Tag-arkiv: rondinella

2015 Marion, Borgo Marcelisse Valpolicella, Veneto, Italien

2015 Marion, Borgomarcelisse Valpolicella Classico, Veneto, ItalienAzienda Agricola Marion blev et af de gennemgående vinhuse i aftenens 2. heat … de mere kraftige vine fra Valpolicella. Vi smagte nemlig 4 vine fra huset og vi startede med deres basisvin i form af denne Borgo Marcelisse Valpolicella DOC.

Marion er en lille kultproducent, som ligger ved den lille by Marcellise, lidt nord for San Martino Buon Albergo og omkring 6-7 kilometer nordøst for Verona. Det er et lille familieforetagende, som drives af Nicoletta og Stefano Campedelli med lidt hjælp fra Stefanos broder Marco.

Familien købte vingården med gamle villa fra 1500-tallet tilbage i 1986 og har siden istandsat stedet og genopbygget markerne, men var de første mange år bundet af en kontrakt, hvor de skulle levere druerne til det lokale kooperativ Cantina di Colognola ai Colli.

Men i 1995 startede de at flaske egne vine i 1995 med støtte fra vinkonsulenterne Celestino Gaspari og Damiano Peroni og i dag producerer de årligt omkring 70.000 flasker vin.

De har samlet 22 hektar jord, men det er kun omkring de 8 hektar, som er vinmarker og har god kalkholdig jordbund, hvilket resulterer i meget rene vine, som ofte bliver sammenlignet med vine fra både Giuseppe Quintarelli og Romano dal Forno.

Vinkonsulenten Celestino Gaspari er måske også nok værd lige at kaste et blik på. Han er nemlig gift med datteren til Giuseppe Quintarelli og har de sidste mange år lavet vinene hos Quintarelli foruden vine fra sit eget topmoderne vinhus Zyme. Han har helt klart sat sit præg på vinene hos Marion.

Denne Borgo Marcelisse Valpolicella er – som tidligere nævnt – husets entry-level vin, som i denne årgang 2015 er lavet på 60% Corvinone, 20% Rondinella, 10% Corvina og 10% Croatina. Det er samtidig husets eneste vin uden tørrede druer, dog stadig samme høje kvalitet, blot i en lettere, og mere burgundisk stil.

Og det er en vin med en mere parfumeret og mere kompleks næse end forrige vin. Og det med den burgundiske stil kan jeg sagtens følge, for allerede i glasset er vinen ganske lys og transparent. Derudover byder den på ganske klar, lys og balsamisk syre samt noter af ensilage, grønne blade og blomster.

I munden har vinen skarp, præcis og direkte syre in your face … samtidig er det hele let, tyndt og italiensk stramt. Syren nærmest prikker i munden og er ganske levende. Frugten virker også lys. Det følges undervejs med bitterhed og grape. Jeg kan sgu godt li’ denne vin.

Forhandles herhjemme af Allerød Vinhandel, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2014 Bertani, Ognisanti Valpolicella Classico Superiore, Veneto, Italien

2014 Bertani, Ognisanti Valpolicella Classico Superiore, Veneto, ItalienOg næste heat fortsatte såmænd hos Cantine Bertani, nemlig med deres Ognisanti Valpolicella Classico Superiore DOC i en årgang 2014 og sjovt nok på nøjagtig samme druemix som foregående Recioto, nemlig 80% Corvina Veronese og 20% Rondinella.

Druerne til denne vin kommer fra husets gamle vinstokke på marken Ognisanti ved Tenuta Novare  … en sydvendt mark, som Bertani har ejet siden 1957 og har sit navn efter et lille kapel, som lå lige midt i marken i gamle dage.

Druerne høstes forholdsvis sent, typisk i anden halvdel af oktober måned, hvilket er muligt på Ognisanti marken. Det giver sammen med en lang maceration masser af koncentration samt blød, sød frugt til vinen.

Fermenteringen sker i rustfrie ståltanke med en konstant og kontrolleret temperatur på 20 grader, hvorefter vinen lagrer hele 18 måneder på franske barriques, heraf 25% nye fade. Efter flaskning lagrer vinen 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Lad os se, hvad vinen kan byde på i næsen … den er rustik med dyb kirsebær, sød og rund frugt, babybræk – på den gode måde forstås – peber, krydderier, blæk, kul samt en lidt indelukket og syrlig kælder.

I munden har vinen en ret syrlig frugt, virkelig frisk og straight forward og den megen eg kan slet ikke fornemmes. Den er lettere balsamisk i smagen.

Ikke fundet herhjemme, men i støvlelandet koster vinen 16,90€ eller omkring 126 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2011 Bertani, Recioto della Valpolicella Valpantena, Veneto, Italien

2011 Bertani, Recioto della Valpolicella Valpantena, Veneto, ItalienKunstpause inden de kraftigere vine … samtidig tid til lidt dessert – panna cotta – og dertil igen en vin fra Cantine Bertani, nemlig deres Recioto della Valpolicella Valpantena DOCG.

Recioto er meget populært sagt den søde udgave af en Amarone, sød italiensk dessertvin og denne fra Bertani er lavet på 80% Corvina Veronese og 20% Rondinella. Druerne til Bertanis Recioto kommer udelukkende fra nogle af de bedste marker i Valpantena bakkerne nord for Verona. Lavet på de mindste drueklaser og ofte kun “skulderen” af drueklaserne, der har været udsat for mest sol og dermed har det største sukkerindhold.

Druerne tørres i 150 dage. Herefter sorteres druerne igen inden gæring i cementtanke. Vinen lagrer 12 måneder i store 30 hektoliter fade af kirsebærtræ og derefter 3 måneder på egetræsfade.

I glasset er det tørrede abrikoser, blommer, amaretto kirsebær, mandler, chokolade, tør jord, lakrids og vanilje. Det dufter af en intens nektar … indtørret Amarone tilsat honningsukker.

Smagsmæssigt er der selvfølgelig godt med nektarsødme, men det bliver faktisk slet ikke oversødt, da vinen har tydelig og fin syre. Frugten er samtidig frisk, og samlet giver det en vin med både tørhed, syrlighed og sødme.

Forhandles herhjemme af VildMedVin.dk, hvor en flaske med 50 ml. koster 149,50 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Zenato, Bardolino Chiaretto, Veneto, Italien

2016 Zenato, Bardolino Chiaretto, Veneto, ItalienChiaretto er en tør og sprød rosévin, der laves på primært Corvina, som jo også anvendes i Amarone vine. En Chiaretto laves egentligt på samme måde som hvidvin, dog med lidt skindkontakt, således vinen får den lidt blege røde farve. Chiaro er det italienske ord for let eller bleg, og derfra har vinen da også sit navn.

Og en Bardolino Chiaretto fra Azienda Vitivinicola Zenato er netop første vin i glasset denne aften. Ukompliceret, frisk og billig rosévin, som kan drikkes i spandevis en varm sommeraften i det italienske ferieland … eller herhjemme.

Azienda Vitivinicola Zenato ligger lige ved bunden af Gardasøen i byen San Benedetto, lidt udenfor den smukke by Peschiera. Jeg har på ferie i det italienske ferieland kørt forbi vinhuset, men der mødte jeg desværre blot en lukket port. Måske midt i middagspausen.

Zenato Azienda Vitivinicola er grundlagt i 1960 af én af Italiens mest innovative vinproducenter Sergio Zenato. Han etablerede vingården fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden. Ikke bare en kommerciel forskel, men også en forskel på innovation og kvalitet.

Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse, som er ganske betydeligt målt på alle parametre som nyskabelse, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.

Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene område er det i Danmark så godt som ukendte Lugana. Kort sagt er det geografisk det plateau, der danner sig, der hvor Gardasøen sydligste punkt er. Lugana er samtidig hjertet i Zenato. Det er der hvor familiens første vingård Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ligger og hvor familien også selv bor.

Det andet område er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella og Amarone. Der har Zenata ejendommen Tenuta tenuta Costalunga in Valpolicella med tilhørende 20 hektar vinmarker. Vinhuset slogan er da også; The Soul of Lugana and the Heart of Valpolicella … eller på italiensk; L’anima del Lugana e il cuore della Valpolicella.

Samlet ejer Zenato omkring 75 hektar vinmarker, og huset drives fortsat af Sergio Zenato samt hustruen Carla samt deres børn Alberto and Nadia. Børnene har dog efterhånden overtaget det meste af driften og fortsætter driften med samme ildhu som Sergio.

Denne Bardolino Chiaretto er selvfølgelig lavet på Zenato familiens ejendom Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ved Gardasøen. Den er lavet på 65% Corvina, 25% Rondinella og 10% Molinara, som alle kommer fra husets marker lige ved søen mellem Bardolino og Peschiera. Vinstokkene er der gennemsnitlig omkring 30 år gamle.

Zenato skriver, at høstudbyttet ligger på 110 centner pr. hektar. Centner er en gammel måleenhed, og svarer til 50 kg. Det betyder med andre ord et udbytte på 5.500 kg. pr. hektar.

Vinifikationen sker ved, at druerne først afstilkes, hvorefter der sker en maceration på et par timer inden druerne presses og fermenteringen sker I store rustfrie ståltanke ved omkring 18 grader. Efter endt fermentering flaskes vinen … klar til at drikke.

Næsen byder på en fin frisk vin, frisk frugt, hindbær, klementiner og er derudover en anelse sødkrydret og måske endda lidt blomster. Ganske indbydende.

Smagsmæssigt er denne Chiaretto blød, blid og rund med lidt kalk, melon, jordbær og tittebitte elementer af jern. Selvom jeg jo ikk’ er rosémand, så skal jeg indrømme, at dette er en fin lille en af slagsen.

Jesper havde købt sit eksemplar i det italienske ferieland for 4,95€ … eller beskedne 37 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2013 Corte Lenguin, Valpolicella Classico, Veneto, Italien

En af de mange tvivlsomme sommeraftener bød selvfølgelig også på lidt vine, bl.a. denne traditionelle Valpolicella Classico fra vinhuset Azienda Agricola Corte Lenguin, som jeg besøgte for et par år siden.

Vinhuset ligger tæt på San Pietro in Cariano, og er grundlagt i år 1900 af Silvio Vantini og har siden været i familiens eje … i 2. generation af Silvios søn Lorenzo, men i dag er den 3. generation i form af nevøen Silvio og hans hustru Beatrice som driver stedet, dog fortsat med hjælp fra gamle Lorenzo. Under vort besøg på gården var det Beatrice, som viste os stedet, produktionen, vinkælderen og lod os smage deres vine.

Oprindeligt producerede man også hvidvin, men fandt hurtigt ud af at det var rødvinene som familien havde næse og talent for at producere.

Corte Lenguin har lidt over 10 hektar vinmarker omkring San Pietro in Cariano, Marano, St. Ambrogio Fumane og Negrar.  Flere af markerne ligger på skråninger ved Monte St. Urbano og La Musua, ligesom familien har en højtbeliggende lille parcel La Coeta med en smuk udsigt.

Herfra laver de klassiske Valpolicella vine som Veneto IGT, Valpolicella Classico, Ripasso, Amaroner og Recioto. Produktionen ligger på omkring 50.000 flasker årligt.

Her er det husets Valpolicella Classico, lavet på et mix af druerne Corvina Veronese, Corvinone og Rondinella og alene lavet på rustfrie ståltanke, hvor vinen også er lagret 4 måneder inden den lagrer yderligere 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt en lidt syrlig næse med både blomster, sæbe, let chokolade, blide urter, mens frugten er kirsebær, måske lidt hindbær. Smagen er frisk og har godt med syrlig frugt, endda så syrligt, at munden snerper sammen og du får gåsehud på armen. Der er hindbær, ribs, rabarber og ganske stor tørhed.

Købt på vingården, men prisen kan jeg ikke huske. Koster ikke alverden, vil gætte omkring 7-8€ ,,, eller omkring 52-60 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2009 Fratelli Giuliari, La Picolla Botte Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Grill i haven med venner, som netop er hjemvendt fra sommerferie i Veneto … hva’ er så mer’ naturligt end at servere lidt Amarone? Det blev denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella fra et ganske lille vinhus i Veneto, nemlig Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari.

Vinhuset som holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona. Giuliari er en gammel Veronafamilien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie.

En af de gamle forfædre i familien … Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og en anden Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger. 

Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari som i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.

I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker, og laver 5 forskellige vine, nemlig en Recioto Valpolicella Classico, Recioto di Soave, S. Giustina IGT, Le Pale IGT og så denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella.

Og navnet La Picolla Botte betyder ikke en lille flaske, men nærmere “lille tønde” og henviser til husets gamle vinkældre, som i folkemunde gik under navnet “lille tønde”, altså en kælder med god vin. Det kommer fra et ordsprog, om, at den gode vin altid findes i den gamle tønde eller den lille tønde.

