Tag-arkiv: cinsault

2013 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2013 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigSå kom den ægte Châteauneuf-du-Pape fra Château de Beaucastel i glasset … en vin, som jeg sidst smagte tilbage i 2011 og det er jo efterhånden et par dage siden. Dengang var det den store 2007 årgang, men her i en af de nyeste årgange, nemlig 2013.

Generelt siges det, at 2013 ikke var det bedste år … og ikke lever op til de 4 foregående år,  men mere er på niveau med fx 2008. Men hos gode producenter som Château de Beaucastel betyder årgangen imidlertid mindre. Deres Châteauneuf-du-Paper er altid fremragende.

Druerne til vinen kommer jo fra de omkring 70 hektar vinmarker på en single plot, som Château de Beaucastel ejer i AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen. Der har ikke været brugt kemisk gødning på markerne siden 1964.

I stedet har man fundet ud af at bruge en blanding af fåregødning og resterne fra det forrige års druepresning. Herved opnår man, at jorden automatisk er i mikrobiologisk balance, og at vinstokkene bliver meget mere resistente over for diverse sygdomme.

Perrin brødrenes hovedfilosofi er ikke at stræbe efter at få det største udbytte pr. hektar, men derimod sætter de en ære i at høste sunde og afbalancerede druer, som kan producere store vine af enestående kvalitet. Høsten af druerne foregår udelukkende ved håndplukning, og derefter sorteres de – også manuelt – meget nøje. Kun de bedste druer bliver til vin.

Druerne gennemgår en speciel proces, som er helt unik: De varmes op til omkring 80 grader i 30 sekunder, hvorefter de nedkøles til kældertemperatur og derefter gennemgår en traditionel vinfremstillingsproces. Ved at bruge denne særlige opvarmningsmetode reducerer man kraftigt i anvendelsen af svovl, så smagen og farven på vinene intensiveres. Desuden behandles hver druesort separat for at bevare aromaen, karakteren og originaliteten ved hver sort. Dermed skabes nogle af verdens bedste Châteauneuf-du-Paper.

At Perrin familien hører til blandt verdens bedste producenter kan også aflæses i, at de er medlem af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub Primum Familiae Vini … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er de i fint selskab med Mouton Rothschild, Egon Müller, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Antinori  samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også Leading Wine Families. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring, værne om de traditioner og værdier, som familieejede vinhuse står for samt sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Beaucastels Châteauneuf-du-Pape er lavet på alle de 13 tilladte druesorter. Det der gør Beaucastel meget speciel, er dog at andelen af Mourvèdre er langt højere end andre Châteauneuf’er. I blendet udgør både Mourvèdre og Grenache hver omkring 30% af druesorterne. Druerne høstes manuelt, hvorefter Mourvèdre og Syrah druerne gærer i store egefade, mens de øvrige druer gærer i store betontanke – hver druesort for sig. Efter den malolaktiske gæring blandes druesorterne og mosten lagres på foudres i et år inden vinen flaskes, som derefter også lagrer et år.

Lad os smage på vinen, som i næsen har mejeri, kærnemælk, hængt kød samt et herlig grønt stik. Virker intens, tæt med mørke bær, boysenbær, solbær og måske endda lidt hindbær … ganske saftig, rund, sød og kødfuld. Der er pebrede noter, krydderier, lakrids, mild tobak, grafit samt lidt røgede noter. Hmmm, virker kompleks, men fortsat ung.

Fornemmelsen af en ung vin går igen i smagen. Det er dejligt rundt, blødt, fyldigt … fint med power. Frugten er stadig voldsom frisk … slet ikke nogen Châteauneuf-du-Pape tyngde eller fedme … højest lidt hvalpefedt. Virkelig præget af let, ren frugt … direkte in your face. Tanninerne strammer en smule af ungdommelig kækhed, men bestemt ikke markant. Hvor smager det dog bare godt.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 550 kr.

