Tag-arkiv: Veneto

2012 Cantina Valpolicella Negrar, Montigoli Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2012 Cantina Valpolicella Negrar, Montigoli Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienDen første Amarone  … Montigoli Amarone della Valpolicella Classico er produceret af kooperativet C.V.N. aka Cantina Valpolicella Negrar, som – meget passende – netop ligger i Negrar.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1933 af 6 vinbønder i byen Arbizzano di Negrar … nemlig af Gaetano Dall’Ora, Carlo Vecchi, Giovanni Battista Rizzardi, Marco Marchi, Pier Alvise Serego Alighieri og Silvio Graziani. I dag ligger kooperativet dog i Negrar i et moderne vineri og har 230 medlemmer.

De mange medlemmer af Cantina Valpolicella Negrar har samlet over 700 hektar vinmarker, som har været dyrket gennem mange generationer. Markerne giver druerne til de mange vine, som laves på kooperativet, herunder altså også denne Montigoli Amarone della Valpolicella Classico.

Druerne til vinen kommer fra 5 kommuner i Valpolicella. Disse kommune er alle beskyttet af Lessini-bjergene mod nord og Gardasøen i vest. Montigoli Amarone della Valpolicella Classico er lavet på 70% Corvina, 15% Rondinella og 15% Corvinone. Vinen lagres i 18-24 måneder på store egefade.

Duftmæssigt er der lidt rå lakrids, fedme, solbær, blommer og tør jord. Den virker måske en smule indelukket og dermed også lidt neutral i aromaerne.

Smagen er også fed, mørk lakridt, søde blommer, solbær, syren meget vag, men der er i stedet et aftryk fra alkoholen … en højoktan på 15,5%. Der bliver egentlig aldrig plumre-rosinvand og der er sådan set også okay længde på eftersmagen. Omkring bordet landede alle på enten 4 eller 4,5 fede tommelfingre, men jeg en kende mindre.

Vinen forhandles i flere supermarkeder og prisen ligger på 185 kr. og kan formentlig fås til omkring 100 kr. på tilbud.

Vinanmeldelse 3,5/7

Test af en håndfuld Amaroner … 7 fuldblods & 1 wanna-be

Er der amoriner i luften, når jeres flittige vinblogger tester en håndfuld tunge Amarone vine? Amors Amarone pile har traditionelt haft det svært med trænge gennem vinbloggerens armor og ramme i hjertekulen, men op til juletiden er der ofte fokus på de tunge Veneto vine, da de tit – like it or not – anbefales til julemiddagen.

Jeg har fået et par Amarone vine til test … og har også selv fra tidligere en række flasker liggende, så hvad er mere naturligt end at teste vinene på én gang? En mikro udvidet smagning, en samtidig velkommen oprydning i vinkøleskabet og flere vine skaber jo også et bedre grundlag for vurdering, når de kan sammenlignes.

Min erfaring med Amarone er, at der er meget stor forskel i vinene. Der sælges mange dårlige, billige vine, hvilket har givet Amarone et blandet omdømme. Men når man smager virkelig vellavet Amarone, så må man bøje sig … og det gælder også for jeres flittige vinblogger, som ofte har haft fabelagtige oplevelser med denne type vin, som ellers ikke hører til blandt mine favoritter.

Og generelt er Amarone vel også en vintype, som deler folk? Mange elsker de kraftige, fede, voluminøse og bløde vine, mens andre hader dem. Jeg hader ikke nogle typer af vin, men er med årene blevet mere og mere bevidst om, hvad jeg helst vil drikke. Men godt håndværk kan altid smages … uanset vintype.

Denne lille test er på ingen måder retvisende for Amarone vinene … blot lige, hvad jeg havde i mine vinøse skuffer og samtidig også i meget forskellige årgange, nogle forholdsvis nye og andre med op til 12 år på kilometertælleren. Men testen er selvfølgelig ganske aktuelt, hvis du er én af dem, som skal ha’ fundet en Amarone eller to til juleaften, som jo nærmer sig med skrækindjagende fart.

