2009 Fess Parker Winery, Parker Station Pinot Noir, Californien, USA

Torsdag bød på en vin, som jeg har nydt flere gange, nemlig Fess Parkers Parker Station Pinot Noir. Et rigtigt fornuftigt glas Pinot tïl fornuftige penge. Alle kender formentlig historien om Fess Parker, som jo 1950’erne havde en Hollywood rolle som David Crockett og for alle pengene købte en vingård i Santa Barbara. Vingården med også med i filmen Sideways … and so on.

Nå, men  Fess Parker er fra Texas, kan “over there” kan intet gøres i lille målestok, så antallet af hektarer er i dag vokset til 283 ha. Det giver da et par vinstokke at tilklippe. Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb. At man nærmer sig målet underbygges af følgende kommentar af Robert Parker: “Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.”

Forskellen mellem Parker Station-serien og de andre vine fra Fess Parker er, at mosten udelukkende vinificeres på rustfrie ståltanke, så vinen er drikkemoden allerede, når den aftappes. Og det er også, hvad denne vin er, en easygoing, letdrikkelig vin, som bare smager godt, Men lad os nu blive lidt mere nuanceret. Duften er klart pinot, lidt animalsk og med en del sødme, blommer. Smagen også tons af kirsebær, sødme, fylde – klart oversøisk i smagen. Sødmen nok også lidt for udpræget, men det elsker de amerikanere jo. Det er jo faktisk sådan, at flere europæiske vingårde laver en sødere version, hvis der skal eksporteres til USA! Jo, der er lidt marmelade og det er en lidt enkel vin. Mangler lidt syre til at give vinen rygrad.

Fås hos Vinspecialisten til 115 kr., og kan anbefales til prisen.

Rating 4/7  

2010 Seis Quintas Martue, Dois Vales DOC, Douro, Portugal

Dois Vales er en ny vin hos Vinspecialisten. Vinen er fra Portugal og lavet på de lokale druer, 25% Touriga Franca, 25% Touriga Nacional og 50% Tinta Roriz.

Vingården hedder Seis Quintas Martue og ligger i byen Torre de Moncorvo i det nordlige Portugal, ved krydset af Douro og Sabor floderne.

Vinmarkerne ligger i terrasser udgravet i bjergsiden med op til 400 meter i højdeforskel. Jorden i Douro indeholder “xisto” eller skifer, som giver et mineral udtryk i vinene og gør dem både anderledes og meget værdsat.

I øvrigt betyder Sies Quintas “seks torsdage”, og hvad meningen er med det, må stå hen i det uvisse.

I glasset en mørk fætter. Duften er speciel … mildest talt. Der er våd hund, nelliker, modne bær. Umiddelbart ikke min kop te … so to speak, selvom jeg bestemt holder af te.

Smagen også en smule til den sære side, selvom den vinder lidt ved flere smag flere gange. Der er meget tørhed i vinen, krydderier og en eftersmag af peber på bagtungen. Nej, det er ikke lige min smag. Tror jeg vil sige som Gary Vaynerchuk; PAZZZZZZ.

Jeg burde måske finde et system med karakter/ratings af vinene? Nå, det spekulerer jeg lige over.

Prisen på vinen er 60 kr. i Vinspecialisten.

Rating 1/7 

2009 Weingut Max Ferd. Richter, Estate Riesling, Mosel, Tyskland

Tirsdag bød bl.a. på denne riesling fra Mosel,  ikke langt fra byen Mülheim. Vinmager … odder Weingut, som man siger dernede, er Dr. Dirk Max Ferd. Richter, som er 9. generation i familievirksomheden, som har eksisteret siden 1680. Som for mange andre i området er Riesling “husets specialitet”. Ikke mindre end 92% af Max Ferd. Richters 15 ha vinmarker er beplantet med Riesling, og den årlige produktion ligger på ca. 11.500 kasser.