Rating 6/7 

2013 Château de Beaucastel, Côtes du Rhône Coudoulet de Beaucastel, Rhône, Frankrig

2013 Château de Beaucastel, Côtes du Rhône Coudoulet de Beaucastel, Rhône, FrankrigDe 3 sidste vine, som Matthieu Perrin præsenterede var selvfølgelig fra Château de Beaucastel, og vi startede helt naturligt med den vin, som kommer fra de marker, som lige præcis ligger udenfor AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen … altså reelt blot AOC Côtes du Rhône.

Men det nu er næsten så tæt på Châteauneuf-du-Pape, som du overhovedet kan komme. Coudoulet vinmarken ligger blot på den forkerte side af motorvejen A7 … blot 100 meter fra AOC Châteauneuf-du-Pape. Og vinen hedder selvfølgelig passende nok Coudoulet de Beaucastel.

Coudoulet marken er dog langt fra ordinær. På samme måde som på den anden side af motorvejen er jorden på Coudoulet også præget af de runde Galets sten. Og hos Beaucastel dyrker man denne mark på samme måde som Châteauneuf-du-Pape markerne.

Coudoulet de Beaucastel kaldes derfor også ofte for en Baby-Châteauneuf, men sandheden er, at den kvalitetsmæssigt ligger over gennemsnittet af mange rigtige Châteauneuf vine. Der produceres både en hvid og en rød Coudoulet de Beaucastel.

Coudoulet de Beaucastel bliver ligesom Château de Beaucastel produceret efter biodynamiske principper. Produktionen sker – som med de fleste af Perrins vine – på Château du Grand Prébois lidt udenfor Orange på vej mod Jonquières. Denne vin lagres også der … men de rigtige Châteauneuf-du-Paper lagres i kældrene på Beaucastel.

Her i årgang 2013 er vinen lavet på 40% Grenache, 30% Mourvèdre, 20% Syrah samt 10% Cinsault. Perrin siger selv, at Mourvèdre druerne er helt perfekt til denne … at den nordlige placering gør druerne helt optimale. Hver druesort er vinificeret separat med maceration i cementtanke i 12 dage. Efter blanding/sammenstikningen lagrer vinen på foudres i 6 måneder.

Duften er knap så hård som Gigondas’en … her er det rigtig klassisk Rhône med mere Rhône krydderier, lavendel, solbær, kirsebær samt lidt sødme og fylde. Som da jeg for nogle år siden smagte vinen i en årgang 2009 er den meget ren og frugtrig i næsen, selvom der fortsat er både animalske og mineralske noter.

Smagen er flot blød med en blid … men præcis syre, sødme, grønne noter og en spand kul. Smagen er sådan meget vedvarende … holder ved i hele smagsspektret og der er fin og frisk, syrlig frugt i eftersmagen. Dejlig vin … og jeg havner faktisk på nøjagtig samme rating, som ved 2009’eren, nemlig 5,5 fede tommelfingre op.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 190 kr.

Rating 5,5/7 

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, Frankrig

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, FrankrigMiravals lille nuttede Rosé Côtes de Provence går under øgenavnet Pink Floyd … selvfølgelig med reference til farven samt at Pink Floyds nok største album The Wall er indspillet på netop Château Miravel tilbage sidst i 1970’erne. Her trykker alderen dog ikke, for denne rosé er fra årgangen 2015.

Pink Floyd er også den vin, som Miraval er mest kendt for … specielt den lyse, lidt unikke og mineralske smag. Det har også gjort vinen meget eftertragtet. Château Miravals 2012 Rosé Cotes de Provence modtog således 90 point fra Wine Spectator magasin og titlen bedste rosé i verdenen. Det gjorde, at vinen samme år kom ind som nr. 84 på bladets Top 100 liste.

Og det var netop i 2012 – efter Angelina og Brad havde købt ejendommen for svimlende 60 millioner dollars, at Hollywood-parret indgik i samarbejdet med Perrin-familien … et joint venture/samarbejde, der omfatter strategisk rådgivning samt vinifikation og distribution af Miravals vine.