Amarone vine er nærmest blevet en dansk juleklassiker at sætte til maden juleaften, da de tørrede druer giver et pænt sukkerindhold og dermed ofte et sødligt præg som passer julemanden. Derudover har Amarone næsten aldrig megen tannin, er ganske fed – som julemaden – og selvfølgelig altid med en ganske høj alkoholprocent, hvilket samlet gør, at den netop kan matche den fede mad og det svære tilbehør med både surt og sødt.

Feltet kom i en helt tilfældig smagsrækkefølge til at se sådan her ud … 7 x Amarone samt en Amarone wanna-be, nemlig vinen Rosso Passito Secco Ai Volti IGT. Den er reelt lavet som Corte Lenguins almindelige  Amarone, men må blot ikke kaldes sådan, da de italienske regler alene tillader en vis mængde Amarone vine ud fra vinhusets areal af marker.

Nå, men nok snak … hvilke Amarone vine gjorde det godt, og hvilke dumpede? Smagepanellet ratede alle vinene efter mit lille 7 Thumbs Up system og skal vi se på gennemsnittet af karakterer, så endte Guerrieri Rizzardi på en klar 1. plads med et samlet gennemsnit på 5,5 Thumbs Up og flere rene 6’ere.

Både Zeni Vigne Alte, Cantine Buglioni 2013 og Sartori måtte deles om 2. pladsen med samlet gennemsnit på 5 Thumbs Up. Habile vine med den kvalitet, som man bør kunne forvente af Amarone og langt fra det rosinvand, som jeg virkelig hader.

Corte Lenguin havde prop og måtte hældes ud. Den deltog derfor selvfølgelig ikke i konkurrencen. Sidstepladsen gik i stedet til den ældre Villa Annaberta … en ganske uinteressant og ligegyldig supermarkedsrosinvin.

Jeg har selvfølgelig – as usual – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. Men konklusionen blev, at der skam findes gode Amarone vine … men også meget skrammel, so be careful out there.

2016 Tenuta Grimani, Pinot Grigio delle Venezie, Veneto, Italien

2016 Tenuta Grimani, Pinot Grigio delle Venezie, Veneto, ItalienTenuta Grimani hedder også Società Agricola Cavaggioni Dino & Andrea S.S., da vingården drives af Cavaggioni familien. Her smager vi en billig hvid Pinot Grigio delle Venezie fra det italienske vinhus.

Vingården ligger ved den lille by Moschina nær Roncà … det er vel omkring 25-30 kilometer øst for Verona. Tenuta Grimani – der er opkaldt efter en rig venetiansk familie – drives af ægteparret Dino og Maria Cavaggioni samt deres to børn Laura og Andrea. Familien har været vinbønder i Roncà gennem generation, men i dag er det primært far Dino og sønnike Andrea, som laver vinene.

Faktisk er vingården grundlagt tilbage i 1934 af Pietro Dal Care … en bedstefar til Maria Cavaggioni, og de opkaldte vinhuset efter den adelige Grimani familie, som var kendt i hele Roncà og tidligere havde ejet den jord, som i dag hører under Tenuta Grimani.

Samlet har Cavaggioni familien 13 hektar vinmarker, som ligger på et vulkansk område, fyldt med mineraler, hvor der findes mange fossiler fra svundne tider.

Familien laver omkring 80.000 flasker vin årligt, men alene 10.000 flaskes under eget navn, bl.a. denne Pinot Grigio delle Venezie, som er lavet på 100% Pinot Grigio aka Pinot Gris, som dyrkes på marker i 200 meters højde og høstes med håndkraft.

Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke … og det starter med, at druerne presses inden gæring ved lav temperatur. Derefter lagrer vinen sur lie i 3 måneder i ståltankene inden aftapning på flaske og yderligere lagring i 45 dage. Derefter kan vinen sælges.

