Tag-arkiv: 2

Under middel. Det er altså en vin under gennemsnittet. Der er mærkbare mangler og vinen vil typisk være uharmonisk, forkert eller i ubalance. Parker vil typisk rate sådanne vine til 60-69 point.

2014 Rosedale Ridge, Shiraz-Merlot, South Australia, Australien

2014 Rosedale Ridge, Shiraz-Merlot, South Australia, AustralienI det houlbergske hjem skreg hustruen min på vin, og jeg fandt selvfølgelig hurtigt en vin fra en af hylderne … men vist fra en af de lavere hylder, for denne australske Rosedale Ridge Shiraz-Merlot er fra de store Taster Wine produktionshaller, hentet i store tanke fra Down Under og tappet på flaske i Danmark.

Det er vi stødt på her på bloggen tidligere. Med andre ord, så er det masseproduceret vin, som er lavet af druer fra forskellige bønder i Australien og specielt til det danske marked. Ingen producent står bag vinen, og i stedet står der med lille skrift bag på etiketten; CVRDK61098828 … hvilket referer til cvr.nr. på Taster Wine.

Der står ganske vist “Imported by Oskar Davidsen & Co” bag på etiketten, men Oskar Davidsen & Co. er en blot selvstændig division i den megastore Taster Wine koncern, og har specialiseret sig i at betjene hotel-, restaurations- og cateringsektoren.

Taster Wine har Nordeuropa’s mest moderne tapperi og tanklager, hvor der tappes vin og spiritus fra hele verden, både i flasker og i bag-in-boxes. Selskabet med det nævnte cvr.nr. har en tankkapacitet på mere end 3 millioner liter vin, og deres topmoderne tapperi består af 6 tappekolonner, som til sammen kan tappe mere end 20.000 liter vin i timen.

Så glem alt om et vinhus med navnet Rosedale Ridge … for det findes dermed ikke, så denne vin er formentlig fra adskillige vinbønder i flere områder af South Eastern Australia. Den er på Shiraz og Merlot, men fordelingen oplyser Taster Wine imidlertid ikke. Der er heller ikke andre oplysninger om, hvordan vinen er lavet. Vi springer derfor hovedkulds i smagsnoterne.

Virker i næsen en smule neutral … men der er vist lidt søde frugter, lidt fyldig frugtsødme og et snert af nogle krydderier. Det er til at leve med.

Imidlertid er smagen værre end duften. Det er sådan meget uharmonisk, kantet, skævt under en lidt fesen, flad og gumpetung frugtsødme. Der er frugt, men den virker ærlig talt lidt kunstig og usammenhængende. Svage pebernoter, men det virker som om, at der er godt med Merlot i vinen. Kan der være tilsat sukker?

Det er sgu ikke ret godt. Om den er pengene værd? Svært spørgsmål, da jeg ikke ved, hvad vinen koster. Men svaret vil med 99,9% chance være et rungende NEJ. Da vinen er beregnet for hotel-, restaurations- og cateringsektoren, så vil man formentlig primært støde på vinen til en restaurantpris på forventelig omkring et par hundrede dask. Det vil være synd for både maden og dig.

Rating 2/7 

2012 Cantina di Verona, Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2012 Cantina di Verona, Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienI det fedtede spor af italiensk brilliantine var næste pomade en Amarone della Valpolicella … og så var det spændende og afgørende spørgsmål, om det var én af de Amaroner, som vinkendere ofte rynker på næsen af og kalder supermarkeds-Amaroner … altså når de skal være virkelig grove.

Men denne Amarone della Valpolicella jo virkelig er hentet på én af hylderne i SuperBrugsen, så pr. definition er det jo en supermarkeds-Amarone. Men inden den kom på hylden, så er vinen hentet fra et af de store italienske vinhuse, nemlig Cantina di Verona.

Cantina di Verona kendes også som Cantina Valpantena Verona og er oprindeligt grundlagt som et kooperativ af flere vinavlere omkring Verona. Det er i 2003 fusioneret med Oleificio delle Colline Veronesi, et andet kooperativ, som primært producerer olivenolie.

Kooperativet ligger i den lille by Quinto nord for Verona og har over 250 medlemmer, som fra deres samlede vinmarker på 750 hektar leverer druer til fremstilling af de mange Valpoicella, Bardolina, Custoza, Lugana og Soave vine. Samlet laves der årligt 8 millioner flasker vin på kooperativet.

Cantina di Verona a.k.a. Cantina Valpantena Verona er også en del af den store internationale vinkoncern IW&SP, hvilket står for Italian Wine & Style Promotion. Det er et stort konsortium, som består af vinproducenter fra 4 af de vigtige vinregioner i Italien. Formålet med IW&SP fremvise og sælge vinene fra de respektive vinhuse.

I Piedmonte er det vinhusene Il Botolo og Colle Manora, i Veneto vinhusene Cantina di Verona, La Collina dei Ciliegi, Antiche Terre Venete, Fongaro Spumanti og Colli Vicentini, i Toscana er det Colline di Sopra og endelig i Umbrien vinhuset Castello delle Regine.

Nå, men videre til selve denne Amarone. Vi skulle egentlig smage søstervinen Pagus Bisano Amarone della Valpolicella, som også kommer fra samme vinhus, men den havde – efter min vurdering – prop, så derfor får I alene smagsnoterne fra denne Terre di Verona Amarone delle Valpolicella, selvom de smagsmæssigt faktisk også lå imponerende tæt på hinanden.

Vinen er lavet på druerne Corvina, Corvinone samt Rondinella, som alle er tørret i minimum 4 måneder, hvorved de taber 40% af deres vægt. Macerationen varer 20 dage, hvorefter vinen lagrer på eg og efterfølgende på flaske … men hvor lang tid skriver vinhuset intet om.

Første overraskelse kommer, da vinen hældes op i glasset … og afslører en meget lys og tynd, næsten transparent vin. WTF !!! Er dette virkelig Amarone? Og i næsen virker det hele også uden saft og kraft. I stedet er der lette blommer, lakrids, mentol og virker en smule støvet i udtrykket … and that is all! Tegner ærlig talt ikke særlig godt.

I munden er der bitterhed, lette blommer, figner og godt med tanniner samt en syrlig grøn undertone. Hvor er fylden, kraften og den påtrængende mørke frugt, som gode Amaroner normalt er proppet med? Jeg vil ikke kalde dette Amarone … alternativt må jeg ty til det ultimative skældsord, som meget passende kunne være supermarkeds-Amarone.

Forhandles i SuperBrugsen til 229 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 129 kr.

Rating 2/7  thumbthumb

2014 Adega de Borba, Adega de Borba Tinto, Alentejo, Portugal

2014 Adega de Borba, Adega de Borba Tinto, Alentejo, PortugalAdega Cooperativa de Borba CRL ligger i byen Borba i Alentejo regionen i Portugal og derfra kommer næste vin, som blot kaldes Adega de Borba Tinto … og det er en vin, som burde ha’ et mindreværdskompleks, for jeg har sjældent set mindre prop … både i omkreds og længde.

Rolig nu fyre, ingen grund til at moppe sådanne mindre udstyrede vine … så lad os i stedet kigge nærmere på dette vinkooperativ, som er grundlagt tilbage i 1955 af 13 driftige vinbønder.

Det var nu egentlig lidt af nød, på grund af økonomiske problemer, at vinbønderne slog pjalterne sammen, godt hjulpet af Junta Nacional do Vinho, en statslig organisation, som kontrollerede og rådgav omkring vinproduktion.

I dag er Adega Cooperativa de Borba et stort kooperativ, som omfatter ikke mindre end 300 medlemmer, som leverer druer fra deres samlede 2.000 hektar vinmarker i området. 70 % af høsten er røde druer som Amarela, Periquita, Tempranillo og Shiraz. Områdets geografi er nærmest perfekt til vinproduktion med dets varme somre og kolde, tørre vintre.

Uden denne statslige kontrol og hjælp havde der formentlig ikke have været nogen vinproduktion af betydning i området i dag. Hovederhvervet var dengang primært kornproduktion, og området var i folks bevidsthed kendt som hele Portugals kornkammer. Der skulle gå næsten 30 år, inden forbrugerne fik øjnene op for vin fra Alentejo. S

tore investeringer i produktionsfaciliteter og et massivt fokus på kvalitet har gjort Alentejo til det mest moderne vinområde i Portugal i dag og til en vigtig spiller på det globale vinmarked. Og det samme kan siges om Adega de Borba, som i dag råder over meget store produktionsfaciliteter fordelt på 2 vinerier, hvor det ene er på 12.000 kvadratmeter og det anden og nyere på hele 140.000 kvadratmeter.

Bare i 2011 har kooperativet investeret 12 millioner euro og det betyder også, at kapaciteten i dag er på 1.200 tons druer dagligt, vinifikation af 6.000 tons vin dagligt og med en mulighed for opbevaring af 350.000 hektoliter vin på tanke samt 7.000 paller med vin. Det er dermed blandt Portugals 10 største vinhuse og producerer årligt omkring 12 millioner flasker vin.

Vinene er fordelt på flere serier, nemlig serierne Galitos, Adega de Borba, Convento da Vila, Rótulo de Cortiça, Montes Claros og Senses. I hver serie laves der typisk 3-7 forskellige vine. Derudover laves der også lidt brandy og likør. Denne vin kommer selvfølgelig fra Adega de Borba og er lavet på druerne Trincadeira, Aragonez samt Alicante Bouschet.

Efter modtagelse i vinhuset bliver druerne straks mast og mosten kommer herefter i rustfri ståltanke for gæring ved kontrollerede temperaturer på omkring 25 grader i 6 til 10 dage. Derefter lagrer vinen videre på rustfrie ståltanke i 6-12 måneder inden vinen flaskes. Der laves årligt 2.000.000 flasker af denne vin.

Men smagsmæssigt kan vinen sgu godt finde mindreværdskomplekserne frem, for det er sgu langtfra stor vin. I næsen er der en sjov, træagtig note, mørke bær, let vanilje, spidskommen samt en skæv note, som efterlader dig med et støvet og skarpkrydret indtryk. Smagen er kantet og ubalanceret. Det er ganske vist lidt syre, men den holder ikke rigtig noget på plads, så i stedet bliver der lidt peber, grov frugt og lidt alkohol. Og så har den en lille prop.

Forhandles af Glud Vin, hvor prisen er 79 kr., hvilket virker alt for dyrt.

Rating 2/7  

2013 Domaines Astruc, dA Classique Merlot, Languedoc, Frankrig

2013 Domaines Astruc, dA Classique Merlot, Languedoc, FrankrigHovedretten stod på lidt svinemørbrad … en kende tør, mens vinen stak helt ud, men desværre i den forkerte retning. Vinen er en dA Classique Merlot fra vinhuset Domaines Astruc … eller Château Teramas Astruc, som det også kaldes.

Vi er i Languedoc, og vinhuset ejes af det store vinhus Les Domaines Paul Mas, som er et af de store foretagender i den sydfranske region. Det ligger i Pézenas i Hérault-dalen i Languedoc og er et rigtigt familieforetagende … omend i stort omfang.

Vinhuset er grundlagt i 1892 af Auguste Mas og består i dag af 7 forskellige ejendomme, nemlig Château Paul Mas, Château de Crès Ricards, Château de Martinolles, Domaine de la Ferrandière, Mas de Tannes, Domaine Silène des Peyrals samt Château Teramas Astruc.

Koncernen drives i dag af Paul Mas og sønnerne Michel og Jean Claude. Og samlet driver de over 600 hektar vinmarker rundt om i hele Languedoc. Derudover har de dyrkningsaftaler med vinbønder for yderligere 1.312 hektar vinmarker, og laver dermed millioner af flasker vin hvert år, både AOC Lanquedoc og Vin du Pays d’Oc.

Foretagendets varemærke/logo er den myteomspundne hejre “Vinus”, som siges at foretrække egnens udmærkede druer frem for flodens fisk.

Ejendommen Château Teramas Astruc ligger 23 kilometer vest for den befæstede middelalderby Carcassonne, men har fortrinsvis deres vinmarker omkring Limoux ved foden af Pyrenæerne, et område som ligger en smule højere og køligere.

Der ejes i alt 50 hektar, men alene 25 hektar er tilplantet med vinstokke som Chardonnay, Marsanne, Mauzac, Chenin Blanc, Sauvignon, Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Pinot Noir.

Inden vi springer til smagsnoterne igen et foto af maden:

Svinemørbrad Svinemørbrad med en kartoffelrøsti, rødbede og lakridsovertrukket “et eller andet”, så NEJ … det er ikke brændt på. Indrømmet … det ser sådan ud og synes også tidens tendens med lakrisering af megen mad nogle gange tager total overhånd. Lakrids hører ikke nødvendigvis hjemme i alle retter.

Nå, men lad os komme til selve vinen, som er en Vin de Pays d’Oc, altså en landvin fra Languedoc. Den er lavet på ren Merlot og 25 % af vinen skulle efter sigende være lagret på nyere fade i 7 måneder.

Men det er sgu – ærlig talt – ingen nydelse, og til ellers god mad bør den vinøse standard sættes en tand højere. Næsen er uhhhhhh helt skæv med noter af lidt eg, krydderier, eucalyptus og har ikke megen frugt, men udsender nærmest en lidt kemisk aroma. Smagen bliver lidt i samme boldgade. Det er ganske vist blødt, sødt med okay tørhed, men det smager bare slet ikke godt … virker lidt skævt krydret og uden balance. Så tager man hellere en øl.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender som – som forrige vin – heller ikke. I udlandet handles vinen til en pris mellem 36-42 kr.

Rating 2/7   thumbthumb

2011 Bernard Magrez, Paciencia, Toro, Spanien

I det spansk raid skulle vi selvfølgelig også omkring legendariske storkøbmand Bernard Magrez, som Vinspecialisten har tonsvis af vine fra. Og han er såmænd også i Spanien, hvor han producerer denne Tempranillo baserede vin Paciencia, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2005.

Dengang var jeg begejstret for vinen, men dette er ingenlunde tilfældet med denne 2011’er. Ja, faktisk var jeg sikker på, at den var dårlig, så de flinke folk hos Vinspecialisten hev hurtigt proppen af en ny. En anelse bedre, men helt godt er det faktisk ikke.

Og så er vinen her i årgang 2011 endda Sélectionné par Joël Robuchon, som der står på etiketten, altså udvalgt af Joël Robuchon. Og han er en verdenskendt fransk kok og restauratør. Joël ejer restauranter i Bangkok, Bordeaux, Hong Kong, Las Vegas, London, Macau, Monaco, Paris, Singapore, Taipei og Tokyo … og har samlet 25 Michelin stjerner. Det er også en verdensrekord.

Paciencia produceres i det spanske vinområde Toro, som er et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.

De franske vinbønder søgte lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog til de spanske vindistrikters udvikling. Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Druerne til Paciencia hentes fra husets 4,4 hektar store vinmark, hvor udbyttet – hvilket ikke er usædvanligt for distriktet – ligger helt nede på 20-30 hektoliter pr. hektar.  Dette skyldes den næringsfattige jord, hvis sammensætning af sand, sten og meget lidt ler, gør det svært at gemme vandet i det i forvejen meget tørre område. Derfor har man også en meget lav beplantningstæthed (1.000 stokke pr. hektar), hvor stokkene dagligt kæmper for overlevelse i sommerperioden.

Druerne afstilkes i hånden, inden de yderligere håndsorteres. Efter presning ligger mosten under temperaturkontrol med udvidet skindkontakt, inden den alkoholiske gæring sættes i gang. Denne foregår for 2/3 af vinens vedkommende på egetræsfade og for 1/3 vedkommende på rustfrie ståltanke. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, sammenstikkes vinen og lægges på nye franske egetræsfade, hvor den malolaktisk gæring finder sted, og vinen efterfølgende også lagrer.

Og 2011’eren her er markant anderledes end 2005’eren. Næsen er gammel og skæv, meget mulle … indelukket og indeholder slet ikke de noter, som jeg havde for 2005’eren. Smagen er dog bedre end duften, for den er egentlig okay blød. Der er lidt kastanjer, solbær og let syrlighed. Virker dog slet ikke i balance … så her står jeg sgu af. Så det bliver 2 til Toro.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 2/7 

2012 Villa Albius, Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Tirsdag bød på mere vin … familien på besøg, og jeg åbnede fluks et par flasker, heriblandt denne Nero d’Avola fra vinhuset Villa Albius, som ligger ved byen Acate i Ragusa provinsen. Og det er på Sicilien, endda den sydlige del af Sicilien, blot 3 kilometer fra det blå Middelhav.

Vinhuset er grundlagt i 2003, da Gruppo Mezzacorona købte 621 hektar jord ved Acate i Silicien inkl. et gammelt siciliansk hus. Huset stammer oprindeligt fra 1600-tallet og har tidligere tilhørt nogle fornemme familier som Biscari, Enriquez og Lanza Filingeri. I dag anvendes ejendommen også fortsat som sommerresidens for flere af de lokale familier.

Arkæologer havde i 1984 på dette sted fundet nogle ruiner fra et romersk hus, der havde tilhørt en gammel, kendt romersk familie … og denne familie hed Albius, så det blev også navnet på vinhuset.

Rettelig ejes Villa Albius af Nosio S.p.A., som er grundlagt i 1994, men Nosio ejes primært af Gruppo Mezzacorona. Og det firma er et større foretagendet … med en omsætning på over 1 mia. kr. Udover Albius ejer Nosio også en anden vingård på Sicilien, nemlig Feudo Arancio og samlet har disse to vingårde over 1.000 hektar vinmarker på Sicilien.

Mezzacorona Società Cooperativa Agricola har samlet over 2.600 hektar vinmarker over de meste af Italien og producerer vine under navne som Mezzacorona, Rotari, Tolloy, Castel Firmian, Feudo Arancio Stemmari, Nota (Grappa), Castello di Querceto, Nannetti og Righetti. Der produceres også æbler under navnet Valentina.

Villa Albius producerer på deres 621 hektar vinmarker druesorterne Nero d’Avola, Inzolia, Grillo, Frappato samt de internationale druesorter Chardonnay og Syrah.

Her har vi deres Nero d’Avola, lavet med 5 dages udblødning efterfulgt af gæring af mosten i 8 dage ved 25 grader. Herefter alene lagret 12 måneder i ståltank. Meget mere kan jeg vist ikke fortælle om vinen.

Duftmæssigt efterlader vinen et lidt støvet udtryk med røde bær, granatæbler … ellers lidt neutral. I munden lidt tynd, syrlig … let kirsebær og uharmonisk. Syrlig og bider dig lidt haserne. Hmmm, slet ikke min kop te … virker lidt tynd, skæv og ugæstfri.

Fået mit eksemplar i gave, men sælges ellers via mange blomsterhandlere … hmmm, pris der omkring 50-70 kr.

Rating 2/7  

2011 Bodega Cooperativa San Pedro Regalado, Canta Perdices, Ribero del Duero, Spanien

Efter Priorat vinen Clos Les Fites så havde vi lyst til mere spansk vin, da vi endelig var hjemme. Jeg fandt denne Canta Perdices fra Bodega Cooperativa San Pedro Regalado i vinkøleskabet, og fik hurtigt trukket proppen op … men lidt af en skuffelse, for vi er ikke engang tæt på forrige vin i kvalitetsniveau … nærmere lysår væk.

Jeg har tidligere i år smagt en vin fra samme hus, nemlig vinen Embocadero, som faktisk var en rigtig dejlig vin til fornuftige penge.

Bodega Cooperativa San Pedro Regalado ligger lidt nord for byen La Aguilera i Ribera del Duero. Der er – som navnet rigtigt indikerer – tale om et kooperativ, som er grundlagt i 1958 af de lokale vinbønder i La Aguilera. De forenede deres kræfter for at lave deres egne vine … frem for blot at sælge druerne bulk.

Og navnet San Pedro Regalado valgte de efter en lokal helgen, hvis jordiske rester hviler i helligdommen Santuario de la Aguilera la reina Isabel la Católica i byen. Og den gode San Pedro Regalado er også i dag skytshelgen for landets tyrefægtere … så er den vist sat på plads.

Kooperativet råder over 150 hektar vinmarker, men de ligger spredt på små parceller i og mellem de træbevoksede bakker i den nordlige del af Ribera del Duero. Mange af deres vinstokke med Tempranillo … eller Tinta del Pais, som de kalder druen lokalt … er mellem 70 og 100 år gamle.

Jorden i dette område er tør, veldrænet kalksten, sten og lerjord … og altså optimale betingelser for at udvikle små Tempranillo druer med stor koncentration.

Siden 1997 har Cesar Mate stået i spidsen for kooperativet. Efter endt uddannelse som ønolog har han været vinmager på San Pedro, og i dag er han også direktør for foretagendet. Efter overtagelse af direktørstolen har han investeret i en større renovering af vineriet, indkøb af moderne teknologi og investering i yderligere vinmarker. Det er også blevet belønnet med fine anmeldelser, bl.a. fik 2009 Embocadero’en 92 Parker point og faktisk har denne Canta Perdices, blot i årgang 2009, også fået 91 Parker point … hvilket jeg dog er noget overrasket over.

Der laves officielt 5 forskellige vine på Bodega Cooperativa San Pedro Regalado, en Embocadero Tinto Joven, en Embocadero Tinto Roble, en Embocadero Crianza, en Embocadero Rosado og en sød vin Llano de Elena. Denne her … Canta Perdices fremgår på samme måde som Embocadero … ikke af kooperativets hjemmeside. Canta Perdices er spansk for “en lille fugl synger”, og det fremgår også ganske illustrativt på vinens etikette, hvor der sidder 3 små fugle på nodelinjerne.

Nå, men vinen er lavet på ren Tempranillo … herudover ikke mange informationer omkring vinen.

I næsen er vinen ganske støvet og tør … det er mit første indtryk. Herefter følger en let syntetisk duft, som dog – hvis jeg skal være retfærdig – bliver bedre efter et stykke tid, hvor vinen er tilført mere luft …. nemlig med lidt mere frugt, blåbær, kirsebær og vanilje. I munden er vinen dog lidt genstridig … og nogle af duftindtrykkene går faktisk igen i smagen, fx det støvede, lidt tørre og skarpe … er en smule ubarmhjertig … slet ikke en vin for mig.

Købt hos Gourmondo i Tyskland, pris 6,90€ … eller ca.  51 kr., hvilket selvfølgelig også er i den billigere ende.

Rating 2/7    

N.V. Bodegas Monte La Reina, Valdecaz, Toro, Spanien

N.V. Bodegas Monte La Reina, Valdecaz, Toro, SpanienOmkring 5 km. vest for byen Toro – i vinregionen med samme navn – finder vi Bodegas Monte la Reina, og herfra kommer én af weekendens vine, nemlig denne Valdecaz Tempranillo … en N.V., altså Non Vintage – ingen årgang – og også en vin i den billigere ende af skalaen.

Bodegas Monte la Reina er grundlagt i 2004 og drives af Cortés familien med José Miguel Inaraja Cortés og Carolina Inaraja Cortés i spidsen, mens Sandra Inaraja Cortés tager sig af de besøgende vinturister.

Og de er godt rustet til at få besøgende, for Monte la Reina omfatter foruden vineriet også et slot fra den nittende århundrede tæt på Duero floden, restaurant og store terrasser til forskellige arrangementer. Der er også lounge med plads til 500 gæster.

Vingården primære mål at lave vine af en god kvalitet, og som i stil og karakter ville falde i de flestes smag. Det relativt nybyggede vineri er udstyret med det nyeste vinifikationsudstyr, som gør det muligt til fulde at styre alle de forskellige aspekter i vinificeringen.

Bodegas Monte La Reina har ikke mindre end 300 hektar vinmarker, hvis stenede og sandede jorde hovedsagligt er tilplantet med klassiske spanske druesorter som Tempranillo, Garnacha og Verdejo.

Denne Valdecaz er lavet med traditionel med gæring over 5-7 dage med efterfølgende lagring på ståltanke. Vinen har ikke set egefade … og det er en såkaldt “Table Vine”, dvs. bordvin og én af husets billigste vine.

Duftmæssigt lidt speciel … og ikke særligt indbydende. Det er nærmest som om, at der er kunstig frugtsyre, krydderier … sådan lidt Rhôneagtig, kaktus og tyggegummi. Smagen virker også lidt skæv eller kunstig … nærmest som saftevand med alkohol. Ikke særlig anbefalelsesværdig.

Tidligere været forhandlet af Vinspecialisten, hvor prisen vistnok var omkring 50 kr.

Vinanmeldelse 2/7  

2012 Weingut Dr. Nägler, Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

Jeg plejer at sige, at fredag er Spätburgunder dag … og i går var ingen undtagelse, da jeg havde fundet denne gutswein Pinot Noir fra Weingut Dr. Nägler frem. Jeg har tidligere smagt et par vine fra den gode Dr. Nägler, bl.a. hans 2011 Spätburgunder Rüdesheimer Drachenstein og en 2010 Rüdesheimer Burgweg Spätburgunder Trocken.

Dr. Nägler ligger i byen Rüdesheim am Rhein, som ligger smukt ved Rhinen, ca. 15 km. sydvest for Wiesbaden. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1826, hvor Friedrich Nägler allerede var registreret i “Rüdesheimer Stockbuch” som værende ejer af vinmarker omkring Rüdesheim. I dag i det 6. generation af Nägler familien, nemlig civilingeniøren Tilbert Nägler, som styrer vingården.

Nägler er egentligt primært en Riesling producent, og ud af hans samlede vinmarker på omkring 8 hektar er 90% da også tilplantet med Riesling, mens resten er Spätburgunder.

Tilbert Nägler har selv har studeret vinavl og ønologi i Geisenheim. Inden han overtog produktionen på familieejendommen arbejdede Tilbert også seks år på “Schloß Reinhartshausen” og fire år på “Schloß Westerhaus” i Ingelheim am Rhein.

Näglers bedste vinmarker er Rüdesheimer Berg Schloßberg, Rüdesheimer Berg Roseneck, Rüdesheimer Berg Rottland og Rüdesheimer Bischofsberg, alle rost i århundreder verden over for ideelle betingelser for Riesling druen. Stejle sydlige skråninger med skifer og kvarsit i jorden, perfekt varme og Rhinens lysreflekterende lys er medvirkende til, at Riesling druerne her modnes perfekt.

Udover produktionen af vin, så driver den foretagsomme Nägler familie også hotellet og vinrestauranten Zum Grünen Kranz. Familiens hotel stammer fra 1826 og udover restauranten rummer det 30 værelser. Herudover omfatter familieforretningen også udlejning af cykler samt den lille vinforretning/vinotek R. Näglers Weindepot.

Nå, men denne lille sag er Dr. Näglers gutswein … altså billigste Pinot Noir, og der kan ikke hentes mange oplysninger om vinen. Vi springer derfor i stedet ud i en beskrivelse og bedømmelse af vinen, som i næsen ikke giver en fin Pinot næse. Jeg har i stedet noteret mig lidt vingummibamser, let mentol, granatæbler, røg … virker lidt sød/syrlig og indelukket … lille “mulle” og kemisk. Smagen er desværre ikke meget bedre, syrlig, stram med kanel, spidskommen og generelt ikke særligt imødekommende. Pazzzzz. Dr. Nägler … das ist ein Ommer.

Købt i Tyskland for 8,30€ eller ca. 61 kr., så selvfølgelig skal man nok heller ikke forvente det store til den pris.

Vinanmeldelse 2/7   

2007 Domaine Rolet Pere & Fils, Arbois Blanc Expression du Terroir, Jura, Frankrig

2007 Domaine Rolet Pere & Fils, Arbois Blanc Expression du Terroir, Jura, FrankrigMed næste vin fra Domaine Rolet Pere & Fils røg vi til en lidt mere ukendt egn af Frankrig, nemlig Jura. Klimaet er koldt og barskt i Jura. Det kan minde om det i Bourgogne, og vi er da heller ikke mere end 50 km. Øst fra Baune.

Vinene der produceres i Jura minder ikke ret meget om noget der kan findes andre steder i Frankrig. Hvis man skal sige noget generelt, placerer de sig et sted mellem Bourgogne og vin fra Schweiz, dvs, der er ikke tale om overmodne og kraftige vine. De primære druesorter er Chardonnay, som i Jura kaldes for Melon d’Arbois, Savagnin, der der kaldes for Naturé, Pinot Noir, Poulsard samt Trousseau.

Domaine Rolet Pere & Fils er den anden største vingård i Jura, og det er et familieforetagende, som i dag drives af de fire Rolet-søskende hvis far, Désiré, skabte domainet i 1940’erne. I alt har familien omkring 58 hektar vinmarker og der produceres årligt omkring 350.000 flasker vin.

Bernard og Guy udfører møjsommeligt deres arbejde i vinmarken og i kælderen, mens Pierre og Eliane tager sig af distribution og øvrige salgsaktiviteter. På domænets marker vokser adskillige druesorter side om side; Chardonnay, der bliver brugt til fremstilling af lokale tørre hvidvine, Savagnin, der bliver brugt til fremstilling af Vin Jaune, Poulsard og Trousseau, der ikke anvendes andre steder i verden, og Pinot Noir, der kommer fra naboområdet Bourgogne.

Ekspression af Terroir kommer fra vinstokke, som er mere end 30 år gamle. Vinen lagrer ikke mindre end to et halvt år i små tønder, og er lavet på 75% Chardonnay og 25% Savagnin.

Duftmæssigt er det bestemt anderledes. Duften er meget oxyderet, lidt nøddeagtig med sødme eller en slags rådenskab. Gert nævnte armsved fra en yak-okse, og det kan måske også passe. Smagen er vandet og lidt sprittet. Der mangler balance og vinen er slet ikke mig.

Fås hos Otto Suenson til 153 kr.

Vinanmeldelse 2/7