Vinen udsender dufte af fersken, abrikos og en smule af den klassiske petroleum, men også en hel del sødme. Smagen også masser af fersken og honning, men igen en meget stor sødme, og faktisk … efter min ydmyge smag … alt for meget sødme. Det smager godt, men vinen bliver pga. sødmen måske en anelse for kvalm, og da den jo er købt som en “trocken” vin og ikke en auslese eller andet, så er det en synd med den alt for søde smag. Jeg mangler lidt syre i vinen til at give et modspil. Øv.

Vinen fås hos Vinspecialisten, og koster 105 kr. Jeg ville vælge en anden riesling.

Rating 2,5/7 

Besøg på Restaurant Miro

Lørdag stod den på drengetur, og vi havde lagt arrangementet i Århus, hvor vi først besøgte vinbaren i Restaurant ET inden vi indtog Restaurant Miro.

Restaurant ET
Vinbaren ligger på Åboulevarden og har specialiseret sig i det franske køkken og i fransk vin. De har et imponerende vinkort, hvor specielt Bourgogne fylder godt. Priserne er umiddelbart til den pæne side, men inkluderer en fremragende service og lidt snack og små “hapsere”, hvormed det er lidt mere rimeligt. Vi blev guidet ned i restaurantens superhyggelig kælder, hvor  vi – omgivet af vin – fik en rigtig god oplevelse og start på aftenen. Udover at smage nogle fremragende vine, så blev vi flere gange i løbet af besøget overrasket med små appetizers i særklasse. Restauranten har da også tidligere fået gode anmeldelser og vi begyndte langsomt at ærge os over, at vi ikke også skulle indtage aftenens middag på stedet. Lige et link til Jyllandspostens anmeldelse af restauranten.

Vi smagte under besøget disse vine:

Restaurant Miro
Derefter stod der Miro på sedlen … et legendarisk sted, som jeg havde set frem til at besøge. Miro er Århus’ ældste gourmet restaurant, som har været ejet af Toni Leichtle siden 1990. Og det var et super valg. Smider også lige et link til Jyllandspostens anmeldelse af Miro.

 
For at komme i gang startede vi med et glas champagne fra det kendte champagnehus Deutz … ja, vi havde jo slet ikke fået noget at drikke. Hertil en lille appetizer, som bestod af 2 små hapsere, bl.a. en lille fisketerrine og lidt brissel. Fremragende. Samtidig hjemmebagt brød … også i særklasse.

Forretten var “Rejer 59 grader nord serveret med glaskål, kryddermayonaise, blå kartofler, radiser, krydderurtesalat og urteolie. Hertil fik vi en 2010 Los Navales, Verdejo fra Rueda i Spanien. En dejlig vin, som jeg tidligere har smagt, og et godt valg til de råmarinerede rejer.

Næste ret, Pigvar med glasserede gulerødder og trøffelskum. Måske den bedste af retterne denne aften, yammi. Hertil en 2008 Warwic Estate, Chardonnay fra Stellenbosch í Sydafrika, hvis fedme stod rigtigt godt til fisken.

3 ret blev stegt foie gras i selskab med unghane, lufttørret speck og forskellige løg samt kraftig hønseglace med madagaskarpeber. Desværre glemte jeg sgu at få et foto af denne ret, så det må I tænke jer til. Vinen hertil var et spændende vlag, nemlig en 2010 Coca I Fito, Jaspi Negre fra Montsant i Spanien. En meget rank, syrlig sag, som var et perfekt modspil til den fede foie gras. Sådan.

Derefter stod den på kalv, svinekæbe med asparges, blandet grønt, svampe og glace. Vinen var en 2007 Tenuta Castelbuono, Montefalco Rosso DOC fra Umbrien i Italien.

Vi sluttede af med et pænt udvalg af europæiske oste med syltede nødder og tørret frugt. Osten blev ledsaget af 1996 Burmester, Colheita Port.

Desserten måtte vi desværre springe over for at kunne nå toget, men en flot aften med fabelagtig mad og dejlige vine … og er det ikke det, som livet handler om?

1996 Burmester Colheita, Douro, Portugal

Aftenens sidste indslag blev en omgang ost … og hertil denne portvin fra Burmester. Her en Colheita årgang 1996, som har ligget på fad i minimum 7 år, for at blive tappet, klar til at drikke. Under lagringen koncentreres smagsnuancerne, yderligere kan en Colheita i modsætning til en Vintage Portvin holde sig efter åbning i en uges tid. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år.

Duften er tonsvis af valnødder, sødme, blommer og smagen lidt at samme skuffe, sødme, nødder, alder, rundhed.  Det smager ganske aldeles fremragende. Fint valg til ostene, og sådan en afslutning bliver man da kun i godt humør af. Kan bestemt anbefales.

Koster omkring 170 kr., og mener den kan fås forskellige steder.

Rating 4/7 

2007 Tenuta Castelbuono, Montefalco Rosso DOC, Umbrien, Italien

Næste røde vin var fra det billedskønne Umbrien, nemlig fra vingården Castelbuono, som har 50 ha marker fordeler over de to vinområder Montefalco og Bevagna. Castelbuono ejes af Lunelli-familien, som også er kendt for spumanteproduktion via Ferrari – Italiens dygtigste og største producent af mousserende vine indenfor den originale (og dyreste) fremstillingsteknik. Vingården Castelbuono er blandt Lunellis nyeste investeringer, og selv om det var den forrygende årgang 2001, der blev den første vinårgang, man tappede under egen etiket, er familien langt fra færdig med at investere i Castelbuono. Nyeste projekt på tegnebrættet er således et nyt vineri, som skal tegnes af den italienske skulptør, Arnaldo Pomodoro – et valg som vidner om virksomhedens store krav til det æstetiske udtryk.

Vinen er lavet på  70 % Sangiovese, 15 % Sagrantino, 8 % Cabernet Sauvignon og 7 % Merlot. Vinen har fået 12 måneders lagring på 225 liters egetræsfade. Duft er kompleks med kridt, kul, intense mørke bær og sort, våd nat. Smagen er cremet, suger spyttet fra munden, der er sødme fra Sangiovesen, men også meget mere. Mange fine lag i smagen. Det smager godt. Klart anbefalelsesværdigt.

Kan købes hos Vinspecialisten til 150 kr.

Rating 4,5/7 

2010 Coca I Fito, Jaspi Negre Montsant, Spanien

Første røde vin til maden blev en spansk en af slagsen. Vi er i Montsant i Catalonien, lidt sydvest fra Barcelona, og har her fat i en ung viril fyr. 2010 og med duft af grønne toner, anis, stilke, helt klart en meget ung vin med masser af syre. Smagsmæssigt også masser af tanniner. Vinen nærmest hænger i fortænderne, det er smag af bær, cola, kaffe, lidt krydderi (hvilket kan jeg ikke helt fange) og helt klart en meget ung vin, som dog passer fortræffeligt til den fede stegte foie gras, som Miro samtidig serverer. Et godt … og spændende valg, for det smager bare godt sammen. Druesammensætningen er 45 % Garnacha, 25 % Carignan, 15 % Cabernet Sauvignon og 5 % Syrah. Efter endt gæring lagres vinen 3 måneder på franske og amerikanske fade.

Der er tale om et lille vinhus Coca I Fito, som drives af brødrene Toni og Miguel Coca. De producerer ca. 75.000 flasker årligt og har vinmarker i to ”nye” og meget spændende områder: Montsant og Terra Alta. Huset blev grundlagt i 2006. Toni Coca havde gennem flere år arbejdet som konsulent for en række mindre vinbønder, og det betød at han vidste, hvor de bedste vinmarker fandtes. Målsætningen var fra starten at producere moderne og frugtrige vine og det er lykkedes! Denne her har fået 90 Parker point.

Kjær Sommerfeldt er importør, og vinen koster 99 kr. Kan klart anbefales.