I næsen er vinen aromatisk, endda lidt parfumeret. Der er sødme, hyld, abrikos, fersken … godt med tropisk frugt. Smagen er en kende nøddet, men ellers meget blød, rund og måske lidt flad i udtrykket, men nu er jeg nok heller ikke verdens største Pinot Gris fan. Der er mandler, lidt muskat, men dækket er lidt punkteret, så det bliver aldrig helt dybt, kompleks eller intens, men smager fint … og til prisen bestemt en god vin.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 56 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

N.V. Terra Serena, Prosecco Treviso Extra Dry, Veneto, Italien

N.V. Terra Serena, Prosecco Treviso Extra Dry, Veneto, ItalienOverfor den over 900 år gamle Ribe Domkirke ligger Hotel Dagmar i en bygning fra 1581, som rådmand og senere borgmester Laurids Thøgersen lod bygge. Ejendommen har gennem årene været bolig for byens bedre og velstående borgerskab og borgmestre, men har siden 1912 været hotel og for en enkelt nat forleden også base for jeres flittige vinblogger med følge … altså fruen.

Vi indtog under opholdet også vor aftensmåltid på hotellet med en lille 4-retters gourmetmiddag. Inden middagen bød hotellet dog på et glas mousserende vin, et uskyldigt glas Prosecco Treviso Extra Dry fra et vinhus, der hedder Terra Serena.

Terra Serena eller helt korrekt Vinicola Serena ligger ved byen Conegliano nord for Treviso og endnu længere nord for Venedig og er faktisk yngre end vor natlige hotel, nemlig grundlagt i 1881.

Det var Pietro Serena, som i 1881 slog sig ned i byen Crocetta Trevigiana og begyndte at producere vin. Og siden er vinhuset gået fra generation til generation, bl.a. flyttede Adolfo Serena i 1967 vinhuset til nye lokaler i Susegana.

Adolfos 2 sønner Giorgio og Gerardo Serena var i 1970’erne også ganske innovative og udviklede en idé om at sælge vin i fustager, hvilket blev en succes i hele cateringbranchen.

Brødrene re-designede også hele sortimentet og etablerede nogle af de brands, som vinene i dag sælges under, bl.a. Terra Serena og Ville d’Arfanta.

I 2003 byggede familien et nyt, kæmpestort vineri i Conegliano, midt i Prosecco området. Det var helt bevidst og et led i en strategi om at udvide forretningen, hvilket i 2005 blev yderligere forstærket ved købet af champagnehuset Champagne De Vilmont i Reims.

I dag er 5. generation i form af Luca Serena også på vej ind i familieforetagende efter endt uddannelse og han fungerer nu pt. som eksportdirektør i Terra Serena.

Denne Terra Serena Prosecco Extra Dry er lavet 100% på druen Glera, som er den historiske lokale drue, som altid har været brugt til at lave Prosecco. Den er lavet på den såkaldte Charmat metode, som adskiller sig fra Champagne metoden ved at andengæringen foregår på lukkede tanke og ikke på flaske, hvilket selvfølgelig er langt billigere. Vinen har 15-17 gram restsukker pr. liter, så helt extra dry er den nok ikke helt.

Duften er let nøddet og sød med mandler, pærer, abrikos samt lidt københavnerstang-is … ikke vildt givende og måske en kende kedelig. I munden er er vinen sød med blide bobler og det bliver ærlig talt for mig kedelig og kønsløst.

Forhandles af Vinslottet, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2014 Vigna ‘800, Bieti Valpolicella Ripasso Classico, Veneto, Italien

2014 Vigna '800, Bieti Valpolicella Ripasso Classico, Veneto, ItalienPå adressen Via Moron 46 i byen Negrar finder vi den eksklusive restaurant Locanda ‘800, som drives af Gianfranco Elampini. Han åbnede restauranten i 2007 og var nogle år forinden også startet med at lave vin under navnet Vigna ‘800.

Det ligger nu heller ikke så fjernt med at lave vin, da Gianfrancos far også var vinbonde og ejede 4 hektar vinmarker, som Gianfranco nu laver sine vine fra. Det er helt klassiske Valpolicella vine som Valpolicella Classico, Ripasso, Amarone og Recioto samt lidt hvid Garganega.

Udover restauranten og vinhuset, så driver Gianfranco selvfølgelig også lidt ægte agriturismo, nemlig Farmhouse ‘800 med udlejning af værelser til vininteresserede turister, der gerne vil udforske egnen og vinene i Valpolicella.

Denne Vigna ‘800 Bieti Valpolicella Ripasso Classico er lavet på de klassiske Valpolicella druer, altså Corvina, Rondinella og Molinara. Der er ingen oplysninger om produktionen, men da det er en Ripasso, så er vinen jo undergået en andengæring sammen med kvaset fra Amarone vin, hvorved der kommer mere alkohol, farve, smag og fylde i vinen.

Det er også en vin, som har en duft af landlig, mørk og nærmest gæret frugt, godt solmoden frugt og næsten tørret frugt, solbær, blommer, virkelig tætpakket. Derudover byder vinen på chokolade, hæfteplaster, tobak og kanel … man kan godt fornemme, at Amarone fedmen har smittet af.

Smagen er blød rund med blommer, sorte kirsebær, sødme, chokolade, mens tanninerne er til stede, men også lidt fyldige eller endda småfede. Det er lidt en danskervin, som mange kan li’ … ligetil, fed, fyldig og har også en fin friskhed i frugten, så det aldrig bliver for gumpetungt.

Forhandles af BayVine, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 La Guaite di Noemi, Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2009 La Guaite di Noemi, Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienDenne vin er ikke for folk med svage hjerter … ja faktisk burde denne Amarone della Valpolicella fra vinhuset La Guaite di Noemi komme med 2 advarsler … for det første, at den trækker astronomiske 17% alkohol og dernæst, at den skal ha’ luft … masser af luft.

La Guaite di Noemi ligger på bjergsiden ved den lille by Mezzane di Sotto omkring 15 kilometer nordøst for Verono. Vinhuset drives i dag af den unge, smukke Noemi Pizzighella, som I også kan se på billedet ovenover.

Det var hendes far Stefano Pizzighella, som i 1987 købte den lille ejendom for at starte en produktion af olivenolie fra de tilhørende olivenlunde på bakkerne ved byen. Men allerede efter nogle år, så begyndte familien også at plante vinstokke på den højeste del af markerne … den del, som kaldes Le Guaite.

Og i 2002 var markerne så produktive, at familien startede med at lave vine, ærketypiske Valpolicella vine, men allerede i 2006 overtog Noemi ansvaret for vinproduktionen. Derfor hedder vingården i dag også La Guaite di Noemi.

La Guaite di Noemi har samlet 10 hektar vinmarker, men olivenolie fylder også fortsat godt, hvorfor familien har hele 3 hektar med oliventræer med sorter som Grignano, Leccio di Corno og Casaliva, som giver basis for de efterspurgte olivenolier.

Noemi laver samlet 5 forskellige vine, en Rosso, en Valpolicella Superiore, en Ripasso, en Recioto og så denne Amarone della Valpolicella, som er lavet på et mix af druerne Corvina, Rondinella Corvinone samt en lille del lokale druer.

Druerne høstes i slutningen af oktober og alle druer høstes manuelt. Allerede i vinmarken foregår der en streng sortering, hvor kun de bedste klaser bruges til denne Amarone. Efter ankomst til vingården gennemgås druerne igen, inden de ligges til tørre i minimum 4 måneder på loftet over vinkælderen.

Den endelige vin lagrer 36 måneder i nye små franske egetræsfade, herefter 6 måneder i ståltanke og til sidst 4 år på flaske inden vinen frigives til salg. Der produceres kun få tusinde flasker af denne vin årligt.

Og sikke en sprængstofbombe af en vin … tæt, mørk og sort som natten med 17% alkohol. Det dufter af engelsk lakrids, chokolade, kakao, tjære, tobak, mørk og kølig mejeri, lettere mælket, eg, en kop expresso, blommer, dybsorte kirsebær, spidskommen og brændte nødder … og lige i ansigtet. Det er voldsomt, men også voldsomt behagelig og intenst.

Det smager sgu også, som det dufter … som fra en sort, dyb og mørk kulkælder med blæk, solbær, enebær, stærk og samtidig også syrlig i frugten og i starten måske lidt for voldsom. Men vi startede nu også med at smage vinen straks efter, at den var åbnet. Det var klart en fejl.