Og det passede også ind i Perrins planer, idet de igennem længere tid havde ledt efter en ejendom i Provence, som kunne supplere deres sortiment. De havde jo i forvejen vinene fra negociant virksomheden Famille Perrin, de berømte vine fra Château de Beaucastel, Domaine du Clos des Tourelles samt La Vieille Ferme i Ventoux.

Og de har virkelig formået at få skabt et brand, som er blevet hyppet … klart med historien om Angelina Jolie og Brad Pitt, deres egen, særegne og buttede flasker, hvor navnet Miraval er præget i flasken og selvfølgelig Perrin familiens evner som vinproducenter. Og denne Rosé Côtes de Provence var da også aftenens bedste af de to fra Miraval.

Vinen er lavet på druerne Cinsault, Grenache, Syrah og Rolle. Alle druer håndhøstes meget tidligt om morgenen og sorteres 2 gange inden vinifikationen på 95% ståltanke og 5% egetræsfade.

I næsen en lidt svag parfumeret vin, hvor der også er jordbær, svag citrus samt om omgang flintesten. I munden er vinen blød, blid … meget let, venlig og uskyldig. Syren er ganske fin, mineralsk med en lidt saltet og bitter note. Frisk vin … som virkelig vil gøre sig på terrassen … specielt, hvis Angelina så kunne servere den.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 150 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Clos des Fous, Cauquenina, Maule Valley, Chile

2012 Clos des Fous, Cauquenina, Maule Valley, ChileMed denne vin tog Steffen sgu røven på os … vi gættede, at det var klart europæisk. Det var den ikke, for vinen Cauquenina fra vinhuset med det flotte franske navn Clos de Fous er nemlig oversøiske og fra Chile.

Clos des Fous opstod oprindelig som en skør idé blandt 4 venner, som var trætte af at høre på, at der ikke kunne laves god vin i Chile. De var selv alle født i Chile og troede meget på mere ukendte områder som Bio Bio, Itata og Cauquenes, så i 2008 startede de projektet Clos des Fous.

De 4 venner er Pedro Parra, Paco Leyton, Francois Massoc og Albert Cussen. Pedro kaldes ofte Dr. Terroir … et navn, han dog selv frabeder sig. Med en universitetsudannelse i terroir fra Institute Agronomique Nationale i Paris er han den eneste terroir-specialist, der arbejder uden for Frankrig, og han har haft en enorm indflydelse på kvalitetsudviklingen i Chilensk vin.

Han har konsulteret for Montes, De Martino, Concha y Toro, Matetic, Errazuriz, Koyle og Mont Gras samt en række fremtrædende Argentinske producenter. Han siger, at terroir handler mere om fornemmelse end om videnskab, men at det har taget ham en universitetsudannelse at finde ud af det.

Pedro har også tidligere arbejdet som terroir-konsulent Pierre Becheler i Bordeaux og har også arbejdet sammen med Louis-Michel Liger-Belair i Vosne-Romanée i Bourgogne … Pedros absolutte reference i dag. Han var nu egentlig oprindelig jazzsaxofonist inden han startede sin vinøse levevej, som han i dag deler mellem arbejdet hos Clos des Fous samt arbejdet som terroir-specialist for vinmagere i Chile, Argentina, USA, Italien, Canada, Frankrig og Armenien.

Det er således også Pedro, som står bag Clos des Fous valg af marker, som netop ligger i nogle mere ukendte områder. Det er exceptionelle terroirs, hvor jordbund, topografi og klima spiller optimalt sammen med udvalgte druesorter, hvor der kan skabes vine, der opnår personlighed og naturlig balance med mindst mulig indgriben.

Udover Clos des Fous projektet deltager Pedro også i andre projekter, bl.a. Altos las Hormigas og Aristos i Chile, sidstnævnte sammen med Louis-Michel Liger-Belair fra Château de Vosne-Romanée.

Så er der Francois Massoc, som er uddannet ønolog i Beaune i Bourgogne, hvor han også – som Pedro – har arbejdet sammen med bl.a. Louis Michel Liger-Belair og Munir Saouma. Han regnes i dag for en af Chiles bedste ønologer, og har udover uddannelsen som vinmager også en kandidatgrad indenfor økonomi og vin. Ved siden af Clos des Fous projektet arbejder han i dag som konsulterende ønolog, primært i Chile.

