Tag-arkiv: 3½

2011 Tiberini, Rosso di Montepulciano, Toscana, Italien

2011 Tiberini, Rosso di Montepulciano, Toscana, ItalienDen snart forgangne uge bød bl.a. på en stor toscansk smagning, et battle mellem Vino Nobile og Brunello, og den første vin fra denne aften var denne Rosso di Montepulciano fra vinhuset Azienda Agricola Tiberini, som netop holder til i byen Montepulciano.

Ja helt præcis holder Azienda Agricola Tiberini til et par kilometer nord for Montepulciano, nemlig på vingården Podere Le Caggiole, som Tiberinoi familien har drevet igennem 6 generationer.

Det var oprindelig Giuseppe Tiberini, som grundlagde vinhuset. Det er en rigtig bondefamilie, og alle generationerne har lært håndværket fra de ældre i familien. Dengang var herren i huset Capoccia, Capofamiglia  … eneherskende, en slags godfather, som man ikke sagde imod.

Den tradition ændrede  Gino “Capoccia” Tiberini i 1960, hvor han besluttede, at nu var tiden moden til, at de øvrige i familien kunne få medindflydelse.

I dag er det Ginos to børnebørn, Luca og Fabio Tiberini, som driver vingården, som samlet ejer 22 hektar jord på nogle af de bedst egnede skråninger for produktion af Vino Nobile. Vin- og olivenmarkerne udgør dog alene 16,5 hektar.

Luca og Fabri overtog driften fra deres far Marino Tiberini og laver sammen omkring 9 forskellige vine på gården, lidt Chianti, Rosso di Montepulciano og Vino Nobile. Lucas to børn Niccolo og Giada hjælper også til … så måske er den 7. generation på vingården allerede sikret.

Her har vi husets Rosso di Montepulciano, som er lavet på 90% Pugnolo Gentile og 10% Canaiolo Nero og Mammolo med 3 måneders lagring på franske Allierfade. Nu skal du ikke blive bange for, at der ikke er Sangiovese i sådan en Montepulciano vin. Prugnolo Gentile di Montepulciano er såmænd blot en lokal klon af Sangiovese druen … eller af Sangiovese Grosso for at være helt præcis.

Lavet i store 50 hektoliter ståltanke, maceration i 18-21 dage, og efter lagringen på eg, så lagrer vinen også 6 måneder på flaske, inden den frigives.

Den har i næsen en fin landlig duft … sådan lidt babybræk (på den gode måde), gamle får, stikkelsbær, ribs, kirsebær og et strejf af lidt krydderier. I munden meget rank, godt med syre, friskhed … faktisk stor surhed, og en smule kantet, selvom den egentlig er fin harmonisk i sin smagspallette.

Forhandles hos Toscavini, pris 69 kr.

Rating 3,5/7 

2012 Winegrowers of ARA, Herringbone Hills Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Vinen Herringbone Hills Pinot Noir har jeg smagt en del gange, seneste smagte og skrev jeg om 2010’eren her på bloggen. Nu har jeg smagt vinen igen i årgang 2012, men vinen er desværre ikke blevet bedre, nærmere tværtimod.

Winegrowers of Ara består af en gruppe vinproducenter, der i 2002 gik sammen for via fælles kræfter og kapital at opbygge et vineri, der kombinerede den nye viden og teknologi med de gamle dyrkningsprincipper.

Ara ligger i det berømte Marlborough-område i New Zealand, og huset har i dag 420 hektar vinmarker, men da man i alt råder over 1.600 hektar jord er der basis for fremtidig udvidelse.

Til at styre arbejdet i markerne og den efterfølgende produktionsproces har Ara hyret Dr. Damien Martin fra vinuniversitet i Bordeaux – en herre, der tidligere har skabt betydelige resultater i New Zealand.

Umiddelbart er klimaet mildt med lange solrige dage, men om aftenen sænker køligheden fra havet sig, hvilket er med til at give vinen en frisk syre og sprødhed. Jordbunden består af en blanding af grus og ler, hvilket giver en god dræning samtidig med, at den kan lagre overskydende vand til senere brug.

Herringbone Hills er en geologisk formation, der ligger lige op til Aras vinmarker. I midten af nogle bakker løb tidligere en flod, som nu har boret sig ned i jorden. Med bakkeformationer på tværs af flodlejet er opstået et nærmest sildebensagtigt mønster – og deraf navnet på denne vin.

Druerne gæres ud på rustfrie ståltanke. Efterfølgende forbliver vinen sammen med skallerne, mens temperaturen hæves til 32-36 grader. 30% af vinen lægges derefter på gamle franske egetræsfade, hvor den lagrer i seks måneder, inden den blandes med de resterende 70% af vinen, hvorefter den endelige blanding filtreres og tappes på flaske.

Der er en sødlig og landlig næse … hestestald, hvilket vi jo elsker, men ellers virker vinen mere grov … og knap så elegant. Vi er sådan mere ovre i kirsebær, mørke bær, krydderier og den lidt “fluffy” og “overdone” stil, som jeg skrev om sidst, er ikke blevet mindre. I munden er vinen nærmest lidt skarp, kantet og bitter med syrlige ribs, granatæbler … selvom den bevarer en vis lethed.

Jeg plejer at elske denne vin … det gør jeg ikke denne gang. Måske det bare er mig. Eller måske ikke.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 105 kr.

Rating 3,5/7  

2011 Weingut Kirch, Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

Ved ét af Mainflodens mange sving ligger den lille by Fahr, og netop dér finder man vinhuset Weingut Kirch, som står bag denne Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, som – ja, det indrømmer jeg modvilligt – jeg ikke gættede ved blindsmagningen ved sidste byggemøde.

Vinhuset drives af ægteparret Monika og Matthias Kirch, og begges familier har gennem mange år været vinbønder i området, som i øvrigt er præget af mange vinhuse med navnet Kirch.

Ægteskabet mellem Monika og Matthias blev samtidig en sammenlægning af de to vinhuse Weingut Franz Kirch i Fahr samt Weingut Gebhard Kram i Nordheim. Det nye vinhus kaldte de blot Weingut Kirch, men har fortsat deres marker omkring både Fahr, Volkach og Nordheim. Deres bedste marker er således Nordheimer Vögelein og Volkacher Ratsherr-Berg

Samlet driver Monika og Matthias Kirch det lille vinhus med de lokale sorter, hvilket er de hvide druer Silvaner, Müller-Thurgau, Bacchus, Riesling, Rieslaner, Weißer Burgunder, Grauer Burgunder, Traminer, Scheurebe og Kerner samt de røde druer Spätburgunder, Regent, Domina og Schwarzriesling.

Udover vinbruget udlejes også 3 ferielejligheder, som ganske fantasifuldt er kaldt ferienwohnung Riesling, Silvaner og Spätburgunder. Ikke overraskende Spätburgunder lejligheden den største og mest eksklusive!

Hos Weingut Kirch laver de en lang række vine samt lidt Edel-Destillate. Denne Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken hører til blandt serien Rotweine Superpremium Trocken, men der er nu ikke mange oplysninger om vinen. Det ser ikke ud til, at vinen har lagret på egetræsfade, men altså fremstillet på ståltanke.

Og det er heller ikke den sædvanlige Spätburgunder, som vi her har i glasset, hvor den først adskiller sig ved at være en tak mørkere end normalt. I næsen er her godt med vanilje , kanel (hvilket ellers antyder, at vinen har set egetræ), sødme og godt med fyldig frugt … lidt mørkere frugt. I munden meget stor frugtsødme, brombær, modne kirsebær … sødmen præger vinen, hvorved den mister elegance og lethed, og det gør vinen lidt en turnoff for mig.

Jesper havde købt vinen i Franken. På vingården koster den 8,70€ … eller omkring 65 kr.

Rating 3,5/7  

2014 Bernt Nielsen, La Petite Colline Leon Millot, Jylland, Danmark

Da den danske vinhøst anno 2015 ser ud til at mislykkes … så er der jo ekstra god grund til at hylde det danske vinår 2014, som endda overgik 2013 i både kvalitet og kvantitet. Og til ugens bestyrelsesmøde smagte vi netop en dansk vin fra årgang 2014 … nemlig Bernt Nielsens egen Leon-Millot.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen … blot i årgang 2013.