Jeg drak dog resten af vinen over 3 dage og vil bare med det samme sige … gi’ den for pokker masser af luft, og selvom Noemi selv siger, at den skal åbnes et par timer før, så er det efter min mening ikke nok. Med dekatering og masser af luft bliver vinen langt mere balanceret og rund, selvom det selvfølgelig fortsat rå og intens powervin, men bestemt en lækker Amarone.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens prisen er 379 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2013 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2013 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, ItalienSkal man ha’ god Valpolicella Superiore er Ernesto Ruffo et satans godt bud … så simpelt er det. Jeg har igen fået hans Campogadis Valpolicella Superiore i glasset og denne gang i en årgang 2013. Det er en vin, som jeg også kender godt, da jeg også har smagt den i de tre foregående årgange.

Det er fortsat epo-virkende druesaft, som er stærkere end kryptonit og dynamit-Harry tilsammen. Det er Fantomet, Ironman og basserne, som møder månestråle og Cate Blanchett.  Det er underligt, vidunderligt og forbudt for børn … men alt det vender jeg snart tilbage til.

Ernesto Ruffo ligger ved den lille by San Bricco di Lavagno omkring 7-8 kilometer øst for Verona. Ernesto er autodidakt og startede med at lave vin til sin familie i midten af 1960’erne, da hans bedstefar døde og ingen i familien ville passe markerne.

Ernesto var egentlig entreprenør, men påtog sig opgaven og satte sig for at lave vin sideløbende med sit daglige job og gennem alle årene har vinproduktionen således nærmest været en hobby, selvom det ganske vist har grebet om sig.

For hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter i dag Ernesto Ruffo som én af de store producenter af Amarone.

Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker vin om året.

Leonardo har dog de seneste år langsomt overtaget det meste af produktionen, selvom Leonardo også arbejder som arkitekt ved siden af vinproduktionen.

Denne Campogadis Valpolicella Superiore er lavet af druer fra de vulkanske bakker omkring San Bricco, ja faktisk de samme marker, som leverer druen til Ruffos Amarone … her er det så blot de næstbedste druer … 40% Corvinone, 40% Corvina og 20% Rondinella.

Corvina og Rondinella druerne tørres i 30 dage og efter endt fermentering lagrer vinen 24 måneder på franske 500 liters egefade efterfulgt af 12-15 måneder på flaske. Alkoholen er en kende mindre end foregående år … alene 15,5% højoktan – BANG. 

Campogadis Valpolicella Superiore er fortsat en tyk, fed, kraftig og voldsom magiterning med atombombe intensitet. Det er tørret frugt, blommer, sorte kirsebær, bunden af bedstemors skab, blåbær, dadler og enebær, støvletramp, mahogni ædeltræ, jernbanesveller, lakrids, mørk 85% kakao chokolade, røg samt lidt mentol.

Smagen er også nærmest eksplosiv, potensrig saft med tonsvis af frugt kraft, fedme, sødme, eg, stor tørhed, chokolade og tydelige tanniner. Der er rå power med rå kakao og crossfit for rigtige mænd. Tyg den, bid den og nyd den. Voldsomt og så alligevel satans dragende. Bedre end de fleste Amaroner.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Zenato, Alberto IGT, Veneto, Italien

2007 Zenato, Alberto IGT, Veneto, ItalienDen 25. februar 2012 – lige omkring det tidspunkt, jeg startede vinbloggen – havde Steffen denne IGT vin Alberto fra Zenato Azienda Vitivinicola med til vores vinaften. Og denne aften – 6 år senere – blev det en reprise.

Zenato ligger lige ved bunden af Gardasøen i byen San Benedetto, lidt udenfor den smukke by Peschiera. Det er grundlagt i 1960 af én af Italiens mest innovative vinproducenter Sergio Zenato. Han etablerede vingården fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden. Ikke bare en kommerciel forskel, men også en forskel på innovation og kvalitet.

Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse som er ganske betydeligt, målt på alle parametre som nyskabelse, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.

Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene område er det i Danmark så godt som ukendte Lugana. Kort sagt er det geografisk det plateau, der danner sig, der hvor Gardasøen sydligste punkt er. Lugana er samtidig hjertet i Zenato. Det er der hvor familiens første vingård Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ligger og hvor familien også selv bor.

Det andet område er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella og Amarone. Der har Zenata ejendommen Tenuta tenuta Costalunga in Valpolicella med tilhørende 20 hektar vinmarker. Vinhuset slogan er da også; The Soul of Lugana and the Heart of Valpolicella … eller på italiensk; L’anima del Lugana e il cuore della Valpolicella.

Samlet ejer Zenato omkring 75 hektar vinmarker, og huset drives fortsat af Sergio Zenato samt hustruen Carla samt deres børn Alberto and Nadia. Det er Nadia på billedet ovenover.

Børnene har dog efterhånden overtaget det meste af driften og fortsætter driften med samme ildhu som Sergio. Nadia håndterer markedsføring og de salgsfremmende aktiviteter for huset, mens sønnen Alberto er ansvarlig for alle aspekter af produktionen, fra dyrkning af vinstokke til afslutningen af aftapningen.

Denne Alberto IGT er en Rosso del Veneto vin, som er lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot og Corvina, men forholdet mellem de tre druesorter kender jeg ikke. Det er såmænd også svært at finde oplysninger om vinen, så produktionen kender jeg ikke.

Det er heller ikke en vin, som Zenato laver længere … sidste producerede årgang var 2009 … og denne flaske var også Steffens sidste eksemplar. Vinen blev lavet i begrænset antal … kun 3.900 flasker af denne 2007’er.

Duftmæssigt har vi en herlig landlig aroma … lidt som en ko, der ikke har vasket sig i 14 dage, lidt papkasser, en gummipakning samt tæt, mørk, kraftig og moden frugt, svedsker, blommer, dadler, kul, malm og en blomstermark. Det er både kompleks, tæt og fyldt med overmoden frugt.

Smagen er både sød og tør … endda måske lidt stærk, for det er en kraftbasse, som ikke er gået kold. Der er tonsvis af tanniner, solmoden frugt, vanilje, blæk og det hele pakket meget blødt ind i cremet elegance, dog bider alkoholen en smule.

Oprindelig købt hos Theis Vine, hvor en flaske dengang kostede 245 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2015 Bennati, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, Italien

2015 Bennati, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, ItalienSå er vi atter hos familien Bennati på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna i Valpolicella, Veneto, og i glasset har jeg igen fået deres Valpolicella Ripasso Superiore, som jeg sidst smagte i en årgang 2014.

Casa Vinicola Bennati har lavet vin i over 140 år og blev grundlagt af Antonio Bennati, som selv kom fra Cazzano di Tramigna,

Antonio blev af sine venner kaldt Toni Recioto, da han allerede i en tidlig alder startede med at lave vine med druer, som var tørret på stråmåtter på vingårdens loft. Han lavede søde Recioto vine, som han med hestevogn kørte rundt i lokalområdet og solgte i datidens berømte flasker i stråkurve.

Det var dog sønnen Annibale Bennati, der i 1920 officielt grundlagde Cantine Bennati, som fortsat i dag driver af familien, nemlig af de to brødre Paolo og Giorgio Bennati samt fætter Claudio Bennati.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som Bennati familien ejer, men de laver deres vine i flere serier aka brands, nemlig Selezione Valtramigna, Soraighe, I Gadi, Cornalé og Feudo Italia, men sjovt nok fremgår denne Valpolicella Ripasso Superiore ikke i nogle af disse serier eller af vinhusets hjemmeside.

Derudover laver de så altså også vine for andre vinfirmaer, hvilket er muligt via et forholdsvis nybygget vineri med et topmoderne anlæg og store lagerbygninger. Derudover arbejder familien Bennati også sammen med universitetet i Udine for udvikling af teknikkerne for produktion af vin.

Denne Valpolicella Ripasso Superiore er lavet på de klassiske Valpolicella druer Corvina, Rondinella og Molinara.  Druerne afstilkes, presses og kommer i rustfrie ståltanke, hvor der tilføres udvalgt gær til fermenteringen, som sker ved 24-25 grader.

Derefter macererer vinen med kvaset fra produktionen af Amarone og Recioto vinene, hvilket tilfører yderligere kraft til vinen og dermed bliver det til en Ripasso vin. Vinen filtreres alene delvist inden flaskningen.

