Tag-arkiv: Toscana

1996 La Massa, Giorgio Primo Chianti Classico, Toscana, Italien

1996 La Massa, Giorgio Primo Chianti Classico, Toscana, ItalienDet vinøse pensionistræs sluttede med denne 21-årige italienske bella figure sag … en 1996 Giorgio Primo Chianti Classico DOCG fra vinhuset La Massa og den spændende vinmager Giampaolo Motta.

Vinen Giorgio Primo er helt klart den vin, som har gjort La Massa verdensberømt. Den opstod i 1991 som en Chianti Classico DOCG på 96% Sangiovese og 4% Merlot, men i 2002 besluttede Giampaolo af deklassificere vinen og ændre på blendet, således vinen bedre fangede det lokale terrior.

Årgang 2003 var første årgang som IGT vin og årgangen blev på et blend med 50% Sangiovese, 40% Merlot og 10% Cabernet Sauvignon og Petit Verdot.

Få år senere røg den toskanske drue Sangiovese imidlertid helt ud af blendet, og i dag består vinen af 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 5% Petite Verdot … altså et klassisk Bordeaux blend.

Men bordeauxinspirationen er måske ikke så mærkelig, idet Giampaolo Motta har fået en del af sin vinmæssige uddannelse i netop Bordeaux. Da han kom retur fra Bordeaux, så forlod han sin fars læderforretning i Napoli og slog sig ned i Chianti området, hvor han arbejdede videre med at dygtiggøre sig som vinmager.

I 1991 købte Giampaolo vingården La Massa i Conca d’Oro ved Panzano … en smuk gård med 27 hektar vinmarker, hvor der har været dyrket vin siden 1500-tallet.

Og den første vin, som han sendte på markedet i 1992 … ja det var denne Giorgio Primo Chianti Classico. Men det var først senere, da blendet blev ændret og vinen blev en IGT vin, at han fik sit store gennembrud. Højdepunktet var årgang 2007 af Giorgio Primo, som Wine Spectator gav 97 point.

Udover Giorgio Primo laver Giampaolo også vinen La Massa, der også startede som en Chianti Classico DOCG vin, men også blev deklassificeret i 2002 og nu også er en IGT vin. Derudover er der i 2011 lavet en ny IGT vin, som hedder Carla6 på ren Sangiovese.

Årsproduktionen på La Massa ligger på omkring 160-170.000 flasker, hvoraf de omkring 10.000 flasker er denne Giorgio Primo.

Siden 2008 har Giampaolo Motta haft hjælp fra den franske vinmager og hans ven gennem mange år Stephane Derenoncourt. Han rådgiver Motta om både markarbejdet og produktionen af vinene i kælderen … måske for at sikre bedst mulig reference til vinene fra Bordeaux.

Nå, men denne 1996 Giorgio Primo Chianti Classico er altså på 96% Sangiovese samt 4% Merlot … altså fra perioden før der gik Bordeaux i vinen. Det er således rendyrket Chianti Classico DOCG og rating på vinen er også mere beskeden, da Wine Spectator har givet vinen i denne årgang  88 point, men derudover flotte 3 glas i Gambero Rosso.

Desværre har jeg ikke fundet oplysninger om, hvordan vinen blev lavet dengang. De nyere vine laves ved, at druerne først afstilkes og håndsorteres – som det ses på billedet ovenfor – inden endelig fermentering på druernes naturlige gær. Derefter lagrer vinen18 måneder på franske barriques, heraf 80% nye fade.

Men denne 1996’er er formentlig ikke lavet på samme vis, så det må stå lidt hen i det uvisse. Vi springer i stedet hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Næsen er moden … meget moden og kammer også lige en tak over efter min smag. Det er rosiner, blommer og dermed kommer vinen til at virke en smule bedaget. Frugten virker heller ikke længere så tydelig, men der fornemmes dog nærmest lidt ældre Brunello noter med svedsker, violer og lidt røg.

Smagen er også præget af alderen … blommer, svedsker, røg, jordbund samt blid og lidt svag syre. Der er fortsat liv, så den spræller en smule, men har brug et gangstativ, hvis den skal vinde et vinøs pensionistræs.

Vinen forhandles hos Victoria Vine, hvor årgangene 2001, 2003 og 2004 – altså fortsat med Sangiovese i blendet – koster 348 kr., mens de nyere årgange prismæssigt ligger lidt højere til 498 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2004 Castellare di Castellina, Poggio Ai Merli, Toscana, Italien

2004 Castellare di Castellina, Poggio Ai Merli, Toscana, ItalienVi fortsætter oldtimer løbet med endnu en italiener, nemlig en supertoscaner … en 2004 Poggio Ai Merli IGT fra vinhuset Castellare di Castellina.

Vinhuset ligger lidt vest for byen Castellina i Chianti … et smukt område rigt på dyre- og specielt fugleliv, hvilket også har præget etiketterne på husets vine. De er nemlig præget af alle slags forskellige fugle. Selve vinhuset er grundlagt i 1977 og ejes af Paolo Panerai. Det er egentlig en sammenlægning af flere vingårde, nemlig Castellare, Caselle, San Niccolò og Le Case.

Paolo Panerai er en velkendt italiensk medieperson, som grundlagde medieimperiet Class Editori, der udgiver en lang række italienske magasiner. Udover ejerskabet af Castellare di Castellina, så ejer Paolo også Rocca di Frassinello i Maremma – i øvrigt sammen med Château Lafite – samt Feudi del Pisciotto og Gurra di Mare på Sicilien.

Castellare di Castellina har i Chianti Classico området samlet 80 hektar jord, som bl.a. omfatter 20 hektar olivenlunde, mens vinmarkerne udgør omkring 33 hektar … perfekt placeret på sydøst vendte skråninger i 370 meters højde.

Vinhuset er i dag et de mest anerkendte vinhuse i Toscana, hvilket bl.a. fra starten skyldes et tæt samarbejde med professor Attilio Scienza fra universitetet i Milan samt den anerkendte ønolog Emile Peynaud, som bl.a. indførte lagring på barriques.

Der produceres i dag ca. 250.000 flasker vinårligt, så der er tale om vin i aldeles begrænsede mængder. Den ansvarlige vinmager for produktionen er i dag ønologen Alessandro Cellai.

Denne Poggio Ai Merli er én af husets kultvine … en verdensberømt vin udelukkende på Merlot, der er høstet med et udbytte på blot 30 hektoliter pr. hektar fra enkeltmarken med samme navn.

Den er kåret blandt verdens 45 bedste Merlot-vine af Wine Enthusiast i 2007 i forbindelse med temaet: “You don’t know Merlot”. Denne 2004’er har fået 90 point af både Wine Enthusiast samt Wine Spectator.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og derefter lagret på nye, franske barriques i 24-30 måneder efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Desværre virker den noget bedaget i næsen … lidt som om, at dens storhedstid er ovre. Der er en smule kloak, uld, lam, plumrevand og gammel ged over duften. Det blokerer desværre noget af fornøjelsen. Der fornemmes dog en smule blommer, blåbær, læder, kakao og vanilje, men syren virker træt. Kan der være en fejl på vinen?

Imidlertid og heldigvis er smagen langt bedre end næsen, for her er der både bid, syre og tanniner.  Der er noget jordbund, stor tørhed og ellers fin balance samt intensitet.

Forhandles herhjemme bl.a. af Distinto, men prisen har jeg ikke fundet.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2006 Capezzana, Ghiaie della Furba IGT, Toscana, Italien

2006 Capezzana, Ghiaie della Furba IGT, Toscana, ItalienTid er et abstrakt begreb, som beskriver rummet for en bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Og er der gået en tid, så har man opnået alder. Og alder har de næste vin … fælles for dem alle er, at de er over 10 år. Den første er denne 2006 IGT vin Ghiaie della Furba fra Tenuta Capezzana.

Vinhuset ligger ved Carmignano, som samtidig er en af Toscanas mindste appellationer og måske et af de mindst kendte områder i Toscana. Tidligere har området da også blot været en underappellation til Chianti, selvom der egentlig har været dyrket vin og oliven siden etruskernes tid.

Vinhuset hedder også Tenuta Capezzana Conte Contini Bonacossi, da vinhuset ejes og drives af familien Contini Bonacossi. Vinhuset har til huse i et gammelt gods, hvis historie går langt, langt tilbage, men er i den nuværende form grundlagt af greven Alessandro Contini Bonacossi i 1920.

Tenuta di Capezzana har 670 hektar jord, hvoraf omkring100 hektar er vinmarker. Markerne har siden 2009 været dyrket økologisk efter BIOAGRICERT certificering.

Tenuta Capezzana Conte Contini Bonacossi har – udover vinproduktionen – selvfølgelig også agriturismo og sågar en kokkeskole, hvor en dygtig kok kan give dig et solidt fundament med en eller fem dages  gastronomisk kursus.

Vinhuset laver masser af olivenolie, masser af Vin Santo og derudover 8 forskellige tørre vine, hvoraf denne Ghiaie della Furba IGT er én af dem.

Det er vin, som Capezzana har lavet siden 1979, hvor Ugo og Vittorio Contini Bonacossi besluttede, at de ville lave en vin med Bordeaux druer. I starten bestod vinen således også af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

I 1992 blev mixet dog ændret, og i dag består det af 50% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 25% Syrah. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med 13 dages maceration og en lagring på barriques i mindst 15 måneder efterfulgt af lagring på flaske i omkring 18 måneder inden frigivelse.

I næsen mærkes det straks, at der er tale om en ældre vin, som har nogle modne noter. Det er blommer, mørke druer, blæk, fedme, frugtsødme, eg og godt med læderfedt. Det kan godt fornemmes, at den har Bordeaux som forbillede.

Smagsmæssigt er vinen langt mere levende i munden, og den byder på frisk syre, jern, tætte og søde tanniner, italiensk syre uden så megen bid, men også god frugt, jordbund og krydderier.

Forhandles af Risskov Vinlager, hvor en flaske koster 285 kr.

 Vinanmeldelse 5/7 

2010 Terre Nere Campigli Vallone, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Og når vi nu var i de Italienske vine, hvorfor så ikke nuppe en Rosso di Montalcino, som kommer fra et vinhus, som kalder sig Azienda Vitivinicola Terre Nere akaTerre Nere Campigli Vallone.

Vinhuset ligger ved byen Castelnuovo dell’Abate omkring 5 kilometer syd for Montalcino i det skønne Toscana. Det er grundlagt i 1997 af Pasquale Vallone. Han besluttede at genoptage en gammel passion i familien, nemlig fremstilling af vine, så han købte et smukt stykke land i nærheden af Castelnuovo dell’Abate med samlet 3 hektar vinmarker.

I dag har Terre Nere Campigli Vallone dog samlet 15 hektar, hvoraf 10 hektar er tilplantet med Sangiovese Grosso til fremstilling af husets Brunello vine. Det er et familieforetagende, hvor hele familien Vallone deltager i driften med hjælp fra ønologen Valerio Coltellini.

Terre Nere Campigli Vallone anvender kun naturlige produktionsmetoder for at sikre druernes kvalitet. I september bliver druerne høstet, presset og derefter gæret i ståltanke under en kontrolleret temperatur. Vinene gennemgår også en macerationsproces for at udtrække duft, farve og garvesyre. Vinene bliver til sidst lagret i egefade.

Der laves kun 4 vine på Azienda Vitivinicola Terre Nere, nemlig en Ribelle IGT, selvfølgelig denne Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino samt en Brunello di Montalcino Riserva. Den samlede årsproduktion ligger på omkring 70.000 flasker.

Udover vinproduktionen tilbyder familien – i vanlig italiensk stil – også lidt agriturismo, dvs. udlejning af værelser, hvor vinturisterne udover let adgang til køb af vine og kan nyde en storslået udsigt nord mod Siena.

Dennen Rosso di Montalcino er lavet på samme druer, som husets Brunello vine, altså Sangiovese Grosso. Vinstokkene er de yngre … omkring 12 år gamle. Vinen er lavet med 15 dages maceration på rustfrie ståltanke, hvor den også har lagret 6 måneder efterfulgt af 4 måneder på store egefade og 4 måneder på flaske, Årsproduktionen ligger på 30.000 flasker af denne vin.

Imidlertid er 7 års levetid for sådan en bandit lige i overkanten, for duften er meget lukket og moden, alderen fornemmes klart og vinen er da også lidt brun/orange i kanten. Derudover fanges der godt med eg, estragon og en lidt nøddet aroma.

I smagen er vinen også næsten for overmoden og ganske kedelig. Det er blødt med lidt peber, kirsebær, men også lidt kantet og ubalanceret.

Forhandles af Vinparken, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 2/7 

2013 Castello di Monsanto, Chianti Monrosso, Toscana, Italien

Når man næsten lige har drukket en sindssyg lækker 1968 Chianti Classico Riserva Il Poggio fra Castello di Monsanto, hvad er så mere naturligt end at rode rundt i vinkøleskabet for at se, om der mon skulle ligge lidt Castello di Monsanto vin på lager? Bingo med denne 2013 Chianti Monrosso … ganske vist fra en lavere hylde.

For Chianti Monrosso er husets entry-level Chianti, der kommer fra yngste vinstokke fra Colli Senesi området, 80% Sangiovese 15% Canaiolo og 5% Merlot, lavet med maceration i 12-15 dage og fadlagret på store slavonske egefade i 12 måneder.

Og igen godt med kvalitet … blid og blød Chianti. Næsen er let og landlig, virker som en utrolig blid Chianti med lidt bolsjesødme, skovbund, mulle blade, kirsebær samt en sjat milde krydderurter.

Den smager også godt … er blød, rund med en lækker mild frugt, blid som et lam og syren virkelig afbalanceret. Der er ikke mange tanniner, så det gør vinen meget let, simpel og meget drikkevenlig. Meget venlig vin, som smager rigtigt godt.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 90 kr.

Rating 4,5/7 

1968 Castello di Monsanto, Chianti Classico Riserva Il Poggio, Toscana, Italien

Til Bichel Vins store, flotte, solrige – og overcrowded – sommersmagning trak jeg hurtigt op i kultbaren. Der var mere ro og ingen kø. Samtidig fik jeg mulighed for at smage en helt speciel vin … nemlig et glas 1968 Chianti Classico Riserva Il Poggio fra Castello di Monsanto. Det kunne jeg ikke modstå, svag som jeg er.

FÅK den vin er jo stort set lige så ung, som jeres flittige vinblogger, og den venlige, unge fyr i kultbaren forsikrede mig, at den var helt perfekt. Og han havde ret … men det vender jeg tilbage til om lidt.

Jeg havde også kort tid forinden netop været forbi bord nr. 4 i Bichel Vins store have med netop vine fra Castello di Monsanto og kort smagt nogle få af husets vine – herunder 2009’eren af Chianti Classico Riserva Il Poggio – og hilst på den søde og rare dame fra Castello di Monsanto. Jeg er faktisk usikker på, om det måske endda var selveste Laura Bianchi herself, som stod ved bordet?

Det var i hvert fald hende, som havde haft nogle flasker af 1968’eren med til Danmark. Ja faktisk kan I se vinhusets lager af lige præcis disse flasker på billedet ovenover, så mit glas kom således fra én af disse støvede flasker, som dog havde fået ny etiket på, da de fleste af vinene hos Castello di Monsanto lagres uden etiket.

Chianti Classico Riserva Il Poggio er en vin, som første gang så dagens lys i årgang 1962, altså blot 6 år før denne 1968’er. Det var reelt den første rigtige enkeltmarksvin under Chianti Classico DOC appellationen.

Selve vinhuset Castello di Monsanto er grundlagt et par år tidligere, nemlig i 1960, hvor Aldo Bianchi fra San Gimignano var til et bryllup på stedet, men blev aldeles forelsket i stedet og i løbet af nogle måneder endte med at købe ejendommen.

Nu skriver jeg ejendommen, men det er vel nærmere et rigtigt vinslot og det ligger tæt ved byen Barberino Val d’Elsa. Og samtidig med nogle imponerende kældre under ejendommen … lange tunneler med vin.

Det var imidlertid sønnen Fabrizio, som blev forelsket i de vine, som han fandt i kælderen og overtog vinproduktionen på gården med hjælp fra sin kone Giuliana.

I dag er det dog datteren Laura Bianchi, som står i spidsen for produktionen på Castello di Monsanto, dog fortsat med hjælp fra fader Fabrizio og siden 2001 også ønologen/vinmageren Andrea Giovannini fra Tenuta dell’Ornellaia.

Det har nemlig været Lauras ønske, at de skal fokusere lidt mere på frugten på bekostning af de mere klassiske oxidative elementer, men samtidig uden at falde i den internationale grøft. Fabrizio – de ellers er inkarneret traditionalist – accepterede datterens ønske.

Og vinene fra Castello di Monsanto hører til i den absolute topklasse, hvilket specielt kan tilskrives vinmarkernes beliggenhed og selvfølgelig dygtige vinmagere.

Husets bedste mark er selvfølgelig den 5,5 hektar store Il Poggio mark, der ligger på en bakketop med en perfekt eksponering og jordbind med skiferholdig mergel, som er helt perfekt for netop Sangiovese druerne.

Og for at sikre bedst mulige druer, så høstes Il Poggio faktisk i tre omgange på grund af de forskellige eksponeringsforhold, hvilket Fabrizio allerede opdagede, da man startede med at lave denne Chianti Classico Riserva Il Poggio.

Blendet i Chianti Classico Riserva Il Poggio er også undergået lidt ændringer i løbet af årene. I de første år var der tilsat lidt hvide druer Trebbiano Toscano og Malvasia i blendet, men netop i 1968 udlod Fabrizio er komme disse druer i.

I dag består blendet af 90% Sangiovese, 7% Canaiolo og 3% Colorino, lagret 20 måneder på mindre egefade og netop lavet af druer fra den berømte mark. Mængden af nyt fad har dog været aftagende de senere år.

Jeg har forsøgt at undersøge, om blendet var anderledes i 1968, men det kan jeg ikke se. Man lagringen er anderledes og umiddelbart ser det ud til, at de tidligere årgange – herunder 1968’eren – er lagret 4 år på 30 hektoliter egefade … altså langt mere traditionelt end i dag.

I 1968 stoppede Fabrizio også med at anvende hele klaser og startede med at afstilke klaserne. så 1968’eren er første årgang af Chianti Classico Riserva Il Poggio uden pres med stilke.

Fabrizio var i det hele tager meget fremsynet allerede ved etableringen af Castello di Monsanto. Hver eneste år fra 1962 har han nemlig gemt 2.500-3.000 flasker af Chianti Classico Riserva Il Poggio som et vinøst arkiv … eller måske blot en fantastisk pensionsopsparing.

Flaskerne overvåges og kontrolleres løbende og er således årsagen til, at jeg på sådan en dag kan nyde et næsten 50 år gammelt glas Chianti Classico Riserva Il Poggio. Dyb respekt.

I et smukt Zalto glas er 1968’eren af Chianti Classico Riserva Il Poggio fra Castello di Monsanto synligt en moden vin, fortsat rød og ganske transparent, men de orange og brunlige refleksioner danser elegant med i glasset.

Og – oh my god, FÅK og 7 x ave maria – hvor det dufter godt. Næsen er moden, blød og glat. Det er afdæmpet og satans elegant med svage, krydrede kirsebær, røg, skovbund, blomsteragtige noter, voks, læder, afdæmpet lakrids eller fennikel, violer, svampe og smukke elementer af syre. Uha.

I munden er det blød, blid og rund silke med glat garvesyre og smagen er nærmest i zen eller et højere luftlag. Der er fortsat syre, taninner og godt med frugt tilbage … selv efter næsten 50 år, hvilket er ganske imponerende. Der er en utrolig lethed over vinen … spillevende, let flyvende og elegant med både blomster, kirsebær, svage krydderier og smager helt forrygende. Det er delikat og en vin jeg kunne drikke hver dag … året rundt.

Det får jeg dog helt sikkert ikke råd til, for Bichel Vin har prissat en flaske af denne flotte 1968’er til 2.200 kr. Det passer meget godt med de priser, som ses udenbys til omkring 252€ for en flaske.

Rating 7/7 

2006 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Umbrien et smut længere mod nord, nemlig til Toscana og en vaskeægte supertoscaner, nemlig vinen Vigorello IGT fra Società Agricola San Felice i en 10-årig 2006 udgave.

Det toskanske vinhus ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena. Eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer. De ejer samlet samlet 3 vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har ikke mindre end 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldte godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico.

Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation. Dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen!

For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, men 2006’eren er altså således et blend på  60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, hvor druerne kommer fra  markerne Casino og San Vito Leccio i Castelnuovo Berardenga.

Druerne macererer 20-25 dage ved 3  grader og ligger 18-20 måneder på barriques efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Og vinen er fortsat en Supertoscaner … en IGT vin.

Og det er sgu en klassevin, som i næsen byder på en mørk, fuldfed vin med duft af blåbær, solbær, blommer, mejeri, yoghurt, engelsk lakrids, mørk chokolade, grafit, en grøn tomatplante, tobak, blomster og en snert vanilje. Der er også syre … fed blanding af sol fra Bordeaux og syre fra Toscana. En kompleks satan.

I munden er der også sol og syre … stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige, moderne side, kraftig, fuldmoden med lille bitterhed, hård og nådesløs kant og stor charme. Det er en virkelig fin vin, en god mundfuld. Power med italiensk syre.

Forhandles i supermarkeder indenfor Dansk Supermarked og prisen ligger på omkring 145 kr.

Rating 5,5/7 

2008 Fattoria di Basciano, Vin Santo del Chianti Rufina, Toscana, Italien

Til desserten – ostelagkage – kom der et lille break i de australske vine, nemlig med en vaskeægte Vin Santo – hellig vin – dessertvinen Vin Santo del Chianti Rufina fra vinhuset Fattoria di Basciano … eller måske mere korrekt Masi Renzo & C. Sas Fattoria di Basciano, som det rettelig hedder.

Vingården Fattoria di Basciano ligger i byen Rufina, som er kendt for sine særligt velbeliggende vinmarker til produktion af Chianti og Fattoria di Basciano laver da også masser af Chianti. Vingården ligger omkring et gammelt tårn – Basciano – der kan dateres tilbage til 1300-tallet. Det er selvfølgelig også fra tårnet, at gården har sit navn.

Vinhuset drives af Mazi familien, som grundlagde huset tilbage omkring år 1900, da de købte vingården Fattoria di Basciano. Det er i dag 3. generation i form af Paolo Masi, som står for driften og vinproduktionen. Han overtog driften efter faderen Renzo Masi. På billedet ovenfor kan vi netop se Paolo og Renzo.

Vingården har samlet 75 hektar jord, hvoraf 35 hektar er vinmarker, 20 hektar olivenlunde og de sidste 20 hektar er skov. De ejer nogle af de bedste og mest unikke jordlodder i Rufina, med en jordbund der er domineret af galestro sten. Disse sten holder på varmen igennem natten og sikrer, at druerne modner optimalt.

Vinen sælges under to brands, Masi Renzo og Fattoria di Basciano, hvor sidstnævnte er husets flagskibsserie, alle lavet på druer fra marker de selv ejer og 100% vinificeret på vingården.

Her har vi altså fat i husets dessertvin Vin Santo del Chianti Rufina, som er lavet på druerne Trebbiano Toscano og Malvasia del Chianti. Druerne tørres i tre måneder, hvorefter de presses, gæres og omhældes til åbne trækar hvor vinen får en let oxidering. Herefter føres vinen på mindre træfade hvor den lagrer i flere år.

Næsen er sådan lidt en blanding mellem cognac og portvin med tørrede fugter, appelsin, honning og vanilje. I munden er den sød, let oxyderet … men ellers ikke så meget at sige. Okay dessertvin, men så er den heller ikke længere.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 3,5/7  

2014 Dezzani, Miliasso Toscana Rosso, Toscana, Italien

Igen tester af et par vine … bl.a. denne Miliasso Toscana Rosso, der – trods sparsomme oplysninger på etiketten – kommer fra vinhuset Dezzani, der dog ikke ligger i det skønne Toscana, men derimod i byen Cocconato i Asti provinsen i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1934 af Luigi Dezzani, som startede med produktion af en enkelte tønde med 700 liter vin, men er i dag en langt større historie, som i dag drives af Luigi Dezzani, som er 3. generation og selvfølgelig opkaldt efter bedstefaderen.

Og vinene laves både under navnet Dezzani og Miliasso, hvor sidstnævnte serie af vine er opkaldt efter Luigis tipoldefar Giovanni Miliasso.

Produktionen af vinene sker i dag i et samarbejde med det italienske vinfirma Angelo Rocca & Figli, et stort vinhus der årligt producerer omkring 4,5 millioner flasker vin, samt kooperativet Villa Rivalta, der laver vine fra en stort areal vinmarker tilhørende kooperativets medlemmer.

Dezzani har selv alene omkring 40 hektar vinmarker i Monferrato og Langhe området, så druerne til denne Miliasso Toscana Rosso kommer således ikke fra egne marker. Måske kommer de fra en af deres samarbejdspartnere … eller måske er druerne blot opkøbt for at lave vinen.

Hans Vinding-Diers anbefaler denne vin … og han har tidligere arbejdet sammen med Angelo Rocca & Figli, bl.a, med produktionen af vinen Donna Y Salento Rosso IGT, så mon ikke, at Angelo Rocca & Figli har haft noget at gøre med denne Miliasso Toscana Rosso. Men det er selvfølgelig kun et gæt.

Jeg har dog ikke mange oplysninger om produktionen … men det er jo en IGT vin, så der er formentlig med Sangiovese druer fra flere områder i Toscana og måske tilsat en smule andre druer.

Næsen er ganske moden med lidt svedsker, kirsebær, tobak … noget sødme, en smule eg, let røg og lidt vanilje. I munden er vinen ganske rund og lidt af en bællevin, som næsten er halvsød og lidt af en pleaser. Der er ikke vild megen syre trods det italienske ophav og eftersmagen er også beskeden. Men drikkevenlig er den sgu.

Forhandles af Megavin.dk, hvor prisen er 99,95 kr. ved køb af en flaske, men 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

2009 Palazzo Bandino, Bandinello Rosso Toscano IGT, Toscana, Italien

Så kom der sgu da lige endnu en vin fra den gode Gabriele Valeriani på Palazzo Bandino, nemlig IGT vinen Bandinello Rosso Toscano … i folkemunde også blot kaldt banditten.

I modsætning til den første vin fra vinhuset, deres Morone Vino Nobile di Montepulciano, så kommer druerne til denne Bandinello Rosso Toscano IGT fra husets marker omkring vingården i Chianciano. Der har Gabriele Valeriani omkring 37 hektar, som primært anvendes til fremstilling af Chianti vine.

Denne Bandinello Rosso Toscano IGT er også lavet på ren Sangiovese,  men på Sangiovese Prugnolo Gentile, som betegnes som en del af Sangiovese Grosso druesorten. Den anvendes primært til Brunello og Vino Nobule di Montepulciano, men findes altså også i Chianti området.

Vinen er lavet med en forholdsvis kort maceration på omkring 6 dage og er efterfølgende lagret 16 måneder på små egetræsfade.

Duftmæssigt er her klar italiensk syre … balsamiske noter, eg, kanel, grønne blade og frisk frugt fra mellemrøde bær. Smagen er også præget af den italienske syre, men efterlader et blødt og rundt indtryk, fin modenhed, kul, tørhed og tydelige tanniner.

Købt på vingården, men prisen kender jeg ikke.

Rating 4,5/7