Bernt er den venligste mand, du kan finde, bestyrelsesmedlem i Randers Vinlaugh, ex-læge, ex-maratonløber, efterlønner, Bordeauxfil og herudover også vinbonde i beskedent omfang. I hele hans have på en lille bakke i Albæk udenfor Randers dyrker Bernt nemlig både Leon Millot, Rondo, Solaris og nogle af de andre “danske” druer.

Det er også hos Bernt, at jeg tidligere har været til Mouton Rothschild smagning. Bernt arbejder endda i øjeblikket på en bog om Mouton Rothschild, for – som Bernt siger – en sådan bog findes faktisk ikke i dag.

På den sirligt håndskrevne dogme-etikette står Bernt B. Nielsen, Leon-Millot og 2014. Bernt har aldrig lavet etiketter til vinene. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flaskerne indeholder.

Druen Leon-Millot er en Merlot hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace. Druen blev skabt i en periode, hvor vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Leon Millot blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Leon Millot er en interspecifik sort – med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: V. Riparia, V. Rupestris og V. Vinifera. I 1882 krydsede Millardet i Bordeaux de to amerikanske arter V. Riparia og V. Rupestris, og det kom der sorten Millardet et de Grasset 101-14 ud af. Kuhlmann krydsede Millardet et de Grasset med vinifera-sorten Goldrisling … og resultatet af dette arbejde blev Leon Millot.

Druen er i dag blandt de mest udbredte i Danmark, men ses også i andre kølige vinlande som østkysten af USA, Canada, England og Schweiz. Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Bernt lavede vinen på ren Leon-Millot første gang i 2013 … og dengang blev det til en samlet produktion på 5 flasker. Her i årgang 2014 er det blevet til hele 9 flasker. Den er laget på eg … eller rettere sagt med egespåner.

I næsen et lidt støvet udtryk, røde bær, en grøn note … sådan lidt urtet og med anis, lidt våd indelukket og en duft af jul? Smagsmæssigt godt med frugt, frisk og livlig syre, syrlige røde bolsjer og lidt bitterhed i eftersmagen. I forhold til danske vine i øvrigt, så er det fremragende arbejde fra den lille vinbonde fra Albæk. Vi har hjertet med og hoster op med 3,5 … en spids bedre end 2013’eren.

Eksklusiv vin, som ikke sælges ;o)

Vinanmeldelse 3,5/7 

2013 PrimeWine, Prohibition Zinfandel, Californien, USA

Designervin kan man vist kalde næste vin … eller i det mindste en international vin, da den er lavet af et svensk vinfirma med amerikanske druer og flasket i Tyskland. Vinen er denne Prohibition Zinfandel … Round & Tasty som den avis-inspirerede etikette kækt lokker med.

Bag vinen står det svenske firma Primewine. Det er det største vinimportfirma i Sverige og en del af PrimeWine Groups, som består af PrimeWine, Mondowine, BGS Wine Import og Multibev. Og de sælger alt indenfor alkoholiske drikke.

PrimeWine har siden 2002 arbejdet sammen med vinmagere over hele verden for at lave en serie af egne vine, som sælges sammen med nogle af de mere kendte vinhuse, som firmaet samtidig importerer. PrimeWine forhandler samlet over 600 vine, primært til det svenske marked.

Fra Californien laver PrimeWine 3 forskellige vine, nemlig hvidvinen SomeZin Chardonnay, som fås både på flaske og i Bag in Box samt de to røde Amazin’ Zinfandel og denne Prohibition Zinfandel, som ligeledes fås både på flaske og i Bag in Box.

Hvor druerne kommer fra – udover Californien – ja, det vides ikke. Hvordan den er produceret, ja, det vides heller ikke. På etiketten kan man dog læse, at den er flasket af D-RP 907 009 … og det siger jo ikke ret meget.

Jeres flittige vinblogger har dog undersøgt sagen, og så vist jeg kan finde ud af, så står D for Deutchland … altså Tyskland, og RP for Rhineland-Palatinate eller Rheinland-Pfalz, som vi bedst kender det under. Og lidt yderligere gravearbejde har afsløres, at det formentlig drejer sig om vinfirmaet Zimmermann-Graeff & Müller, til daglig blot forkortet til ZGM, som ligger i byen Zell i Mosel.

Med andre ord, en californisk Zinfandel, lavet af svenske vinimportfirma og flasket i Mosel. Det kan man da kalde internationalt samarbejde.