Og der er sgu – hånden på hjertet – ikke megen forskel i hverken duft eller smag på årgang 2014 og 2015. Igen er det en fyldig vin, som har godt med frugt, duftmæssigt mørke bær, kandiserede kirsebær, blommer og frugten lidt gæret. Derudover er der mentol og gazebind, eg, kanel og en vis landlighed.

Smagsmæssigt er der det ikke en overfed og overgjort Ripasso, selvom vinen både smager mørk og sød, for den har en virkelig frisk frugtsyre, kul, let bitterhed og meget bløde – næsten umærkelige – tanniner. Vinen er måske snarere lidt tynd i udtrykket, hvilket jeg dog godt kan lide, idet Ripasso’er godt kan blive lidt for fede og gumpetunge. Det er denne ikke.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 96,64 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Monte del Frà, Ca´ del Magro Custoza Superiore, Veneto, Italien

2016 Monte del Frà, Ca´ del Magro Custoza Superiore, Veneto, ItalienSå for pokker igen … atter har vinhuset Monte del Frà overrasket, forbavset, forbløffet og nærmest paralyseret mig og det er med denne lille TNT, højeksplosive dynamitbombe af en vin, som de kalder Ca´ del Magro Custoza Superiore.

Monte del Frà ligger vest for byen Sommacampagna i Custoza området omkring 20 kilometer syd for Gardasøen i Veneto og jeg har tidligere skrevet om vinhuset, da jeg drak en tilsvarende sexet vin fra dem, nemlig deres Bonomo Sexaginta Custoza Superiore. Det kan du læse, hvis du vil vide mere om vinhuset og historien bag det.

I stedet kigger vi videre på denne Ca´ del Magro Custoza Superiore, som igen kommer i en lille buttet flaske med husets logo præget i flasken.

Det er en vin, som er lavet på et blend af 50% Garganega, 10% Trebbiano Toscana, 10% Tocai Friulano, 15% Cortese og 15% Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad.

De øvrige druer er gæret på rustfrit stål, hvor de pressede druer først undergår en cryo-maceration, hvor de køles hurtigt ned med henblik på at få mere aroma fra drueskindet.

Efter endt fermentering lagrer vinen i de rustfrie ståltanke med bærmen, en del i 4 måneder og resten omkring 8 måneder inden vinen samles, flaskes og lagrer yderligere 6 måneder.

Druerne kommer fra vinmarker, der netop hedder Ca’ del Magro og ligger i bakkerne ved byen Custoza i omkring 100-120 meters højde med en svag hældning mod syd. Marken er på 7-8 hektar og vinstokkene omkring 40 år gamle.

Det er en Custoza Superiore … og en Superiore skal som minimum kunne gæres til 11% alkohol, hvor en normal Custoza blot skal holde 9,5% og denne 2016 Ca´ del Magro Custoza Superiore har 13% alkohol.

Duftmæssigt er vinen lys, hip, hot og svævende … som en blond brud i lårkort brudekjole med kniplinger. Der er en odeur, endda inderlig vellugt af blomsterhaver, mentol eller eukalyptus, bivoks, fersken, mango, røg, vanilje, valnødder, havvand, rosenvand, tyggegummi, kaktus, safran, stearinlys … og næsen bare giver og giver. Slam. Der er et hvidt slør smidt over vinen, som bare dufter vildt godt og meget nænsomt delikat.

I munden en fin balance med noget grønt, noget frisk og samtidig noget sødt. Vinen har nemlig liflig og mundsmeltende sødme, som sammen med lemon og sprødhed giver karakter. Den er ganske easygoing, men samtidig kompleks og forførende … lidt som bruden i den lårkorte brudekjole. Samtidig er det til prisen et sindssygt godt køb.

Drik den fx til lidt pasta. Det kunne fx være Madfilosofies – en af landets mest spændende madbloggere – opskrift på Ravioli med smørstegte friske rosenkål og ricotta,  som kunne passe stjernegodt til vinens aromatiske og alligevel lette side.

Vinen forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 139 kr., men køb 3 – mindst – for så er prisen kun 99 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7