Tag-arkiv: Ulrik

2008 Passopisciaro, Passorosso, Sicilien, Italien

2008 Passopisciaro, Passorosso, Sicilien, ItalienJeg er vild med vinene fra området omkring Etna på Sicilien og havde til seneste vinaften taget denne Passorosso med. Den er lavet af Andrea Franchetti, som både driver vingårdene Tenuta di Trionoro og Sancaba i Toscana samt projektet Passopisciaro på Sicilien.

Andrea Franchetti er født i New York i 1949. Hans mor var velhavende og havde arvet en formue, som hendes forældre havde tjent i South Carolinas tekstindustri. Andrea voksede dog op i i Rom, hvor hans onkel havde et berømt galleri, mens en anden onkel var den berømte maler Cy Twombly.

Franchetti var ikke vild med skolen og gik tidligt ud. Derefter fordrev han tiden nogle år, bl.a. med at tage den på stop gennem Afghanistan, skrev et par artikler til et blad, medvirkede i et par småfilm og nød ellers livet.

Da han blev 32 år solgte han et maleri, som han havde fået af sin onkel og for pengene købte han en gammel, faldefærdig ejendom med 40 hektar jord i Val d’Orcia i Toscana … næsten på grænsen til Umbrien. Det skulle senere blive den berømte Tenuta di Trionoro.

Men ejendommen blev imidlertid glemt, idet Andrea tog til USA, hvor han startede import af italienske vine og fik en fremragende forretning. Da han fandt en italiensk kæreste … og giftede sig med hende, så rejste han retur til Rom.

Han startede en restaurant i Rom, men det gik ikke specielt godt. Da han i 1990 tog et smut til den gamle ejendom i Toscana for at være lidt alene, så fik han en åbenbaring. Han besluttede, at han ville lave vin på den gamle vingård i Val d’Orcia.

Andrea rendte ind i mange problemer, for jorden var ikke blevet passet i årtier, blev brugt af de lokale hyrder til græsning af får og derudover havde han ingen erfaring med landbrug overhovedet. Han opkøbte imidlertid yderligere jord, således ejendommen samlet rådede over 200 hektar og endte med at få tilplantet 22 hektar med vinstokke.

Han var dog ikke vild med den lokale Sangiovese drue, men elskede derimod vinene fra Bordeaux og specielt Cabernet Franc, så derfor plantede han markerne med 85% Cabernet Franc og derudover Merlot, Petit Verdot og Cabernet Sauvignon.

Han mødte på et tidspunkt under projektet Jean-Luc Thunevin fra Château Valandraud og Peter Sisseck, som netop havde startet Dominio de Pingus. Franchetti blev venner med de to kommende stjerneproducenter og de udvekslede masser af tanker og idéer om vin, produktion af vine samt meget andet.

I 1995 kunne Franchetti så producere den første vin, men det er først årgang 1997 fra Tenuta di Trionoro, som blev frigivet til salg. Og det blev en succeshistorie uden lige … og vinene blev superkult, nogle af Italiens mest berømte Cabernet Franc baserede vine.

I sommeren 2000 var Franchetti med familie på ferie på Sicilien. Der blev han forelsket i vulkanen Etna og naturen omkring vulkanen. Han endte derfor med – i partnerskab med Peter Sisseck – at købe en gammel vingård samt 16 hektar jord ved byen Castiglione di Sicilia på skråninger i 1.000 meters højde på den nordlige side af Etna.

Der var allerede 80-100 år gamle Nerello Mascalese vinstokke på flere af markerne, men derudover plantede han druesorter, som han mente ville være velegnet til Etnas specielle jordforhold, bl.a. Chardonnay samt Cesanese d’Affile og Petit Verdot.

Markerne er fordelt på 6 parceller, nemlig markerne Chiappemacine, Montedolce, Rampante, Guardiola, Porcaria og Sciaranuova.

Inden de første vine kom på markedet blev Peter Sisseck imidlertid købt ud.

Franchetti startede med at lave en vin på Nerello Mascalese, nemlig denne Passorosso, som dog i starten blot hed Passopisciaro, hvilket også fremgår af etiketten. Han har dog senere suppleret sortimentet med en hvid Passobianco, som er lavet på ren Chardonnay samt en lang række eksklusive røde enkeltmarksvine, bl.a. vinene Contrada Chiappemacine, Contrada Porcaria, Contrada Guardiola, Contrada Sciaranuova og Contrada Rampante.

Denne Passorosso/Passopisciaro er lavet første gang i 2005, men her er det altså 2008 udgaven, ren Nerello Mascalese fra 60-120 år gamle vinstokke med et udbytte på 44 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på 30 hektoliter store rustfrie ståltanke, maceration i 15 dage og derefter er vinen lagret på 30 og 50 hektoliter franske egefade i 18-20 måneder og derefter yderligere 3 måneder på flaske inden frigivelse. Der er i 2008 lavet 30.000 flasker af denne vin.

I næsen er vinen virkelig særegen … men bestemt på en god måde. Der er grønne grene, stor tørhed, lidt sur mejeri, alpeost … eller i hvert fald ost af en eller anden slags, syrlige lyserøde bolsjer, eucalyptus, eg samt en snert lakrids.

