Tag-arkiv: Languedoc

Languedoc-Roussillon er reelt 2 vinregioner, som i slutningen af 1980’erne blev en samlet administrativ region. Det er også en stor en af slagsen, da det samlet er Frankrig allerstørste vinregion med omkring 224.000 hektar vinmarker og over 1/3 del af Frankrigs samlede vinproduktion.

Det er også – som med dele af Provence – et af de ældste vinområder i Frankrig. Languedoc har tilhørt Frankrig siden det 13. århundrede, mens Roussillon området blev erhvervet fra Spanien i midten af det 17. århundrede. De første vinmarker i Languedoc blev plantet af de tidligere grækere langs kysten nær Narbonne i det 5. århundrede.

Der er samlet 21.373 vinavlere og knap 2.500 vinhuse, der producerer vine. Omkring 2/3-dele af vinene fra Languedoc-Roussillon er solgt i Frankrig og 1/3-del eksporteres.

Det er også det område, hvor der er flest økologiske vinavlere …. hele 21.910 hektar vinmarker med økologisk drift og det tal er bare stigende, da flere hele tiden er under konvertering til økologisk drift.

Selvom Languedoc-Roussillon betegnes som én vinregion, så er de to områder meget forskellige, hvorfor det giver mest mening – som her på Houlbergs Vinblog – at opdele dem i to.

Languedoc er en meget fransk region beliggende på kystsletterne, mens Roussillon området er langt mere bjergrig med markerne ved foden af Pyrenæerne og en meget større spansk og katalansk indflydelse på grund af områdets historie.

Her kigger vi alene på Languedoc, som ligger det lige ovenfor Roussillon og grænser op til Rhône. Appellationen Costières de Nîmes har fx tidligere tilhørt Languedoc, men er i dag en del af Rhône.

Languedoc er opdelt i et østlig og et vestligt område med følgende appellationer:

Østlige Languedoc
  • Berlou
  • Clairette de Bellegarde
  • Clairette de Languedoc
  • Coteaux du Languedoc
  • Coteaux du Languedoc Pic Saint Loup
  • Faugères
  • Muscat de Frontignan
  • Muscat de Lunel
  • Muscat de Mireval
  • Roquebrun
  • Saint-Chinian
Vestlige Languedoc
  • Muscat de Rivesaltes AOC
  • Cabardès
  • Côtes de Malepère
  • Corbières
  • Coteaux du Languedoc
  • Fitou
  • La Clape
  • Limoux AOC
  • Minervois
  • Minervois La Liviniere
  • Muscat de St-Jean-de-Minervois
  • Rivesaltes

Derudover laves der rigtigt meget Vin de Pays vine i området … her hedder det blot Vin de Pays d’Oc. Men generelt er Languedoc gået fra i 1970’erne primært at producere billige rødvine til i dag at være en af landets vinøse legepladser, hvor gamle, højtydende vinstokke rives op og erstattes af nye sorter, nytænkning og unge vinmagere, som ønsker højere kvalitet.

2021 Wine and Brands, Signature Chef Claus Holm Syrah Grenache IGP Pays d’Oc, Languedoc, Frankrig

2021 Wine and Brands, Signature Chef Claus Holm Syrah Grenache IGP Pays d’Oc, Languedoc, FrankrigDen røde Signature Chef Syrah Grenache IGP Pays d’Oc med Claus Holms navn på etiketten er mere maskulin end den søde og dygtige Dak Wichangoen … akkurat som in real life.

Vinen er mere nøjagtigt lavet på 70% Syrah og 30% Grenache … og som med forrige Dak Pinot Noir, så er vinen lavet efter macération carbonique metoden, hvor vinen gærer med hele drueklaser, som alle placeres i ståltanke. Efter endt gæring tilføres vinen yderligere kompleksitet ved lagring 12 måneder på egetræsfade.

Duftmæssigt er der nogle klare referencer til det nordlige Rhône … har noget trykpressesværte, blæk, tørret kød, bacon og sorte oliven, mørke og granitagtig noter, røg samt frugt af brombær, hindbær og ribs … dejlig kødfuld og virker støvet … ikke ringe.

Smagen er dog ikke helt Nordrhône … for den er ikke helt så præcis og skarp, men bliver mere blød, varm og fladere. Det smager mere af Languedoc og frugten er mere mushy mushy, karakterløs med kirsebær, blommer og skovbær med lidt neutrale tanniner og blødt bid. Det giver dermed smagsmæssigt en mere ordinær vin … men duften er sgu virkelig to die for, så samlet 89 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., men prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2021 Wine and Brands, Signature Chef Dak Wichangoen Pinot Noir IGP Pays d’Oc, Languedoc, Frankrig

2021 Wine and Brands, Signature Chef Dak Wichangoen Pinot Noir IGP Pays d’Oc, Languedoc, FrankrigFra Signature Chef Worldwine serien fra Wine and Brands smagte jeg forleden 3 hvide med både Dak Wichangoen, Claus Holm samt Paul Pairet på etiketterne … og nu smager jeg altså et tilsvarende sæt, men blot som rødvine … og første er denne 2021 Signature Chef Dak Wichangoen Pinot Noir IGP Pays d’Oc.

Vinen er 100% Pinot Noir fra marker i Languedoc-Roussilion og så er vinen lavet i rustfrie ståltanke efter macération carbonique metoden med gæring af de hele drueklaser, som alle placeres i tankene.

Metoden bygger på, at druerne gærer i et kuldioxidrigt miljø forud for knusning. Ved konventionel alkoholiske gæring knuses druerne for at befri saften og kød fra skindet, mens gæren så igangsætter omdannelse af sukker til ethanol.

Ved macération carbonique gærer det meste af saften, mens det stadig er inde i druen … selvom druer i bunden gæringskaret eller -tankene selvfølgelig ikke kan undgå at blive knust af tyngdekraften og reelt undergår konventionel gæring.

Efter endt gæring tilføres vinen yderligere kompleksitet ved lagring på egetræsfade … hvor lang tid fremgår dog ikke.

Det er – nok også som forventet – ingen elegantier, men virker lidt som en robust og rustik Pinot Noir, hvor frugten egentlig er lys nok, men solmoden med blæk, grafit, violer, smågærede noter … både kirsebær, blommer, små fadpræg af vanilje og nelliker.

I munden er det en meget blød vin … blød og rund, men samtidig med et varmt udtryk og en robust syre, der virker en smule maskulin, sød og bitter … frugten er tør med tranebær, blommer og nogle grønne krydderurter. 89 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., men prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2022 Wine and Brands, Signature Chef Paul Pairet Chardonnay Sauvignon Blanc, Languedoc, Frankrig

2022 Wine and Brands, Signature Chef Paul Pairet Chardonnay Sauvignon Blanc, Languedoc, FrankrigI serien med Signature Chef vine fra Wine and Brands med det danske islæt og ejerskab, så smager jeg endnu en vin og her har den franske 3-stjernede Michelin kok Paul Pairet fra Perpignan i Sydfrankrig lagt navn til.

Paul Pairet har godt nok base i Perpignan, men ejer også flere restauranter i Shanghai, er dommer i den franske udgave af det store tv-program Top Chef og han er endda også kåret som én af de 50 mest indflydelsesrige franskmænd i verden.

Hans køkken bliver ofte beskrevet som avantgarde, er både meget tankevækkende og raffineret og spiller på kontrasterende smage og hans verdensomspændende kulinariske erfaring har gjort det muligt for ham, at vinde mange priser og anerkendelser.

Denne vin er en Vin de France aka bordvin, som er lavet på 70% Chardonnay  og 30% Sauvignon Blanc fra vinmarker i Languedoc og ellers lavet på ren stål … så vidt jeg kan se, for der er ikke mange oplysninger om produktionen.

Duftmæssigt en lidt sødlig vin, der også har en smule Chardonnay fedme og fylde, fersken, umoden honningmelon, spidskommen samt andre søde krydderier, våde papkasser og syltede limefrugter.

I munden er der både sødme, tørre nødder, en del hvid peber og bitre elementer som lemon, grape, mens syren virker lidt vag, rund, venlig og bøjelig … med en lille frisk Sauvignon Blanc kant, der rykker vinen den anden vej. Det giver en omgængelig, blød og blid vin, men hele tiden med peberen siddende bagerst i munden. 89 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 159,95 kr., men kan fås til 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2022 Wine and Brands, Signature Chef Claus Holm Grenache Blanc IGP Pays d’Oc, Languedoc, Frankrig

2022 Wine and Brands, Signature Chef Claus Holm Grenache Blanc IGP Pays d’Oc, Languedoc, FrankrigJeg nappede da fluks endnu en Signature Chef fra Wine and Brands og det var såmænd denne 2022 Signature Chef Claus Holm Grenache Blanc IGP Pays d’Oc.

Vinen er fremstillet på 100 % Grenache Blanc, der kommer fra nogle af Klaus Rune Hansens vinmarker i Languedoc nær Narbonne.

Her bliver druerne plukket om natten for at bevare deres friskhed, hvorefter de nænsom presses i vineriet. Vinen gærer relativt køligt og gennemgår ikke malolaktisk
gæring for at give så frisk og autentisk en smagsoplevelse som muligt.

Duftmæssigt er vinen svagt parfumeret, har lidt nødder og ellers godt med æbler, æblemost, pærer, lemon og samlet med en lille og rar sødme, tørre papkasser og spidskommen. Den virker blid, blød og pleasende uden afstikkere af nogen art, så det er friseret, agtværdigt og samtidig en smule neutralt.

I munden er vinen ganske saltet … igen kommer der fersken, godt med lemon, noget tropisk frugt, som næsten er tørret, for frugten er kraftig, intens og koncentreret. Det giver masser af smag med kant af sandaltræ, søde krydderier og egentlig et lavt syreniveau, så Houlberg ender på 88 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., men kan fås til 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2022 Wine and Brands, Signature Chef Dak Wichangoen Chardonnay IGP Pays d’Oc, Languedoc, Frankrig

2022 Wine and Brands, Signature Chef Dak Wichangoen Chardonnay IGP Pays d’Oc, Languedoc, FrankrigFlere kendte kokke som fx Jamie Oliver og danske Claus Holm, Claus Meyer og Thomas Rode har lagt navn til gryder, pander og endda madvarer … og nu er tiden kommet til vin. Først smager jeg 2022 Signature Chef Dak Wichangoen Chardonnay IGP Pays d’Oc lavet af firmaet Wine and Brands.

Det er et fransk firma, som er grundlagt og drives af danske Klaus Rune Hansen, der både er foredragsholder, forfatter, kunstner og vinbonde. Han bor i Frankrig og har i mere end 20 år beskæftiget sig med kommunikation og personlig udvikling.

Han var i over 15 år ejer af et reklamebureau i Frankrig og det udviklede kreative reklameløsninger for kunder som Maison Castel, Groupe Boisset, le Palais des Festivals et des Congrès i Cannes, Grimaldi Forum og Société des Bain de Mer i Monaco, Vin de Provence og Inter Rhône.

Lige siden oprettelsen har bureauet arbejdet med uafhængige vinproducenter og store vingrupper om deres kommunikation og  strategi. I dag er han en glad vinmager og ejer af Wines and Brands, som laver vine fra Frankrig, hvor det har adgang til 350 hektar vinmarker.

I Wine and Brands laver Klaus så – sammen med franske Gérard Guiter, der tidligere har lavet vin på Domaine Cachiquet – en række forskellige vine i 9 forskellige serier … og 3 af dem er Signature vine under Signature Sommelier Fabrice Sommier, Signature Chef France og Signature Chef Wold-Wide.

Det er fra sidstnævnte, at denne Signature Chef Dak Wichangoen Chardonnay IGP Pays d’Oc kommer. Udover Dak har den danske kok Claus Holm lagt navn til nogle af vinene. Samlet har 13 kokke i både Frankrig og andre lande lagt navn til nogle af vinene.

Signature Chef Dak Wichangoen Chardonnay IGP Pays d’Oc 2002 er lavet på 100% Chardonnay fra vinmarker i den sydvestlige del af Frankrig nær Narbonne. Vinstokkene er 50 år gamle og kun de bedste druer finder vej til den færdige vin.

I vineriet er de først presset og så gæret på ståltanke ved kølig temperaturer ved 18 grader. Derefter er vinen blot lagret på de store ståltanke … men hvor land tid fremgår ikke.

Duftmæssigt er det tropisk sommer … ananas, papaya, melon, fersken, abrikos samt nogle pærer. Det virker meget saftigt, men har også lidt stearin, paraffin samt en anelse blomster og urter. Det er måske ikke kompleks, men bundet ganske fint sammen.

I munden er vinen også fyldig, men ikke så meget, som duften først indikerede. Der er grønne pærer, godt med lemon og syltet citron og masser af bid. Syren er robust, har nogle saltede elementer og sidder i munden i lang tid på en hårdfør måde. 88 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., men kan fås til 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2022 Domaines Paul Mas, Sauvignon Blanc, Languedoc, Frankrig

2022 Domaines Paul Mas, Sauvignon Blanc, Languedoc, FrankrigDet solrige sommervejr kaldte på mere hvidvin, hvilket så helt behændigt blev løst med et glas af denne 2022 Sauvignon Blanc fra Domaines Paul Mas.

Domaines Paul Mas er en af de store vinkoncerner i Languedoc-Roussillon området og drives i dag af Jean-Claude Mas, som er 4. generation af vinavlere, der går helt tilbage fra 1892.

Jean-Claude er bogstavelig talt vokset op med vin og har altid vidst, at han skulle arbejde med vin. Han er opvokset i den lille by Pézanas i Languedoc og startede egentlig sin karriere med en handelsuddannelse i England.

Senere vendte han dog tilbage til hjemlandet og blev vinmager i starten af 1990’erne. Efter endt uddannelse arbejdede Jean-Claude så hos producenter som Château Pape Clément og Château Talbot i Bordeaux.

Men midt i 1990’erne vendte Jean-Claude Mas tilbage til hans rødder aka familie i Languedoc, hvor han fik job som direktør i et stort, lokalt vinfirma, mens han sideløbende arbejdede på at lave de første vine fra familiens vingård.

De første vine kom på markedet i 1995 og blev solgt under navnet Domaines Paul Mas. Det var billigere vine, men blev en massiv succes. I dag ejer Domaines Paul Mas selv over 800 hektar vinmarker i Languedoc og har derudover langtidskontrakter på 1.500 hektar marker hos en række vinavlere i området.

Der ejes flere vingårde aka vinhuse, selvfølgelig Château Paul Mas, men derudover er det ejendommene Château Crès Ricards, Château de Martinolles, Château Teramas Astruc, Mas des Tannes, Domaine de la Ferrandière, Château Lauriga, Domaine du Silène, Château Jérémie og Château Villegly.

Derudover laves der vine under en række brands som Jean-Claude Mas,  Astélia, Claude Val, Côté Mas, La Forge Estate, Mas des Mas, Vinus og Arrogant Frog.

Denne Sauvignon Blanc er en Pays d’Oc … og det betyder jo landvin, altså et niveau over bordvin. Druerne kommer fra 16-26 år gamle vinstokke og er høstet med et udbytte på 60 hektoliter pr. hektar.

Efter høsten er druerne så afstilket og presset i 2 omgange … først med den fritløbende most og så med via den pneumatisk presse også i en mere presset most … og de to slags gæres separat. Det sker ved lave temperaturer med udvalgt gær i rustfrie ståltanke.

Pressevinen blandes derefter delvist med friløbsvin; cuvéen lagres derefter på bærmen i 2 måneder, inden den tappes på flaske. Vinen har 2,5 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt en herlig kombination af noget grøn ligusterhæk og tropisk frugt, pænt med sødme fornemmes sammen med ananas, hyldeblomst samt modne gule bananer … meget omgængeligt og venligt, men ikke megen pivfrisk Sauvignon Blanc karakter.

Sådan smager banditten også … flere omkring bordet var ret vilde med vinen, mens jeg nok er lidt mere forbeholden, men det skyldes, at den simpelthen mangler det friske Sauvignon Blanc bid. I stedet får du en venlig og rund vin, hvor frugten virker lidt kunstig, hvilket så til fulde opvejes af dens pleasende sind, tropiskagtige frugter samt lidt blomsterhonning. 86 point.

Vejledende udsalgspris er på 69,95 kr. og AMKA henviser til nærmeste forhandler på tlf. 86 41 96 00.

Vinanmeldelse 4/7 

2021 Calmel & Joseph, Le Sentier Pinot Noir, Languedoc, Frankrig

2021 Calmel & Joseph, Le Sentier Pinot Noir, Languedoc, FrankrigNår vi nu er ved Le Domaine serien hos negociantfirmaet Calmel & Joseph, så skal vi da lige smage endnu en af deres vine og det er en 2021 Le Sentier Pinot Noir.

Som med den forrige fra Le Domaine serien er vinen lavet med Pinot Noir druer fra husets egne marker beliggende nær deres vinhus tæt på Cascasonne.

Der består markerne primært af sandet kalksten, ler og er ligger i 250 meters højde, hvilket giver store udsving i temperatur … lige guf for Pinot Noir druen. Efter høst er druerne sorteret og afstilket før en gæring ved 22-25 grader over 20 dage,

Så er der sket malolaktisk gæring inden i betonkar inden lagringen over 6 måneder med 80% i cementtanke og 20%  i egetræsfade, hvorefter vinen et tappet på flaske.

Dejlig lys i glasset og sådan er duften også … lyserød og sød, hvor frugten er søde jordbær, søde kirsebær, rosenblade og det suppleres af kanel, vanilje, peber, nelliker og mælkechokolade.

Sådan smager vinen faktisk også … let, venlig med en lys frugt, der rummer noget sødme, hvilket gør den nem og omgængelig. Der er jordbær, søde kirsebær samt lidt ribs, vanilje, lidt nelliker, chokolade, en fin og let syre, mens tanninerne er bløde og blide. Der kommer en smule peber, men absolut intet, som forstyrrer og dermed skruet rigtigt godt sammen. 90 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2021 Calmel & Joseph, Le Penchant, Languedoc, Frankrig

2021 Calmel & Joseph, Le Penchant, Languedoc, FrankrigJeg har før påstået, at man får lækre vine for pengene hos negociantfirmaet Calmel & Joseph, der laver en lang række vine fra Languedoc og Roussillon, som nu fx denne 2021 Le Penchant hvidvin.

Calmel & Joseph er grundlagt i 1995 som et negociantfirma, som har specialiseret sig i at lave vine fra Languedoc-Roussillon og typisk på små vinerier rundt om i området. Laurent Calmel og Jerome Joseph har lavet aftaler med en lang række vinavlere rundt om i regionen og de arbejder sammen med disse vinavlere … også med produktion af vinene.

Selvom Domaine Calmel & Joseph er et negociantfirma, så ejer de også selv en gammel vingård, der kan spores tilbage til 1577 og oprindeligt tilhørte adelsmanden Jehan de Calmès.

Til ejendommen hører der 200 hektar jord, hvor 160 hektar er sammenhængende marker. Det er dog alene 20 hektar, som består af vinmarker, mens resten er olivenlunde, kornmarker og derudover dyrkes der også lavendler samt mandler på gården.

De to ihærdige vinmagere producerer supplerende en del vine fra forskellige steder i hele Languedoc-Roussillon regionen og vi kender her fra vinbloggen vine under serierne Amstramgram, Villa Blanche, Les Effervescents, Les Terroirs, Les Crus og Les Cuvées Rares.

Calmel & Joseph har således specialiseret sig i at lave vine fra Languedoc-Roussillon. Typisk er det på små vinerier og de har lavet aftaler med en lang række vinavlere rundt om i regionen og arbejder sammen med disse vinavlere … også med produktionen af vinene.

Denne 2021 Le Penchant er fra Domaine serien, der omfatter 6 forskellige vine. Den foregående indeholdt bl.a. Rousanne, men her er det 100% Rousanne, der kommer fra marker beliggende nær deres domaine, tæt på Cascasonne.

Druerne høstes tidligt om morgenen, så de stadig er kølige når de når vingården, hvor de afstikkes og presses helt uden udblødning. Herefter gærer vinen ved 16 grader i lukket tanke, for at bevare mest mulig friskhed og aroma. Efterfølgende har vinen lagret 12 måneder i cementtanke.

Dette er også en fyldig hvidvin, som endda virker en smule kødfuld med et herlig kalket udtryk. Der giver – trods en vis tyngde  – en let og elegant vin, der virker meget frugtrig og sødkrydret. Frugten er fersken, søde pærer, fennikel og ristede noter.

I munden er vinen også til den fyldige side, men det sker sammen med en syre, der også her virker lidt maskulin, idet der mest er lidt grillet citron og lemon, der giver lidt bid og bitterhed … har næsten en læskende saftig side med den landlige og rustikke syre, mens eftersmagen byder på lidt mynte, salt og kalket mineralitet, så dermed 89 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2021 Bruno Andreu, Elixir Blanc, Languedoc, Frankrig

2021 Bruno Andreu, Elixir Blanc, Languedoc, FrankrigJeg har næsten lige sat glasset ned, efter jeg smagte Bruno Andreus 2022 Elixir Rosé, men nu smager jeg atter en vin derfra, nemlig denne 2021 Elixir Blanc.

Bruno Andreu producerer 3 forskellige vine i Elixir serien og det er en rødvin, en rosévin og så denne hvide, der er på et mix af Viognier og Roussanne fra en række vinmarker beliggende i Languedoc.

Vinen har fadlagret 12 måneder i nye franske egetræsfade.

I næsen er vinen fyldig, har godt med fad og så ellers masser af tropisk humør med abrikos, mango, ananas og lidt tørrede abrikoser, mandarin, lakridskonfekt samt syltede citroner … det dufter sgu da meget godt.

Smagen er ligeledes fyldig … og krydret med denne maskuline og mørke syre med tørret abrikos, grillede citroner, syltet lemon samt noget eg og våde fade. Vinen har en pæn styrke, men er også præget af noget vanilje, spidskommen og alt kommer cremet og blødt med noter fra lidt peber, som bider fra sig og holder dig fast. 90 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 129,95 kr., mens prisen er115 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2020 LGI Wines, Le Carredon, Languedoc, Frankrig

2020 LGI Wines, Le Carredon, Languedoc, FrankrigVi skal atter et smut til det store vinfirma LGI Wines i Carcassonne og det er denne gang er det med en Pays d’Oc vin og det er denne 2020 Le Carredon.

LGI Wines skrev jeg om forleden, da jeg smagte en af deres mange vine og det var en 2021 Témoin du Temps. I det indlæg kan du læse mere om LGI Wines, som ikke selv ejer vinmarker, men blot laver og designer private label vine eller vine under andre navne.

Denne 2020 Le Carredon er lavet på ren Cabernet Sauvignon, som alene er gæret i rustfrie ståltanke.

Duftmæssigt er det en fyldig vin, hvor de sydfranske krydderier samtidig spiller med allerede fra start. Vinen har denne krydrede tørhed, har frugt af både hindbær, brombær, blåbær, solbær samt tobak, lakrids, nelliker, røg, mælkede noter og faktisk grøn peber.

Smagen er sgu bestemt dejlig … saftig, mørk, stærk med en diskret sødme, blåbær, solbærsaft, nelliker og noget tør jord med en lidt bondsk og rustik måde. 89 point.

Forhandles af Supervin, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7