I glasset ganske mørk med nærmest lilla kanter. I næsen er det søde amarettakirsebær, marmelade … virkelig smæk på sødmen, lys chokolade, vanilje, tør jord, egetræ, røg … og alligevel et køligt element. Smagen er meget, meget sød. Det er ærlig talt også for meget til mine smagsløg. Det er søde, røde bær, solbær, overmodne kirsebær, blommer, lys chokolade. Virkelig en pleaser … men alt for sød for mig.

Forhandles af Smalle Vine, hvor prisen er 115 kr.

Rating 3,5/7 

2013 Domaine Du Séminaire, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige, Rhône, Frankrig

Fra klassisk italiensk til klassisk fransk … idet vi her har vinen Côtes du Rhône Village Valréas Prestige fra en lille vingård Domaine Du Séminaire, som ligger smukt blandt gamle egetræer og lavendelmarker i bakkerne ved landsbyen Valréas omkring 20-25 kilometer nord for Orange.

Vingården er grundlagt tilbage i 1928 af Louis Manet, som senere overdrog vingården til svigersønnen Pierre Pouizin i 1939. Næste generation Denis Pouizin overtog i 1975, men siden 2003 har det været 4. generation i form af Hervé Pouizin, som har forestået driften … og siden 2009 sammen med hustruen Mathilde Mure.

Parret ejer i alt 100 hektar jord, hvoraf de 40 hektar er vinmarker. De ældste marker er plantet for 70 år siden og indeholder Grenache, Syrah, Mourvedre, Carignan og Viognier. Siden 2012 har vinmarkerne været certificeret agriculture biologique, altså økologiske.

På Domaine Du Séminaire laver Hervé 6 forskellige vine, nemlig en hvid Cuvée Blanc Fleur de Viognier, roséen Cuvée Sourire samt de fire røde; Côtes du Rhône Tradition, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige Fût de Chên, Côtes du Rhône Village Valréas Les Séguine samt denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige.

Denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige kommer fra fra 50-70 år gamle vinstokke med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Vinmarken har en syd/sydøstlig eksponering og en jordbund, der er en blanding ler og limestone, hvilket holder perfekt på vandet – en egenskab, der er særdeles vigtig i den lange varme og tørre sommerperiode.

Vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah, og den vinificeres med så lidt indblanding som overhovedet muligt på store cementtanke. Traditionel med temperaturstyret alkoholisk og malolaktisk gæring samt 8-12 måneders efterfølgende lagring, men altså helt uden brug af eg. Alene lagring i cementtanke.

I glasset er vinen godt mørk og – som 2011’eren jeg sidst smagte fra huset – lidt uklar, men det kan vi jo godt lide. I næsen er der lidt mejeri og marcipan, hvilket lover rigtigt godt, modne solbær, brombær, kirsebær … næsten kandiserede, for vinen virker lidt sød. Derudover lidt krydderier, lavendel og mynte.

Smagen rummer tæt mørk frugt, dejlig blødhed, godt modent udtryk … hertil lidt frugtsten, tanniner og en smule bitterhed, som imidlertid ikke klæder vinen. Som med 2011’eren bliver det hele også lidt vandet og neutral, og vinen fiser ligesom hurtig ud og er væk. Og som sidst bliver dommen derfor – ganske okay Rhône vin … uden at dupere.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Rondo & Leon Millot, Jylland, Danmark

Og vi fortsætter i samme plovfuge … blot med vinbonden Simons Bonde Bordvin på Rondo & Leon Millot … et mere klassisk blend i Danmark, og umiddelbart også den bedste af de røde vine fra Hedegårdens Vinavl. Og det er tilsyneladende to druer, som klæder hinanden ganske pænt.

Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af professor Kraus i 1964. Han havde imidlertid ikke plads nok til at udvikle den nærmere, hvorfor han sendte nogle frø fra krydsningen til Geisenheim. Her blev den så videreudviklet af professor Helmut Becker og en af frøene blev til Rondo. Rondo er i dag den mest dyrkede rødvinsdrue herhjemme.

Og lige efter kommer Leon Millot, som også er en hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace ved at krydse Millardet et Grasset, som selv er en hybrid, med sorten Goldriesling. Det skete kort efter, at vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, hvorfor man herefter energisk søgte at fremavle mere robuste sorter. Sorten blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Og her har vi altså Rondo & Leon Millot i skøn forening, og lavet på fuldstændig samme vis som forrige vin, dvs. lagret 4 måneder på eg, og bør som søsteren åbnes og dekanteres 2 timer før nydelse.

I glasset fortsat en ganske mørk vin … men langt mere klassisk i duften. Det er lidt solbær, blåbær, lidt rustik, en smule kantet måske og en kende neutral i aromaen. Til gengæld er vinen langt mere blød og langt mere sammenhængende end forrige vin. Der er knap så meget syre … mindre syrlig, mere fylde sammen med fin fylde for en dansk vin … og en smule peber.

På vingården koster vinen 200 kr., hvilket er ganske okay for denne lille danske bandit.

Rating 3,5/7   

2011 Gérard Bertrand, Terroir Corbières, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Den store ex-rugby-spiller Gérard Bertrand – der efter faderens død overtog familiens vingård og nu har opbygget et større vin-imperium i det sydfranske – laver også vine i appellationen AOC Corbiéres i Languedoc, og til Selection smagning i sidste uge smagte vi denne Terroir Corbières.

Bertrand har jeg skrevet om en del gange på bloggen … faktisk 8 blogindlæg, bl.a. fordi vi tidligere har kørt et Gérard Bertrand tema på jobbet. Så vil I vide mere om Bertrand, så tjek lige de andre indlæg. Søg blot på Bertrand i søgefeltet.

I stedet så lad os kigge nærmere på denne Terroir Corbières, som et GSM blend, altså et klassisk blend på Grenache, Syrah og Mourvèdre. Hvordan fordelingen mellem de tre druesorter er, ja det fremgår faktisk ikke. Vinen kommer fra Bertrands Terrior serie, som omfatter 8 forskellige vine fra forskellige områder i det sydfranske.

Denne er en AOC Corbières, et ganske stort område i Languedoc, ja faktisk den største appellation i hele Languedoc-Roussillon, og leverer omkring 46% af den samlede produktionen i hele området.

Corbières dækker i dag næsten 14.000 hektar, hvorfor det er svært at sige noget generelt omkring jordbund og topografi. Bertrand henter dog sine druer fra marker, hvor jordbunden hovedsageligt består af en blanding af ler og kalksten med en stor andel af småsten og grus i det øverste jordlag.

Druerne til vinen er håndplukket og ellers er vinen lavet på rustfrie ståltanke med en malolaktisk gæring på mellem 10-18 dage, hvorefter vinen sammenstikkes og lagret på franske 225 liter barriques i 8 måneder, hvorefter vinen flaskes. Her lagrer den yderligere et par måneder inden frigivelse. Det skulle efter sigende være én af de få vine, som ikke er dyrker økologisk hos Bertrand.

I næsen stikker vinen lidt … man fornemmer lidt alkohol, peber, brombær, lidt ristede noter, lidt vanilje, krydderier samt noter af jern. I munden er vinen fyldig, har fået godt med sol, har noget rustik frugt, lidt jern og virker ellers lidt neutral. Eftersmagen efterlader lidt krydret smag, men er ellers ikke så lang.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 3,5/7   

2014 Bodegas Valentin Bianchi, Elsa Bianchi Torrontés, Mendoza, Argentina

Ugen bød også på en Selection smagning hos den lokale Vinspecialist, hvor første vin var denne Elsa Bianchi Torrontés fra det store og velkendte vinhus Bodegas Valentin Bianchi, som ligger lige uden for San Rafael i det solrige Mendoza i Argentina.

Bodegas Valentin Bianchi hører til blandt de ansete producenter i Argentina. Valentin Bianchis vine er utroligt populære – især i USA – og roses i høj grad af Robert Parker. Bodegaen er også et yndet turistmål, som hvert år besøges af ikke mindre end 100.000 turister !!!

Det er et hus, som hører til blandt én af Vinspecialisten/HJ Hansens storsællerter, bl.a. sælges der tonsvis af den prisbillige Elsa i forskellige afskygninger, og det er netop én af disse afskygninger, som vi her har fat i … endda i en spændende version på den lokale drue Torrontés, som jeg ikke er stødt på tidligere.