Paco Leyton er også ønolog og vinavler. Han tog hans ønologiske uddannelse på Pontificia Universidad Católica i Chile og har siden arbejdet som vinavler og konsulent i Chiles sydligste vinregion Malleco, hvor han har lavet banebrydende arbejde med Pinot Noir.

Sluttelig er der Albert Cussen, som vel kan kaldes projektets administrator. Albert har involveret sig i Clos des Fous med sit hjerteblod efter en strålende karriere i den chilenske forretningsverden, hvor han var administrerende direktør for mange chilenske virksomheder og direktør i mere end 7 år i for vinimperiet Concha y Toro. Derudover ejer Albert den større vinmark Pucalán Vineyard i Aconcagua, hvor han har plantet Pinot Noir.

Og netop Pucalán Vineyard indgår i de marker, som de fire venner anvender til Clos des Fous vinene. De har samlet fundet 41,5 hektar vinmarker spredt udover områderne Aconcagua, Cachapoal, Bio Bio, Itata og Malleco, nemlig markerne Pucalán Vineyard, Grillos Cantores Vineyard, Bio Bio Coast Vineyard, Tato Vineyard, 1914 Vineyard og Traiguen Vineyard.

Clos des Fous lavede deres første vine i 2010 og vinene laver og flasker de hos MDA Wines, som ligger i Santiago. Det er et firma, som har specialiseret sig i at producere og sælge vin for andre vinbønder, men ellers findes der ikke de store oplysninger om dette selskab.

Denne Cauquenina er et blend, lavet på et sjovt mix af druerne Malbec, som udgør næsten halvdelen, Carignan, Paìs, Carmenère og Syrah, Cinsault samt en ganske lille del Touriga Nacional, alle fra gamle upodede vinstokke … omkring 80-100 år gamle og plantet uden opbinding, som en slags vilde buske. Vinstokkene har aldrig været kunstvandet. Druerne er høstet i hånden og gæret i cementtank uden tilsætning af gær, hvorefter en smule af vinen – formentlig kun omkring 7% – er lagret et år på hovedsageligt brugte fade af fransk eg.

Og det er bestemt en charmerende vin, som i næsen byder på frugtsødme, nærmest lidt saftevand, kirsebær, lakrids, mint, mynte, egefade, urter, blomster og noget hyld eller kamillete eller noget i den retning. I munden er det også kirsebær, frugtsaft … let med sødme, godt med urter, mineraler … og iltet godt med syre, som sender tankerne imod det europæiske fastland. Spændende og overraskende vin. Thumbs Up.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, hvor prisen er 658,50 kr. for 6 flasker, dvs. 109,75 kr. pr. flaske … og det er billigt.

Rating 5,5/7   

2005 Domaine Beauthorey, Ultime, Languedoc, Frankrig

2005 Domaine Beauthorey, Ultime, Languedoc, FrankrigUltime skulle vi reelt kun ha’ smagt i årgang 2006, men da årstallet kan være svær at aflæse, så blev der åbnet et par 2005’ere foruden 2006’erne. Heldigt for os … selvom der faktisk er pæn stor forskel på de to årgange af vinen.

Ultime er et blend af druerne Alicante, Carignan, Cinsault, Aramon og Gros Noir. Druerne kommer netop fra nogle af Beaus gamle marker. Høstudbyttet er ganske lille, alene 20 hektoliter pr. hektar. Vinen er modnet på tanke og hele 3 år på flaske … og Beau har ikke travlt og går sine egne veje … og hurra for det.

Carignan og Cinsault kender I formentligt … og Alicante er vi også stødt på før. Den kaldes også Alicant Bouschet, og det er en krydsningsdrue, som er skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885.

Druen er en krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og den kendetegnes ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer. Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot 1/5 del Alicante.