Rating 4/7 

2008 Warwick Estate, Chardonnay, Stellenbosch, Sydafrika

Næste vin blev en chardonnay fra Warwick Estate. Vi er i Stellenbosch i Sydafrika og vinmager er Norma Ratcliff, som sammen med hendes mand købte vingården i 1964. Tidligere havde gården heddet De Goede Sukses (kan vel oversættes som “god succes”), men fik ændret navn til Warwick Estate i 1902 efter Boerkrigen, hvor en ældre oberst William Alexander Gordon fra Warwickshire Regiment i Sydafrika købte gården og ændrede navnet til minde om sit gamle regiment. I dag er Norma oppe i årene, så sønnen Mike er kommet med som medejer. Ratcliff familien er store profiler og meget involveret i alle aspekter af den sydafrikanske vinproduktion.

Denne chardonnay har lagret 10 måneder på fransk eg. Duftmæssigt er her fad, syrlig fedme, floral, honning … og en smule friskhed. Bestemt ikke en gumpetung chardonnay. Smagen er cremet, der er blomstereng, hyld, honning og også lidt syre. Smager dejligt her sammen med pigvaren.

Warwick Estate vinene forhandles via Jysk Vin eller Otto Suenson, men har ikke kunnet finde denne chardonnay, som jeg da ellers godt kunne anbefale.

Rating 4/7  

2010 Los Navales, Verdejo, Rueda, Spanien

Første vin til maden blev denne hvidvin fra Rueda i Spanien. En frisk fætter, som kommer fra et nyere vinhus, som hedder Vinedos de Nieva. Det blev grundlagt i 1989 og har investeret i “State of the art” vinifikationsudstyr, 50 ha nyplantede opbundne vinstokke og en parcel med 100 år gamle prephylloxera vinstokke på upodede rødder. En sjældenhed, som normalt kun hører de absolut bedste vinerier til, og hvoraf en lille andel af druerne blandes i basisvinen “Los Navales”.

Rueda-distriktet ligger som nabo til Toro, lige nordvest for Madrid i Castilla-León-regionen, der primært er kendt som rødvinsområde. Modsat de øvrige distrikter i regionen produceres der i Rueda primært hvidvin. Det meste vin fra Rueda laves på Verdejo-druen – områdets perle, der står bag den karakteristiske, aromatiske hvidvin, som af mange regnes for Spaniens bedste. Denne vin her er således også på 100% verdejo.

Vinen er lys, næsten gennemsigtig. Intens, frisk duft af passionsfrugt, hø og ananas. Smagen måske en anelse flad, men ellers er der citrus og fin eftersmag. En meget drikkevenlig vin, som bestemt også vil gøre sig en varm dag på terassen. Har før fået vinen til gourmet middag, det var vistnok på Restaurant Øer, og her henrykkede vinen også.

Forhandles hos Vinspecialisten/HJ Hansen til en pris på 75 kr., og den kan bestemt anbefales.

Rating 4/7 

2009 Domaine Jean-Louis Chave, Saint Joseph, Frankrig

Med tredie og sidste vin på ET røg vi igen tilbage til kongen af Hermitage, Jean-Louis Chave, her med en vin fra hans eget domaine, og fra området Saint Joseph, som jo er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône.

Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred. Der er i alt plantet 640 ha med vinstokke. Det bedste område er det, der ligger over for Tain l’Hermitage og strækker sig ca. 5 km i hver retning (nord/syd). Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser, og det er her, at Chave har sine marker.

Den første vin vi smagte, var fra Chaves selection-program, dvs. en negociant virksomhed, hvor druerne tilkøbes. Her er det fra hans egne marker. Chave siger selv om sit eget domaine, “at målet er at lave en stor vin.

Det samme gælder ikke for Selection. Her er målet at lave en typisk vin for appellationen”. Dette er således en markant større vin end négociant-udgaven og stammer fra familiens stærkt skiferholdige marker ud for Mauves. Det er 100% syrah.

Nok snak, lad os komme til vinen. Igen en mørk og tæt affære. Duften er stald, peber, bacon, lavendel, viol. Duften er flot. Smag med syre, fed frugt, grape, blomster, mineraler, rygrad, og en meget lang eftersmag. Det er flot, flot Rhône vin.

Fedt at få lov at smage denne vin, som er næsten umulig at skaffe, idet importøren Jysk Vin alene får små partier, som de alene sælger til udvalgte, større kunder.

En vin skal bestemt skal opleves. Super.

Rating 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger