2020 Weingut Steitz, Riesling, Rheinhessen, Tyskland

2020 Weingut Steitz, Riesling, Rheinhessen, TysklandWeingut Steitz er et nyt vinhus hos Mr Ruby og ligger i den lille by Stein-Bockenheim omkring 10 kilometer sydøst for den maleriske kurby Bad Kreuznach. Vi starter med at smage husets Gutsriesling.

Steitz familien har været vinbønder i Rheinhessen siden 1512, men selve Weingut Steitz eller helt præcis Weingut und Bed&Breakfast Steitz er først grundlagt i 1913. I dag er det Christian Steitz, som sammen med sin hustru Diana driver vingården og siden overtagelsen har renoveret den, så den fremstår ultra moderne med fortsat med respekt for historien.

Christian har været involveret i vinproduktionen på gården de sidste 30 år, men overtog først i 2015 driften fuldstændig efter uddannelse som ønolog og et studieophold hos Schug Carneros Estate i Sonoma samt Domaine Sauveroy i Loire.

Samlet har parret 14 hektar vinmarker, som ligger omkring byerne Stein-Bockenheim, Siefersheim og Fürfeld … og det er marker, som er beliggende i vulkansk jord rig på stenarter som Andesit og Porfyr, der er skabt af magna og giver vinene deres særlige mineralitet. Og siden 2019 har markerne samtidig også været dyrket økologisk.

Derudover arbejder Christian også med grøn høst … både blade og druer. Blade fjernes for at forlænge druernes modningsproces, for jo færre blade, des mindre fotosyntese. Dette skal gøres med omtanke, da druerne ikke skal blottes for solen … bl.a. for at undgå at de bliver forbrændt.

I kælderen arbejder Christian så vidt muligt uden brug af pumper, mens hans bedste vine – hans Ortsweine og Lagenweine – altid laves  med spontangæring og lagring på træfade. Hans Gutsweine gærer med egen gærkultur, gæres og lagres på ståltank.

Alle Steitz vine ligger længe på gærresterne for at opnå den let cremede struktur samt kompleksitet og dybde. Malolaktisk gæring anvendes kun på burgunderdruerne og ofte kun delvist, da Christian og Diana synes at omdannelsen af æblesyre til mælkesyre kommer til at skjule områdets særlige mineralitet.

Som man kan se på etiketten på denne Gutsriesling, så har vinhuset et logo, som bl.a. består af en løve, da Steitz familien altid har haft en løve i sit våbenskjold. Diana og Christian værner om husets historie, men vil også gerne samtidig signalere det vulkanske islæt, som giver vinene deres mineralske bid.

På markerne med porfyr og andesit dukker af og til smukke kulørte agat og kvartskrystaller op, der er opstået under enormt tryk samt varme. Derfor skulle de også med i husets nye logo.

Vi starter altså med at smage Steitz’ Gutsriesling, der som nævnt er lavet på rustfrie ståltanke og gæret med Christians specielle gær og derefter lagret sur lie på ståltankene en periode.

I næsen er det en virkelig landlig Riesling med lidt stald og mødding, næsten sitrende i duften. Frugten er stikkelsbær, kvæde og masser af citrus, våd neglelak samt en ganske svagt strejf af lakridskonfekt.

Smagsmæssigt er der derimod kaskader af umodne grønne æbler, tonsvis citroner og lemon … måske også lidt grape. Det er et rigtigt lille syrehoved, hvor citronsyren drøner afsted suppleret af salte mineraler. Det er mundspidsende citronsyrligt, så man bliver helt citrongul i hovedet. Flot.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen er 100 kr. ved køb af 3 flasker og 570 kr. for en kasse med 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2018 Domaine Dujardin, Monthélie Blanc, Bourgogne, Frankrig

2018 Domaine Dujardin, Monthelie Blanc, Bourgogne, FrankrigNu er jeg atter tilbage med en vin fra Domaine Dujardin, der  ligger i Monthélie 7 kilometer sydvest for Beaune i Bourgogne. Denne gang er det med deres hvide 2018 Monthélie Blanc.

Som jeg skrev tidligere, så er Monthélie en lidt overset region med 158 hektar vinmarker lige i hjertet af Côte de Beaune mellem de tre kommuner Volnay, Meursault og Auxey-Duresses. De 42 hektar er til regionale vine, 108 hektar af dem er indenfor appellationen Monthélie AOC og yderligere 31 hektar er 1er Cru marker.

Hos Domaine Dujardin laver de alene 3 hvide bourgogner og det er en Mersault, deres Auxey-Duresses – som jeg tidligere har smagt og skrevet om – og så denne Monthélie.

Der er ikke så mange oplysninger om produktionen, men vinen skulle være lavet med gæring i egefade, som den efterfølgende også er lagret på sur lie i 12 måneder.

I næsen har vinen en lidt krydret og kalket aroma suppleret med hvide blomster, blomstervand, tjørnebusk, melon, ananas, honning, mandler, lidt lemon og vanilje. Det er ikke en fin, sart og skrøbelig hvid bourgogne, men har en vis robust styrke, hvor specielt den lidt kalkede mineralitet skinner igennem.

I munden er vinen intens, rund og generøs med stærke muskler … cremet og næsten olieret på tungen. Som i duften har vinen også smagsmæssigt en lidt maskulin robusthed, power og kraft sammen med krydderier, kalkede og småsaltede mineraler samt fin lang eftersmag.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 195 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2017 Château du Mont, Sainte-Croix-du-Mont, Bordeaux, Frankrig

2017 Château du Mont, Sainte-Croix-du-Mont, Bordeaux, FrankrigSom sidst på Det Glade Vanvid fik vi til desserten et glas Sainte-Croix-du-Mont – populært kaldt en fattigmands sauternes – fra Château du Mont, der ligger ved Sainte-Croix-du-Mont i Graves lidt nordøst for Sauternes.

Vinhuset Château du Mont har eksisteret siden slutningen af det 19. århundrede, hvor det var ejet af Chevassier familien, der havde lidt agerbrug og dyrkede lidt vin fra 2 hektar vinmarker, primært markerne Le Château du Mont og La Barritaude. Efter phylloxeraens ødelæggelser i 1929 genplantede Paul Chevassier markerne og opnåede efterfølgende stor hæder for sine vine.

Hans svigersøn Pierre Chouvac efterfulgte ham i 1947 og stod bag et modernisering og udvidelse af markerne til samlet 11 hektar, og i dag er hans barnebarn Hervé Chouvac, som driver Château du Mont.

Hervé Chouvac overtog driften fra sin far Pierre i 2000 og har nu samlet 25 hektar vinmarker i Saintes-Croix-du-Mont, Sauternes og Graves. Han producerer årligt 100.000 flasker hvide og røde vine, primært dog en række søde vine.

Denne Sainte-Croix-du-Mont er lavet på 80% Sémillon, 10% Sauvignon Blanc og 10% Muscadelle, som først presses, hvorefter mopsten overføres til cementtanke og en alkoholiskegæring sættes i gang. Gæringen stoppes med ren alkohol, hvorefter den færdige vin lagres på store egefade en periode.

Duften er lettere nøddet … lidt neutral, men frugten er sådan nærmest tørret abrikos og fersken. Sødmen er ikke udtalt, men i stedet fornemmes en smule alkohol.

I munden er der okay syre … lidt brændte og ristede noter, nødder, toast, tørret abrikos, svag honning og vel dybest ikke særlig intens, men er egentlig meget omgængelig og gav trods alt lidt modspil til den meget søde dessert.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7 

2018 Casa Silva, Pinot Noir Reserva Cuvée Colchagua, Colchagua, Chile

2018 Casa Silva, Pinot Noir Reserva Cuvée Colchagua, Colchagua, ChileDer var skam også lidt Pinot Noir i vinbaren på Det Glade Vanvid og det var denne Pinot Noir Reserva Cuvée Colchagua fra Viña Casa Silva.

Vinhuset ligger i nærheden af San Fernando i Colchagua og er grundlagt i 1892, da Emilio Bouchon Poitevin ankom fra Bordeaux og slog sig ned på Angustura Estate i Colchagua Valley.

Han startede beplantningerne af vinstokke i området og dette arbejde er senere blevet videreført af hans børn Abel og Antonio Bouchon. Det var Abel, der havde de store visioner og primært ham, der sammen med sin svigersøn Jorge Silva Valenzuela har stået bag den udvikling, der har bragt firmaet til den position, det har i dag.

I dag er det 5. generation, der driver Casa Silva, nemlig Mario Silva Cifuentes, María Teresa Silva, Francisco Silva, Mario Pablo Silva og Gonzalo Silva … ja, det er mange Silva’er.

Casa Silva har ikke mindre end 800 hektar vinmarker, som ligger fordelt i 3 hovedområder . Den gamle Angustura-gård har 320 hektar marker, Santa Dominga de Los Lingues gården 100 hektar, mens Culenco gården næsten 380 hektar.

De næste beplantninger af omkring 150 hektar vinmarker er allerede godt i gang, og der eksperimenteres med en lang række forskellige druesorter, blandt andet Carménère, Syrah, Malbec, Pinot Noir, Sangiovese, Petit Verdot, Viognier samt Semillon.

Markerne har vidt forskellige jordbundsforhold udvalgt til de enkelte druesorter. Dominerende er dog fattige og ufrugtbare, og derfor gunstige, jordbunde. Kombinationen af solskin og klipperig jordbund gør det muligt for druerne at opnå den ideelle modenhed der kendetegner alle vinene fra Casa Silva.

Klimaet i området er under påvirkning af Andesbjergene og Angustura, der betyder “smalt stykke”, refererer til det smalle stykke land mellem havet og bjergene, hvor dalen ligger. Denne geografiske placering giver dramatiske ændringer i temperaturen mellem nat og dag, hvilket giver druerne deres aromatiske karakter.

Det helt moderne vineri har efter de seneste investeringer i hightech faciliteter til vinproduktion,en kapacitet på 7 millioner liter, heraf de 5 i rustfriståltanke. Tappelinier, vinpresse og køleanlæg er state-of-the-art og der spares ikke på investeringer til forbedringer, der skal være med til at bringe Casa Silva helt op blandt de bedste vinproducenter i den nye verden.

Casa Silvas winemaker Mario Geisse Garcia blev i 1990 tildelt the National Grapegrowing Award og regnes blandt de mest talentfulde ønologer i Chile.

Erfaringen har han blandt andet fra et tidligere samarbejde med Champagnefirmaet Moët & Chandon, da han i 11 år var ansat som teknisk direktør i firmaets afdeling i Brasilien.

Denne Pinot Noir Reserva Cuvée Colchagua er én af de mange vine, som laves på druer fra Colchagua dalen. Druerne er 100% afstilkede inden kold premaceration ved 6 grader i 12 dage efterfulgt af gæring i rustfrie ståltanke over 18 dage ved 21-23 grader inden presning og malolaktisk gæring. Så er vinen lagret 4 måneder … 70% i franske egefade og resten i ståltankene.

Men det blev en af aftenens ringeste vine … i næsen tør jord, lidt jod, jordbær, eukalyptus og masser af varme i frugten, nærmest som kogt jordbærgrød helt uden finesse. Men smagsmæssigt går det helt galt, for det smager nærmest som kunstige kirsebær, tyk, fed og fluffy frugt, stærk og kunstig.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 2/7   

N.V. Globus Wine, Mieru Vino Rosso Biologico, Toscana, Italien

N.V. Innovative Filling Solutions, Mieru Vino Rosso Biologico, Toscana, ItalienNæste vin  var også en vin tappet i Danmark, nemlig af Innovative Filling Solutions Copenhagen og det er Globus Wine. Vinen Mieru Vino Rosso Biologico er på druer fra Italien … men hverken vinregion eller årgang fremgår, så måske er det et skønt blend af druer fra forskellige områder og årgange?

Etiketten bagpå afslører, at den er selected and distributed by Theis Vine … og på deres hjemmeside kan man også læse, at vinen er et blend på 80% Sangiovese og Merlot, mens resten udgøres af lokale druesorter. Da man ikke ved, hvor vinen er fra, så er betegnelsen lokale druer jo et vidt begreb.

Måske er vinen fra Toscana … men det vides ikke. Der er heller ikke nogle oplysninger om produktionen, altså udover at den er tappet på flaske hos Globus Wine.

I næsen er det en frugtrig vin, hvor der er champignon, skovbund, kirsebær, jordbær og hindbær, let parfumeret, balsamisk og samtidig lidt blomstret. En del bedre end forgående tungsøde Zinfandel.

Smagen er meget ren med en direkte, clean frugt, egentlig meget behagelig med lidt sødme, men det bliver aldrig for meget. Frugten er ikke sådan let og let, for vinen har lidt kirsebærmarmelade over sig i kombination med svagristede elementer.

Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 94,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3/7

2018 Nordic Sea Winery, Cocoon Zinfandel, Californien, USA

2018 Nordic Sea Winery, Cocoon Zinfandel, Californien, USANordic Sea Winery ligger i Skåne og er vel Sveriges svar på Globus Wine … sådan omtrent. De står bag den næste vin, som jeg smagte fra vinbaren på Det Glade Vanvid … en 2018 californisk Cocoon Zinfandel.

Det er altså en vin, som er hentet til Sverige i store tanke og så vinificeret i Simrishamn hos Nordic Sea Winery, der er startet i 2009 af Oenoforos-koncernen ejet af Takis Soldatos.

Nordic Sea Winery producerer primært til Systembolaget og henter deres druer rundt om i verden. Typisk laves vinene lokalt hos små virksomheder, hvorefter den på tanke sendes til Nordic Sea Winery, hvor vinen så raffineres og opbevares inden den tappes på flaske eller i bag-in-box.

På Nordic Sea Winery er der også en vinbar og restaurant, hvor du kan nyde vin og mad i kombination, måske efter en guidet tur rundt i vineriet … for siden 2014 har det nemlig været muligt at besøge det skånske vinhus.

Druerne til Cocoon Zinfandel hentes i Lodi området, der ligger i det varme Central Valley i Californien … men ellers er der slet ingen info om produktionen.

Duftmæssigt egentlig god frisk frugt … men også lidt woody på en underlig måde. I det hele taget er duften en kende mærkelig, men jeg fanger nogle syrlige kirsebær, en sjov sødme, vanilje eller noget, som minder om det.

I munden er vinen bare alt for sød … vi er kravlet godt op på kvalmbarometeret. Der er solbær, brombær samtidig med en tør bitterhed. Frugten er sådan set fin nok, men sødmen er bare alt, alt for overvældende.

Set flere steder, bl.a. hos Sigurd Müller Vinhandel. Den er set som 3 liters bag-in-box til 250 kr., men den i udlandet koster 7,50€ … svarende til 55 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7

2020 Globus Wine, Henson Estate Chardonnay, South Australia, Australien

2020 Globus Wine, Henson Estate Chardonnay, South Australia, AustralienSidst vi var på Det Glade Vanvid var der også en South Australia Chardonnay, som var flasket herhjemme af Globus Wine. Dengang hed den Rivermoore Chardonnay, men denne hedder Henson Estate Chardonnay.

Faktisk står der også Premium Cuvée på vinen, men derudover er der atter meget sparsomme oplysninger om produktionen, selvom det dog fremgår, at vinen har 12,5% i alkohol.

Duftmæssigt … WTF? Er det vitterlig Chardonnay? Der kommer først og fremmest en sjov og lidt kunstig blomstret duft, grøn, grenet med stikkelsbær, kaktuspiller og i det hele taget syrlig frugt.

I munden er frugten dog tropisk … abrikos og dåseananas, fed og krydret, men det brænder på tungen og minder på ingen måder om Chardonnay. Indtil nu aftenens klart ringeste vin … og vist heldig at man så ikke fik en flaske, som ikke var Premium Cuvée.

Ikke fundet herhjemme og prisen kender jeg heller ikke.

Vinanmeldelse 2/7  

2019 Peter Mertes KG Weinkellerei, Riesling Gaumenspiel Trocken, Pfalz, Tyskland

2019 Peter Mertes KG Weinkellerei, Riesling Gaumenspiel Trocken, Pfalz, TysklandSidst vi var på Det Glade Vanvid, så var der også en Gaumenspiel vin fra det store Peter Mertes KG Weinkellerei i vinbaren. Det var dengang Gewürztraminer fra Rheinhessen, men denne gang er det Riesling fra Pfalz.