Til at hjælpe med vinproduktionen har familien hyret ønologen Giuseppe Bassanelli, og det er ham, som også laver denne Amarone, som er lavet på druerne Corvina, Rondinella og Molinara, som er tørret på tørreloftet i omkring 4 måneder på store måtter, hvorefter de presses og druesaften lagrer på store egetræsfade i 24 måneder.

Jeg har ladet mig fortælle, at de tidligere år ved sammenstikningen havde blandet lidt frisk Barbera i, men det lader ikke til at være tilfældet længere … om det nogensinde har.

Næsen er dyb og landlig, mørk … nærmest kulsort med lakrids, tør og dyb fad, blommer, lidt kirsebær, kakao, chokolade, kanel, kardemomme, tobak, nelliker, let mynte, en smule syrlig kant, men heldigvis ingen rosiner.

Smagen er fed, tør og krydret. Der er okay med frugt, eg, kanel, kakao og jern. Det er en af de lettere Amaroner, selvom hun på ingen måder er en elegant danser. Det er en robust kvinde fra landet.

Har fået mit eksemplar i gave, men findes i Calle Grenz Shop. hvor den koster 159,99 kr.

Rating 4/7  

2011 Cantine Lenotti, Amarone della Valpolicella Classico Black Label, Veneto, Italien

Denne Amarone della Valpolicella havde jeg taget med som ingrediens til byggesjakkets pølsefremstilling … helligbrøde vil nogle sikkert sige. Men jeg er jo ikke Amarone mand og havde tænkt, at den måske kunne være god i en pølse ;o) Den er har en sort etiket og kommer fra vinhuset Cantine Lenotti.

Men rolig nu … jeg havde selvfølgelig smagt på vinen inden den røg i ingrediens skuffen. Man er vel flittig vinblogger? Så lad os endelig kigge nærmere på denne sorte Amarone della Valpolicella.

Cantine Lenottis vingård lige i udkanten af Bardolino ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af smukke bakker og omringet af vinmarker samt oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Vingården har siden 1906 været drevet af Lenotti familien. Det er i dag fortsat et rigtigt familieforetagende, hvor faderen Giancarlo Lenotti er ønologen med ansvar for produktionen og for markerne, mens hustruen Marina tager sig af salget i Italien, mens sønnen Claudio er ansvarlig for det internationale salg.

Oprindeligt solgte man blot vinen i tønder og demijohns (store vinballoner i glas), men i 1968 begyndte familien at producere og tappe kvalitetsvine med efterfølgende direkte salg. I dag eksporterer vingården til det meste af verden, herunder hele Europa, USA, Kina, Rusland, Thailand, Brasilien m.v.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab, og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter.

Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene.

Druerne høstes separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg for om udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Denne Black Label Amarone della Valpolicella er ikke en af husets normale vine. Den er lavet af druer fra vinmarker eller parceller tilhørende familiemedlemmer, som ikke er involveret i Cantine Lenotti.

Det er Corvina, Rondinella og Molinara fra både Negrar, Valgatara og Fumane. Vinen er fadlagret i 36 måneder og trækker en alkoholprocent på 15,5%.

Duften er nærmest støvet … sådan lidt som et gammelt bibliotek, gammelt arkiv med gamle bøger, syrlig med en svag vammel og indelukket aroma, kirsebær, gærede blommer, kul, engelsk lakrids, snustobak, estragon og godt med urter. Den har heldigvis ingen duft af rosinvand, men alligevel er den lidt kvalm.

I munden er der power, godt med syre og tanninerne spiller bestemt i angrebet, agressive og med fuld speed. De rammer dog ikke målet, for det hele bliver lidt ubalanceret med masser af syre, peber og jernagtige elementer. Man sidder lidt tilbage med en sjov fornemmelse … og det er ikke rigtig mig.

Forhandles fx af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 199 kr. på tilbud, mens normalprisen er 249 kr.

Rating 3/7 

2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Jeg havde også nuppet en Amarone med til byggemødet … mest for at forsøge at drille Jesper lidt, da Tommaso Bussola  er en vingård, som vi besøgte sammen for et par somre siden. Ved den lejlighed købte Jesper husets topvin Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto, som også blev serveret ved et tidligere byggemøde.

Azienda Agricola Tommaso Bussola er grundlagt af Tommas, som allerede i 1977 startede med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Tommaso var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

Da han i 1983 lavede sin første vin, så grundlagde han, det der senere skulle blive et fabelagtigt vinhus. Han havde talent og snart overtog han da også onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar.

I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, som Tommaso havde lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej. Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger.

Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det. For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine blev hurtigt efterspurgte og næsten verdensberømte for deres utrolige intensitet af frugt. Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over var heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine.

Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onkel Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

På Azienda Agricola Tommaso Bussola laves der i alt 10 forskellige vine, og dette er altså deres almindelige Amarone della Valpolicella Classico.

Den er lavet på 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Molinara, selvfølgelig med tørrede druer. Den er lagret i 24 måneder på slovenske fade, franske tonneaux og amerikanske barriques og trækker små 17% alkohol. Bum.

Næsen er præget af dyb modenhed … dyb frugt, dyb kælder, våde fade, sorte og gærede bær, blommekompot, bitter chokolade og lidt sherry elementer. Der er heldigvis ingen rosiner i næsen … ha ha … lyder også lidt ubehageligt ;o)

I munden godt med sødme, moden frugt, blommer, svedsker … men den høje alkohol drukner i sødme og intens, fed power, således den slet ikke mærkes. Den har samtidig en lidt sjov syre, som måske ikke helt passer ind i billedet, men hurra for den … ellers kan det godt blive en tak for sødfedt.

Købt hos Youandwine, hvor prisen er 489 kr.

Rating 4,5/7 

2007 Tenuta Sant’ Antonio, Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva, Veneto, Italien

Jeres flittige vinblogger ikke normalvis ikke særlig begejstret for Amarone … men denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva fra Tenuta Sant’ Antonio er ikke mindre end imponerende, imposant, monstrøs og endda nærmest admirabel, konsiderabel samt kolossal.

Vinhuset hedder helt præcist Tenuta Sant’ Antonio di Castagnedi Massimo, Armando, Tiziano e Paolo Societa’ Agricola og ligger lige udenfor den lille by San Zeno ved Colognola ai Colli i det dejlige Valpolicella område.

Tenuta Sant’ Antonio drives nemlig af de 4 brødre Massimo, Armando, Tiziano og Paolo og er opkaldt efter deres far Antonio Castagnedi … vel nærmest som en slags hyldest til faderen. Antonio var en af stifterne af det lokale kooperativ Cantina Sociale di Colognola ai Colli, som gennem mange år købte vingårdens druer.

Vinhuset er reelt grundlagt langt tidligere, men det var først sidst i 1980’erne, at man fik overbevist faderen, at druerne ikke blot skulle sælges til kooperativet, men bruges til fremstilling af egne vine. Men man kunne dog trække på nogle af de erfaringer, som familien havde opnået som tekniske konsulenter for kooperativet.

I dag har Tenuta Sant’ Antonio omkring 80 hektar vinmarker fordelt i Val d’Illasi og Val di Mezzane. Vinmarkerne ligger med meget forskellig eksponering og har en gennemsnitlig hældningsgrad på 15% … og de stejleste dele af markerne en hældning på 25–30%.

Jorden er af mikset sammensætning med en let overvægt af kompakt ler, og jordbunden er generelt ikke næringsrig. I Val d’Illasi består den af klippebund med store områder af vulkansk oprindelse, mens der i Mezzane hovedsageligt er kalksten med en brugbar bestanddel af jord på kun omkring 17 %, hvilket er lige på grænsen for vindyrkning.

Lige midt i dette skønne landskab har familien at bygget et vineri, som passer ind i omgivelserne. Inden byggeriet fandt sted, var der gået flere år med at finde det rigtige sted, da det skulle sikres, at de nødvendige betingelser var til stede.

Der udvises ekstrem omhu i plejen af vinmarkerne, hvis balance sikres gennem f.eks. kun at gøde (og i så fald kun organisk) når det er nødvendigt, ligesom der kun i minimalt omfang sker skadedyrsbekæmpelse.

Arbejdet i vinmarkerne begynder med beskæring af vinstokkene i februar og marts, hvorunder der højest efterlades 10 – 12 skud pr. plante, hvilket afgør eksponeringen af bladhanget og antallet af klaser reguleres gennem grøn høst.

Der anvendes totalt græsdække af vinmarkerne, drypvanding når det er nødvendigt samt udtynding af drueklaserne med jævne mellemrum i vækstsæsonen. Alt markarbejde – bortset fra drypvandingen – udføres udelukkende med håndkraft.

Familien laver vine under 3 brands … selvfølgelig under Tenuta Sant’ Antonio, men derudover også under navnene Scaia og Tèlos. Denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva husets absolutte topvin.

Lilium Est er latinsk og betyder; det er en lilje. Den er lavet på 70% Corvina og Corvinone, 20% Rondinella, 5% Croatina og 5% Oseleta. Druerne kommer fra en enkelt mark beliggende omkring 300 meter over havet i Monti Garbi-distriktet i kommunen Mezzane di Sotto. Vinstokkenes alder er omkring 40 år og udbyttet begrænses til 7 tons pr. hektar.

Denne vin fremstilles kun i de år, hvor der er optimale betingelser. Druehøsten udføres med håndkraft ad 2 eller 3 omgange – afhængig af årets klima – for at sikre, at alle druer er optimalt modne. Druerne lægges i små tremmekurve og lægges til tørre i ca. 4-5 måneder i store ventilerede rum.

Efter tørring afstilkes druerne og presses meget varsomt, og kun første pres anvendes. Vinen gæres i 20–25 dage med håndomrøring i træfade. Efter gæring tappes vinen fra kvaset og kun den fritløbende saft anvendes … der presses simpelthen slet ikke.

Andengæringen finder sted i 500-liters egefade med batonnage en gang pr. måned det første år. Vinen lagres 3 år i nye barriques efterfulgt af 4 år i flaske, inden den frigives til salg. Der fremstilles ca. 4.000 flasker pr. år af denne vin.

Næsen er stanglakrids … eller i hvert fald engelsk lakrids, blomme i Madeira, Amaretto kirsebær på EPO, jod, blommer, kanel, vanilke, kardemomme, pibetobak, chokolade og kakao, tætpakket, intens, våd … nærmest som en gæret vin, der er presset igennem en sigte, en fed, lagret og tussegammel Balsamico Tradizionale di Modena … bare fyldt i store drikkeglas. Pray to the lord.

Smagen er ikke bare fed … den er fuldfed … igen med masser af oldgammel Balsamico, mørk fløjl, koncentreret og tætpakket med våde fade, cremet som ind i helvede … blødt og atomisk, nærmest som en komprimeret maggiterning af velsmag. Det er selvfølgelig i den intense, tunge og modne ende … men hold kæft, hvor smager den godt sådan en kold vinteraften. Sjovere at varme sig ved end en olieradiator fra Harald Nyborg.

Forhandles flere steder herhjemme … billigste sted er – hold fast – Meditastions-vine.dk, hvor sådan en tonstung fætter koster 895 kr.

Rating 7/7  

2012 Marion, Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2012 Marion, Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienEfter 12 amerikanske stinger missiler i streg fryder lidt forandring. Det sørgede Jesper for med denne Valpolicella Superiore fra Azienda Agricola Marion, som ligger ved den lille by Marcellise, lidt nord for San Martino Buon Albergo og omkring 6-7 kilometer nordøst for Verona, altså i Amaroneland.

Det er et lille familieforetagende, som drives af Stefano Campedelli, hustruen Nicoletta Fornasa samt hans broder Marco. Familien havde købt vingården tilbage i 1986, men startede først med at flaske egne vine i 1995.

De ejer 22 hektar og producerer årligt 70.000 flasker med hjælp fra vinkonsulenterne Celestino Gaspari og Damiano Peroni. Vingården ligger lige udenfor Valpolicella Classico zonen, men markerne har god jordbund, som er rig på kalk, hvilket resulterer i meget rene vine, som ofte bliver sammenlignet med vine fra både Giuseppe Quintarelli og Romano dal Forno.

Det er heller ikke vine i den billige ende af skalaen, og denne Valpolicella Superiore koster langt mere end en billig Amarone. Den er lavet på 20% Rondinella, 10% Corvina Gentile, 60% Corvina Grossa samt 10% Croatina.

30% af frugten er tørret inden presningen og derefter er vinen vinificeret på store rustfrie ståltanke, men har efterfølgende lagret på barriques … men hvor lang tid kan jeg ikke se.

I næsen er her imidlertid intet tørret, overmoden frugt, men derimod friske bær, nærmest syrlige balsamiske bær, kirsebær, egetræ, syrlige bolsjer, nelliker, laurbærblade samt en smule røg. Smagsmæssigt igen en herlig bolsjesødme, søde lakridspiber … virkelig blød og kælen … sød og imødekommende, men samtidig med en vis friskhed i frugten. Absolut en meget kompetent Valpolicella.

Forhandles herhjemme bl.a. af Allerød Vinhandel, hvor prisen er 275 kr.

Rating 5,5/7