Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

1991 Vinhos C. Da Silva, Dalva Colheita Port, Douro, Portugal

1991 Vinhos C. Da Silva, Dalva Colheita Port, Douro, PortugalMed 1991 udgaven af Vinhos C. Da Silvas Dalva Colheita Port er alt fint og du får en Coiheita i smuk balance, da over 30 års udvikling på træfade har modnet vinen,

Det er fortsat et blend af Touriga Franca & Touriga Nacional fra egne marker omkring Vila Nova de Gaia.

Efter høsten er druerne afstilket, knust og vinificeret med en meget omhyggelig maceration med kontakt med skallerne for at udvinde den maksimale farve, tanniner og aromaer.

Derefter er gæringen sket i franske egetræskar ved en kontrolleret temperatur 27-29 grader indtil det ønskede sødmepunkt blev nået og så er der tilført brandy inden lagring på franske egetræsfade siden 1991 og portvinen er flasket i 2021 … altså efter 30 år.

I glasset er vinen lys, småtransparent med rødbrune nuancer og ellers smågrumset, mens duften også er moden. Alkoholen er mere luftig. let og afdæmpet end i 2000’eren, men andet ville også være underligt efter over 30 års lagring. Det er sød tobak, teaktræsolie, moden frugt af tørrede blommer og kirsebær, kvædemarmelade, nøddeolie, karamel, kaffelikør, kanel … søde og omfavnende lækkerier.

Smagsmæssigt er har portvinen måske nok ligget 30 år på egefade, men der er sgu fortsat spark i frugten og alkoholen. Frugten er ikke helt så oxideret som forventet, mens alkoholen her er langt bedre integreret. Det giver god balance mellem kraftfuldhed og elegance. Smagen er cremet og blød, næsten olieret med det lille kick med en smule varme, masser af ristede nødder, tørret frugt, karamel og tørret appelsinskal. 95 point.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 500 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Vinhos C. Da Silva, Dalva Colheita White Port, Douro, Portugal

2007 Vinhos C. Da Silva, Dalva Colheita White, Douro, PortugalJeg bliver bare mere og mere tosset med god portvin og specielt Colheita vinene har vundet mit hjerte, så derfor havde jeg dagen før juleaften smagt mig igennem 3 drønlækre Dalva Colheita portvine, der alle skulle serveres til risalamanden.

Den første var denne 2007 Dalva Colheita White fra Vinhos C. da Silva i Vila Nova de Gaia helt nede ved Douro floden.

Vinhos C. Da Silva er et helt traditionelt portvinhus, som oprindelig blev grundlagt i 1862 under navnet Corrêa Ribeiro e Filhos. Det fik sit nuværende navn efter 1933, hvor den unge Clemente da Silva kom fra Brasilien på udkig efter en forretning og endte med at opkøbe portvinshuset, der dengang var ejet af hans hustrus familie.

Portvinshuset havde ved Clementes overtagelse primært solgt deres portvine i landet, blandt til kongehuset i Portugal, men det sluttede i 1910, hvor monarkiet jo blev afskaffet i landet.

Da Silva genopbyggede firmaet fra bunden, bl.a. med opbygning af nye lagre samt en opstart af en eksport af portvinene, hvilket først var til Brasilien og det nordlige Amerika og senere til andre nye markeder som Europa samt Asien, hvilket skete med et helt nyt brand, som han kaldte Dalva.

I starten havde portvinshuset købt deres ulagrede vine hos andre producenter, men det ændrede Clemente da Silva i 1970’erne, hvor han på opkøbte vinmarker begyndte selv at dyrke egne druer og samtidig byggede et stort vineri. Allerede i 1978 kan vinhuset så præsentere sin første egen Vintage Port og i dag er Vinhos C. Da Silva og brandet Dalva højt respekteret.

I dag er portvinshuset dog ejet af Porto Cruz, der også er et portvinshus i Vila Nova de Gaia, men det er ejet af de større vin, øl og spirituskæde La Martiniquaise, der også ejer en lang, lang række brands.

Porto Cruz ejer udover Vinhos C. Da Silva også portvinshuset Ventozelo og samlet laver de over 11 millioner flasker portvin om året, så det er en motherfucker stor historie. La Martiniquaise har således også en omsætning på over 1 milliard euro årligt.

Men tilbage til denne 2007 Dalva Colheita White, der er lavet på et mix af de hvide druesorter Malvasia Fina, Viosinho og Rabigato. Normalt er en Colheita er betegnelsen for en udsøgt Tawny fra gode årgange og skal have ligget på fad i minimum 7 år inden tapning, men denne her har ligget på fad i minimum 10 år. Den har 117 gram restsukker pr. liter.

Sikke smuk farve … nærmest helt rav-farvet med lidt mahogni blandet i, mens duften starter med lidt alkohol, men på den fede måde suppleret med kandiseret mandarinskrald, nødder, en del marcipan og mandelessens, indkogt og tørret abrikos, karamel og kan allerede mærke, at jeg bliver helt svag i knæene.

Smagen er lige så god som udseendet … blød, sød med tørrede frugter, velintegreret alkohol, der giver sødmen fint modspil med en lækker oxidativ og nøddet nekltarfeeling. Det er en portvin, som varmer mig sjæl, legeme og humør … 95 point.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 350 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2019 Domaine Thomas Farge, Saint-Joseph Côte du Pouly, Rhône, Frankrig

2019 Domaine Thomas Farge, Saint-Joseph Côte du Pouly, Rhône, FrankrigEfter Thomas har overtaget driften af familieforetagende Domaine Guy Farge fra sin far, så er han begyndt at sælge vinene under eget navn og det gælder fx denne 2019 Saint-Joseph Côte du Pouly.

Vinhuset ligger i byen Saint Jean de Muzols 10-15 kilometer nord for Valence og Farge familien har været vinbønder i nu 4 generationer.

Huset blev , oprindelig grundlagt i 1920, hvor Henri Farge købte 12 hektar primært beliggende vinmarker af en tidligere general.

Indtil 2006 var det alene som leverandør til det lokale kooperativ La Cave Coopérative de Tain l’Hermitage, men i 2006 besluttede Guy Farge sig, efter at have afsluttet sine studier i ønologi, for at vinificere egne vin og sælge dem i eget navn.

Domænet ejer i dag omkring 22 hektar vinmarker, hvoraf en stor del ligger på stejle terrasser, som må passes manuelt og med brug af heste, som hjælper Thomas med at vende jorden i rækkerne, luge og lufte jorden. Markerne ligger spredt fra den sydligste del af Saint-Joseph og endnu længere sydpå til Cornas og Saint-Peray … de ældste vinstokke stammer endda helt tilbage fra 1904.

Denne Saint-Joseph Côte du Pouly er lavet med Syrah fra den sydvendt mikroparcel – parcel #73 på 1 hektar – på topmarken Côte du Pouly klods op af Jean-Louis Chaves berømte Bachasson parcel og er dermed også Farge familiens bedste parcel i Saint-Joseph.

Druerne er dyrket økologisk og håndhøstet med en et lavt udbytte. Efter høsten er har mosten så spontangæret på hele drueklaser med gæring og maceration op til 30 dage. Efter endt fermentering er vinen så lagret 12 måneder på 2-5 år gamle 400 liter tonneaux fade fra Allier.

Slam … det er et vinøst slag i solar plexus, blæksort, lamende og totalt under bæltestedet. Det er dermed både skridtbind, tørret bacon, violer, sorte oliven, garvet læder og multifarvet peber, en mørk og dunkel frugt af brombær, let solbær, balsamico, ristede kaffebønner og en kende parfumeret… og så alligevel med kølig og powerfuld kant, hvor støvet fra granitskærver næsten stopper dine næsebor.

I munden er det tæt, vild og nærmest som mørk og alligevel frisk frugteksplosion i din mund. Det er grøntsagsfond, en let sødme og med en lille lakridssødme, noget peber og grønne krydderuter, der samtidig bider og masserer din mundhule. De får følgeskab af nogle nærmest runde, markant og tætte tanniner, der også vil bidrage og ender med at give vinen stor cremethed med en kølig, mineralsk, vild og blodig koncentration. Vild vin. 95 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 449,95 kr., mens prisen er 279,95 kr, ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2019 Giodo, Alberelli di Giodo, Sicilien, Italien

2019 Giodo, Alberelli di Giodo, Sicilien, ItalienI sommers smagte jeg for første gang en 2016 Alberelli di Giodo fra den karismatiske og dygtige vinmager Carlo Ferrini, der jo i Toscana driver vinhuset Podere Giodo, men ved siden af også laver vine fra Sicilien. Nu er den gal igen, da jeg smager Alberelli di Giodo i en nyere årgang 2019.

Vinen kommer som sagt fra det lille sicilianske projekt og den er lavet på ren Nerello Mascalese, der stammer fra en enkeltmark på 1 hektar med 80-100 år gamle stokke, der er upodede og præ-phylloxera. Marken ligger på nordsiden af Etna i vulkansk sand i 950 meter højde.

Alberelli di Giodo er lavet med 7 dages alkoholgæring i rustfrie ståltanke og cementtanke … derefter 20 dages ekstra maceration og er så derefter lagret 12 måneder på 500 -700 liter egefade.

Duftmæssigt er der godt med kirsebær, sure, søde og modne kirsebær, kirsebærsten, blommer og ribs, blomster, rosenblade, violer, læder, sød tobak, jernbanesveller og tjære, rå champignon samt nogle grønne og urtede noter. Den virker også både tør og mineralsk med en vis landlighed.

I munden minder vinen utroligt meget om 2016’eren … godt med syrlig frugt, hvor der både er bitter grape, ribs, hindbær, umodne kirsebær og tranebær samt fint, let og legende udtryk. Dermed bliver det ingenlunde en fed vin, men er snarere slank, rank og direkte med denne balsamiske, mineralske og tjærefyldte side.

Tanninerne er igen vildt tørre, så det giver en fabelagtig spændstig og samtidig harmonisk vin med denne bitre og syrlige kant. Det er en vin, der kræver tålmodighed, tid og fordybelse. Tænker også, at den nok skulle have være gemt nogle år i kælderen. 95 point.

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 699,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 429,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2018 Voerzio Martini, Barolo Cerequio, Piemonte, Italien

2018 Voerzio Martini, Barolo Cerequio, Piemonte, ItalienJeg smagte forleden den imponerende smukke 2018 Barolo Monvigliero fra Voerzio Martini, men nu har jeg sgu fået søstervinen Barolo Cerequio i vinglasset og fortsat i årgang 2018.

Som med Barolo Monvigliero, så er dette første årgang af denne vin fra marken Cerequio. Det er en omkring 16 hektar stor og sydvendt vinmark lidt udenfor landsbyen La Morra, hvorfra så prominente navne som fx Roberto Voerzio og Angelo Gaja også producerer fabelagtige Barolo’er.

Marken – der er nabo til La Serra – er alment anerkendt for at være blandt de bedste marker i hele Barolo distriktet, men produktionen her er relativt beskeden i forhold til andre berømte cruer som fx Cannubi, så vinene er heller ikke så udbredte.

Cerequio er syd-øst-vendt og ligger lavere på La Morra-bjerget med en mere sandet jordbund. Det giver en lidt lettere vin, både i fylde og tanniner. Vorzio Martini producerer årligt 2.500 liter Barolo Cerequio … lige nok til at fylde et af deres store træfade.

Gæringen sker i rustfrie ståltanke over 14 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder på 500 liter tønder og så 6 måneder på et 2.500 liter stort egetræsfade … samt nok også lidt tid på flaske.

Mums … er første tanke, lidt kødfuld med grøntsags- eller oksefond,  små sorte bær og klart noget tobak, vanilje samt lakrids, men det er sgu meget yndefuldt, fint, sart, feminint med blomstrede noter. Der er tørrede blomster af roser, rosenvand, lys balsamicoeddike, mens frugten virker rund, tæt og moden en lettere frugtsødme. Frugten er sorte kirsebær og lidt bagte blommer, men alt er i symbiose og hvor bliver man glad oveni hatten.

Vinen har den samme bløde side af Barolo som søstervinen Monvigliero, hvor man føler, at vinen allerede nu er så drikkeklar, at jeg ikke får lyst til at gemme … men bare drikke. Der er fortsat klar og stringent frugt med mere stramtøjlet syre end Monvigliero med ribs. kirsebær, tranebær samt en grape bitterhed. Derudover viser vinen, som en ægte Barolo skal, virkelig sit tanningebis frem, så enhver lille tandlæge vil smile … der er tørstoffer for alle pengene og det er kun Barolo, der kan dette shit. Herligt.

Tag et glas og så vil du på Hamilton 17 depressionsskalaen aldrig slå ud med bare den mindste depression … så skulle det da lige være en lettere en af slagsen, når flasken er tom, men det er der jo råd for, hvis du ellers har sparet lidt sammen i banken. 95 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 745 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2019 Tenuta J. Hofstätter, Riserva Mazon Pinot Nero, Alto Adige, Italien

2019 Tenuta J. Hofstätter, Riserva Mazon Pinot Nero, Alto Adige, ItalienDen anden vin fra Tenuta J. Hofstätter blev denne Riserva Mazon Pinot Nero … en vin, som jeg også har smagt og skrevet om et par gange før i årgang 2010 og 2013, men dette er årgang 2019.

Riserva Mazon Pinot Nero er – som foregående – lavet på 75% afstilkede druer og 25% hele klaser, men alle fra marken Mazon. Vinen er lavet med maceration over 10 dage og efter fermentering lagrer vinen 12 måneder i små egetræsfade efterfulgt af yderligere 6 måneder på almindelige egetræsfade og så 12 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er vinen både mere koncentreret og langt mere nuanceret, har mere dybde … der er gran, stald, saftig frugt, jordbær, kirsebær, brombær, våde fade og mere meget dybere fadpræg med lakrids, lakridskonfekt, vanilje og let mentol.

Uha … så blød, cremet, saftigt og mundsmeltende, bløde frugt, blød syre, runde og medfølende tanniner samt nogle lakridsale elementer og hvor er det smukt. 95 point.

Forhandles af Espergærde Vinhandel, hvor en flaske koster 335 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2018 Rolland & Galarreta, Clos d’en Ferran, Priorat, Spanien

2018 Rolland & Galarreta, Clos d'en Ferran, Priorat, SpanienDen 3. Rolland & Galarreta vin var fra Priorat … en smuk og ret intens 2018 Clos d’en Ferran fra en mark med samme navn.

Vinen er lavet på 62% Carignan og 38% Grenache eller som man siger på spansk Cariñena samt Garnacha.

Druerne høstes fra et helt særligt og oldgammelt terroir på den omkring 6 hektar store Clos d’en Ferran vinmark i 500-600 meters højde og har en skifer- og jernholdig jordbund rig på kvarts og andre mineraler, der farver jorden rød og bidrager til et unikt mineralsk udtryk i vinene.

Vinstokkene blev plantet tilbage i 2007 og er efter høsten selekteret af flere omgange, så kun de bedste druer finder vej til vinen. Gæring og macerationen sker over 20 dage for at udtrække smag og farve på skånsom vis. Herefter er vinen lagret 15 måneder på nye, franske
egetræsfade. Der er lavet 15.500 flasker af vinen og denne har nummer 12.385.

Det dufter sgu nærmest af skæve, skarpe og tørre granitskæver, tørrede rosenblade, violer, røget kød, røg, engelsk lakrids, brombær. sorte kirsebær, svesker og blommegrød. Derudover har vinen en fin lille afdæmpet og delikat fadnote, som lige fornemmes med kanel, chokolade og lakridskonfekt.

Det smager vildt godt … kraft, saft og power, har stor dybde, men alligevel en rigtig frisk smag, som virker helt eliksiragtig, ren og ret frugtrig med masser af kirsebær, brombær og hindbær. Tanninerne er saftige og flæskede.  Hold op for en lækker vin, så 95 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 499,95 kr., mens prisen er 249,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  

2016 Bodegas Nabal, Nabal Reserva de la Familia, Ribera del Duero, Spanien

2016 Bodegas Nabal, Nabal Reserva de la Familia, Ribera del DueroEftermiddagens vinder og dermed bedste vin blev – både hos mig og mit lille smagepanel – denne en 2016 Nabal Reserva de la Familia fra Bodegas Nabal.

Vinhuset ligger lidt syd for den lille landsby Gumiel de Izán omkring 100 kilometer syd for Burgos. Nabal er et nyt projekt fra Navarro Balbás familien.

De ville prøve noget nyt efter en mere end 20 årig karriere som producenter i Ribera del Duero og oprindelige initiativtagere til oprettelsen af appellationen DO Arlanza.

Projeket er startet i 2014 af de 3 brødre Óscar, Andrés og Daniel Navarro Balbás og de navngav projektet efter de første bogstaver i deres efternavne Na-Bal. De byggede et nyt, topmoderne vineri ved Gumiel de Izán og købte 35 hektar vinmarker, hvor de har sorterne Tempranillo, Garnacha, Merlot  og Albillo … men derudover så opkøber de også druer fra lokale vinavlere.

Vi smager deres Nabal Reserva de la Familia, der er lavet på ren Tempranillo fra omkring 70 år gamle vinstokke på marker, der ligger i omkring 880 meters højde. Druerne høstes med håndkraft, sorteres og afstilkes inden gæringen, der sker efter 7 dages koldmaceration ved omkring 7 grader.

Gæringen sker derefter spontant alene med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke over 15 dage ved 28 grader med daglig overpumpning. Efter endt fermentering sker der malolaktisk gæring inden lagring 20 måneder på nye medium brændte franske egefade fra Vosges og Allier-skovene.

Det er en vin, som jeg faktisk har smagt før … blot i årgang 2015, men her er det altså en 2016’ner.

Men igen har vinen en rigtigt lækker duft … landlig, animalsk og virkelig mørk og intens med masser af fadpræg. Så allerførst får du både ristede og våde fade, cedertræ, toast, vanilje, kanel, Starbucks Cappuccino, sød tobak samt mørk og moden frugt, brombær, figner,  blommer og mørke kirsebær samt lidt tør jord.

I munden smelter vinen næsten … så blødt er det, hvilket suppleres med ristede noter, tæt og tør smag, hvor du næsten også smager lidt fra træet med noget toast og røg. Det er brombær og hindbær, men er tæskeblødt og cremet. Man fornemmer lige svagt alkoholen, mens tanninerne sparker og hjælper med at udtørre munden. Det bliver dog aldrig for tungt, for vinen har en vis rygrad og tilpas syre, så Houlberg endte på 95 point.

Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2012 Charles Fox Cap Classique Estate, Cipher, Western Cape, Sydafrika

Det sydafrikanske vinhus Charles Fox Cap Classique Estate kalder deres top, top prestigevin for Cipher, som jeg nu smager i en årgang 2012.

Som jeg fortalte, sidst jeg smagte vinen i årgang 2013, så refererer Cipher vel nærmest en kryptografisk algoritme, som man bruger, når en besked skal omsættes til en hemmelig, krypteret besked.

Men her er det dog ikke hemmeligt, at Cipher er lavet på 50% Pinot Noir samt 50% Chardonnay, vinificeret helt traditionelt og så lagret med andengæring sur lie i mindst 4 år inden degorgering. Der er lavet 4.000 flasker af vinen.

Som med 2013’eren er duften gæret, let oxyderet, her godt med brødkrummer, ubagt franskbrød, overmodne æbler, pærer, fersken samt hvide blomster. Det er let, flyvsk, landligt, animalsk, bondsk på de fine, polerede og bonede gulve, balletdans, englehop og så fint, sart og elegant.

Boblerne har god balance ….blide uden at blive for neutrale, men fine, rene og i rette dosis. Der er lemon, grønne og syltede æbler, en let sødme og alligevel meget frisk med stor finesse. Derudover er der lidt kalk, granit og stenet mineralitet, men det frugtrige kommer oss’ bare tydeligt frem med stor vedholdenhed og vinen slutter med et muntert grapebid i eftersmagen. 95 point.

Forhandles af Winelovers, hvor en flaske koster 495 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2012 Radio-Coteau, Dierke Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USA

Fra Peters kælderkort på Bistroteket valgte vi denne lækre 2012 Dierke Sonoma Coast Pinot Noir fra Radio-Coteau Vineyards og det skulle vise sig som en god idé.

Vinhuset Radio-Coteau ligger i byen Sebastopol vel omkring 5 kilometer øst for Santa Rosa i Californien. Husets vinmarker ligger yderligere 5 kilometer længere mod øst, nemlig lige ovenfor byen Occidental, omkring 50 kilometer nord for San Francisco.

Radio-Coteau er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt i 2002 af Eric Sussman, som oprindelig stammer fra New York. Han er uddannet som landmand ved Cornell University i Ithaca, men altid har haft en interesse for vin.

Efter endt uddannelse flyttede Eric til Yakima, Washington State, hvor han endte med at blive vinmager på en lille garage producent Staton Hills, som i øvrigt nu hedder Sagelands Vineyard Winery.

Han indså dog hurtigt, at han havde brug for at tilbringe noget tid i Frankrig, så han kunne fordybe sig i nogle af gammeldags teknikker for vinproduktion. Hvad er så mere oplagt end at starte i Bordeaux og Bourgogne? Det blev til et længere ophold på lidt over to år.

I løbet af årene i Frankrig arbejdede Eric Sussman på Château Baron Phillipe de Rothschild i Paulliac og i Bourgogne hos Comte Armand i Pommard sdamt Jacques Prieur i Meursault. Det var i øvrigt fra vinmageren Pascal Marchand hos Comte Armand, at Eric første gang hørte om biodynamiske principper.

Efter endt ophold i Frankrig gik turen retur til USA, hvor inden grundlæggelsen af Radio-Coteau i 2002 arbejdede hos Bonny Doon og Dehlinger, hos sidste endda som vinmager gennem en længere periode.

Da Eric Sussman grundlagde Radio-Coteau var det uden vingård eller egne marker. I stedet lavede han en langtidskontakt om leje og pleje af en familieejet mark Terra Neuma, hvor vinstokkene blev dyrket både økologisk og biodynamisk.

Og med lidt hjælp fra vennerne Bill and Joan Smith, der er tidligere ejere af La Jota og nuværende ejere af W.H. Smith Wines, så fik han produktionen i gang.

Og Eric sigtede mod mindst mulig indblanding i selve dyrkningen og produktionen. Han bruger udelukkende økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder, forsøger at lægge sig tæt på naturvinsbegrebet med mindst muligt brug af sulfit, brug af naturgæring og ingen klaring eller filtrering ved flaskningen.

Okay helt naturvin bliver det altså ikke, men han jagter en kølig og elegant stil. Og det ser ud til at være lykkedes. Hurtigt opnåede vinene fra Radio-Coteau høje anmeldelser og blev hurtigt udsolgt. Antonio Galloni – Robert Parkers arvtager på The Wine Advocate – har bl.a. kaldt Radio-Coteaus vine nogle af de mest uimodståelige vine i Californien. Og det er jo ganske store ord.

Ét af højdepunkterne for Eric Sussman var et telefonopkald fra selveste Angelo Gaja, som fortalte, at han beundrede Sussmans vine og gerne ville importere nogle af dem til Italien. I dag er alle Radio-Coteau vinene ganske hypede og vel nærmest kult … og udsolgte bliver de fortsat hurtigt.

Navnet Radio-Coteau, skal vi da også lige omkring. Det betyder direkte oversat for “radio-bjerg”, men det giver jo ikke umiddelbart mening. Radio-Coteau er et begreb, som stammer fra den nordlige del af Rhône, om at bjerget (med vinstokkene) taler til vinavlerne, når de skal producere vinene.

I 2012 købte Erik Sussman så endelig egen vingård med tilhørende vinmarker, bl.a. over 80 år gamle Zinfandel vinstokke samt marker med Syrah. Derudover har Eric også tilplantet 4,5 hektar med Pinot Noir. Det er generelt marker med stor biodiversitet, frugttræer og et mindre kvæghold, som græsser omkring ejendommen.

Denne 2012 Dierke Sonoma Coast Pinot Noir er lavet med Pinot Noir druer fra den økologisk certificerede vinmark Dierke, der ligger på en bjergskråning lige ved Bodega Highway i et mangfoldigt habitat af frugttræer og køkkenhaver.

Stokkene blev plantet i 2006 … klonerne Mt. Eden og clone 828 … alle druerne blev afstilket inden vinificering og derefter er vinen så lagret 16 måneder på franske fade, heraf35% nye fade.

I næsen er det er dejlig moden frugt tilsat lidt blækagtige noter. Der er blommer, boysenbær, jordbær, kirsebær, grøntsagsfond, vild skov, tørt træ, kakaopulver, mælkechokolade … virker meget moden samt voksen. Der er nogle våde fade, lakridskonfekt, vanilje og er samlet set lidt kødfuld i aromaerne.

Og sådan smager vinen faktisk også … voksen og følsomt … næsten zen og hvor er det godt. Smagen er blød frugt, kirsebær, brombær og jordbær, saftig og samtidig elegant på en smooth, crenmet og moden facon, har runde og bløde tanniner, dybde, god struktur … sidder lige i skabet. 95 point.

Tidligere forhandlet af Husted Vine, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6/7