Tag-arkiv: pinot noir

2015 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Goldberg, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Goldberg, Pfalz, TysklandJeg havde gemt det skarpeste projektil fra Weingut Wageck Pfaffmann til sidst … og det var deres 2015 Spätburgunder Goldberg. Plaff Pfaff. Det er en vin, som i starten af dette år fik 1. pladsen som bedste Pinot Noir vin i det anerkendte tyske Sommelier Magazin.

Weingut Wageck Pfaffmann, holder til i byen Bissersheim i den nordlige del af Pfalz, hvor Wageck familien har været vinbønder omkring hundrede år. Vingården blev grundlagt af Wilhelm Wageck. Han var født i år 1900, som del af en større familie og havde 7 søskende.

Han købte vingården som ung mand, blev gift med Luise Lack og drev gennem årene vingården med både almindelig landbrug, husdyr og lidt vinproduktion.

Det var dog først i 1973, da Wilhelms barnebarn Gertraud blev gift med Gunter Pfaffmann fra Walheim i Landau, at familien begyndte at satse på vinproduktionen.

Gunter Pfaffmann var nemlig uddannet ønolog fra Geisenheim og fik således sat en større vinproduktion i gang. Det blev reelt starten på den nuværende vingård Wageck Pfaffmann, som i dag videreføres af 2 af parrets 3 drenge, nemlig Frank og Thomas Pfaffmann som 5. generation … fortsat med hjælp fra forældrene.

Det er dog specielt Thomas Pfaffmann, som har markeret sig som en af Tysklands fremadstormende vinmagere. Han står for vinkælderen og arbejder ustandselig på at øge kvaliteten af specielt vinene på Spätburgunder

Siden de to drenge overtog driften, så er der begyndt at ske mange forandringer på vingården, bl.a. har man igen sat det gamle familienavn Wageck på vinene. Dette er lavet for at undgå forvirringen og forveksling med andre vingårde, idet der i Pfalz findes flere andre vinproducenter med navnet Pfaffmann.

Derudover har brødrene også ændret sortimentet af vine, således der i dag laves færre slags vine. Men som Thomas Pfaffmann siger; mindre er nogle gange mere. Deres mål er at fremstille mineralske vine, hvis oprindelse klart kan smages.

Vinene er dog fortsat opdelt i Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine og Réserve, hvor Réserve vinene dog kun laves i de bedste år. Det er også den unge generation, som har stået bag den nye designlinje af vinene, som i dag er kendetegnet af en lille drage … selvom der fortsat produceres enkelte vine under det gamle navn og de gamle etiketter.

Weingut Wageck Pfaffmann har i dag sammenlagt 58 hektar vinmarker, hvilket bl.a. omfatter markerne Goldberg, Held, Orlenberg og Steig ved Bissersheim, Steinacker ved Kirchheim samt Burgweg og Osterberg ved Großkarlbach.

Omkring 60% af markerne er tilplantet med hvide druer, mest Riesling og derudover både Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Sauvignon Blanc, Müller-Thurgau, Auxerrois, Kerner, Silvaner, Faberrebe og Ortega.

Men rødvin fylder også meget hos Weingut Wageck Pfaffmann, og det er selvfølgelig specielt Spätburgunder, men derudover dyrkes der lidt Portugieser, Dornfelder, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, St. Laurent, Schwarzriesling, Frühburgunder, Cabernet Dorsa, Cabernet Dorio, Cabernet Mitos, Cabernet Cubin, Dunkelfelder og Lemberger.

Markerne er rige på kalk i undergrunden og har de seneste 20 år været passet med respekt for naturen, kun gødet med hestegødning samt kompostrester fra vinproduktionen.

Spätburgunder Goldberg er selvfølgelig med druer fra marken Bisserheimer Goldberg, der ligger i omkring 160 meters højde. Druerne er høstet med et udbytte på beskedne 21 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet i åbne kar med 11 dage maceration og spontangæring med druernes naturlige gær. Fermenteringen tager omkring 3 uger, hvorefter vinen lagres på barriques i 6 måneder efterfulgt af 12 måneder på store egefade. Der er 0,8 gram restsukker pr. liter.

Det er en tysk schweizerkniv af en vin … næsen stor, muskuløs og svævende og smagen blød, syrlig og præcis. I glasset er aromaerne mokka, chokolade, eg, vanilje, kul og man nærmest famler rundt i en mørk og animalsk kostald. Læg dertil peber, gran røg, metalliske elementer og en svævende blomstermark.

Smagen er langt mere klar og syrlig end forventet, selvom det er pakket blødt ind. Der er masser af syre, syrlig og frisk frugt, jern, tanninstruktur, salt, kalk og lyse frugter … hindbær og granatæbler, sådan lidt stringent i frugten, men herlig skarp. Det er bare sådan et behageligt fast greb. Overbevisende god vin.

Forhandles af Plus-Vin, hvor sådan en flaske koster 250 kr.

Vinanmeldelse 6/7 thumbthumbthumbthumbthumbthumb

2016 Weingut Julia Bertram, Ahrweiler Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Julia Bertram, Ahrweiler Spätburgunder, Ahr, TysklandDe trofaste læsere her på Houlbergs Vinblog ved sikkert, at jeg har en forkærlighed for Julia Bertram og hendes flotte … Spätburgunder vine fra Ahr i Tyskland. Derfor var det også en overraskelse, at det var Paul, som præsenterede denne Ahrweiler Spätburgunder ved vores vinaften.

Jeg skal heller ikke skrive en masse om Tysklands bedste winzerin, for det har jeg gjort i andre blogindlæg, men blot kaste mig over denne vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 2014 … men sjovt nok endnu ikke i årgang 2015, som dog ligger i mit vinkøleskab og venter.

Denne Ahrweiler Spätburgunder er niveauet lige over Handwerk … Julias entry-level vin. Det er alene en kommunevin fra Ahr og alene Julias anden årgang. Den er – som alle Julias vine – lavet i kæresten Benedikt Baltes kælder på Stadt Klingenberg i Churfranken, selvom det er en raceren Ahr vin.

Næsen er sød kostald, animalsk og let … lyse bær, ribs, hindbær samt masser af bolsjesødme, kanel, røg, nelliker, søde krydderier, mentol, masser af eg og endelig syrlige elementer.

I munden er Ahrweiler Spätburgunder fortsat stringent, grumset og syrlig saftevand med hindbær, kirsebær, lakrids, kridt, let peber og mineraler. Det er letløbende, læskende og indladende … fortsat feminint, elegant og fin Spätburgunder.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 175 kr.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb

2017 Glover Family Vineyards, Massey Dacta Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

2017 Glover Family Vineyards, Massey Dacta Pinot Noir, Marlborough, New ZealandTraktor Tom fra Byggemand Bob er rød og der findes endda også en børneserie om en anden lille rød traktor. Generelt finder vi små, røde traktorer ganske søde og nuttede … og så må vi se, om det også gælder denne røde Massey Dacta Pinot Noir fra Glover Family Vineyards på New Zealand.

Vinen er opkaldt efter en gammel Massey Ferguson, som traktorfører aka vinmager Ben Glover i sin barndom sad på i vinmarkerne sammen med sin far … og ikke selv kunne udtale traktorens navn rigtig, så det mest lød som Massey Dacta.

Jeg har tidligere skrevet om søstervinen Massey Dacta Riesling og en hel del om vinhuset, som laver vine under navnene Glover Family Vineyards, Zephyr Wine og senest har Ben også købt Seresin Estate i partnerskab med Rhyan Wardman … den assisterende vinmager på Seresin Estate. Søg på Ben Glover på min blog … så finder du flere anmeldelser af vine fra huset.

Massey Dacta vinene er billige vin, og – så vidt jeg kan se – så findes der 4 vine i serien, nemlig på henholdsvis Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay samt Pinot Noir. Jeg har ingen oplysninger om produktionen fra denne Massey Dacta Pinot Noir … så i stedet springer vi direkte og hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Selvom det er Pinot Noir … og New Zealand normalt laver god vine på druen, så går denne vin ikke over i historiebøgerne. I næsen er der lidt varm overkogt frugt, kirsebær, eukalyptus, nogle grønne elementer og samlet set rustik og ikke så indbydende.

Smagsmæssigt er vinen pænt neutral … en sagde lidt altervin, måske på grund af sødmen og det faktum, at det ikke rigtigt smager af noget. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, for udover modne bær, lidt jern og sødme, så bliver det lidt leverpostejfarvet. Det skal til vinens forsvar nævnes, at den blev serveret en kende for varm.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 90,01 kr

Vinanmeldelse 3/7

2017 Weingut Burggarten, Spätburgunder Classic, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Burggarten, Spätburgunder Classic, Ahr, TysklandJeres flittige vinblogger var helt oppe på tæerne, sidst jeg smagte den almindelige 2016 Spätburgunder Classic … en almindelig og alligevel fabelagtig gutswein aka basisvin fra Weingut Burggarten.

Nu er jeg igen vippet helt op på spidserne i balletskoene, for i glasset har jeg igen samme vin, men nu blot i nyeste årgang 2017 og skal teste, om den nye årgang kan følge koreografien eller de bournonvilske takter i enten Sylfiden eller Svanesøen … eller om vi ender på flade fødder i akt 2.

Weingut Burggarten fra bydelen Heppingen af Bad Neuenahr-Ahrweiler i Ahr har jeg skrevet om tidligere, så den historie vil jeg ikke gentage. I stedet kigger vi alene nærmere på husets Spätburgunder basisvin i denne nyere årgang.

Druerne til Burggarten Spätburgunder Classic kommer selvfølgelig fra forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Der er pænt med Restsüße … altså restsukker, 8,2 gram pr. liter.

Og lad os starte med at afsløre, at stilen i 2017’eren klart virker lysere og lettere end foregående år. Her er der ingen mørk animalsk kostald og vinen er også knap så aggressiv på egefade, så det dufter mere af frisk og syrlig frugt … man kan sige mere feminin i udtrykket. Frugten er også lysere, hindbær, ribs … og godt gemt kommer der – med lidt varme i glasset – også lidt kanel og nelliker frem.

Det smager fortsat fabelagtigt godt … en hverdagsbalsam til de indre organer. Der er god syrlighed i frugten, ribs, tranebær og med luft i glasset bliver smagen varmere og der kommer lidt sødme, krydderier. Niveauet er stadig alarmerende godt, selvom vinen stilmæssigt virker noget anderledes end 2016’eren … men måske lidt tid i kælderen vil modne vinen med mere krop og hoden … som det vist hedder på tysk. På dansk hedder det nosser.

Jeg er dog fortsat total Burggarten fan og tager en vinøs pirouette i Nøddeknækkeren … uden sammenligning.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., men du får 28% rabat ved køb af 3 flasker, hvorved prisen så bliver 129 kr. og dermed fortsat et godt køb.

Vinanmeldelse 5/7  

2016 Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, Frankrig

2016 Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, FrankrigEn lille – og måske sen – smagning af sommervine på Hotel Randers startede med en gammel kending, nemlig Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut fra Knud Kjellerups burgundiske vinhus Albert Sounit.

Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut er en vin, som jeg har skrevet om flere gange, og Knud Kjellerup har tidligere  fortalt mig, at han udgiver den som en Non Vintage – altså uden angivelse af årstal – da han tilstræber at lave vinen helt ens fra år til år.

Imidlertid kan man se, at denne crémant er en årgang 2016 bag på etiketten. Der står nemlig tallet 173, hvilket fortæller, at vinen er flasket i marts 2017 … og vinen dermed så selvfølgelig må være en årgang 2016.

Albert Sounits Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut er lavet på 65 % Pinot Noir, 30 % Chardonnay og 5 % Aligoté, men fordelingen kan dog godt være en smule forskellig fra år til år … netop for at sikre, at vinen ligner sig selv, altså som de tidligere årgange.

Druerne er høstet i hånd og gæret ved druernes egen gær. Hos Albert Sounit lagrer man crémanterne betydeligt længere end de fleste andre producenter og omkring dobbelt så lang tid, som loven foreskriver. Ifølge loven skal Crémant de Bourgogne flaskelagres i omkring 9 måneder sur lie, altså på det bundfald, der opstår efter flaskegæringen.

Denne Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut er sammenlagt lagret i 24 måneder inden dégorgering, hvor bundfaldet fjernes. Dette medfører en langt finere mousse og giver langt større finesse og karakter.

Duftmæssigt er der også en smule landlighed, pærer, æbler, abrikos, ristede nødder, svag gør og god inderlighed. I munden er der et godt brus, let aggressive bobler, men ellers er det blødt med ristede nødder, minealer og fin balance mellem sødme og tørhed.

Forhandles af Kjær & Sommerfelt, hvor en flaske pt. koster 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2013 Clement Perseval, Coteaux Champenois Luth, Champagne, Frankrig

2013 Clement Perseval, Coteaux Champenois Luth, Champagne, FrankrigFor alle syreelskere, så er den næste lede motherfucker syrebasse af Perseval vinene denne Coteaux Champenois Luth … en vin som Extra Brut Martin endda efterfølgende har kaldt en syre direkte fra kemiskabet. Men så galt er det nu ikke, selvom etiketten godt kan minde om en fra et glas lægeordineret piller eller hostesaft.

Coteaux Champenois Luth er lavet på 100% Pinot Noir druer fra en parcel på marken Luth … altså igen en lille enkeltmarksvin, som tilsyneladende er lavet stort set som foregående vin, dvs. på enten ståltanke eller brugte barriques, tappet på flaske efter omkring 20-21 måneder efter høst og har sammenlagt lagret 3 år inden frigivelse.

Duftmæssigt virker denne Coteaux Champenois Luth mere givende og omfavnende end Les Trembloies … godt med blid røg og lejrbål, havvand, tropisk frugt, fersken, stikkelsbær, lidt astronaut-is, blomster, nødder, karamel og igen er aromaen sådan svag oxyderet. Det dufter virkelig fabelagtigt og klart et niveau op.

I munden sender jeg en syrlig tanke til min tandlæge … det er nemlig både citronsurt og tandlægesurt, så der er virkelig bid med tonsvis af syre, men på en total overbevisende måde. Det er fuldkommen stringent, rent, klart og syrligt … og det smager eminent.

Forhandles i dag vistnok af Lieu-Dit, men prisen kender jeg ikke … nok et sted mellem 200-300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2013 Clement Perseval, Coteaux Champenois Les Trembloies, Champagne, Frankrig

2013 Clement Perseval, Coteaux Champenois Les Trembloies, Champagne, FrankrigMean motherfuckers sagde Martin fra Extra Brut, da han forleden inviterede en flok vinnøder til lidt vin på terrassen og startede blindsmagningen med 3 ubarmhjertige syrehoveder fra den lille champagneproducent Clement Perseval.

Ja, jeg vil da tro, at det var vinene, som han omtalte og ikke de 4 fremmødte excentriske vinelskere, for vinmæssigt bestod motherfuckerne nemlig af en lille trio af 3 vine, hvor denne Coteaux Champenois Les Trembloies var det første syretrip af kosmiske dimensioner.

Jeg var helt væk omkring land og druer, men Palle var skarpere og nævnte undervejs i vore grublerier, at duften godt kunne minde om en god champagne … selvom denne Coteaux Champenois Les Trembloies ikke var champus, men kun en hvidvin uden berusende, sprudlende bobler aka luftblærer. Det var sgu meget godt set … eller rettere opsnust aka duftet.

Vinen kommer nemlig fra den unge champagneproducent Clément Perseval, som holder til i den lille by Chamery, der ligger omkring 10 km syd for Reims i Montagne de Reims.

Clément overtog driften af familiens vingård fra sin far Gerard i 2010 efter endt uddannelse i bl.a. Pouilly-Fuissé og hos Anselme Selosse i Champagne. Clément driver nu familieforetagendet med samlet 3,3 hektar vinmarker … dog fortsat med hjælp fra sin far og onkel.

Og den unge vinmager har siden overtagelsen totalt ændret kursen for det lille champagnehus med specielt fokus på druer, terrior og masser af syre.

Sideløbende med driften af familiedomainet, er Clément begyndt at fremstille en række spændende champagner … mikrocuvéer i eget navn, der hver især fremhæver et specifikt terroir i området omkring Chamery. Desuden laver han så de 3 super sprøde, syrerige og mineralske hvide Coteaux Champenois, som vi denne aften skulle smage blindt.

Det er vine uden bobler, altså vinen, som ikke gennemgår andengæring i flaske, og druerne til de 3 vine kommer fra  parceller på markerne Les Trembloies, Luth og Les Rouleaux.

Det er brutale vine – mean mothersfuckers – med en syrlighed, renhed, mosterstor tørhed og præcision på ganen. De er ikke for sarte sjæle og Martin fortalte, at de helt unge næsten er udrikkelige på grund af den strenge, skånselsløse … ja nærmest nådesløse syre.

Clement Perseval kan måske bedst af alt betegnes som eftertænksom pragmatiker og hverken mark- eller kælderarbejde er drevet af faste dogmer. Nogle vine gærer på ståltanke, andre på brugte barriques, nogle vine gennemgår malolaktisk gæring og andre gør ikke. Det hele afhænger af årgangen og druematerialet.

Der svovles kun i meget begrænset omfang, typisk ved presning og umiddelbart inden flaskning. Alle chapagnerne er Brut Nature, altså uden tilsætning af dosage/sukker, men da de typisk ikke gærer helt ud under andengæringen på flaske på grund af den lave temperatur i kælderen, så indeholder de alligevel ofte et par gram restsukker.

De 3 hvide Coteaux Champenois syrebasser er super limiteret og svære at få fat i, da der alene er lavet et fad af hver, og det giver jo alene omkring 300 flasker af hver af disse 3 vine.

Den første i glasset er som nævnt Persevals Les Trembloies, som er lavet på 50% Pinot Noir og 50% Pinot Meunier, men oplysninger omkring selve vinifikationen kan jeg ikke umiddelbart finde … men mon ikke, at de 3 Coteaux Champenois vine er lavet lidt forskelligt på enten ståltanke eller brugte barriques. I hvert fald er vinen først tappet på flaske efter omkring 20-21 måneder efter høst og har sammenlagt lagret 3 år inden frigivelse.

Duftmæssigt er der lagt op til sjov … salt, dybe mineraler, kalk, vanvittig god syre, stikkelsbær, lette tropiske frugter, karamel og et lidt naturvins good-feel, hvor der er en svag oxydering, lidt sherry i noterne, hasselnød, barbequesauce og lidt modellervoks.

I munden er vinen virkelig ganske frisk, grøn og syret … et syrebad med salt og syre. Hmmm saltsyre? Der er salt fra mineralerne og syren er stram, som en nonne efter midnatsmessen. Frugten igen tropisk uden jeg kan fremhæve noget bestemt, men meget ren, klar og virkelig en syrevin … og kan faktisk både duft- og smagsmæssigt godt minde om en fremragende champagne, altså uden bobler.

Forhandles i dag vistnok af Lieu-Dit, men prisen kender jeg ikke … nok et sted mellem 200-300 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2016 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir, Baden, Tyskland

2016 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir, Baden, TysklandMol er en toneart og med denne Pinot Noir fra Weingut Enderle & Moll synger vi os igen op på mol-skalaen, så dur-tonearterne må bøje sig og være med på noderne.

Vi er atter hos de to vildmænd, garageproducenterne Sven Enderle og Florian Moll i deres autonome vinhus, der ligger ved byen Münchweier i Badens Ortenau region i den vestlige udkant af Schwarzwald, omkring 60 kilometer sydøst for Strasbourg mellem Offenburg og Freiburg i Breisgau.

Hverken Sven eller Florian kommer fra vinfamilier, men er begge uddannet på vinhuse i Kaiserstuhl, hvor de også mødte hinanden i 2003. Sven arbejdede på det tidspunkt på vingården Weingut Bercher-Schmidt i Oberrottweil, og Florian på Weingut Höfflin i Bötzingen.

Herefter kom Sven til det økologiske Weingut Dr. Benz i Kenzingen-Bombach, mens Florian rejste til det sydlige Frankrig, hvor han arbejdede i kælderen på Chateau Duvivier.

Chateau Duvivier er et økologisk vinbrug … akkurat som Öko-Weingut Dr. Benz, og således blev både Sven og Florian helt uafhængig af hinanden inspireret af den økologiske tilgang til vinproduktionen.

Da de i 2006 fik mulighed for at leje en lille parcel af marken Münchweier Kirchhalden med 25-35 år gamle Spätburgunder vinstokke, så besluttede de at starte eget vinhus, og det var således starten på Weingut Enderle & Moll … den lille, charmerende garageproducent.

Samlet har Enderle & Moll produktion fra 2,1 hektar vinmarker, nogle ejet og andre lejet, fordelt på 12-15 små parceller, de fleste fortsat på Münchweier Kirchhalden marken.

Denne Pinot Noir er Enderle & Molls almindelige basisvin, deres entry level Pinot Noir, hvor druerne kommer fra forskellige marker, hvor vinstokkene er 30-50 år gamle. Vinen er lavet fuldstændigt traditionelt alene med druernes naturlige gærceller.

Vinen har lagret 12-14 måneder i brugte egetræsfade fra Domaine Dujac i Bourgogne og den er hverken klaret eller filtreret. Der laves årligt 7.000 flasker af vinen.

I glasset er vinen virkelig lys og transparent … hvis det ikke lige var fordi, at den samtidig er herlig grumset og ufiltreret. Kloakslam af bedste kvalitet. Næsen er lys, frisk, syrlig og let … blødt bomuldsvat og fluffy æggehvide skyer, syrlige drops, krudt og grønne blade, let funky med kul, svag kanel og bio-bio aromaer. Samlet er vinen ufattelig let og svævende.

Smagsmæssigt er lys, saftig og har godt med frisk frugt. Det er let, delikat med en fin, sart syre, klar ren og mineralsk. Selvom vinen er  lavet af vildmænd med grove hænder, så er det feminint, fint, syrerigt og sart. Det er skræmmende højt niveau for en basisvin og smager rasende godt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 145 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2015 Weingut Gabel, Spätburgunder Tradition, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Gabel, Spätburgunder Tradition, Pfalz, TysklandI det houlbergske hjem kommer der Spätburgunder i glasset både i tide og utide. Det burde jo egentlig være lovpligtigt og måske endda være en del af Sundhedsstyrelsens officielle kostvejledning … altså Spätburgunder i tide og utide, hvis man kan snakke om at det kan komme i utide.

Denne gang er det løst med en Spätburgunder Tradition fra nederste i kostpyramiden og fra Weingut Gabel i Pfalz. Vinhuset ligger i byen Herxheim, som ligger midt mellem Landau og Karlsruhe.

Vingården er grundlagt tilbage i 1655 af Casper Gabel, som efter 30-års krigen sammen med en lang række tyrolske håndværkere flyttede til Pfalz for at genopbygge det ødelagte og affolkede område og endte som vinbonde.

I dag er det 13. generation, som driver vingården … og det er Lisa og Oliver Gabel. De har samlet 20 hektar vinmarker, og de bedste marker er Herxheimer Honigsack, Herxheimer Himmelreich, Herxheimer Kirchenstück, Bissersheimer Steig, Bissersheimer Orlenberg, Kirchheimer Schwarzerde og Kirchheimer Steinacker.

Der dyrker de sorterne Riesling, Kerner, Silvaner, Gewürztraminer, Scheurebe, Grauburgunder, Morio-Muskat, Muskateller, Sieger, Ehrenfelser, Portugieser, Schwarzriesling, Dornfelder, Spätburgunder og Regent.

For at hylde deres historiske ophav har de faktisk også plantet den sydtyrolske druesort Lagrein.

DNA’et hos Weingut Gabel er brug af gamle, store træfade, hvor flere af fadene er over 100 år gamle.

Denne Spätburgunder Tradition er fx vinificeret i sådanne gamle tønder helt traditionelt, hvor den blide mikrobiologiske oxidering giver vinen struktur og kræver en erfaring, som Gabel familien har opnået gennem generationer.

Vinen er også lagret på en kombination af de gamle fade og brugte barriques, men jeg kan ikke se, hvor lang tid vinen er lagret.

Duftmæssigt klassiske tyske træk med sød animalsk stald, godt med fadpræg, kølige grønne blade, kanel, nelliker, allehånde … dufter sgu af brunkager og jul, lædersåler, kiwi, jordbær og kirsebær samt et halvt medicinskab. Absolut godkendt.

Smagen er nok lidt for meget til den sødere side, ganske saftig og lettilgængelig. Det er blødt og har måske smagsmæssigt lidt et slattent håndtryk, for syren er lidt vag. Det smager dog ganske fornuftig og har let peber i eftersmagen.

Drik den sammen med lidt røget fisk, let tapas, en ret med lidt gris eller måske Madfilosofies opskrift på Kylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalat.

Forhandles herhjemme af Juuls Vinhandel, men denne er ikke set i programmet. Mit eksemplar er købt i Tyskland, hvor prisen er 14,50€ … svarende til 108 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2011 Mas de Daumas Gassac, Mas de Daumas Gassac Rouge, Languedoc, Frankrig

2011 Mas de Daumas Gassac, Mas de Daumas Gassac Rouge, Languedoc, FrankrigMas de Daumas Gassac er en af de mest berømte vingårde i Languedoc og er bl.a. kaldt den eneste Grand Cru i Midi, en Lafite i Languedoc og Parker har kaldt huset exceptionel. Denne Mas de Daumas Gassac Rouge er deres ikoniske topvin, som også af mange betragtes som den helt ultimative kultvin i Languedoc. Vi smager den her i en årgang 2011.

Mas de Daumas Gassac er et yngre vinhus, som er grundlagt i 1971, hvor den tidligere handskeproducent Aimé Guibert sammen med hustruen Véronique  og resten familien købte ejendommen på adressen Haute vallée du Gassac lidt nord for den lille by Aniane omkring 25 kilometer vest for Montpellier fra familien Daumas.

Det var egentlig ikke for at dyrke vin, men da geologiprofessor Henri Enjalbert havde rost områdets potentiale til at producere stor vin, så startede Aimé med at tilplante markerne med vinstokke.

Den første vin blev lavet i 1978 med hjælp fra ønologen Émile Peynaud og det var nemlig lige præcis denne vin … Mas de Daumas Gassac Rouge. Èmile havde tidligere arbejdet som vinkonsulent for både  Chateaux Margaux, Haut Brion, Mission Haut Brion og La Lagune

Mas de Daumas Gassac Rouge blev et bevis på, at der kan laves alvorlig, stor rødvin udenfor en appellation, men som en almindelig Vin de Table Français.

Berømmelsen for Mas de Daumas Gassac kom i 1982, da slottets årgang 1980 i Frankrigs berømte guide Gault & Millau slog vine som Château Latour og Château Lafite af banen.

Det skabte mildt sagt en del opmærksomhed på den internationale vinscene, da Languedoc-vine af den karat var usete indtil da. Men det betød også, at vinen hurtig blev prissat på niveau med de fine vine fra Bordeaux.

Hemmeligheden ligger i jordens struktur samt i det for området kølige mikroklima, skabt af floden Gassac. Men hertil kommer en højst usædvanlig druesammensætning … men den skal jeg nok lige vende tilbage til.

I dag er det Aimé Guibert og Veroniques 4 børn, som driver vinhuset. De hedder Samuel, Gaël, Roman og Basile … de har i fællesskab ledet stedet siden 2000.

Familien har samlet omkring 50 hektar vinmarker, fordelt på 52 parceller med en stor, stor variation af druesorter, faktisk er der på markerne omkring 50 forskellige sorter, men de mest udbredte er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Merlot, Syrah, Tannat, Petit Verdot og Carmenere.

Denne 2011 Mas de Daumas Gassac Rouge er lavet på et blend af 71,6% Cabernet Sauvignon, 5.6% Merlot, 5% Cabernet Franc, 2,6% Pinot Noir, 2,8% Tannat, 1.6% Malbec og 10,8% sjældne druesorter … i hvert fald ifølge vinhuset hjemmeside.

Etiketten bag på vinen siger dog, at blendet er 80% Cabernet Sauvignon, 7% Merlot, 6% Petit Verdot, 4% Pinot Noir samt 3% Syrah … så hvad der er rigtigt, står således lidt hen i det uvisse.

Druerne er høstet med et udbytte på mellem 35-45 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet helt klassisk med lang fermentering og maceration i 20 dage på rustfrie ståltanke, ingen filtrering og derefter lagret 12-15 måneder på brugte egefade.

Det siges, at vinen som ung er som en Bordeaux, men ved lagring udvikler den forunderlige nuancer som en gammel Bourgogne, men lad os endelig smage vinen.

Den har i hvert fald en ganske forunderlig duft … landligt som en polsk bondepige ved navn Svetlana, lidt prut, nyvasket sengetøj, dyb moden og gæret frugt, kirsebær, blåbær og boysenbær, lakrids … og ganske masser af kraft, som en vin på epo.

I munden en koncentreret og saftig vin, ganske læskende med en streng syre og godt med peber og andre krydderier. Der er jernmalm, mineraler, stor tørhed og godt bundet sammen. Det er sgu flot vin. Det burgundiske synes jeg dog ikke, at jeg har fundet … men måske er den endnu for ung.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 280 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7