Passorosso har smagsmæssigt god lethed … man fornemmer noget alder i smagen, hindbær, syrlige kirsebær og generelt en god syre, ja nærmest surhed. Frugten er lys og let, meget direkte med en lidt skjult sødme. Elsker letheden og syren i vinen … kan måske på en god dag forveksles med lidt Piemonte Nebbiolo.

Købt hos Vinspecialisten, pris 320 kr.

Rating 5,5/7

2012 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder GG, Franken, Tyskland

2012 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder GG, Franken, TysklandMed 4. Pinot Noir ramte vi endelig det europæiske fastland efter 3 x oversøisk Pinot, og her endda vaskeægte tysk Spätburgunder, nemlig topvinen Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse, som jeg sidste sommer havde med hjem fra ferien efter et stop hos vinhuset Weingut Schmitt’s Kinder.

Weingut Schmitt’s Kinder holder til i den lille by Randersacker syd for Würzburg i det dejlige Franken. Helt præcis ligger vinhuset et par kilometer syd for Randersacker … tæt på den lokale sportshal og marken Sonnenstuhl, ja adressen er da også Am Sonnenstuhl 45.

Familien Schmitt har dyrket vin i Randersacker siden 1712, men vinhuset fik først sit nuværende navn Schmitt’s Kinder i 1910, den daværende Schmitt efterlod vingården til sine børn … der stik imod den traditionelle skik ikke delte markerne mellem sig, men i stedet slog pjalterne sammen og drev vingården i fællesskab, hvilket meget passende gav vingården tilnavnet Schmitt’s Kinder.

I dag ejes vingården af ægteparret Karl Martin og Renate Schmitt, men det er nu sønnen Martin Joh. Schmitt, som i dag står for vinproduktionen. Han er 10. generation og uddannet ønolog fra Geisenheim, og driver ejendommens 14 hektar vinmarker, som bl.a. omfatter parceller på markerne Pfülben, Marsberg, Sonnenstuhl og Teufelskeller.

Da jeg besøgte vingården var det nu hverken Karl Martin eller Martin Joh. Schmitt, som præsenterede husets vine og jeg fik en rigtig hyggelig snak med, men derimod en anden fra familien. Jeg fik ikke noteret hans navn, men en virkelig hyggelig fætter. Vi drøftede vinene fra området selvfølgelig og vin generelt.

Han havde tidligere smagt dansk vin, og da jeg senere spurgte, hvorfor Schmitt’s Kinder ikke eksporterede til Danmark, så svarede han kvikt, at det skyldes, at de simpelthen blev udkonkurreret af de danske vine. Fandme god humor.

Under besøget smagte jeg nogle af husets Silvanere, Rieslinge og selvfølgelig deres Spätburgundere. Virkelige lækre vine hele vejen rundt. Jeg smagte bl.a. denne topvin Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse, som netop i bladet Feinschmecker var kåret som Tysklands 2. bedste 2012 Spätburgunder. Det var de ganske stolte af … ganske forståeligt.

Schmitts Kinder - Feinschmecker
De fremviste stolt artiklen med deres Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse på plads nr. 2.

Druerne kommer fra Sonnenstuhl marken … også altså fra den allerbedste del Große Gewächse. Vinen er lavet helt klassik, hvor vinen gærer på skindet og derefter lagrer et sted mellem 12-16 måneder på små franske barriques.

Og for nu at sige det ligeud på tysk; Das hat Klasse! I glasset den smukke, transparente teglfarve, som gør enhver Spätburgunder freak glad og det gælder også mig. Næsen er animalsk, sød hestestald, men med Franken kant … tæt, urtet og virker en tak mørkere end fx i Baden, Pflaz, Rheingau eller Rheinhessen. Der er modne kirsebær, hindbær, rosmarin, svag peber og lidt eucalyptus og en gennemgående syrlig nerve. Hmmm, til at blive glad i låget af.

I munden er vinen cremet, blød … fyldig, hvor er det dog godt. Syren er meget markant … har et godt greb og er lidt hård i filten, men på en virkelig elegant og forførende måde. Der er noter af jern, let metallisk med peber, grønt bid, kalk og sten. Trods lethed en virkelig kraftfuld vin med en meget lang finish. Wauw. Jeg er sgu nødsaget til at være gavmild … 7 fede tommelfingre … det må den sgu ha’.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt på vingården, pris omkring 32€ … eller omkring 238 kr., hvilket er billigt for denne vin.

Rating 7/7    

2011 Stark-Condé Wines, Pepin Condé Rowey Vineyards Pinot Noir, Elgin, Sydafrika

2011 Stark-Condé Wines, Pepin Condé Rowey Vineyards Pinot Noir, Elgin, SydafrikaSjovt nok havde jeg også valgt en Pinot Noir, som ikke var europæisk … endsige tysk. Helligbrøde fra en inkarneret Spätburgunder-dude. Skyldig! Vi har nemlig her fra i vinen Pepin Condé Rowey Vineyards Pinot Noir fra det sydafrikanske vinhus Stark-Condé Wines.

Stark-Condé Wines er grundlagt tilbage i 1998 og ligger i Jonkershoek dalen i Stellenbosch. Det er et samarbejde mellem den primære drivkraft José Condé og hans svigerfader Hans Peter Schröder. At vinhuset hedder Stark-Condé skyldes, at Josés moders pigenavn var Stark.

Den primære fokus ligger på at producere håndlavede Cabernet Sauvignon vine fra ejendommens egne vinmarker. Jonkershoek dalen har historisk været kendt som et af de bedste områder for Cabernet i Stellenbosch.

Alle vinene produceres i meget små mængder og samlede produktion ligger normalt kun på omkring 6.000 kasser. Alle Stark-Condé vinene tappes uden filtrering af nogen art, hvorfor et meget højt indhold af aromastoffer er bevaret i vinene.

Der laves vine i 4 serier, nemlig serierne Three Pines, Stellenbosch, Postcard Series og Lingen. Denne Pepin Condé Rowey Vineyards Pinot Noir kommer fra Postcard serien, som netop tidligere hed Pepin Condé serien. Navnet Pepin er Josés øgenavn, som bruges af netop venner og familie, og vinene laves med druer, som indkøbes fra andre vinavlere rundt om i Sydafrika. Altså en slags non-estate vin.

Druerne til denne Pepin Condé Rowey Vineyards Pinot Noir kommer fra Elgin området og selvfølgelig fra marken Rowey Vineyards. Druerne er Dijon kloner, som kommer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 9 år, altså forholdsvis unge stokke. Vin er lavet i åbne kar og har efter vinificering lagret 11 måneder på franske fade, 30% nye og resten en kombination af fade, som er 2 og 3 år gamle. Vinen er flasket med en let filtrering.

I glasset ganske transparent … måske endda med en lidt orange nuance. bare lidt. Igen klar Pinot Noir duft … virkelig herlig med en sød animalsk stald, mejeri, hindbær, jordbær, muskatnøder, eg og en vis fylde, volumen. Fornemmer også lidt babybræk, lak/fernis, men på den totalt fede måde. Uha, hvor den altså dufter godt.

I munden er der godt med sødme, måske også mere end forventet. Det er cremet, mild … som fløjl. Der er frugtsødme, god lækkerhed, og syren måske lidt skjult, ligger nærmest pakket lidt bag frugten, volumen og fylden i vinen. Det smager sgu godt, men er nok på nippet til at blive lidt porno eller overdone. Jeg kan nu herrens godt li’ den.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Brdr. Schmidt Vinhandel, pris 249 kr.

Rating 5/7  

2011 La Spinosa, Prunaiolo IGT, Toscana, Italien

2011 La Spinosa, Prunaiolo IGT, Toscana, ItalienVinhuset Azienda Agricola La Spinosa er drevet af en flok økotosser. Etiketten er herrefed med stor, skrækindjagende musvåge … og teksten Buteo Buteo, som netop betyder musvåge. Vino Biologico står der også. Og så er det en toskansk IGT vin, som økotosserne har kaldt Prunaiolo.

Økotosserne er idémanden Gianfranco Ossola samt vennerne Danilo Presezzi, Claudia Caccetta og Damiano Videsott. De grundlagde vinhuset i 1982 grundet stor kærlighed til Toscana og vinene derfra … og hvorfor så ikke selv lave vin sammen?

De købte en gammel ruin i den maleriske by Barberino Val d’Elsa mellem Firenze og Siena. Der har de i dag 70 hektar marker, hvoraf dog alene 12 hektar er vinmarker. Resten af jorden består af 1.800 (eller lige der omkring) gamle og krogede oliventræer, som bruges til at fremstille olivenolie … selvfølgelig også økologisk.

Ellers er deres vingård er fyldt op med katte, hunde, heste og et enkelt æsel. De spiller klasssik musik for deres vine og vingården ligger i en naturpark … mere øko bliver det ikke!

På deres vinmarker dyrker de Sangiovese, Canaiolo, Colorino, Fogliatonda, Mammolo, Malvasia Nera, Trebbiano Toscano and Malvasia Lunga del Chianti samt en smule Merlot, Cabernet Sauvignon and Chardonnay. De producerer i alt 9 forskellige vin samt lidt grapa og så ellers olivenolie. Den årlige produktion ligger på 80.000 flasker vin og omkring 2.000 liter olivenolie. De blev certificeret økologisk i 1994.

Denne Prunaiolo IGT er et blend af druerne Sangiovese, Merlot og Cabernet Sauvignon … hovedsagligt Sangiovese, har 15,5% hestekræfter med godt bundtræk, er lagret 24 måneder på medium ristede egefade og har derefter yderligere lagret 6 måneder på flaske inden frigivelsen. What a monster.

I næsen er har vinen egentlig en lidt kold stil, men dog med god fylde … sådan rigtig dyb med urter, mørk og sort tobak, noget vildt, men ikke total animalsk, hospitalsgange, gazebind samt en nærmest syrlig kant. I munden er der stor kompleksitet midt i alkoholen, som er godt integreret. Der er tørhed samt godt med solbær og andre mørke bær. Den overrasker med et ret stor lethed, blødhed sammen med lakrids, krydret sødme og et let syrlighed. Lidt en vinøs schweizerkniv. Ganske lækker. Far er glad.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Husted Vin, pris 245 kr.

Rating 5,5/7   

2007 Michel Lafarge, Volnay Vendanges Sélectionnées, Bourgogne, Frankrig

2007 Michel Lafarge, Volnay Vendanges Sélectionnées, Bourgogne, FrankrigMichel Lafarge er én af de gamle mænd i Bourgogne. Han fyldte sidste år 86 år og har produceret ikke mindre end 65 årgange på sin vingård i Volnay, og en af disse årgange er 2007 … og dermed også denne Volnay Vendanges Sélectionnées.

Vinhuset er grundlagt af Michels tip-tipoldefar tilbage i 1800-tallet og deres vinkælder stammer endda tilbage fra 1300-tallet. Michel Lafarge overtog driften efter hans far i 1949 og har siden gjort vinhuset ganske berømt.

Michel har altid drevet domænet fuldstændig gammeldags uden brug af pesticider, kemikalier, sprøjtegifte eller andet. De var de første vinbønder i Bourgogne til at bruge økologisk gødning. Siden 1995 har vinhuset endda været drevet biodynamisk, hvilket blev certificeret i 2000.

I kælderen arbejder man generelt med en meget lav andel nye fade og der omstikkes relativt sjældent, hvilket kan gøre vinene en smule rustikke i deres ungdom. I dag er der dog flere og flere topproducenter i Bourgogne, som benytter sig af netop denne metode, da det står klart, at man således får vine som ældes med en utrolig ynde og optimalt bevaret elegant frugt.

Siden 1978 har sønnen Frédéric også taget del i driften og har siden 2011 stået for produktionen, dog fortsat med hjælp fra den gamle. Og næste generation er også allerede klar i kulissen, idet Michels barnebarn Clothilde også er interesseret i vin og at hjælpe til på vingården.

Domaine Michel Lafarge har samlet 12 hektar vinmarker i Bourgogne, ligeligt fordelt mellem Premier Cru marker, Villages og almindelige regionale marker. Denne Volnay Vendages Selectionées er ikke en Premier Cru, men en blading af druer fra hans bedste vinmarker. Hans topvine regnes for at være Volnay 1er Cru Clos des Chenes,  Volnay 1er Cru Mitans og Beaune 1er Cru Aigrots.

Volnay Vendanges Sélectionnées kommer fra vinstokke, som er mellem 40-80 år gamle, og er lavet med kølig gæring og udelukkende brug af druernes naturlige gær. Ved lagringen bruges der kun 15% ny eg og lagringen er normalt 18 måneder.

I næsen virkelig grønne noter, hindbær, ribs, tranebær, rå champignon og østershatte … men ellers ganske neutral. I munden utrolig syrlig, grøn med mineraler, sten, skifer … men ellers fuldstændig lukket og uden kompleksitet, charme eller den mindske animalske noter. Bare sådan med stramme tanniner, grøn og syrlig.

Selvom den kommer fra bedste skuffe … så er det lige dét, som den gør … skuffer. Havde sat næsen op efter en oplevelse i stil med 2005’eren Beaune 1. Cru Les Avaux fra Mongeard-Mugneret tidligere på ugen. Men her er vi desværre lysår fra. Og sikke en forskel på Bourgogne. Ikke at den smager dårligt … bestemt ikke … men blot ganske ordinær, lukket og syrlig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen var 410 kr. Det er den langtfra værd.

Rating 3/7  

2014 Casa Rojo, La Marimorena Albariño, Rias Baixas, Spanien

2014 Casa Rojo, La Marimorena Albariño, Rias Baixas, SpanienEn tradition er en procedure, som gentages igen og igen, fra generation til generation, år efter år. Og proceduren med, at værten starter vore vinaftener med at skænke et glas hvidvin, er gentaget år efter år i vores lille vinklub og dermed pr. definition en tradition.

Selvom jeg har skubbet en smule til traditionen med den irgrønne æble/spinatdrik, så havde jeg – i traditionernes ånd – valgt denne La Marimorena Albariño fra vinhuset Casa Rojo som aftenens første vin. Smuk med et fiskeskellet på etiketten.

La Marimorena Albariño kommer imidlertid ikke fra et “rigtigt” vinhus, men derimod fra firmaet Casa Rojo, som opkøber druer, designer og producerer vine. De kalder sig også Wine Designers samt The Wine Gurus, og de består af sammenlagt 13 mennesker med passion for vin.

De laver 6 vine fra seks forskellige regioner i Spanien, nemlig dene La Marimorena, på ren Albariño fra Riax Baixas, The Invisible Man med Tempranillo og Mazuelo fra Rioja, Maquinon med Grenache fra Priorat, El Gordo del Circo med Verdejo fra Rueda og MMM Macho Man Monastrell selvfølgelig med Monastrell fra Jumilla og så Alexander vs The Ham Factory, som er en Ribera del Duero vin, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen.

Denne La Marimorena er på 100% Albariño fra marker i O Rosal, Pontevedra … lige mellem Rias Pontevedra, Arosa og floden Umia, hvor jorden er præget af granit og sand. Vinen dyrkes på terrasser og stokkene danner espalier for at holde fugtighed væk fra druerne. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og har alene lagret på flaske i 3 måneder.

I næsen er der abrikos, melon, pærer, blomster, en lille bitte smule krydderier, let sødme og et strejf af citrus. I munden er der først og fremmest frugtsten, mineraler, syrlige pærer, let sødme, citroner, lidt grape og egentlig rigtig, dejlig frisk og tørstslukkende. Der er lidt fylde, saftighed i smagen sammen med en ren mineralitet. De to ting klæder hinanden.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Husted Vin, hvor prisen er 132 kr. ved køb af 1 flaske og 115 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

2011 Bodega Noemia de Patagonia, Noemia Malbec, Patagonien, Argentina

2011 Bodega Noemia de Patagonia, Noemia Malbec, Patagonien, ArgentinaBedste vinøse oplevelse nytårsaftenen blev topvinen fra Hans Vinding-Diers’ pionerprojekt i Argentina, Bodega Noemia de Patagonia, en ren Malbec baseret vin … husets prestigevin, som også rangerer som en af Argentinas absolut største vine. Og det er sgu også herlige dråber.

Jeg har tidligere skrevet om Hans Vinding-Diers her på bloggen, bl.a. da jeg smagte lillesøsteren til denne vin J. Alberto, men gentagelse fremmer jo – i hvert fald ifølge en del mennesker – forståelsen, så hvorfor ikke lidt om denne dygtige dansker, hvis familie jo også er kendte i vinbranchen.

Han skulle egentlig ha’ været teaterinstruktør, men endte med at følge i både faderens og fætterens fodspor. Faderen hedder Peter Vinding-Diers og laver vin på vingården Montecarrubo på Sicilien, fætteren Peter Sisseck står – som alle ved – bag den spanske monstervin Pingus, broderen Anders laver faktisk også vine i Spanien under navnet Mirabel, mens Hans Vinding-Diers laver vine i Argentina.

Og så er han i øvrigt i familie med Thomas Winding, som jo er far til søde Alberte fra Bamse & Kylling og Shu-bi-duas gamle trommeslager og multimusiker Kasper Winding.

Hans Vinding-Diers er født i Sydafrika, hvor hans far dengang arbejde på vinhuset Rustenberg. Derefter flyttede familien til Bordeaux, hvor Peter havde fået job som ansvarlig vinmager på Château Loudenne i St. Estephe, og derefter på Château Rahoul i Graves syd for Bordeaux by, hvor Peter selv blev medejer sammen med nogle danske investorer.

Da Hans Vinding-Diers var 12 år, blev han sendt på kostskole, og da han blev 17 år på internationalt gymnasium i Oxford. Det gik imidlertid ikke særligt godt, så farmand sendte ham i 1987 i stedet til Tyrell’s Vineyard i Hunter Valley nord for Sydney i Australien. Vingården var berømt for at lave Australiens største klassiske hvidvin Vat 47.

Og det blev startskuddet for Hans Vinding-Diers karriere i vinbranchen. Indtil Hans fik sit første job som ansvarlig ønolog i 1996 på Keerweder i Sydafrika, arbejdede han som assisterende vinmager mere eller mindre overalt på kloden. I løbet af karrieren har han lavet vin i ti lande: Frankrig, Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og Italien.

I 1998 mødte Hans Vinding-Diers den stenrige grevinde Noemi Marone Cinzano, som var arving til Cinzano … I ved, dem der laver den italienske vermouth. Det var til et stort vinshow, som grevindens eksmand – den italienske aristokrat Gelasio Gaetani – havde inviteret Hans, Anders og fætter Peter Sisseck til.

Det endte med, at Peter Sisseck fik et forhold til grevinden, men det varede kun et halvt år. Senere mødte Hans Noemi flere gange, og det endte med, at de blev forelskede. Noemi fik Hans til at blive vinmager på hendes vingård Argiano i Toscana, og der arbejdede Hans i sammenlagt 15 år … selvom Hans ikke synes specielt om Brunello. Han har bl.a. udtalt, at han ikke tror på Brunello og synes, at det er noget selvopfundet image-shit.

Da grevinden i 2013 solgte vingården til nogle nye brasilianske ejere, så stoppede Hans også som vinmager. Han forlod dog stedet med fine anmeldelser i rygsækken, bl.a. havde den amerikanske vinanmelder James Suckling giver Argianos vin Suolo hele 98 point.

I stedet koncentrerer Hans Vinding-Diers i dag sine kræfter på vingården Bodega Noemia de Patagonia i Patagonien i Argentina. Hans ejer vingården sammen med grevinden, og selvom de i dag er skilt, så er de bedste venner … og altså partnere i det argentinske eventyr, som startede i 1998-99, hvor Hans arbejdede som konsulent for Humberto Canale i Rio Negro i Argentina.

En søndag, hvor han kedede sig, fandt han nogle gamle flasker i Canales kælder og trak dem op. Flaskerne var mærket, så han kunne se, at de gik langt tilbage. Det var ikke ligefrem fordi, at vinen var vellavet, men den indikerede, at man kunne lave lagringsværdig kvalitetsvin i Rio Negro.

Derefter fandt Hans frem til markerne … og endte med at købe nogle marker med gamle Malbec vinstokke, plantet helt tilbage i 1932 i Rio Negro Valley – midt i stenørkenen – i det sydlige Argentina. Ejeren sagde, at ordret; “I er gale, hvad vil I med det? Køb en æbleplantage i stedet for”.

Rio Negro Valley microklima påvirkes af to floder, der begge har deres udspring i Andesbjergene; Neuquen og Limay, der munder ud i Rio Negro, som løber ud i Atlanterhavet.

Rio Negro Valley er beliggende ca. 230 meter over havoverfladen og er formet af en gletscher, som i dag har trukket sig tilbage op i Andesbjergene. Gletscheren forsyner stadigvæk Rio Negro Valley med smeltevand – og var det ikke for brugen af kunstvanding med dette smeltevand, ville intet kunne gro på disse golde jorder.

Jorden og druerne bliver behandlet efter alle kunstens regler. Markerne dyrkes biodynamisk, druerne fodtrampes i åbne kar som i de gode gamle dage, og vinen hviler på luksusfade fra bl.a. det lille eksklusive Bordeaux-bødkeri, Darnajou, som også leverer til folk som Hans’ fætter Peter Sisseck og Petrus i Pomerol.

Der laves 5 forskellige vine på vingården, hvor denne Noemia Malbec er den ultimative topvin. The Wine Advocate har sat den vin på listen over årets ti bedste vine, og i dag hører vinen til blandt den lille håndfuld af argentinske vine, som kan sælges for over 600-800 kr. De øvrige vine på Bodega Noemia de Patagonia er vine Noemia “2”, som kun laves specielle årgange, A Lisa, A Lisa Rosé samt J. Alberto, som vel reelt er husets 2. vin.

Druerne til Noemia Malbec bliver efter afstilkning lagt på 2.500 liters cementtanke, hvor de ligger afkølet med skindkontakt i 10 dage, inden temperaturen hæves, og den alkoholiske gæring kan begynde som en spontangæring med druernes naturlige gærceller. Den alkoholiske gæring finder sted over 3½ uge, hvorefter der foretages piquage to gange dagligt for at opnå et optimalt udtræk af aroma, farvestoffer og tanniner, når skindet brydes.

Når den alkoholiske gæring er slut, tappes vinen over på en lille tank, som løftes op, så vinen via tyngdekraften kan løbe over i 100% nye franske egetræsfade. Vinen påbegynder derefter selv sin malolaktiske gæring, som fuldføres på ca. 18 måneder. Når lagringen er tilendebragt, selekteres og færdigblandes vinen, inden den aftappes uden hverken filtrering eller klaring.

Og hvilken flot vin … er mere begejstret for denne end fx Flor de Pingus til omkring samme pris. I glasset en ganske mørk fætter, men det er jo også 100% Malbec. I næsen er det brombær, blåbær, svag blomme, engelsk lakrids, mælkechokolade, blomster og et strejf af krydderier.

I munden er det virkelig koncentrat af bedste skuffe, intens, fyldig, tæt med en fabelagtig blødhed … vi snakker fløjl- og silkehandsker. Jesper sagde, at den smører halsen, og det forstår jeg til fulde. Der er kirsebær, bløde tanniner og det hele er rundt og lækkert … smagen bliver ved hele vejen ned.

Da vi startede med at smage vinen, der var temperaturen måske en anelse for høj … så fik den lige 15 minutter i køleskabet og det gjorde den endnu bedre, for det klæder vinen med lidt kølighed. Det er ikke monsterfed Argentina Malbec, men silkefin, elegant med rank ryg, stolt og ganske imponerende. Klasse.

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen på seneste årgang i dag ligger på 800 kr. Denne er købt på tilbud, hvor man kunne nuppe to styk for prisen på én … og det er sgu billigt for denne oplevelse. Kongevin.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2009 Amiot-Servelle, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, Frankrig

2009 Amiot-Servelle, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, FrankrigEndnu en Chambolle-Musigny Premier Cru fra marken Les Charmes … tænkte, at det kunne være sjovt at smage to vine fra samme mark … forskellige producenter og forskellige årgange. Denne her er fra én af de store kultproducenter, nemlig Domaine Amiot-Servelle.

Vinhuset ligger på Rue Basse midt i Chambolle-Musigny og er grundlagt tilbage i 1920, hvor Clément Tachot begyndte at dyrke nogle vinstokke udenfor byen.

I 1950 blev vingården overtaget af datteren Cécile samt svigersønnen Jean Servelle, og de begyndte en mere målrettet produktion og stiftede vinhuset Domaine Servelle-Tachot.

Jean og Céciles datter Elisabeth Servelle blev forelsket i én af de unge vinmagere, som arbejde på Domaine Servelle-Tachot. Han hed Christian Amiot og var i 1980 kommet for at uddanne sig hos Jean og Cécile, da det var planen af han skulle overtage driften hos sin far Pierre Amiot, som også var vinproducent i den nærliggende landsby Morey-Saint-Denis.

Men i stedet blev han gift med Elisabeth og parret overtog i 1989 driften efter Elisabeths forældre. Sammen driver de nu Domaine Amiot-Servelle med omkring 7 hektar i Chambolle-Musigny. Siden 2010 har de dog også overtaget omkring 1 hektar vinmarker fra Christian Amiots familie, bl.a. et par Grand Cru parceller, nemlig Clos Saint-Denis samt Charmes-Chambertin.

Deres bedste marker er i Chambolle-Musigny Premier Cru markerne Les Feusselottes, Les Plantes, Les Charmes, Derrière-la-Grange og den legendariske Les Amoureuses. Derudover er det Grand Cru markerne Charmes-Chambertin og Clos Saint-Denis. De har siden 2003 valgt at fremstille alle appellationernes vine efter biodynamiske principper, og har siden 2008 været certificeret økologiske.

Parret har 3 børn, Prune, Violette og Antoine. Antoine er elev på Dijon Business School, Violette studerer musik og er samtidig musikkører i slagtøjsinstrumenter på det lokale musikakademi mens Prune – som den eneste af børnene – har valgt den vinøse vej med uddannelse til ønolog i 2004. Prune har efter uddannelse på forskellige vingårde i Frankrig nu sluttet sig til forældrene i produktionen på Domaine Amiot-Servelle.

Druerne til denne vin kommer selvsagt fra Premier Cru marken Les Charmes … og i Amiot-Servelles tilfælde fra 3 parceller på marken, bl.a. et stykke  ved Feusselottes i centrum af marken. Vinen har været lagret 18 måneder på barriqes … heraf 30% nye fade.

I glasset lys transparent … den fine, delikate og gennemsigtige teglfarve. Næsen har en fin og syrlig animalsk note med mynte, engelsk lakrids, lakridskonfekt, lyserøde bær … knap modne, ribs, hindbær, røg … godt med syre og virker meget ung … nærmest som en ungmø på første date.

I munden er det lethed og direkte, spændstig frugt … syren er direkte, pågående og alligevel let. Og hold da op for en lang eftersmag med meget stramme – men elegante – tanniner, som bare sidder i hele svælget. Det er fint, elegant, ufiltreret og alligevel med en vis tyngde, som gør det en meget komplet vin … bare i en meget ung udgave.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Theis Vine, hvor prisen for seneste årgang 2013 er 999,95 kr. Jeg købte mit eksemplar for en del år siden en primeur, og da var den lidt billigere, vistnok 599,95 kr.

Rating 6/7 

2001 Domaine Roux Père & Fils, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, Frankrig

2001 Domaine Roux Père & Fils, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, FrankrigLe Premier Vin Rouge på vores vinaften var ganske fransk … klassisk Bourgogne, nemlig en dansende let Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru fra vinhuset Domaine Roux Père & Fils, som vi flere gange har skiftet bekendtskab med her på bloggen.

Domaine Roux Pere et Fils er en familiedrevet vingård, som  ligger ved bjergene i Saint-Aubin i den sydlige ende af Cote d’Or i Bourgogne. Familien har produceret vin helt tilbage til 1855, men historien om domænet begynder først rigtigt i 1943, da Marcel Roux besluttede at overtage far Fernands 4 hektar med vinstokke og hengive sig til vin.

Da hans ældste søn Christian i 1975 overtog driften var gården allerede på 30 hektar, og familievirksomheden voksede løbende, bl.a. med følgeskab af sine brødre …  Régis i 1980 og Emmanuel i 1995. I 1977 investerede familien i rustfrit stål udstyr til vinfremstilling og indsatsen i vinmarkerne blev også intensiveret.

I 1990 opførte brødrene også en ny vingård uden for Saint-Aubin på et sted kaldet “Charmeaux”. Den nye vingård skulle opfylde et stigende produktionskrav, og det betød også, at vinkælderen – som før husede 300 tønder – blev udvidet med en moderne kælder, der kan rumme yderligere 1.200 tønder.

I dag drives vingården af den næste generation. nemlig af Sébastien og Matthieu Roux, som i dag – sammen med far Christian – driver 65 hektar vinmarker fordelt på Côte de Beaune, Côte de Nuits og Côte Chalonnaise … hvilket gør, at Domaine Roux Père & Fils hører til blandt de top 10 største jordejere i Côte d’ Or i Frankrig.

Der laves to Chambolle-Musigny hos Domaine Roux Père & Fils, en “almindelig” og så denne topvin Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, hvor druerne kommer fra marken Les Charmes. 1. cru marken Les Charmes har samme eksponering som den berømte Amoureuses, og blot et stenkast fra Clos Vougeot og Les Musigny.

Her står vinstokkene blot i et tyndt lag jord ovenpå den næringsfattige klaksten, som tvinger rødderne ned i sprækkerne for at hente næring dybt nede i den undergrund, der kan dateres tilbage til Jurassic–perioden. Vinene fra Les Charmes får normalt en rigtig god modenhed.

Druerne til denne Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru høstes manuelt og den første gæring finder sted i temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 15 dage. Vinen lagrer efterfølgende i 15-18 måneder på delvis nye franske fade inden aftapning på flaske. Chambolle-Musigny er den af rødvinene fra Côte de Nuits, der betragtes som den mest af feminine. Den udtrykker sin intensitet og delikate finesse med stor elegance.

Og det er klassisk, blød og lækker Bourgogne. Næsen er animalsk, stald, gammel kælder, tørret muldjord, røg, hindbær, jordbær, en smule læder, mineralitet og lidt estragon. Lover godt. I munden er det blød, blidt og cremet … alderen har rundet de værste kanter af og vinen fremstår ganske kompleks. Der er jern, mineralitet, grønt og blødt syrebid, lethed og elegance. Sådan skal en balletdanser optræde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles i Jysk Vin, hvor prisen er 560 kr. Jeg har fået mit eksemplar i gave … heldige asen.

Rating 5,5/7 

2009 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder Recher Herrenberg, Ahr, Tyskland

Efter den “næsten” tyske Pinot Noir fra Malkowitsch, så trak jeg min vin nr. 2 frem … en gammel kending, nemlig ægte tysk Spätburgunder i form af Spätburgunder Recher Herrenberg fra Rotweingut Jean Stodden … ja, ham som vi finder på adressen Rotweinstraße i byen Rech i Ahr.

Jeg smagte for et par måneder siden samme vin, blot i en årgang 2010 og var ovenud begejstret, gav endda 6½ Thumbs Up. Er 2009’eren lige så god? Det vender jeg fluks tilbage til.

Stodden er et gammelt vinhus, som har eksisteret siden 1578 med familien Stodden ved roret i alle årene, men først i år 1900 begyndte Alois Stodden at lave sin egen vin i kælderen.

I dag er det Gerhard Stodden og sønnen Alexander, som driver vingården og dens i alt 6,5 hektar vinmarker, som er fordelt på 4 parceller, Recher Herrenberg, Ahrweiler Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg og Mayschosser Mönchberg.

Nogle af markerne har op til 60 grader stejl stigning, hvilket gør arbejdet i markerne besværligt, men giver samtidig gode betingelser for en optimal udnyttelse af solen. Jordbunden er en sandet lermuld blandet med højt stenindhold. Der dyrkes primært Spätburgunder, men også Frühburgunder, Dornfelder og Dunkelfelder.

Herrenberg er Gerhard Stoddens bedste skråning, med skifer i undergrunden og eksponering perfekt mod syd. Hældningen på 60 grader udnytter solenergien perfekt. Faderen Gerhard Stodden er gået målrettet efter den absolutte top. Udbyttet blev skåret ned til 40-45 hl/hektar … og nogle steder endog 20-25 hl/hektar … et meget lavt udbytte på skrænter, der kræver ganske anderledes hårdt arbejde end de blide bakker i Bourgogne!

“Hvis man ønsker at skabe en topvin, bør man købe og drikke en Romanée-Conti”, siger sønnen Alexander Stodden. “Det er en stor investering, men så ved man hvad idealet er”. “Målet er en dag at lave en slags tysk Romanée-Conti. Kald det bare storhedsvanvid, men det er nødvendigt med den slags mål – i en fjern tid. Ellers kan det aldrig blive til virkelighed”, slutter Alexander Stodden.

Gastro gav vinen i årgang 2010 hele 94/100 og skrev følgende; “Herrenberg er gennemsigtig … fitnesfolket og maskuline Berlingo-hadere vil endda kalde den tynd, men le ad dem. Os med forstand på Pinot er på. En vidunderlig krydret duft af muskatnød, let oxyderet tranebærsaft, Campari og Dr. Nielsen, men frisket op af ribssaft og aromatiske rødder. Ja, den svitser lige tungen med alkohol, men det bliver ikke for meget. Syren griber spritten og holder den i sikkert greb. Mineraliteten samler det hele i eftersmagen”.

Druerne er selvfølgelig håndplukket og nøje udvalgte på de stejle bakker af marken Recher Herrenberg. Marken er i øvrigt opkaldt efter herremændene af Saffenburg, som i fordums tid ejede jorden. Vinen er lavet med 19 dages gæring før malolaktisk gæring og lagring 17 måneder i nye små fade af fransk eg.

Duftmæssigt har vi igen den søde kostald, animalsk … måske knap så meget som 2010’eren. Der er også en let røget og mineralsk duft, lyserøde skovbær, hindbær, blomster og virker en smule kølig i udtrykket. Hvor herligt. Smagen er præget af hindbær, let peber, lethed og mineraler og hér adskiller den sig ikke fra 2010’eren. God balance, præcis og sikker … som på togskinner og mega lang og mineralsk eftersmag. Næsten samme niveau som 2010’eren, og hvor er det flotte vine, som den gode Stodden laver.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles af Erik Sørensen Vin, normalpris 399,95 kr., men pt. på bud til 329,95 kr.

Rating 6/7