Torrontés kan vel kaldes Argentinas grønne nationaldrue, Druen stammer egentlig fra Galicia, regionen bag Santiago de Compostela i Spanien, og en smule gror også omkring Cordoba. Men i Argentina gror der omkring 16.000 hektar med druen, mest i provinsen la Rioja i den varme nordlige del af landet.

Det er en drue, som typisk er aromatisk og giver en frisk tør hvidvin, der bør nydes ung. Den kan i smag minde en smule om Gewurztraminer eller Muscat. Det gør denne Elsa Bianchi Torrontés nu ikke, men det vender jeg fluks tilbage til.

Selve vinhuset Bodegas Valentin Bianchi er grundlagt i 1928 af Don Valentin Bianchi, som havde en drøm om at eje en lille vingård og selv lave vin. Den lille vingård han købte kaldte han “El Chiche”.

I dag er det imidlertid blevet en større historie, for nu omfatter vingården mere end 700 hektar vinmarker og salg af vinene i hele verden. Det er 3. generation af Bianchi familien som driver vingården i dag, nemlig Raúl, Sylvia og Valentín Bianchi samt Ricardo Stradella, og de har indrettet et supermoderne vineri  i Mendoza.

Vinmager på gården er Francisco Martinez, der har været på Bodegas Bianchi i mere end 30 år, samt Facundo Pereira.

Denne Elsa Bianchi Torrontés er lavet på 100% Torrontés druer, som kommer fra vinmarken Finca Doña Elsa. Vinen er lavet på ren stål ved temperatur på 15° og en macerationsperiode på 2 uger, ingen lagring eller andre dikkedarer. Selvfølgelig filtreret inden flaskningen.

I glasset er vinen meget lys … næsten hvid. I næsen ganske frisk vin, der er lidt syre, fersken, grape, citrus samt en lidt gæret note. I munden frisk syre med lidt bitterhed, grape igen … måske også en smule vandet i udtrykket, og sammenligning med Gewurztraminer eller Muscat kan jeg slet ikke finde. Fin og let vin en sommerdag på terrassen.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 70 kr.

Rating 3,5/7   

2014 Weingut Willi Haag, Brauneberger Juffer Kabinett Riesling Feinherb, Mosel, Tyskland

Vi er vel nærmest inde i en stime af Moselvine. Og stimer er karakteriseret ved enkeltindividernes opretholdelse af ensartet indbyrdes afstand og synkroniseret bevægelsesretning og hastighed. What? Det skal jeg selvfølgelig nok forsøge.

Næste vin er i hvert fald fra Weingut Willi Haag, en halvsød en af slagsen, nemlig hans Brauneberger Juffer Kabinett Riesling Feinherb.

Weingut Willi Haag ligger – som Steinmetz – i byen Brauneberg i Mosel. Haag familien er kendt i Brauneberg og kan dateres tilbage til 1605. Oprindelig hed vinhuset Weingut Ferdinand Haag, men blev i starten af 1960’erne delt mellem de to brødre Willi og Fritz.

Fritz Haag er nok det mest berømte af de to vinhuse, og samtidig også det største med i alt 12,2 hektar vinmarker.

Weingut Willi Haag har alene 6 hektar stejle vinmarker i og omkring Brauneberg. Alle markerne – bl.a. de to berømte Brauneberger Juffer og  Juffer-Sonnenuhr – ligger med sydvendte skrænter og den legendariske skifer jordbund, som er velkendt fra Mosel.

Weingut Willi Haag har siden 1995 været drevet af Markus Haag med hjælp fra moderen Inga.

Og udover egne vine under navnet Willi Haag, ja så driver Markus også vinhuset Richard Friedrich-Bauer fra hjemmet i Brauneberg, og jeg har også tidligere en Schwartzriesling Trocken fra Weingut Richard Friedrich-Bauer.

Nå, men tilbage til denne Brauneberger Juffer Kabinett Riesling Feinherb, som i næsen byder på let petroleum … ganske fint for en ung 2014 Riesling. Ellers er duften sådan godt fyldig, intens med modne æbler, fersken, citrus, popkorn og våde sten. I munden er vinen fyldig og krydret, men med en ikke klædelig gæret syre, som jeg ikke bryder mig om. Vinen har sødme, men virker ikke specielt afbalanceret.

I Tyskland koster vinen 7,20€ … eller omkring 54 kr.

Rating 3,5/7