Aramon eller Aramon Noir er en rød drue, som primært dyrket i netop Languedoc-Roussillon, og mellem 1900-1960 var det faktisk den mest udbredte drue i hele Frankrig, men siden er det gået stødt ned af bakke … og i dag kendes druen ikke særligt udenfor Frankrig. Det er en drue, som giver en massiv vækst … den kan producere helt op til imponerende 400 hektoliter pr. hektar.

Og så er der Gros Noir tilbage … og det er en drue også kendes under navnet Trollinger, og er altså en tysk/italiensk drue, som stammer nede fra Sydtyrol/Trentino. Den kendes også under navne som Schiava og Vernatsch.

2005
Her 2005’eren. Årstallet står som 25 samt to prikker. På 2005’eren står tallene uden særlig megen trykfarve.

2006
På 2006’eren er der mere farve i tallene. Og sekstallet står også pænt tydeligt.

Som jeg skrev indledningsvis, så er der forskel på 2005’eren og 2006’eren … endda en pæn sjat. 2006’eren er i mine øjne mere komplet, mere intens og nok også lidt kraftigere. 2005’eren her har en næse med en lidt jordslået note, grønne blade, løvstikke, kirsebær og som 2006’eren meget naturewine i udtrykket.

Smagen er knap så intens som 2006’eren. Det er kirsebær, mørke bær og samtidig med en god syre. Den smager altså bare godt.

Købt hos Vinimperiet, pris 129 kr. Fortsat meget vinoplevelse for den pris.

Rating 4,5/7  

2014 Domaine Beauthorey, Bogus, Languedoc, Frankrig

2014 Domaine Beauthorey, Bogus, Languedoc, FrankrigBogus betyder falsk, vrøvl eller ævl. Det er også navnet på Christophe Beaus hund samt navnet på én af vinene fra Domaine Beauthorey. Og vinen Bogus er ifølge Beau netop opkaldt efter hunden … og ikke fordi, at man begynder at vrøvle og ævle efter indtagelse af vinen.

Det kan ellers godt være en effekt … kender da mange gode venner, som nemt vrøvler efter indtagelse af lidt vin. Nå, men de vil sikkert sige det samme om mig. Og godt ord igen.

Nå, men Bogus er lavet på 90% Cinsault samt 10% Muscat de Hambourg … i hvert fald ifølge Vinimperiet, mens vinhusets hjemmeside skriver, at de 90% er druen Carignan. Som jeg lige husker vinsmagningen, så lød det som om, at det er Cinsault, som er den rigtige drue i vinen.

Cinsault dyrkes primært i Frankrig og Sydafrika, men som også kan findes i et par enkelte andre vindyrkningsregioner. Cinsault anvendes sjældent alene, men bliver typisk brugt som en blandingsdrue for at bidrage med dens unikke bløde og frugtagtige smagsegenskaber sammen med andre druetyper. Alene giver den typisk vine af ringere kvalitet.

Muscat de Hambourg er nok mere ukendt. Det er en rød drue, og druen kendes da også under navnet Black Muscat. Druen er en krydsning mellem Schiava Grossa – som vi også kender i Tyskland som Trollinger – og Muscat of Alexandria. I Frankrig er den mest kendt i dessertvine som fx Muscat du Ventoux.

Og det er så lidt af en cocktail … disse to druer Cinsault og Muscat de Hambourg, som i Christophe Beaus biodynamiske hænder bliver lidt af en sprængfarlig bombe.

I næsen er her krudt, surkål, blomster, sæbe, røde roser … i det hele taget er vinen meget parfumeret. I munden en virkelig frisk syrlighed, lethed med lyse bær, jordbær, hindbær, ribs og en ganske lækker tørhed.

Købt hos Vinimperiet, pris 86 kr. Ganske fair for sådan en gang vildskab.

Rating 4/7 

2013 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2013 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigHos Paul sluttede vi i Rhône … nemlig hos en gammel kending Domaine Clos Saint Jean, som jeg har smagt en del gange.  Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som står bag denne husets basis Châteauneuf-du-Pape.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker … alle beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og i en nyere udgave, nemlig årgang 2013. Jeg tror ikke, at Paul havde dekateret vinen, som ellers er en rigtig god idé for neuf’er … gerne et par timer i forvejen.

Druerne til vinen kommer fra vinmarker, der kvalitetsmæssigt er på højde med de marker, som mange af domainets kollegaer høster deres prestigecuvéer fra. Endvidere lægges der samme energi i denne vin som i de to prestigevine, da både Cambie og de to Maurel-brødre insisterer på, at deres to prestigevine aldrig må laves på bekostning af basis Chateauneuf’en.

Meget sjovt, så står der på husets hjemmeside, at vinen er lavet på 60% Grenache, 15% Syrah, 40% Mourvèdre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese samt 1% Muscardin, altså 120% … dét kræver vist nogle store flasker. Vil gætte på, at det nok kun er 20% Mourvèdre i stedet for 40%. Druerne er høstet med et beskedent udbytte på kun 20 hektoliter pr. hektar.

Efter høstet afstilkes omkring 90% af druerne og vinen vinificeres i store betonkar. Macerationsperioden er omkring 35 dage i betonkarrene, hvorefter vinen lagrer – for Grenaches vedkommende 16 måneder på beton og for de øvrige druer et år i nye egefade.

Denne Châteauneuf-du-Pape er fortsat ganske ung og giver i næsen noter af både modne kirsebær, hindbær, solbær, egefade, kanel, vanilje, lakrids, ristet brød samt svage urter. I munden er det meget blødt, men der er også godt med alkohol i smagen … som for mig indikerer, at den måske godt kunne tåle et par år mere i kælderen.

Forhandles af både Vinspecialisten samt The Wine Company, pris 285-295 kr.

Rating 4,5/7  

2013 Domaine du Gros’Noré, Bandol Rosé, Bandol, Frankrig

2013 Domaine du Gros'Noré, Bandol Rosé, Bandol, FrankrigI det dejlige Provence lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet og med vinmarker, der får masser af sol og luft, finder vi Domaine du Gros’Noré, som står bag denne Bandol Rosé.

Domaine du Gros’Noré så dagens lys i 1995, hvor Alain Pascal – som i øvrigt er tidligere bokser – med familiens hjælp byggede sin kælder ved siden af den gamle fårefold fra 1789, og hvor han på bedste vis bevarede den gamle byggestil fra landsbyen.

Han gav domainet navn efter sin far Honoré, der var berømt for sit store korpus,

Tidligere solgte familien deres druer til de kendte domainer i Bandol til henholdsvis Domaine Ott og Château de Pibarnon.

Selvom Alain og hans far også selv havde lavet vin til eget forbrug, så var det først i 1997 – efter faderens død – at Alain besluttede at satse 100% på en fuld egenproduktion under navnet Domaine du Gros’Noré.

I alt driver Alain Pascal 16 hektar vinmarker med hjælp fra hans bror Guy på bjergskråningerne omkring La Cadière d’Azur. Vinmarkerne er sammensat af både ler og kalksten. Klimaet nær Middelhavet betyder varmt vejr og fuld sol, men kølet af den vedvarende Mistral vind. Der bruges ikke sprøjtemidler. Druerne, der er mættede af sol, høstes manuelt ad flere omgange for at sikre en høj grad af modenhed.

Rosévinen har ligesom øvrige rosévine i Bandol den karakteristiske lyse, svagtrøde farve. Vinen er lavet på 40% Mouvèdre, 20% Grenache og 40% Cinsault.

Og i næsen er det herlige noter af dej under hævning, candyfloss, gær, jod, lyserøde bær, jordbær, tørhed, eg, urter samt lidt grape. I munden er der god syre, mineralske elementer, friskhed … meget vedvarende i syren, og det smager sgu helt godt.

Købt hos Jysk Vin, pris 146 kr.

Rating 4,5/7 

2006 Domaine Beauthorey, Ultime, Languedoc, Frankrig

Hold nu op … for en spændende og herlig anderledes vin. Vi er hos det lille vinhus Domaine Beauthorey, som ligger udenfor den lille by Corconne omkring 20 kilometer nord for Montpellier i appellationen Pic Saint-Loup i Languedoc, og vinen er deres vel nærmest topvin, et blend som hedder Ultime.

Vinhuset er grundlagt i 1979 af Christophe Beau … og nu ringer der måske en klokke hos de trofaste læsere af bloggen, for det er jo netop dén vinbonde, som også står bag det fantastiske chilenske vinhus Vinos Vernaculares, som laver de mest sindssyge vine, som jeg har smagt i umindelige tider.

Læs bl.a. mine anmeldelser af vinene 2013 Vinos Vernaculares, Tre Vacas, Aconcagua, Chile og 2013 Vinos Vernaculares, Pinot Chai, Aconcagua, Chile. Disse vine vil jeg kraftigt anbefale, at du prøver … ja det gælder såmænd også denne Ultime … men det vender jeg fluks tilbage til.

På Domaine Beauthorey har Christophe Beau 8 hektar vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke, som han har drevet økologisk siden 1995 og biodynamisk siden 1998. De ældste vinstokke er lidt blandet Cinsault, Carignan, Aramon og andre druer, men Christophe har også foretaget nogle nyere beplantninger med Syrah og Grenache … og de marker er vel efterhånden 15 år gamle.

Christophe mener, at nøglen til at lave god vin er at bruge sunde, modne druer og ikke begrænse dem med sprøjtemidler. Både i markerne og i vinkælderen på Beauthorey sker vinfremstillingen helt naturligt uden teknologisk hjælp … eller sagt på en anden måde, helt gammeldags, bl.a. pløjer Christophe også rækkerne mellem vinstokkene med heste.

Herudover er Christophe Beau også en ivrig forfatter, og har offentliggjort flere bøger om både vin i almindelighed og specielt bæredygtig vinproduktion. Han har også startet et forsøgsprojekt, hvor han underviser i vinproduktion med forskellige former fra druer fra den etruskiske, græske historie.

Denne Ultime er som nævnt et blend, og det er en blanding af druerne Alicante, 30% Carignan, 30% Cinsault, lidt Aramon og Gros Noir, og alle druerne kommer netop fra nogle af Beaus gamle marker. Høstudbyttet er ganske lille, alene 20 hektoliter pr. hektar. Vinen er modnet på tanke og hele 3 år på flaske … og Beau har ikke travlt og går sine egne veje … og hurra for det.

Carignan og Cinsault kender I formentligt … og Alicante er vi også stødt på før. Den kaldes også Alicant Bouschet, og det er en krydsningsdrue, som er skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885. Druen er en krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og den kendetegnes ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer. Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot 1/5 del Alicante.

Aramon eller Aramon Noir er en rød drue, som primært dyrket i netop Languedoc-Roussillon, og mellem 1900-1960 var det faktisk den mest udbredte drue i hele Frankrig, men siden er det gået stødt ned af bakke … og i dag kendes druen ikke særligt udenfor Frankrig. Det er en drue, som giver en massiv vækst … den kan producere helt op til imponerende 400 hektoliter pr. hektar.

Og så er der Gros Noir tilbage … og det er en drue også kendes under navnet Trollinger, og er altså en tysk/italiensk drue, som stammer nede fra Sydtyrol/Trentino. Den kendes også under navne som Schiava og Vernatsch.

Med andre ord … en værre blanding af alskinds druer … men resultatet er jeg bare totalt vild med. Jeg smagte vinen på jobbet i dag uden at vide, hvor vinen kom fra … eller hvem, som havde produceret den. Og sjovt nok, så faldt mine tanker på Vinos Vernaculares … selvom det helt sikkert ikke var en Chile vin. De fleste af mine kolleger var ikke begejstret … og jeg var i modsatte grøft.

Som med Christophe Beaus chilenske vine, så er det en vin, som kræver en vis fordybelse og indsigt i vinens underfundige verden, og en lyst til at vinen skal ha’ lidt kant. Og det har denne … så I får – råt for usødet – mine noter:

I næsen er her komposteret jord, jordslåede og sure sokker, kirsebær, brombær, løvstikke, en damelædersaddel, som netop er taget af en ældre krikke … ganske rustik, og meget “naturewine” i duften. Hvor er det dog herligt. Og smagen … hold nu kæft, virkelig lækker, kraftig med sorte bær, og sikke en intensitet. Det er blødt, mørkt og elegant. Denne her er jeg sgu vild med.

Købt hos Vinimperiet, pris 129 kr. Meget vinoplevelse for den pris … køb og prøv. Hvis du ikke kan li’ den … så ring efter mig, så er jeg der fluks.

Rating 5/7  

2009 Domaine de la Mavette, Gigondas Cuvée Boisée, Rhône, Frankrig

Efter hvidvin følger rødvin … et godt råd. Intet godt oksekød uden god rødvin er et andet fint råd. Så torsdagen bød også rødvin i form af denne Gigondas Cuvée Boisée fra vinhuset Domaine de la Mavette, som holder til i netop byen Gigondas omkring 10 kilometer nordøst for Orange i Rhône.

Vinhuset ejes af Jean-François Lambert, som startede med at lave vin på vingården i 1988. Han overtog gården efter hans far, som havde arvet vingården fra hans moster Emma Roux. Hun havde mistet sin mand i første verdenskrig, og da sønnen blev dræbt af en nazi-patrulje i Sablet under anden verdenskrig … ja så var der ingen naturlige aftagere.

Jean-François’ far var nevø til Emma Roux … og ikke synderlig interesseret i vinproduktion, da han drev en bar Carpentras. Da han arvede vingården, så udlejede han den med de tilhørende 15 hektar vinmarker. Da lejen imidlertid ophørte i 1971, så måtte han dog i gang på vingården.

Han manglende dog både interessen og det nødvendige udstyr, så derfor blev det sønnen Jean-François, som fik ansvaret i 1986 efter endt uddannelse og i en alder af blot 20 år. Jean-François havde studeret vin, bl.a. i Bourgogne, og lavede sin første vin på Domaine de la Mavette i 1988.

I dag driver Jean-François Lambert sammen med hustruen Sandrine domænet, som i dag omfatter omkring 30 hektar vinmarker, herunder 6 hektar Gigondas, et par hektar Côtes du Rhône Village i Sablet, 15 hektar Côtes du Rhône og 7 hektar Vin du Pays. Jean-François har omlagt hele produktionen til økologisk drift.

Selve vinkælderen ligger i et gammelt hus, som blev ombygget tilbage i starten af 1900-tallet, og så er vingården i øvrigt nabo til Notre Dame de Pallieres, som drives af Jean-Pierre og Claude Roux, som vel formentlig er i familie med den afdøde Emma Roux, Jean-François’ fars moster. Ja, men den forbindelse er vist rent gætværk fra min side.

Jean-François Lambert laver en række vine, bl.a. en Vin du Pays, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Village Sablet, Gigondas Rosé, Grenache Prestige, Gigondas, en hvid Cuvée Prestige samt denne Gigondas Cuvée Boisée, som er husets absolutte topvin. Og 2009 er så i øvrigt en faktisk årgang i netop Rhône.

Vinen er – som husets almindelige Gigondas – lavet på 65% Grenache, 25% Syrah, 5% Mourvedre og 5% Cinsault. Lagring først et halvt år i cementtank og dernæst i 12 måneder på barriques. Ellers ikke ret mange informationer om vinen. Vinhuset har ingen hjemmeside, men dog en Facebook side … men alene med et coverbillede og ingen oplysninger i øvrigt.

Nå, men så kan vi da smage vinen. Næsen er knastør. Der er blæk, Rhône/Provence krydderier, solbær, våde egetræsplanker og en let sødme. I munden er vinen fyldig, har godt med frugt, peber, tørhed og tanniner. Det er dog rundet pænt af, så den aldrig bider eller stikker ud, men faktisk smager ganske fornuftigt.

Købt på Fladbro Kro, som vistnok også er importør. På kroen kostede vinen 468 kr., igen er det jo restaurantpris.

Rating 4,5/7