Tag-arkiv: mourvedre

2014 Château Mas Neuf, Rhône Paradox, Rhône, Frankrig

De to kække fyre Rene og Ruben på Restaurant Østergade 1 har et godt tilbud på de mormalt mere døde aftener tirsdag/onsdag … en 3 retters lækker menu med appetizer samt vinmenu til fornuftige penge. Det har givet fulde huse. Sådan. Sådan en omgang nappede der frau og jeg. Vinen til hovedretten var denne Rhône Paradox fra vinhuset Château Mas Neuf.

Vinhuset er grundlagt i år 2000, hvor ejendommen blev købt af Luc Baudet, som i forinden havde arbejdet 8 år i vinindustrien i Rhône og igennem længere tid havde ledt efter en ejendom til egen vinproduktion.

Château Mas Neuf ligger i Camargue området omkring 20 kilometer vest for Arles og cirka samme afstand syd for Nîmes. Vinhuset hører til i appellationen AOC Costières de Nîmes, et der normalt betegnes som området mellem den gamle by Nîmes og det vestlige Rhône.

Vingården ligger reelt i det gamle Languedoc område, men vinene fra Costières de Nîmes minder stilmæssigt meget om Rhône og derfor har man også valgt at administrere dem som Rhône vine under Rhône Wine Comittee i Avignon.

Luc Baudet anvender da også Rhône betegnelsen på sine vine, hvilket også gælder for denne Rhône Paradox, men i dag regnes AOC Costières de Nîmes da også som værende en del af Rhône.

Vinhuset ligger ved en af de oldgamle handelsveje fra Saint-Gilles til Santiago de Compostella. Det er et sted, som pilgrimme og handelskaravaner har passeret i flere årtusinder. Det skete ofte, at stedet husede overnattende pilgrimme, og derfor byggede man et kapel på stedet, hvor de vandrende kunne bede.

Man har i vinmarkerne fundet romerske mønter præget med initialerne VOLC, som Luc Baudet anvender i domænets logo og på etiketterne for at ære den gloværdige fortid.

Château Mas Neuf har samlet 62 hektar vinmarker, hvor der primært dyrkes sorterne Syrah, Mourvèdre, Grenache, Carignan og Cinsault og de ældste vinstokke er over 90 år gamle.


I skal da ikke snydes for et foto fra menuen på Østergade 1

Og i fortsættelse af fotoet af menuen, så var det:

  • Appetizer med creme af artiskok med vandmelon og crumble
  • Forret var røget laks m/rygeost, nye ærter, karse & skovsyre
  • Hovedret; andebryst m/små kartofler, bolcherødbeder mm.
  • Dessert med bør, vaniljeis og karamelskum

Vinen til andebrystet var som nævnt denne Rhône Paradox, som er lavet på 50% Syrah, 15% Grenache, 20% Mouvedre og 15% Carrignan. Vinen er lavet med 9 måneders lagring på egetræsfade som inden da, har været anvendt til bl.a. lagring af Lafite Rothschild.

Begrebet ”Rhône-paradokset” ligger i den kølighed, som druerne får, til trods for, at det, i det sydlige Rhône, kan blive ualmindelig varmt. Det skyldes, at markerne er placeret relativt tæt ved vandet, så selvom druerne får masser sol og varme om dagen, kommer de køllige havvinde ind og køler dem ned om natten.

Og det kan faktisk mærkes på vinen, som i næsen har en dejlig kølig og animalsk stil med både mejeri og rød kød. Virker meget frisk i frugten med let kanel og vanilje, blåbær, blommer samt lidt blæk og grafit.

Smagsmæssigt er der stor tørhed, lækker frugt, lidt jern, Rhône krydderier og virker ellers meget blød i syren, hvilket gør det til en ganske behagelig vin, som de fleste vil kunne lide. Men duften er klart vinen største force.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 95 kr.

Vinanmeldelse  4,5/7 

2015 Les Grands Chais de France, Henri Gaillard Côtes de Provence, Provence, Frankrig

Når man nu lige er blevet fascineret af en rosé, hvorfor så ikk’ lige komme ned på jorden igen? Tænkte, at denne Henri Gaillard Côtes de Provence til 25 kr. i Fakta måske kunne være sjov at smage efter den fremragende Rosato fra Tenuta delle Terre Nere.

For her har vi virkelig fat i en af de store industrielle producenter, nemlig Les Grands Chais de Franc aka Le Groupe GCF, som vi herhjemme nok mest kender som firmaet bag de ikoniske J.P. Cheney med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine under navne som bl.a. Les Grands Chais de France, Calvet, Grand Sud, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau, Arthur Metz og nu tilsyneladende også Henri Gaillard.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af CEO Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace.

I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon og her også fra Provence.

Og Le Groupe GCF er en stor historie. I 2012 var firmaets omsætning ikke mindre end 6,3 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Det er da en del.

Firmaet har i dag 1.889 ansatte og 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus. Og én af de bedst sælgende vin er vel ikke overraskende den prisbillige J.P. Chenet.

Denne rosé er der ikke mange oplysninger om. Nogle steder fremgår det, at den er lavet på ren Grenache og andre steder et blend på 30% Grenache, 20% Syrah, 30% Cinsault, 10% Tibourenc og 10% Mourvèdre.

Vinen er opkaldt efter Henri Gaillard, som var en vinhandler/broker i Provence, men kom fra en gammel vinfamilie fra Languedoc. Han stod i spidsen for opkøb fra nogle af de store producenter og var kendt af alle vinbønder.

Om det blot er en historie, eller om det blot er markedsføringsgejl, skal jeg være usagt. Jeg har desværre ingen yderligere info om produktionen af vinen, men måske kommer den fra flaskelinjen på billedet ovenfor.

I glasset er vinen egentlig helt fint Provence bleg … mens næsen byder på lidt Fun jordbærsaftevand, let sødme, en lille smule grape og ellers ganske neutral. Der er dog en lille lidt stikkende og ganske speciel note, som er ganske anderledes og jeg ikke kan identificere.

Smagsmæssigt lidt vandet og anonym med lidt jordbær og lette kirsebær, men det forsvinder hurtigt, Hvor forsvandt den hen? Men omvendt … til 25 kr. kan det sagtens drikkes koldt på terrassen.

Købt i Fakta til 25 kr.

Rating 2,5/7    

2015 Clos de l’Oratoire des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Festens anden partyvin var denne Chateauneuf-du-Pape fra Clos de l’Oratoire des Papes i store, flotte magnumflasker med den klassiske gravering af pavens nøgler og pavekrone og ordet Contrôlée stående vandret nedenunder.

Flasken kaldes for syndikat flasken og blev lanceret i 1937 som et værn mod forfalsket vin. Flaskedesignet ejes nemlig af syndikatet Federation du Châteauneuf-du-Pape og kun medlemmer af foreningen med bopæl i kommunen må bruge flasken. Vine med denne flaske er stort set altid tappet på vingården og skal prøvesmages før salg.

Clos de l’Oratoire des Papes ejes i dag af Ogier, som købte vinhuset i 2000 efter arvingerne, som ikke ønskede at drive huset videre og derfor havde sat det til salg.

Vinhuset er dog grundlagt tilbage i 1880 af Edouard Amouroux, som efter ægteskab arvede marken Clos de l’Oratoire des Papes og startede med at lave vine fra marken og siden 1926 har solgt vinene fra den flotte etiket.

Marken Clos des Oratoriens er en gammel mark med Syrah vinstokke og er opkaldt efter et lille kapel dedikeret til helgen Saint Mark og beliggende nabo til marken Tresquoy. Det lille kapel, som ses på billedet ovenfor – er for øvrigt i dag fortsat mål for mange kirkelige optog.

Op til Ogiers overtagelse havde vinhuset gennem de seneste 25 år været drevet af  enken efter Leonce Amouroux, men hele huset … 20 hektar vinmarker samt Société Léonce Amouroux, en stor negociant virksomhed, blev således overtaget af Ogier.

Og Ogier er vi jo også stødt på tidligere her på vinbloggen, nemlig da jeg smagte en 2010 Léonce Amouroux, Châteauneuf-du-Pape fra netop den købte negociant virksomhed.

Ogier er også oprindeligt et negociantfirma, som hed Ogier et Fils. Det blev grundlagt af Christophe Ogier som et negociantfirma i 1859. Først i 1948 blev man negociant-éleveur, dvs. fik egne kældre til blande og færdiggøre de vine, man købte hos vinbønderne.

Få år senere fusionerede vinhuset med det et andet negociantfirma, nemlig Caves des Papes og blev dermed til Ogier – Caves des Papes indtil 2008, hvor navnet blot blev Ogier.

Siden 2010 har Ogier – og dermed Clos de l’Oratoire des Papes – været ejet af den store, franske koncern AdVini, der også ejer vinhuse i Bourgogne, Bordeaux, Provence, Langedoc, Sydafrika og sikkert også flere steder.

Nå, men tilbage til vinen … Châteauneuf-du-Pape fra Clos de l’Oratoire des Papes, lavet på 80% Grenache, 8% Syrah, 7% Mourvèdre og 5% Cinsault. Om Syrah druerne kommer fra den gamle mark, kan man ikke se.

Vinen er lavet med kølig maceration af Grenache druerne, mens de øvrige druer fermenteres ved 26-27 grader med 2-3 omrøringer under gæringen. Vinen er lagret 12 måneder i 30 år gamle 600-800 liter foudres.

Duftmæssigt er der morbær, brombær … ikke så megen fedme, fylde eller animalske noter. Der er læder, peber … meget frugt, men ellers ikke så kompleks i næsen. Er dog også meget ung og blev serveret i glas af portvinsstørrelse, så aromaerne var svære at fange.

I munden godt med jern, kant, rød frugt, peber… sådan medium fylde og en varm eftersmag. Virker meget ung og skulle måske ha’ ligget 3-4 år i kælderen og måske være dekanteret forinden … men hvem gør lige det til 6.000 gæster?

Forhandles af Excellent Wine, men prisen kan jeg ikke se.

Rating 3,5/7 

2014 Gérard Bertrand, Terroir Corbières, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Vi slutter vort lille Gérard Bertrand intermezzo med endnu en gammel kending, nemlig vinen Terroir Corbières i en årgang 2014. Sidst jeg smagte vinen var det årgang 2011 … men både smagsnoter og rating har ikke ændret sig særlig meget.

Terroir Corbières er et GSM blend, altså et klassisk blend på Grenache, Syrah og Mourvèdre. Hvordan fordelingen mellem de tre druesorter er, ja det fremgår faktisk ikke. Vinen kommer fra Bertrands Terrior serie, som omfatter 8 forskellige vine fra forskellige områder i det sydfranske.

Denne er en AOC Corbières, et ganske stort område i Languedoc, ja faktisk den største appellation i hele Languedoc-Roussillon, og appellationen leverer omkring 46% af den samlede produktionen i hele området.

Corbières dækker i dag næsten 14.000 hektar, hvorfor det er svært at sige noget generelt omkring jordbund og topografi. Bertrand henter dog sine druer fra marker, hvor jordbunden hovedsageligt består af en blanding af ler og kalksten med en stor andel af småsten og grus i det øverste jordlag.

Druerne til vinen er håndplukket og ellers er vinen lavet på rustfrie ståltanke med en malolaktisk gæring på mellem 10-18 dage, hvorefter vinen sammenstikkes og lagret på franske 225 liter barriques i 8 måneder, hvorefter vinen flaskes.

Her lagrer den yderligere et par måneder inden frigivelse. Det skulle efter sigende være én af de få vine, som ikke er dyrker økologisk hos Bertrand.

Der er en vis landlighed over vinen, men ellers er der lidt brombær, tørret frugt, mynte, peber, ristede elementer, noget grønt og syrligt, jern, krydderier og lidt vanilje.

I munden er vinen fyldig, har fået godt med sol, har noget rustik frugt, tørhed, grafit, peber og tanninerne er fortsat unge og markant. Eftersmagen efterlader en lidt krydret smag, men er ellers ikke så lang.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 3,5/7   

2016 Gérard Bertrand, Hedonisme Rosé, Languedoc, Frankrig

Hedonisme er læren om, at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse. Så det har den gode Gérard Bertrand selvfølgelig kaldt en af sine vine, nemlig en af de mange rosévin, som ustandselig dukker op, når sommeren nærmer sig og på det punkt, holder Bertrand sig heller ikke tilbage.

Bertrands unge datter serverede vinen for os og fortalte ganske kort om vinen. Hun er ganske genert og var helt klart kommet på udebane, men hun er også meget ung – vistnok lige fyldt 18 år – så det er der jo ikke noget at sige til.

Hedonisme Rosé er lavet på Grenache og Mourvedre, som kommer fra en langt række marker fra Gérard Bertrands mange vingårde i Languedoc.

Vinen er lavet ved, at druerne afstilkes og derefter køles ned til 8 grader. Derefter sendes de til pressen, hvor man lader mosten have skindkontakt i en kort periode inden den nu pinkfarvede most drænes over i gæringstankene.

Der påbegyndes den alkoholiske gæring ved 18-20 grader og den varer mellem 15 og 30 dage. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, filtreres vinen let, inden den stabiliseres og tappes på flaske.

Lad mig sige det med det samme, at det blev sgu ikke min favorit … men det kan selvfølgelig skyldes, at jeg ikke er så meget til rosévinene. Denne er meget lys i glasset … og næsen er lidt ensidet jordbær tilsat en smule krydderier. Ellers virker den ikke særlig givende.

I munden en let bitterhed, lyse bær, ribs og meget easygoing uden det store syrebid eller intensitet. Bliver lidt letbenet og kedelig efter min vurdering.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 100 kr.

Rating 2,5/7 

2011 Ortas Cave de Rasteau, Rasteau Prestige, Rhône, Frankrig

Havde forleden et par timer, som skulle slås ihjel. Det kunne jeg – efter kort tids vortering – bedst gøre med lidt vin i glasset, så jeg rundede lige Bistrotekets nye lille nyfødte … Bistrobiksen, hvor man udover at købe alskinds lækker mad, også kan nyde et glas vin. Og det blev et glas af denne Rasteau Prestige fra kooperativet Ortas Cave de Rasteau.

Kooperativet kaldes også Cave des Vignerons de Rasteau, og de holder selvfølgelig til i byen Rasteau. De er den absolut største producent i Rasteau og er grundlagt tilbage i 1925.

I dag omfatter medlemskredsen omkring 180 vinavlere i området og sammenlagt får kooperativet druer fra omkring 700 hektar af appellationens Rasteau, hvilket således er en pæn slat af appellationens samlede 1.200 hektar.

Men vinene fra Rasteau omfatter kun 55% af kooperativets produktion, idet der også laves 35% almindelig Côtes du Rhône samt 10% Côtes du Rhône Village. Vinmarkernes gennemsnitlige alder er omkring 40 år, men 15% af markerne er beplantet før 1914, hvilket er ganske imponerende.


Lige et lille stemningsbillede fra Bistrobiksen i Randers.

Cave de Rasteau har været forgangsmænd for en relancering af den ellers tidligere så traditionelle lokale vin Rasteau VDN (Vin doux naturel). Før 1950 var de søde Rasteau vine populære og særdeles anerkendte, men siden hen er vinene desværre stort set gået i glemmebogen. Dette har nu ændret sig, og Rasteau VDN er igen ved at komme på mode.

Den ansvarlig vinmager på kooperativet er Alexis Cornu, som er opvokset i Bordeaux og selv kommer fra en familie af vinproducenter. Han har dog altid haft en meget videnskabelig tilgang til vinproduktion og er da også taget en bachelorgrad i biologi, geologi og miljø i Tyskland i 1996.

Derefter har han studeret på universitetet i Bordeaux, hvor han dimitterede i 1997 med master indenfor miljø efterfulgt af uddannelse som ønolog fra universitetet i Montpellier. Han har inden jobbet som ansvarlig vinmager på Cave de Rasteau arbejdet som vinmager i både Bordeaux og Australien.

I dag opererer han i et topmoderne vineri, som kooperativet byggede i 2008. Forinden havde man også strømlinet produktionen med vinserien Ortas, som i dag også indgår i navnet på kooperativet.

Ortas brandet er markedsført, således kunderne nemmere kan genkende vinene fra kooperativet. Navnet er en slags anagram, hvor bogstaverne OR betyder guld, og de sidste AS betyder es, mens T bare står i midten og holder det hele.

Men udover vinene med Ortas navnet, så produceres også en række vine som Domaine de Pisan … en lille vingård på 15 hektar, som kooperativet købte i 2006.

Denne Rasteau Prestige er lavet på 50 % Grenache, 35% Syrah og 15% Mourvèdre, som kommer fra 50 år gamle vinstokke, høstet med udbytte på 38 hektoliter pr. hektar. Lavet ved, at alene 15% af vinen lagrer på egefade i 12 måneder.

Næsen har godt med mørk frugt, solbær, lakrids, bacon og svage krydderier. Der er derudover noget ristet over duften, som om der er en smule sødbrændt fad, men med alene 15% af vinen lagret på egefade, så må afsmitningen jo ellers være begrænset.

I munden er der god syre er min første tanke. Vinen er dejlig blød og byder på fed frugt, bitter peber og egentlig god afbalanceret med en vis bitterhed og masser af peber i eftersmagen. Fyldig og tæt i smagen, men heldigvis med en vis syre og friskhed.

Forhandles herhjemme bl.a. af Bundgaard Vinimport, hvor en flaske koster 109 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Viña Errazuriz, The Blend Collection, Aconcagua, Chile

Livet er fuld af gentagelser … ja består vel af masser og masser af gentagelser. Nå, er vi i det humør Houlberg? Denne The Blend Collection er også en gentagelse, for jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2010. Her er det dog en yngre model 2012 fra Viña Errazuriz.

The Blend Collection laver Viña Errazuriz i både en rød og hvid udgave. Her i årgang 2012 er den lavet på 50% Grenache, 25% Mourvèdre, 15% Syrah og 10% Carignan, men blendet varierer lidt fra år til år.

Alle druerne kommer fra markerne Ocoa og Manzanar i Aconcagua Valley og er vinificeret i store 10 hektoliter rustfrie ståltanke med en macerationsperiode på mellem 6-28 dage afhængig af druesorten. Vinen er lagret 16 måneder i brugte franske fade.

Næsen er ganske aromatisk med sæbe, blomster, blæk, grønne urter, laurbærblade, kirsebær og moden frugt samt en snas fennikel. I munden er det let, blomster- og frugtrigt, en vin med god lethed, friskhed og svag syrlighed.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 225 kr.

Rating 4/7 

2013 Jeff Cohn Cellars, #Pure Yum, Californien, USA

Fuldfed amerikansk #Pure Yum fra vinhuset Jeff Cohn Cellars og en etiket med en fyr, der har næsen godt nede i glasset. Hashtag ægte nam nam.

Jeff Cohn Cellars holder til i Sonoma i Californien og drives af mister Jeff Cohn himself, mens fruen Alexandra tager sig af det økonomiske.

De grundlagde vinhuset i 1996 som JC Cellars og i starten alene med produktion af få vine. De har siden udvidet pænt og har specialiseret sig i vine på Zinfandel og derudover Rhône inspirerede vine. Jeff Cohn blev specielt kendt, da hans 2003 Rosenblum Rockpile Road Zinfandel i 2005 nåede en 3. plads på Wine Spectator’s Top 10, og han er da også siden blevet omtalt som Zinfandel guruen.

Cohn har dog også en særlig passion for Rhônedalens vine, og han samarbejder bl.a. tæt med Yves Gangloff, Yves Cuilleron, Pierre Gaillard og Francois Villard om flere vine.

Jeff Cohn Cellars har selv en smule jord, men hovedparten af druerne købes fra en lang række vinavlere, som Cohn har indgået dyrkningsaftaler med og har samarbejdet med igennem mange år.

Produktionen er ikke voldsom stor … alene omkring 5.000 kasser vin årligt fordelt på omkring 20 forskellige vine, primært enkeltmarks vine på Zinfandel.

Vinene kan groft set deles op i Zinfandels, Rhône Reds, Red Blends, Rhône Whites, Rockpile Syrahs samt Library Wines, som er nogle af husets bedste vine.

Denne #Pure Yum hører til blandt Red Blends, og den er da også lavet på 67% Syrah, 23% Grenache og 10% Mourvèdre. Syrah druerne kommer fra Rockpile, Grenache druerne fra El Diablo og Mourvèdre druerne fra Alta Colina markerne.

Vinen er lavet med delvis afstilkning af drueklaserne, maceration er der ingen oplysninger om, men den er lagret 16 måneder på neutrale 228 liters barriques, altså bourgogne-barriques. Den trækker en højoktan på 15,2%, selvom der faktisk alene står 14,5% på den mærkat, som importøren Atomwine har påsat vinen.

Den har i denne årgang 2013 fået 93 point af Jeb Dunnuck fra Wine Advocate og 90 point af Wine Spectator. Der er alene laves 8 barriques af vinen, hvilket vel svarer til lidt over 2.400 flasker.

Og det er en fed, buttet og sød næse, som byder dig på mørk frugt, brombær, kirsebær, kanel, engelsk lakrids, lakridsrod, tørret køb, dyb kælder, næsten lidt sød råddenskab, gazebind, blomster, chokolade og et drys peber. Meget fed, sød og voluminøs næse med snert af peber.

I munden er det også et ordentlig mundfuld, men meget velbalanceret og godt lavet. Det smager tæskelækkert og byder din mund på grafit, blæk, sødme, chokolade, kakao, kanel og masser af peber. Sødmen indikerer klart USA … og det var også rigtigt. Der er gode og blide tanniner, som ikke forstyrrer det samlede billede.

Købt hos Atomwine, hvor en flaske koster 349 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Domaine de Saumarez, Trinitas, Languedoc, Frankrig

Domaine de Saumarez ligger ved den lille historiske landsby Murviel-Lès-Montpellier og derfra kommer denne Trinitas … et blend på 1/3 Mourvedre, 1/3 Syrah og 1/3 Grenache.

Vinhuset drives af den herlige og friske Robin Williamson sammen med fruen Liz. Robin Williamson er englænder, og hans frue Liz er fra New Zealand. Jeg har skrevet om vinhuset et par gange før og jeg har også mødt Robin Williamson tilbage i oktober 2014 til Jysk Vin store vinfestival. Og han er sgu er herlig og livsglad fyr.

Robin havde selv tidligere været bankmand, men parret ønskede noget andet i livet og de etablerede Domaine de Saumarez i 2004 ud fra en drøm om at blive vinbønder og lave kvalitetsvine.

Og de har fundet et godt lille sted ved Murviel-les-Montpellier i de lave bakker 15 minutters kørsel vest for Montpellier. De omkringliggende bjerge er dækket af olivenlunde og vinmarker og udsigten strækker sig helt til Middelhavet.

Da de søgte efter en vingård, var deres vigtigste kriterie at finde kvalitetsterroir, altså jordbund med potentiale til at give frugt af absolut topkvalitet. De lægger megen omhu i at lave vine, der repræsenterer kompleksiteten af deres terroir og samtidig bringer det bedste frem i hver druesort.

De kiggede sammenlagt på 30 vingårde mellem den spanske grænse og Nimes inden de købte vingården i Murviel-les-Montpellier. Det var faktisk den 30. og sidste vingård de besøgte. Den var forfalden … men med potentiale.

Vingården består af 11 hektar vinmarker med vinstokke plantet på skråninger mellem 80 og 150 meter over havets overflade. Jordbundstypen, som opstod i Jurassic perioden, kaldes Aalenien og er unik for Languedoc og består af kvarts, skifer, granit og mergel.

Vinstokkene behandles med stor omhu. Det tørre og blæsende middelhavsklima betyder, at det ikke er nødvendigt at sprøjtebehandle, så her bruges ingen herbicider eller pesticider.

Ukrudtet bliver pløjet eller hakket væk, og om vinteren græsser flokke af lokale får mellem vinstokkene. Denne filosofi bidrager til at fremme den levende jord, hvor alle organismer lever i symbiose med hinanden. Fra årgang 2012 er vingården certificeret som økologisk.

Domaine de Saumarez er en del af “the Outsiders” … en lille gruppe af 12 ligesindede vinbønder i Languedoc-Roussillon, som alle er enige om, hvordan de laver spændende vine, som udnytter regionens meget forskellige jordtyper, druesorter og de klimatiske forhold.

Vinen er lavet lidt på samme måde som topvinen Aalenien, dvs. høst ved håndkraft med beskedent udbytte på 25 hektoliter pr. hektar. Druerne afstilkes inden vinfikation i cementtanke og macerationen er på 4 uger, hvorefter vinen lagrer 18 måneder på franske barriques. Der anvendes alene meget, meget lidt svovl.

Duften er tæt, tyk og fed … med mørke, sorte bær, nærmest tørret frugt, modne blommer, tobak, sød lakrids, timian og en snert peber. I munden god tørhed, engelsk lakrids, mørk og fed … næsten marmelade fed, men hænger sgu egentlig godt sammen med bløde tanniner samt en svag bitterhed i enden.

Købt hos Jysk Vin, pris 119 kr.

Rating 4,5/7  

2013 Xavier Vignon, Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig

Xavier Vignon er uddannet ønolog fra universitetet i Montpellier … Diplôme National d’œnologue og har næsten lige siden arbejdet som konsulent for en lang række vinprodukter. Derudover har han en lille negociantforretning Xavier Vins, hvor han med opkøbte druer laver en række vine og denne Côtes-du-Rhône er én af disse vine.

Inden Xavier blev rådgivende vinkonsulent og negociant havde han  dog nået at arbejde hos en lang række vinhuse, bl.a. Chateau Corbin-Michotte i Saint-Emilion, hos Chez Wolfberger i Alsace, hos producenter i Napa Valley og Pic Saint-Loup samt hos champagneproducenten Moët & Chandon. Han har også arbejdet på Cloudy Bay i New Zealand og på Domaine Chandon i Australien.

I slutningen af 1990’erne kom Xavier til Rhône og fik ansættelse hos Avignon Oenologie Conseil … nu Institut Oenologique de Champagne, hvor Xavier Vignon er manager og ledende ønolog. Han arbejder forholdsvis uafhængig af laboratoriet og udvælger selv, hvilke opgaver han ønsker at påtage sig som rådgiver hos producenterne.

Xavier anslår selv at han har omkring 140 domæner som klienter, hvor han rådgiver om arbejdet i vinmarkerne og sidder med, når vinene skal blandes før aftapning. Han har bl.a. haft opgaver for arbejdsopgaver for Chateau Margaux i Bordeaux.

Siden 2002 har Xavier også lavet vin selv via Xavier Vins … en lille, men voksende negociantforretning. Det startede med, at Xavier begyndte at købe lidt druer og nogle fade vin fra sine klienter … i visse tilfælde som betaling for sin rådgivning. De blev blandet til Xaviers egne vine.

I starten lavede Xavier vinene i kældrene på Chateau Husson i Courthezon, men siden 2014 har han haft produktionsfaciliteter i kældrene på Chateau Fines Roches, der tidligere har huset negociantfirmaet Louis Mousset og senere Yann, Fabrice og Cyril Mousset.

Xavier har et specielt princip, når han indkøber druemost til sine vine. Han køber små partier hos den enkelte producent, måske et enkelt fad, som han finder passer specielt til den type vin han ønsker at blande.

Det er målet, at den enkelte vin skal være en blanding fra mindst 20 forskellige producenter. Således skulle vinen være et udtryk for den pågældende appellation det pågældende år.

Han siger siger, at det er 20% passion, 20% drøm, 20% hjerte, 20% sjæl og 20% krop”. Og han laver både Côtes du Rhône, Ventoux, Rasteau, Vacqueyras, Gigondas, Muscat de Beaumes de Venise & Beaumes de Venise og Châteauneuf du Pape vine.

Denne Côtes-du-Rhône er lavet på 60% Grenache, 20% Mourvedre, 10% Carignan og 10% Syrah, og fra vinstokke, som er omkring 40 år gamle. Blendet kan varierer lidt fra år til år. Både Grenache og Carignan lagrer på enten ståltanke eller store fourdres, mens de øvrige druesorter lagrer i barriques.

Næsen er egentlig let med en halvsød bærduft, rhônekrydderier, solbær, mørke kirsebær, sød tobak, sød engelsk lakrids … eller måske endda mere præcist søde lakridspiber, peber og svag kanel. Smagen er også til den søde side med et sjat peber oveni, hvilket ikk’ passer helt sammen. Der er brombær, fedme, sødme og tæthed og ikke så kompliceret og ganske drikkevenlig med en smule jern i eftersmagen.

Købt hos Supervin, hvor en flaske koster 114,95 kr., men mere beskedne 59,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 3,5/7