Men Peter Mertes KG Weinkellerei er også lidt af en stor historie, for det omsætter årligt for langt over 2 milliarder kroner, har ikke mindre end 350 ansatte og en årlig produktion på over 2,5 millioner hektoliter vin, som de sælger til de helt store supermarkedskæder som Aldi, Lidl eller Rewe.

Det er grundlagt i 1924 af vinmageren Peter Mertes i Minheim med produktion og specielt salg samt distribution af vine fra Mosel. Det var dog hans svigersøn Dr. Gustav Willkomm, som langsomt udvidede foretagende til også at omfatte produktion og salg af vine fra Rheinhessen og Pfalz … og senere også Rheingau og Nahe.

Alt vin produceres fra druer opkøbt hos vinavlere rundt om i Tyskland, men i dag er dette udvidet til også at omfatte druer fra mange udenlandske markeder … som fx denne Street Food Wine Pinot Grigio fra druer fra Sicilien, men produceret i Mosel.

Vinfabrikken ejer dog også selv en smule marker, nemlig på hjemegnen ved Bernkastel-Kues. Der har man 60 hektar marker, bl.a. parceller på så fornemme marker som Wehlener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich, Bernkasteler Schloßberg og Bernkasteler Badstube.

Peter Mertes KG Weinkellerei ejer også Tysklands største barriquekælder … en 240 meter lang, dyb kælder fra 1800-tallet, hugget ind i skiferklipperne og med plads til 1.500 barriques.

Det er fortsat Mertes familien, som ejer det imponerende store foretagende. I dag er det 4. generation, som står for driften af det, som betegnes som en af de største tyske vinproducenter overhovedet.

Og vinene kommer i alle afskygninger og under alle mulige forskellige brands som fx It’s Wine Time, Bree, Käfer, Maybach, Andes, Hugo, Eagle Creek, Castiza, La Corrida og mange, mange flere. Det er fra utallige lande og nogle sågar på dåser.

Og det store foretagende har fortsat mod på mere … senest har de i juni 2018 købt det historiske Mosel vinhus Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraeff.

Gaumenspiel er et ny serie af vine, som vinhuset startede med at lave i 2017 og den omfatter vine på forskellige druer og fra næsten alle områder i Tyskland. Det er billige vine, der er lavet på stålfade og beregnet til at blive drukket unge.

Duftmæssigt er det citrus og sten … så far so good, men virker sødkrydret og samtidig slap og flad med en smule melon. Der er også en sjov note, som mest af alt minder om lidt skaldyr. Underlig.

I munden er vinen faktisk også lidt flad og punkteret, selvom der fortsat er både salt, citron og lidt grape, der giver en form for fast rygrad, men samtidig har den en lidt hård og bastant bitterhed som kerner fra havtorn samt lidt sur alkohol.

Ikke fundet herhjemme, men i Tyskland koster den 5,49€ … svarende til 41 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7

2020 Domaine de l’Herré, La Galope Sauvignon Blanc, Gascogne, Frankrig

2020 Domaine de l'Herré, La Galope Sauvignon Blanc, Gascogne, FrankrigDen første vin fra vinbaren på Det Glade Vanvid var en 2020 La Galope Sauvignon Blanc fra vinhuset Domaine de l’Herré, der ligger Manciet mellem de to byer Eauze og Nogaro for foden af Pyrenæerne i Gascogne i Sydvestfrankrig.

Domaine de l’Herré blev etableret i 1974 af Pascal Debon, der er total fascineret af Sauvignon Blanc druen. Han har samlet 170 hektar vinmarker og derpå dyrker han masser Sauvignon Blanc, men også Chardonnay, Sauvignon Gris, Gros Manseng og Colombard.

Derudover har Pascal Debon også sammen med André Tremblay og Christine De Caix-Lurton stiftet Cap Wine, hvor de sammen har lidt over 400 hektar vinmarker i Gascogne og Provnce … og endda yderligere 15 hektar vinmarker i Douro Valley i Portugal.

Jeg vil gætte på, at denne La Galope Sauvignon Blanc er en af de vine, som er lavet under Cap Wine samarbejdet, for vinen er i hvert fald ikke i Domaine de l’Herrés normale sortiment.

Denne La Galope Sauvignon Blanc er der ikke mange oplysninger om, men det er lavet af druer, som er plukket tidligt om morgenen og de derefter presset, hvorefter vinen har gæret i ståltanke, hvor den også er lagret inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det en ret kedelig vin, men måske den bedste vin denne aften på Det Glade Vanvid. I næsen virker den lidt kunstig med duft af lidt hyld, grønt græs og søde krydderier. Den har ikke megen klassisk Sauvignon Blanc karakter over sig.

Det gælder også smagsmæssigt, hvor den slet ikke har Sauvignon Blanc druens tørre, friske og lidt grønne smag, men i stedet blot er sød helt uden syre og i stedet endda lidt vandet. Der er måske en anelse grape, men ellers er det bare sødt og uden karakter.

Forhandles herhjemme af Sigurd Müller Vinhandel, men jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 2,5/7

Houlberg besøger Det Glade Vanvid … runde 2

Da restauranterne åbnede, så var det houlbergske ægtepar ikke sen til at lave første booking. Vi havde lidt tilfældigt valgt at booke bord på Det Glade Vanvid, men en almindelig onsdag aften, da prisen er billigere og jeg ikke er fan af deres almindelige ad libitum vinbar, hvor vinene mildest talt er elendige.

Men konceptet med fri vinbar passer ellers tilsyneladende rigtigt mange og konceptet er jo også nemt at forstå og så er det samtidig billigt. Ved at alle gæster på samme tid får samme forudbestemte ret, så kan Koch holde udgifterne nede og gæsterne få således en flot restaurantoplevelse til billige penge … blot kr. 499 mandag-onsdag og 599 kr. torsdag-lørdag.

Mandag-onsdag har man kun 3 timer … mod 4 timer torsdag-lørdag, men det tænkte vi var meget passende, da jeg havde besluttet, at jeg ikke ville udsætte mig selv for vinbaren igen og kunne nøjes med juice og måske en enkelt øl.

Imidlertid tilbød sønnike, at han ville køre og hente os … så dermed sprang jeg igen på de 7 vine fra vinbaren, da jeg tænkte, at det måske ikke kunne være så dårligt som sidst? Og man er vel vinblogger? Men ak, det var fortsat ufattelig skrækkeligt, mens maden var godkendt, men også klart dårligere end sidst … men det vender jeg tilbage til i konklusionen på besøget.

Maden

Vi skulle – som konceptet tilskriver – igennem en appetizer med et glas Cava til og så en 3-retters menu med inspiration fra torvet & naturen omkring os. Bagefter bød man på kaffe og hertil lidt sødt samt avec … enten rom, cognac eller calvados.

Denne aften lød menuen:

  • Appetizer: Hyldeblomstsyltet makrel på luftig peberrodsmousse med pikant coulis på solmodne tomater & rød karry hertil broken gel & confit på rosa grape.
  • Forret: Variation af asparges & årstidens forskellige rejer i skøn symbiose med pocheret hønseæg, sart tilberedt filet af rødspætte & syrnet fløde med purløg, citron & silderogn.
  • Hovedret: Mør dansk kalv i egen skysauce med svampe, ærter, syltede sennepskorn & vårløg, hertil ”blødende” unghanesouffle med intens trøffelsirup, sprød kartoffel bonbon & løvstikkestøv.
  • Dessert: Rabarber fromage & drømmekage med sprød croustillant, jordbærsorbet, citroncreme & saltet karamel hertil råmarinerede rabarber, jordbærcoulis med rosen peber & brændt hvid chokolade.
  • Kaffe og sødt: Sort kaffe & the, ledsaget af konditorens moisty chokolade-mocca drøm & chefens velvalgte avec.

Lad os kigge nærmere på de forskellige retter.

Appetizer

Vi startede et glas Cava, men denne gang fandt jeg aldrig ud af, hvilket cavahus, som den mousserende vin var fra.

Appetizeren var en hyldeblomstsyltet makrel på luftig peberrodsmousse med pikant coulis på solmodne tomater & rød karry hertil broken gel & confit på rosa grape. Det lyder fint, men smagte mest som makrel i tomat, hvilket måske også var meningen, men jeg var ikke fan … slet ikke.

Forret

Forretten bestod af en variation af asparges & årstidens forskellige rejer i skøn symbiose med pocheret hønseæg, sart tilberedt filet af rødspætte & syrnet fløde med purløg, citron & silderogn.

I forhold til sidste gang, så var forretten lidt skuffende … lidt neutral og til den syrlige side. Jeg elsker dog fisk, så det kunne gå an. Jeg var også oppe at hente et lille glas af hver af de 3 hvidvine, som der var mulighed for i vinbaren … men dem må du læse om lige om lidt.

Hovedret

Hovedretten mindede på mange måder om hovedretten sidst, vi besøgte Det Glade Vanvid. Dengang var det også en tilsvarende lidt flødebollelignende soufflé … en kartoffelmousseline med blødende dariole, mens det denne gang var en blødende unghanesouffle med intens trøffelsirup.

Sidst var kødet slow-cooked kalvekam med tomatiseret skysauce, mens det nu var mør dansk kalv i egen skysauce. Så på den led, så var det noget, som lignede … men det var også klart aftenens bedste servicering.

De 3 rødvine fra vinbaren var ikke bare ringe … men ubeskrivelig ringe og man sad bare og ønskede, at man bare kunne købe en flaske, som havde et niveau, som kunne matche maden.

Dessert

Som slutningen på de 3 retter fik vi en dessert af rabarber fromage & drømmekage med sprød croustillant, jordbærsorbet, citroncreme & saltet karamel hertil råmarinerede rabarber, jordbærcoulis med rosen peber & brændt hvid chokolade.

Det var en sød dessert og endda for sød, selvom jeg bestemt selv har en virkelig sød tand. Det var dog som sidst godkendt og dessertvinen var også samme som sidst … blot en årgang yngre i form af en 2017 Sainte-Croix-du-Mont – også kaldt fattigmands sauterne – fra Château du Mont i Bordeaux.

Samlet set var maden okay … med det er som om, at det gælder om at rigtigt mange komponenter med i hver ret og det gør det samlede  smagsindtryk en smule forvirrende. Men selvom det stritter lidt i alle retninger, så smager det godt.

Vinene fra vinbaren

Fra den frie – ad libitum – vinbar kunne man vælge mellem 3 hvidvine, 3 rødvine og så den nævnte dessertvin. Her ser i en oversigt over vinene:

Mine smagsnoter har jeg selvfølgelig linket til ovenover, men det imponerede ingenlunde … tværtimod. Selvom jeg jo var advaret fra sidste besøg, så havde jeg nok lidt naivt håbet, at det denne gang var bedre … men det var det ikke. Vi snakker om noget af de allerbilligste vine, du kan opstøve … og nogle endda tappet i Danmark fra tanke fragtet til Danmark. En af vinene var således uden årgang og uden områdebetegnelse.

Da kokken også – under et af de hyppige besøg ved vores bord – spurgte, hvad jeg noterede, så fortalte jeg, at jeg var vinblogger, men på hans spørgsmål, om jeg nød vinene, så måtte jeg være ærlig og svare nej … og at jeg også var på vej op efter en øl. Med ærlighed kommer man jo længst, sagde min fromme mor altid.

Konklusion

Det Glade Vanvid laver rigtig god mad, selvom det denne onsdag måske ikke var helt så godt som sidst. De pænt ringe vine ødelægger dog totaloplevelsen, hvis du sætter pris på bare et anstændigt glas vin til din mad. Derfor skal du være ligeglad med vin eller bare ude på, at blive hamrende beruset … og hvem vil det sådan en onsdag aften?

De 3 timer til alle retterne på mandag-onsdage troede jeg var okay, men det blev alt for stressende. Der var simpelthen for lidt tid og for mange forstyrrelser til, at det blev rigtigt godt. Selvom jeg elsker god mad, så vil jeg fremover overveje rigtigt meget, om jeg gider besøge Det Glade Vanvid igen.

Skal jeg som sidst rate den samlede oplevelse på Det Glade Vanvid, så bliver det en vurdering på det jævne, hvor maden trækker op, min følelse af at være en del af en madfabrik trækker også ned og så er vinene bare så elendige.

Totaloplevelsen 4/7 

Maden 5/7 
Vinene 2/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger