorn Bizlab til 1.099 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2008 Château La Gaffelière, Saint-Émilion Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2008 Château La Gaffelière, Saint-Émilion Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigPå den højre bred syd for Saint-Émilion mellem store berømte vinslotte som Château Ausone og Château Pavie finder vi også Château La Gaffelière og det er derfra, at vi som næste vin smagte denne 2008 Saint-Émilion Grand Cru Classé.

Château La Gaffelière er et historisk vinslot, der i 1959 blev klassificeret som 1er Grand Cru Classé og 1969 blev købt af Léo de Malet Roquefort og nu i over 3. generationer var været i Malet Roquefort familiens eje. De har i dag 32 hektar vinmarker, hvoraf de 22 hektar ligger indenfor 1er Grand Cru Classé området i Saint-Émilion.

Det er i dag Alexandre de Malet-Roquefort, som driver vingården, hvilket sker i samarbejde med vinkonsulent Stéphane Derenoncourt og efter en renovering og genplantning af mange af markerne, så er slottet i dag blandt nogle af de bedste Saint-Émilion, hvor specielt anvendelse af relativ høj andel af Cabernet Franc giver vinene fra slottet en ret finesserig stil.

Denne Saint-Émilion Grand Cru Classé er husets topvin eller førstevin, som dog i 2008 er lavet på 100% Merlot … helt uden brug af Cabernet Franc. Efter høsten er druerne opbevaret køligt ved 7 grader i 12 timer inden gæringen er sket i temperaturstyrede tanke af rustfrit stål. Efter endt fermentering er vinen lagret 14-16 på på barriques, heraf 50% nye fade.

Næsen er dyb, mørk og landlig med våde fade, masser af mørk frugt, primært solbær suppleret med brombær, lidt rosinmoden i duften og derudover med engelsk lakrids, balsamicoeddike, læderfedt, kanel, chokolade, masser af træ, trækul og sorte trøfler.

I munden er vinen fortsat spillevende med en alkohol, som endda næsten brænder en smule. Og så er der træ … masser af træ, endda alt for meget træ. Vinen er skam egentlig blød, cremet og sågar lidt saftig, mens frugten også er fin ren med kirsebær, brombær samt en smule hindbær. Det giver vinen friskhed, men for pokker, hvor er der vildt meget træ i vinen.

Forhandles flere steder … en primeur koster den 439,95 kr. for 12 flasker ved Phlipson Wine.

Vinanmeldelse 5/7   

2015 Poggiarellino, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2015 Poggiarellino, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienAzienda Agricola Poggiarellino ligger ganske smukt og fredeligt i bakkerne Val d’Orcias nord for Montalcino i Toscana. Det er så derfra, at næste vin kommer, en 2015 Brunello di Montalcino.

Poggiarellino er en lille familiedrevet vingård, der drives af Anna og Lodovico Ginotti. De holder til i en gammel villa fra 1896, hvorfra de også driver et agriturismo med udlejning af 4 ferielejligheder. De laver kun to forskellige vine, men har også produktion af olivenolie og faktisk også lidt agerjord med hvede.

Samlet har de omkring 12 hektar jord, men det er kun 1,2 hektar, der er vinmarker. Derfra laver de så de to forskellige vine, hvilket er en Rosso Montalcino og denne Brunello di Montalcino, der laves helt traditionelt med 24 måneders fadlagring.

Der laves derfor heller ikke meget vin … Ginottis årlige produktion sniger sig kun lige op på samlet 850 kasser vin, 500 kasser Brunello di Montalcino og 350 kasser Rosso di Montalcino.

I glasset en lidt orangebrun kant, hvilket allerede løfter sløret for, at der er tale om Brunello. Næsen byder på en skøn kombo af blomster, lys frugt, våde fade, bacon, flæsk, mentol, tobak og champignon. Det er en ganske moden frugt med jordbær og hindbær, bare sådan lidt mere marmeladeagtig i stilen, chokolade, mahogni, gammel træ og samtidig også en smule parfumeret.

Smagen er også ret lys … en kende lettere vandet, hvis jeg skal være ærlig, men har en god tørhed, meget tørre tanniner, men virker ellers cremet i strukturen.  Frugten er ovre i noget, der minder lidt om sure kirsebær. Der kommer også lidt chokolade med i smagen med lidt småbitre elementer. Der giver 5 tomler med svag pil op.

Forhandles af Gallovini, hvor en flaske koster 399 kr., mens prisen er 269 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7   

2014 Domaine Arnoux-Lachaux, Pinot Fin, Bourgogne, Frankrig

2014 Domaine Arnoux-Lachaux, Pinot Fin, Bourgogne, FrankrigDomaine Arnoux-Lachaux er beliggende i den sydlige del af den lille by Vosne-Romanée på vej mod Nuits-Saint-Georges og regnes i dag som en af de bedste ejendommen i Vosne-Romanée. Vi smager her deres basisvin, der hedder Pinot Fin.

Domaine Arnoux-Lachaux, der tidligere hed Domaine Robert Arnoux, blev grundlagt i 1858. I dag drives vingården af Charles Lachaux som 6. generation, men fortsat med lidt hjælp fra sine forældre … faren Pascal Lachaux og morens Florence Arnoux-Lachaux.

Efter Charles er kommet til, så har han halveret høstudbyttet og vinene vinificeres nu med ingen eller minimal svovl og for så vidt muligt med hele drueklaser samtidig med så lidt intervention som muligt. Han er også gået over til minimum brug af nye fade, således vinene fremstår meget naturlig og tro mod Bourgognes terroir.

Charles lægger slet ikke skjul på at være en discipel af Lalou Bize-Leroy og i inspiration lader han vinstokkernes skud vokse længere end normalt. Al trimning, som udføres meget sent, udføres i hånden og er baseret på observation.

Han arbejder ikke efter 100% biodynamiske eller økologiske principper, men efter princippet lutte raisonnée, hvor man blot anvender et minimum af ikke naturlige stoffer og metoder. Og 95% af de produkter, som han sprøjter med, er organiske.

De seneste år har han brugt nogle planteafledte sprayer, som endnu ikke er certificeret. Charles er overbevist om, at vejen frem vil være mod biodynamisk produktion og måske endda mere vidtgående, idet han gerne vil undgå at sprøjtning med kobber, hvilket er tilladt under den biodynamiske form. Charles mener, at problemet i biodynamisk drift er, at der kun skeles til hvad du sprøjter med, men slet ikke, hvordan du arbejder.

Charles pløjer fx med hestekraft under den første pløjning i markerne, hvor han samlet har 14,5 hektar, hvilket er fordelt på 15 forskellige parceller.

Det er nogle af verdens bedste og dyreste vinmarker i både Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny, Nuits-Saint-Georges samt lieu-dits 1. Cru’er i disse appellationer og så 4 Grands Crus marker, hvilket er Echézeaux, Clos-de-Vougeot, Latricières-Chambertin og den meget sjældne Romanée-Saint-Vivant.

I vinkælderen bruger Charles – som nævnt – næsten altid hele klaser, fx er de fleste af villagevinene med 70% hele klaser og ud over dette er alt stort set 100% hele klaser. De lægges blot i gæringskarrene og herefter starter gæring, og der er ingen opskrift på, hvordan dette styres: det bedømmes efter smag.

Normalt presses vinen ud efter 10-11 dage, så der er ingen kolde pre-maceration eller maceration efter gæring. Han er heller ikke så interesseret i nye egetræfade og bruger 10% i villagevine og det stiger til maksimalt 30% i Grand Crus vinene.

Her smager vi husets Pinot Fin … deres basisvin, der også er et slags visitkort eller signaturvin, som byder på lidt af de kvaliteter, som der kan findes i vinene fra Domaine Arnoux-Lachaux.

Navnet Pinot Fin stammer fra de gamle vinstokke på markerne i Chambolle-Musigny, Vosne-Romanée og Nuits Saint-Georges, som de lokale kalder Pinot Fin. Vinen er lavet med gæring i gæringskar og efter endt fermentering er vinen lagret 3-4 måneder på fade, der er anvendt 1 eller 2 gange tidligere.

I næsen er de lidt bio-landlig kant, krudt og virkelig dejlig landlig, animalsk og dufter sgu rigtigt godt. Der er friske blomster, grafit, blæk, røde bolsjer, lyserøde bær, hindbær, jordbær, ribs, mineraler, nogen sødme, let peber og svagt lidt eukalyptus.

Smagsmæssigt er vinen utrolig blød, blid og behagelig … fint pakket ind i vat. Frugten er let, luftig med jordbær, hindbær, ribs, tranebær og granatæbler … giver fin friskhed suppleret med lidt fennikel. Det er en fin lille bourgogne til fornuftig pris.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen er 229,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7   

2015 Weingut Burg Ravensburg, Eichelberg Kapellenberg Riesling GG, Baden, Tyskland

2015 Weingut Burg Ravensburg, Eichelberg Kapellenberg Riesling GG, Baden, TysklandEfter de 3 champagner fik vi sat os til bords og traditionen tro startede vi med en hvidvin, hvilket blev denne 2015 Eichelberg Kapellenberg Riesling Großes Gewäch fra Weingut Burg Ravensburg i Baden.

Weingut Burg Ravensburg er et gammelt vinslot, som stammer tilbage fra 1251 og det er et af de ældste tyske vinhuse. Indtil 2009 blev det drevet af Freiherr Göler von Ravensburg, men på grund af økonomiske problemer og konflikter blandt arvingerne til Göler, så blev vinhuset i 2010 overtaget/købt af Heinz Heiler, som også driver vinhuset Weingut Heitlinger. Prisen var den nette sum er 7 millioner euro.

Heinz driver selv både Weingut Heitlinger samt tilhørende Restaurant im Weingut Heitlinger i Östringen-Tiefenbach, lidt længere mod nord for Burg Ravensburg.

Nå, men her har vi altså så en vin fra det gamle vinslot, som ligger ved byen Sulzfeld i Kraichgau området i Baden. Her har Weingut Burg Ravensburg 33 hektar vinmarker, hvorfra de årligt producerer omkring 260.000 flasker vin.

Der dyrkes primært druesorterne Riesling, Lemberger, Schwarzriesling, Spätburgunder, Weißburgunder, Grauburgunder og Trollinger.

Husets topvine er GG, dvs. Großes Gewächs VDP Baden og kommer fra de bedste marker, nemlig de tre marker Husarenkappe, Löchle og Dicker Franz. Sidstnævnte mark Dicker Franz er opkaldt efter Freiherr Franz Göler af Ravensburg, som levede mellem 1701 og 1765. Han var elskede de kulinariske lækkerier og fremgår af de gamle familieoptegnelser som én af familiens store mænd.

Faktisk er det ikke kun Dicker Franz’ yndlingsvinmark, som blev opkaldt efter ham, for også det markant tårn i Ravensburg er opkaldt efter den tykke mand. I dag er det i øvrigt primært druerne Lemberger, som vokser på Dicker Franz marken, som er på samlet omkring 7 hektar.

Navnet Husarenkappe … som vel bedst kan oversættes til husarens kasket … går tilbage til Baron Benjamin Göler af Ravensburg, som var major i Baden Husar Regiment. Historien fortæller, at han fik en ordre fra sin øverste chef, Markgraf Karl-Friedrich von Baden, om at fragte små Riesling planter til Baden. Benjamin fragtede stiklingerne i sin kasket til Sulzfeld … og det blev starten på vinmarken Husarenkappe.

Husarenkappe er på omkring 5,5 hektar, mens Löchle er på 6,5 hektar. Udover de tre nævnte topmarker, så ligger de øvrige marker lige omkring Burg Ravensburg, og herudover lidt mellem Sulzfeld og Hügelland. Herfra laver huset også nogle vine, som markedsføres under navnet Freiherr von Göler.

Denne 2015 Eichelberg Kapellenberg Riesling Großes Gewäch er altså fra en af husets topmarker … den den stejle Kapellenberg mark i Eichelberg, som har været kendt siden romertiden. I nyere historie blandt andet for St. Michaels kapel der har prydet vinmarken siden opførelsen i 1748.

Marken ligger i 300 meters højde og har en 50% stejl hældning. Vinen er både fermenteret og efterfølgende lagret sur lie på store, gamle egefade … men yderligere information har jeg ikke fundet.

Sikke en flot Riesling næse … petroleum, medicinskab, nærmest olieret i aromaerne. Der er pærer, eksotisk frugt, fersken, abrikos, passionsfrugt, mango, lemon, citron, nogen sødme, ristede nødder, voks, virkelig æterisk og smuk.

I munden er syren imidlertid halvflad, men til gengæld er der nogen fedme med en opulent krop, som indikerer nogen moden solvarme, der giver en lidt olieret fornemmelse. Der er melon, fersken, lemon, grape, æbler, søde krydderier, røg og fin intensitet. Der er godt med citroner i eftersmagen. Flot vin.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke, mens vinen på vingården koster 30€ … svarende til 224 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2015 Louis Nicaise, Meuniers des Moines Extra Brut, Champagne, Frankrig

2015 Louis Nicaise, Meuniers des Moines Extra Brut, Champagne, FrankrigDen sidste champagne fra det lille familieejede champagnehus Louis Nicaise i Hautvillers blev deres fine Meuniers des Moines Extra Brut i Vintage 2015 … en vin lavet på ren Pinot Meunier.

Vinen har jeg smagt før, selvom det er en forholdsvis ny vin hos Louis Nicaise, men Meuniers des Moines Extra Brut er lavet med Pinot Meunier druer fra 3 forskellige marker i Hautville, nemlig Calcaire, Pierre Meulière og Argile. Champagnen er vinificeret traditionelt, har gennemgået malolaktisk gæring og halvdelen lagret en periode på 300 liter egefade og den anden halvdel i rustfrie ståltanke.

Derefter er vinen lagret minimum 36 måneder på flaske inden dosage. Og det er en ganske lille produktion, for der er alene lavet 1.000 flasker af denne lille eksklusive champagne.

Næsen er lettere parfumeret … lidt speciel med blomster, fersken, pærer, stikkelsbær, overmodne æbler, lidt nødder, toast, ufærdig dej, skocreme, stearinlys, nødder, karamel og som sidst også sart, delikat og feminin, meget tilbagelænet og stilsikker.

I munden er bobler ganske brusende, men aldrig for vildt, men i stedet er der masser af syre, lemon og sødkrydret grape. Virkelig fin syre, fin tørhed. nogen bitterhed og virkelig elegant. Der er stor intensitet med æbler, æblegrød, som lige er kogt, pærer og alt virker let og luftigt. Flot champagne.

Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2016 Louis Nicaise, Noir Blanc de Noirs Premier Cru, Champagne, Frankrig

2016 Louis Nicaise, Noir Blanc de Noirs Premier Cru, Champagne, FrankrigDenne Blanc de Noirs Premier Cru fra det lille champagnehus Louis Nicaise har jeg smagt før … en lille eksklusiv sort sag. Nu smager jeg vinen igen og denne gang med 70% af druerne fra årgang 2016.

Det er en champagne der oser af eksklusivitet, hvis Brix altså ikke lige havde ødelagt etiketten. Den har normalt en elegant sort etiket og halsen er også sort med gammeldags snor i stedet for ståltråd. Og der findes endda en lille specialsaks, som skal anvendes til at klippe snorene over.

Brugen af snor til at sikre korkproppen hedder ficelage og er en metode, som blev anvendt i gamle dage. Faktisk blev metoden udviklet efter en dekret fra 1735, hvor producenterne blev pålagt, at propperne skulle sikres med minimum 3 stykker snor.

Snoren er lavet af hamp og behandlet med enten voks eller stearin og metoden blev brugt af de fleste champagnehuse helt frem til starten af 1. Verdenskrig. Derefter begyndte man at anvendes ståltråd, som både var nemmere og hurtigere.

Udfordringen med ficelage er nemlig, at det er en procedure, som kun kan gøres manuelt. En trænet ficeleur – ja det hedder det sgu – kan lukke omkring 50 flasker i timen.

I dag har flere champagnehuse genoptaget metoden, men primært på deres topvine, da det fortsat er en dyrere måde end med anvendelsen af ståltråd.

Nå, men tilbage til Louis Nicaise … det lille familieejede champagnehus, som ligger i Hautvillers et par kilometer nord for Épernay. Huset er grundlagt tilbage i 1928 af Lucien Nicaise, som i en tid, hvor kooperativerne dominerede, besluttede sig for at lave kvalitetschampagne.

Siden 2013 har det været 4. generation i form af Laure Nicaise-Préaux, som overtog driften efter hendes far Louis. Hun driver dog gården sammen med hendes mand Clement Préaux, som også er vinmager og udlært hos den legendariske Anselm Selosse fra det store Champagne Jacques Selosse.

Sammen har parret 9,12 hektar vinmarker, hvor nogle faktisk ligger nabo til de marker, som giver druer til den eksklusive Dom Pérignon fra champagnehuset Moët & Chandon.

Og markerne dyrkes helt uden brug af sprøjtemidler eller andet, og selvfølgelig alle 3 obligatoriske sorter, altså Chardonnay på kalksten rige marker, Pinot Noir på skiferjord og den lille del af Pinot Meunier på ler- og kalkstenrige marker.

Denne smukke champagne med navnet Noir og smuk bundet ficelage er primært lavet med Pinot Noir druer fra 2016, idet 70% af druerne kommer fra 2016, mens de resterende 30% er fra andre og unavngivne årgange.

62% af vinen er lagret på store Tonneaux egefade, hvor træet kommer fra skoven i Hautvillers, mens de sidste 38% er lagret på rustfrie ståltanke. En del af vinen har gennemgået malolaktisk gæring og efter den traditionelle 2. gæring på flaske er vinen lagret igen. Der er udelukkende produceret 2.500 flasker med årgang 2016 som den primære del.

Næsen er fint kølig med grønne urter, dejlig ooosch, småsyrlig frugt, rugbrød, hævet dej, ristede hasselnødder, estragon, smør, pærer og godt med modne æbler og æblemost, lidt kandiseret i måske endda, men frisk, let, ren og tør. Virker virkelig lækker og indbydende.

I munden er boblerne afbalancerede og svag til den lidt småaggressive side, men ellers god lethed, kalkede mineraler, salt, lemon og svag grape. Det bliver suppleret af lidt hasselnødder samt cremet, frisk og elegant smag. Der er noget virkelig comfortagtigt over denne fine champagne.

Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 429 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Byggemøde 10. april 2021 … med et shitload af vine

Der var egentlig ikke gået lang tid siden sidste byggemøde, men COVID-19 pausen havde nok skabt et behov for flere vinaftener, så derfor var jeres flittige vinblogger nu atter til en aften med sjakket og denne gang med Brix som vært.

Sidst havde der været 133 dage eller 3.193 timer siden sidste møde, men denne gang altså kun beskedne 42 dage, altså 1.008 timer, men derfor var alle alligevel klar og vi mødte punktligt op hos den lille nullermand, som allerede havde gjort klar til en start med lidt champagne.

Faktisk skulle vi igennem 3 champagner … alle på henholdsvis Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier og vores opgave var så at spotte den rigtige rækkefølge. Så var vi ligesom i gang.

Alle champagnerne var fra champagnehuset Louise Nicaise og alle havde jeg smagt før, men de fleste blot i andre årgange … virkelig godt hus, som laver nogle ganske imponerende champagner.

Men derefter gik vi til bords … tid til mad og så en shitload af vine, men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Maden

På den madmæssige front blev det lidt et deja-vu med forrige byggemøde, for Brix havde også på den madmæssige front – som mange gange på det sidste – allieret sig med Betina fra Mad Med Smag. Det betød tapas med en lang række retter og Brix havde suppleret disse med lidt oste.

Som sidst får I her lige en billedkollage med retterne:

Brix havde bedt om, at maden ikke – som de seneste gange – var for stærk, men den kommunikation havde han tilsyneladende bare ikke helt lykkedes med … nogle af retterne var pænt stærke. Chili og wasabi går bare ikke skidegodt med vin!

Men vi fik i hvert fald sat gang i snakken og vinene. Helt tro mod traditionerne startede vi med en hvidvin, hvor de fleste omkring bordet vist spottede, at der var tale om tysk Riesling … endda en lidt federe af slagsen, men det skulle også vise sig at være fra Baden.

Vinene

Vinmæssigt blev det en større historie … både i kvalitet og kvantitet, for normalt har vi sat en udefineret grænse på 14 vine for en aften, hvilket endda er for meget, men denne aften nåede vi 16 … og så har jeg endda ikke engang talt en flaske 2014 Uro fra Terra d’Uro med, da denne blev åbnet, da vores hjemtransport var ankommet.

Samlet så feltet dermed således ud:

Ja sikke mange … og masser af highlights med bl.a. La Gaffelière Saint-Émilion Grand Cru Classé, Flor de Pingus, Clos des Papes og Barale Barolo Castellero som nogle af de mest mindeværdige. Nogle af vinene havde jeg smagt før … Nicaises Le Noces Blanches Brut Blanc de Blancs, Bellafontes 2009 Montefalco Sagrantino, Montecarrubo Special Cuvee og Clos des Papes 2009.

Dér har jeg selvfølgelig blot linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser, mens de øvrige selvfølgelig er nye anmeldelser. Der var en enkelt, som måtte udgå på grund af fæl prop … en vin fra fra vinhuset Silver Oak … yakkk en skam.

Konkurrencen

For første gang var blindsmagning konkurrencen næsten uafgjort, da vi var igennem hele det mangfoldige felt af vine … alle havde fået 11 point, dog lige undtagen Falken der – ved held, dygtighed eller en kombination – havde fået 12 og således blev aftenens vinder.

Det blev atter en munter aften mes sjov, snak, diskussioner og højt humør og det store antal vine vine hjalp det godt undervejs. Således slutter jeg blot med en tak til Brix for dejlig aften med god mad og masser af lækre vine … samt lidt flere billeder.

2011 Château Maurac, Haut-Medoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2011 Château Maurac, Haut-Medoc Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigChâteau Maurac ligger ved Saint Seurin de Cadourne lidt nord for St. Estèphe og nabo til slotte som Château Sociando-Mallet og Château Charmail. Og det er derfra, at jeg nu smager denne 2011 Haut-Medoc Cru Bourgeois.

Vinslottets historie går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet og har været klassificeret som Cru Bourgeois siden 1932, hvor klassifikationen oprindelig blev etableret. Indtil 1969 var vinslottet genne alle årene ejet af den samme, men blev sidenhen solgt og siden 1998 har slottet været ejet af vimageren Claude Gaudin og Leroy familien, der også siden 1987 har ejet Château Barateau.

Claude Gaudin arbejder i forvejen hos en række andre vinslotte i Haut Medoc regionen, men på Château Maurac har han samlet 18 hektar vinmarker og laver der 5 forskellige vine.

En af disse er altså denne Haut-Medoc Cru Bourgeois, som her i denne årgang 2011 er lavet på 65% Merlot og 35% Cabernet Sauvignon fra 30 år gamle vinstokke.

Efter høst afstilkes druerne inden gæring og maceration på temperaturstyrede ståltanke ved 26 grader. Efter endt fermentering er 70% af vinen lagret måneder på franske barriques, hvoraf 15-20% er nye fade.

Meget klassisk Bordeaux næse med en solbær, kirsebær og lidt hindbær, godt med syre, der næsten bliver lidt skingeritaliensk, lidt cigarkasser, cedertræ, egetræ, læder, mug, gammel kælder og dyb skovbund, jern, mineraler og grønne grene.

Frugten er ikke helt så tydelig i smagen og syren er også her mere til at snakke med. Det giver en god venlighed, for tanninerne gør heller ikke vild modstand. Der er er småsure og småbitre kirsebær, ribs … men de fader hurtigt, så man bevæger sig hele tiden på overfladen uden vild stor dybde, men det gør også vinen flink.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 129,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7

2018 La Bollina, Bricchetta Monferrato Rosso, Piemonte, Italien

2018 La Bollina, Bricchetta Monferrato Rosso, Piemonte, ItalienLad os da endelig lige fortsætte hos vinhuset La Bollona med endnu en lille buttet, bredbaget piemontisk mama og denne gang en rød af slagsen … vinen Bricchetta Monferrato Rosso lavet på ren Barbera.

Efter høst og afstilkning er druerne udblødt i en kold pre-maceration ved 0-4 grader over 4 dage inden fermenteringen er sket på rustfrie ståltanke over 10 dage. Derefter har vinen så gennemgået malolaktiske gæring i ståltankene, inden vinen så er lagret 14 måneder på franske egefade.

I glasset en ganske mørk, fed og bredbuttet vin … tyktflydende og vamset vin, hvor duften er mørk med både sorte kirsebær, solbær, blommer og en snert granatæbler, jod, medicinskab, et sødlig præg fra egefadene med vanilje, brændte noter, røg, eg, rå champignon, kaffe samt en krydret og lidt rustik syre.

Smagen er rigtig Barbera blød og krydret med bitre kirsebær, klar italiensk og balsamisk syre … faktisk mere syre end lige forventet, men derudover nogen tørhed og grønne urter. Der er begrænsede tanniner, men saftig, syrligsød og landlig. Dejlig Barbera,

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger