Kategoriarkiv: Store oplevelser

Andre smagninger

Houlberg smager … en sixpack vine fra Domaine André Berthet-Rayne

Domaine André Berthet-Rayne er en lille økologisk og biodynamisk producent i Cairanne og deres vine bliver importeret herhjemme af Vinova og nu smager jeg lille lille sixpack af vine derfra.

Det er alle vine fra Cairanne i Rhône og består helt salomonisk korrekt fordelt af 3 hvidvine og 3 rødvine … men inden jeg smager på alle vinene, så lad os lige se lidt nærmere på vinhuset.

Domaine André Berthet-Rayne

Vinhuset ligger lidt sydøst for byen Cairanne lidt nord for Châteauneuf-du-Pâpe samt Gigondas, er oprindelig grundlagt i 1880 og drives i dag af den 4. generation i form af André Berthet-Rayne.

André overtog sammen med sin noget ældre storebror Michel driften i 1970 fra deres far Paul Berthet-Rayne. Michel gik dog på pension i 2010 og lige siden har André drevet gården selv sammen med hustru Marina samt deres datter og svigersøn Alexandra og Axel som 5. generation.

Vingården havde tilbage i 1880 alene 6 hektar vinmarker, men gennem årene er driften udvidet med flere marker og i 1977 stod de to brødre også bag opførelsen af en ny vinkælder.

Således har Berthet-Rayne familien i dag 31 hektar marker på halvskråningerne i Cairanne med meget gamle vinstokke på op til 110 år og derudover også lidt parceller med oliventræer.

På vinmarkerne dyrkes de røde sorter Grenache, Syrah, Mourvèdre og Carignan samt de hvide Clairette, Grenache Blanc, Bourboulenc, Roussanne, Marsanne og Viognier.

Markerne blev i 2010 certificeret agriculture biologique aka økologiske, men i 2021 gik i domainet i gang med at omlægge hele produktionen til biodynamik og vil fra og med 2024 årgangen således også være biodynamisk certificeret .

Vinene

De 6 vine er alle Cairanne vine og de er lavet både økologisk certificeret og efter det biodynamiske regelsæt og er – som nævnt tidligere – 3 hvidvine og 3 rødvine … og samlet et felt, som ser sådan her ud:

De 5 af vinene kommer i de traditionelle fine Cairanne flasker, der formentlig er opstået efter den officielle godkendelse af Cairanne  appellationen i 2016 … mens Cairanne Castel Mireio Blanc kommer i en flaske uden præg.

Konklusion

Men skal jeg allerede nu komme med en form for konklusion, så er Domaine André Berthet-Rayne er spændende vinhus, så står lidt ud i forhold til mange andre vinhuse i området og det skyldes særligt de hvide vine fra huset og deres biodynamiske tilgang.

Det er nemlig særligt de to Cairanne Les Perchettes Méthode Nature vine, som står klart og mest markante, selvom husets Castel Mireio vine selvfølgelig også lige har et ekstra gear og begge er bløde, runde, tætte og intense.

Men alt det kan du jo læse om i mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene, som jeg som vanligt har linket til ovenover.

Andre smagninger

Houlberg smager … et trekløver af vine fra Clos de Gamot i Cahors

Vinova har virkelig mange spændende vinhuse i deres sortiment, senest har de også fået forhandlingen af vinene fra det historiske vinhus Clos de Gamot i Cahors og derfra tester jeg nu et lille trekløver af Malbec vine.

Clos de Gamot er navnet på både det historiske vinhus samt den særlige vinmark ved Prayssac, som drives af familien Jouffreau. De har i over 400 år har lavet Cahors vine … hvor en lille flok er havnet på mit bord. Men inden vi smager på vinene, så lad os kigge lidt nærmere på vinhuset i Sud-Ouest aka Sydvestfrankrig.

Clos de Gamot i Cahors

Jouffreau familien er en historisk familie i Prayssac et par kilometer nordvest for Cahors by i Sydvestfrankrig og de har siden 1290 været bønder, købmænd og har sat deres fingeraftryk på vinproduktionen i området.

Det var dog først i 1450, at man startede med at lave vinhus med marknavnet Clos de Gamot, men det var først senere omkring 1610, at Jouffreau familien byggede deres vinhus midt i Clos de Gamot marken mellem alle vinstokkene.

Den gamle ejendom i Prayssac er i dag fortsat centrum for familiens vinproduktion og aktiviteter og det har den været i flere århundrede og har oplevet både krige og phylloxera-epidemien i 1880, hvor den daværende ejer Guillaume Jouffreau indsamlede de sidste vinskud af Malbec fra Clos de Gamot og derefter podede dem på andre vingrene og således reddede både sin egen vinmark, men også næsten hele Cahors-området.

Nogle af Auxerrois – også kendt som Malbec- vinstokkene, som Guillaume Jouffreau plantede på Clos de Gamot marken vokser i dag stadig på en del af den 15 hektar store vinmark.

Clos de Gamot marken har et terroir af kiselholdigt ler, skifer og flint., men udbyttet er dog temmelig lavt på disse stokke, som dog fortsætter med at bidrage med et par koncentrerede klynger af Malbec druer hvert år.

Det betyder at familien i dag stadig har parceller, som daterer sig tilbage hertil og dermed er blandt Frankrigs ældste vinstokke, med over 135 år på bagen. Druerne fra disse stokke giver udbytter på mellem 10 og 15 hektoliter per hektar, mens resten af husets vinstokke er mellem 40 og 70 år gamle.

I dag har familien og vinhuset Clos de Gamot samlet 25 hektar vinmarker, hvor de 15 hektar udgør Clos de Gamot marken og de sidste 10 hektar er på marken Clos Saint Jean, som Jouffreau familien også har ejet siden 1610.

Clos Saint Jean marken ligger på en lille bjergside nær landsbyen Sals, der ligger mellem Castelfranc og Labastide du Vert.

Alle operationer i marken foregår med mest muligt hensyn til miljøet med årlige pløjninger og helt uden brug af sprøjtemidler.

I vineriet følges gamle og nænsomme metoder med øje for infusion frem for ekstraktion. Det betyder også at vinene – selv efter Cahors standarder, er meget tilgængelige som unge. Vinene er dog stadig meget lagringsværdige og huset kan tilbyde smagninger af vine tilbage til midten af 1970’erne.

Familien sætter en ære i deres lange historie for vinproduktion og følger filosofien Le Bon sens Paysan … den fortæller dem, at de skal give hver vin tid til at udtrykke sig i produktionsprocessen. Af denne grund bruger de ikke nye egetræstønder eller barriques, for at forhindre ekstraktion og koncentration i deres vine.

I dag ejes Clos de Gamot af den ældre madamme Jean Jouffreau, men det er hendes datter og specielt svigersønnen Yves Hermann, som står for produktionen … men også har fået selskab af sin søn og de fortsætter husets stolte traditioner.

Vinene

Jeg har smagt 3 vine fra Clos de Gamot … nemlig disse vine:

Det er nærmest sådan trip-trap-træsko, hvor Le Gamotin kommer fra udvalgt plots på Clos de Gamot og dermed vel er en 2. vin til selve hovedvinen, der blot hedder Clos de Gamot.

Hovedvinen Clos de Gamot er lavet på Auxerrois aka Malbec druer fra nogle af husets 40-70 år gamle vinstokke og alle er selvfølgelig fra Clos de Gamot marken.

Sluttelig er der Vignes Centenaires, der udelukkende er lavet på druerne fra de helt gamle Malbec vinstokke, der er over 120 år gamle og plantet på Clos de Gamot marken i 1885 lige efter phylloxera-epidemien.

Konklusion

Det er fedt at smage klassisk Cahors vin … og vi støder jo for sjældent ind i disse vine, men selvom vinene er på Malbec, så er det noget helt andet end de mere udbredt argentinske af slagsen.

Det er specielt hovedvinen Clos de Gamot og i særdeleshed Vignes Centenaires, som fik mig til at klappe i hænderne og blive imponeret, for de smager fantastiske … men mine anmeldelser kan du jo læse, da jeg ovenover har linket til mine indlæg på Houlbergs Vinblog.

Andre smagninger

Houlberg smager … vin fra sønderjyden Peter Petersen i Californien

Der er efterhånden ude i den vide verden mange danskere, som er blevet vinbønder … en drøm, som mange nok en sen aften godt selv kunne dele. Nu har jeg fra Rotweiss Vinimport fået tilsendt en lille sending vine fra et vinhus, der netop drives af en dansker.

Vinhuset hedder Petersen Vineyards og drives af danske Peter Petersen og samlet har jeg fået 4 forskellige vine på alt fra blends på portugisiske druer og amerikanerfavoritten Zinfandel … og jeres flittige vinblogger er jo altid nysgerrig, så lad os endelig kigge nærmere på denne dansker i Californien.

Petersen Vineyards

Peter Petersen er sønderjyde, kommer oprindelig fra Padborg, er vokset op på en gård med malkekvæg, men endte dog med at blive elektroingeniør inden han i 2011 fik den fremragende idé, at skulle til USA og blive vinbonde.

Ved den lille by Antioch ved Knightsen omkring 40-50 kilometer øst for San Francisco købte han 4 hektar bar jord med masser af energi og en lyst til at lære faget fra A til Z. Så i 2012 startede Peter sit lille amerikanske projekt Petersen Vineyards.

Først skulle de plante og lære at passe vinstokke, så på markerne plantede Peter Petersen en lang række druesorter, som han mente ville passe til det lokale terroir og det var sorter som Tempranillo, Touriga National, Tinta Cao, Souzao, Valdepenas, Petite Sirah, Zinfandel og Chardonnay … altså spanske, portugisiske samt californiske druesorter.

Snart var han endelig klar til at lave vine, så med sin meget præcise og analytiske tilgang som elektroingeniør – samt masser af viden fra internettet – så gik han endelig i gang. Han anvendte en omhyggelig tilgang og i begyndelsen blev alt gjort efter bogen … vel nærmest efter et kemiperspektiv, men det gav ikke særlig god vin.

Gennembruddet kom i 2014, da Peter besluttede at droppe de kemikalier, der normalt bruges i vinfremstilling og i stedet fokusere på økologisk forarbejdning med fjernelser af alle andre materialer end druer.

Vinen blev fænomenal, som han selv sagde om den første vin, der var Diablo Sunset … og ganske opmuntret af venner, så besluttede Petersen at udvide driften. Det lille hobbyprojekt var vokset og nu skulle det blive til en forretning, så derfor blev licensen til at drive vingård etableret i 2015 og han udarbejdede en Zero MOG produktionsproces.

MOG står for Material other than Grapes, altså materialer andet end druer, som fjernes, men derudover er Peter gået all-in på hele bæredygtighedsprincipperne, bl.a. med brug af solenergi, genbrug, ingen tilsætningsstoffer og genanvendelse af spildevand.

Han lavede også i 2016 en konkret marketingstrategi, hvor han designede etiketterne, lancere sin hjemmeside og indrettede en fin butik kaldet The Barel Shop i vinhusets gamle hal … men så købte han også en gammel Studebaker lastbil fra 1930’erne samt lidt tøj fra samme periode, hvorefter de tog til en kunst- og vinfestival i den nærliggende by Brentwood.

Det gav en enorm opmærksomhed og næsten gratis markedsføring af vinene fra Petersen Vineyards og lige siden er vinhusets nu kendt og flere har endda fået priser. Man har også lavet nye vine, bl.a. et par portvinsagtige vine og en sød vermouth vin kaldet Tipsy.

Vinene

Rotweiss Vinimport har fra Petersen Vineyards sortiment sendt mig en lille håndfuld vine og det er disse vine:

Det lyder umiddelbart lidt tungt og det den heavy side, da både husets Zinfandel og Diablo Sunset er lavet på Zinfandel og Petite Sirah, men vinen Tinta da Vida og hedvinen Bombordo er lavet på de portugisiske druesorter Tinta Roriz aka Tempranillo, Tinta Cão og Souzão … men vinene er nu smagt og mine anmeldelser har jeg så linket til ovenover.

Priserne er faktisk ganske lave … specielt efter de er importeret fra Californien. Således ligger Diablo Sunset og Zinfandel rødvinene til 119-129 kr., Tinta da Vida en spids dyrere til 199 kr. og hedvinen koster 149 kr. Ganske overraskende lave priser.

Konklusion

Vinene fra Petersen Vineyards er meget amerikanske og til den rustikke side. Det betyder masser af kraft og sødme, så dermed ikke lige blandt mine egne favoritter, men vil helt sikkert falde i mange danskeres smag.

Men hatten af for sønderjyden Peter Petersen, som har fået sat sit vinøse fingeraftryk i det store verden og landet over there, så det er virkelig flot og bestemt spændende at smage, hvad en dansker kan gøre under fremmede himmelstrøg.

Så herfra bare bravo … og fortsat klø på.

Restauranter & vinbarer

Houlberg på tur … med de ældre herrer på vinbarer & Restaurant MellemRum

Mine to gamle arbejdskolleger Gert E og Per V er begge stoppet på jobbet og tiltrådt livet som førtidspensionister. Begge fik ved deres reception i forbindelse med fratrædelserne et gavekort til primært Restaurant MellemRum i Aarhus og forleden skulle det indløses.

Derfor tog vi alle 3 en dødelig onsdag afsted til den jyske stad lidt over middag med statsbanerne aka DSB samt en snedig plan om at besøge et par vinbarer inden vores reservation på MellemRum kl. 18.30. Og som vanlig – og en del af gaven – skulle vi i toget mod Aarhus smage lidt Ribera del Duero saft.

Sidst vi var afsted for nogle år tilbage, da smagte vi en 2012 Flor de Pingus i DSB papkrus, men denne gang var det en 2017 Preludio fra Bodega Sei Solo … også en drønlækker vin, som jeg tidligere har anmeldt her på vinbloggen.

Vi havde også løftet niveauet blot en anelse, så i stedet for papkrus af DSB’s fineste, så havde Gert E medbragt et par vinglas af plastik, men vel ret beset ikke beregnet til at slynge vinen ret meget, men det ser bestemt mere kultiveret ud … og vi var jo også en flok distinkte, pæne ældre herrer.

Med vin, godt selskab … masser af historie sammen, så gik togturen til Aarhus hurtigt og inden vi vidste det, så stod vi i hallen ved Aarhus Banegård og satte kursen mod den første vinbar, som vi – med Gerts research på åbningstider – havde besluttet skulle være Jysk Vinbar.

Jysk Vinbar

Det er vitterlig en hyggelig, god og moderne vinbar med nærmest loungeatmosfære og flinke vintjenere. Vi var nu godt selvhjulpne, da vi kender det mest af sortimentet, så det endte med, at vi bestilte en vin, som både Gert E og jeg havde smagt før og smager pissegodt, nemlig denne;

Det var succes … fabelagtig vin … og vi kunne såmænd sagtens have blevet hængende på Jysk Vinbar, men vi havde allerede hjemmefra besluttet, at vi skulle rundt på nogle flere … så efter at have tømt den dejlige flaske, så listede vi videre.

Pinot Butik & Bar

Derefter ramte vi Pinot Butik & Bar, der – efter min vurdering – ikke har samme serviceniveau som både Jysk Vinbar eller S’vinbar … bl.a. fortalte Gert E, at han før havde besøgt baren og havde spurgt til den bestilte vin … hvor svaret blot var; prøv at google den!

Der var egentlig heller ingen, som lige kom forbi vort bord, så vi fandt i stilhed en vin, som vi ville smage og luskede derefter op og bestilte den. Den var fra et vinhus, som Gert E og jeg selv havde besøgt i Ahr, nemlig Weingut Maibachfarm og det var denne:

Vort besøg kan du i øvrigt læse mere om i blogindlægget; Besøg hos Weingut Maibachfarm … økologisk vingut ude på landet.

S’vinbar

Selvfølgelig skulle vi også forbi Sabines S’vinbar, der jo heller ikke ligger langt fra den foregående bar. Det er altid fedt at komme på S’vinbar, der altid har høj service samt et fabelagtigt vinkort, som byder på noget, som kan passe enhver og endda også til nogle vinnørder som os.

Gert E påtog sig opgaven at finde en unik vin … og det gjorde han både grundigt og godt. Det blev også en af aftenen allerbedste vine og det var nemlig denne:

Det var en vin på 75% Ploussard  og 25% Trousseau … og havde virkelig Ploussard druen lyse, lette og elegante side, meget fin og blomsterrig, så alle de 3 herrer var meget tilfreds.

Restaurant MellemRum

Vi havde allerede hjemmefra reserveret bord på Restaurant MellemRum til kl. 18.30, så derfor indfandt vi os på klokkeslættet og valgte efter et stykke tid en 3-retters middag med lidt vine til. Det skulle vise sig, at være rigtig god mad, mens vinene vist mest må betegnes som værende pænt kedelige.

Menuen vi valgte bestod af

  • Forret; Julegravad laks … trancheret ved bordet
  • Hovedret; Cognacflamberet steak af oksemørbrad … flamberet ved bordet
  • Dessert; Mellemrums guldbar

Lad os se lidt nærmere på retterne:

Julegravad laks … trancheret ved bordet

Fabelagtig stykke laks … blød, smagfuld og lækkert … måske var det islandsk laks, som efter sigende skulle smage af mere og det gjorde dette bestemt. Dertil lidt små dutter … mens vinen fra vinmenuen var en spansk Verdejo, som ikke gjorde meget indtryk.

Cognacflamberet steak af oksemørbrad … flamberet ved bordet

Med hovedretten blev det samme mønster … lækkert og mørt stykke oksekød, mens tilbehøret bestod af noget stegt spinat og andre små ting, mens vinen dertil var en Ventoux fra Rhône og igen til den næsten ligegyldige side med lidt for meget alkohol.

Mellemrums guldbar

Ved dessert havde mætheden efterhånden indfundet sig … men bestod af en lille guldbare … en cremet stykke sødt og anrettet så flot, mens der også kom lidt sød vin dertil … og det var vistnok en Banyuls eller noget i den retning.

Men samlet

Der var som sagt også en lille dessertvin, men den nåede jeg ikke at få foto af, men den var egentlig heller ikke noget særligt, så jeg opgav faktisk at få tjeneren til at hente flasken.

Konklusionen blev, at Restaurant MellemRum bestemt er et besøg værd, for de har lækker mad, men lad vær – som på mange andre ret gode restauranter – at vælge vinmenuen, men find en eller to flasker, som du i stedet vil nyde.

Plan B – Vin & Tapasbar

Derefter besluttede vin, at der da lige var tid til et ekstra glas vin inden vi skulle med toget hjem. Plan B, ligger jo ikke langt fra vores sidste sted, så det var naturligvis en god idé … selvom baren faktisk var tæt på lukketid sådan en dødelig onsdag aften.

Vi satte os i hyggekrogen Druen, men det blev kun til et enkelt glas … Gert E og Per B valgte en PSI vistnok, mens jeg tog et glas  Hacienda Monasterio, men valgte at lægge pennen og fik derfor ingen noter eller fotos af vinen … blot nydelse inden turen hjem.

Derefter luskede vi mod banegården, men nåede at købe en nossebajer til at nyde på hjemrejsen … tak for en god tur I gamle førtidspensionister.

Andre smagninger

Houlberg tester … en Winetribe vinkasse til blindsmagning

Pissegod idé … virkelig flot udførelse og et super professionelt set-up. Jeg snakker om et nyt koncept fra Winetribe, hvor man kan teste sine evner indenfor blindsmagning af vine via en kasse med 5 vine suppleret med en app til dine svar.

Winetribe konceptet

Winetribe er et nyt koncept, hvor man køber en kasse med 5 vine i små 100 ml rør med ukendte vine helt uden indikation af, hvad der er i rørene … og så skal spotte drue, område og årgang. Men fælles for vinene er, at de udelukkende kommer fra anerkendte områder og druer – og koster mellem 200 kr. til 500 kr., hvis du selv skulle ud at købe flaskerne.

Her er min kasse … med de 5 rør og i dette tilfælde 2 hvidvine og 3 rødvine med betegnelserne BC1, BC2 og frem til BC5. Med hele 100 ml i hvert rør, så kan man endda kan dele og være 2 om at gætte og smage vinene.

Instruktionen til, hvordan man gør er rimelig simpel og står på indersiden af kassen …. ganske tydelig markeret med; sådan kommer du i gang, hvor første skridt er at downloade app’en og når du har logget dig ind, så er det egentlig bare at smage og så gætte løs.

Når man åbner kassen bliver man ganske overrasket over, hvor professionelt det hele er … både kassen og den app, som man skal downloade for at få svarene på, hvad der er i de 5 vinøse rør.

Men besvarelserne er også lidt nemmere, end jeg lige havde forventet, for man skal ikke gætte sådan helt ud i det blå, da man nemlig for både drue, område og årstal får 4 svarmuligheder.

Man starter med at skulle vurdere vinen ud fra 5 niveauer fra 1 stjerne til 5 stjerner, hvor 1 = hældes ud og 5 = køb en hel kasse, men så starter selv blindsmagningen, hvor du for drue, område og årstal kan vælge mellem 4 muligheder … og hvis du ikke svarer korrekt, så markeres dit svar med rødt og den rigtige løsning med grønt … derefter går du videre til område … og så videre.

Når du har svaret på spørgsmålene om drue, område og årstal, så præsenteres vinen derefter. Det er dog ikke sådan, at der kommer en samlet vurdering af, hvordan man samlet har klaret sig, men man kan hele tiden gå ind på hver vin i app’en og se sine besvarelser.

Alt fungerer meget nemt.

Hvordan gik det så?

Jeg gættede  ikke drue eller årgang på de to hvidvine, men gættede område på begge. På de røde gættede jeg druesort på alle, område på 2 af dem og alene årstal på en enkelt. Årstal er pokkers svært at skulle identificere, så mit gode gæt var vist rent held.

Alle mine 5 smagte vin var fra Bichel Vine, men det var vist et tilfælde, for Winetribe arbejder sammen med flere importører som både Erik Sørensen Vin, Otto Suenson, Vinguruen og Bichel Vine … og meget passende, så kan man selvfølgelig købe en smagt vin med 20% rabat, hvis man under smagningen forelsker sig … så trykker man bare på en knap i app’en, når vinen afsløres.

Det er fandeme – pardon my french – godt udtænkt!

Konklusion?

Jeg er tosset med Winetribe … og tænker også, at det vil være en perfekt gave til en vinnørd i stedet for en god flaske. En kasse koster 499 kr. + fragt, hvis det er et engangskøb og 399 kr., hvis man bliver medlem og vil modtage en smagekasse hver 2. måned.

Winetribe er virkelig godt, spændende og kan bruges af alle, som interesserer sig en smule for vin. Alt fungerer nemt, professionelt og overskueligt, så jeg kan kun anbefale konceptet.

Houlberg rabat

Hvis du selv – som trofast læser af Houlbergs Vinblog – gerne vil prøve en vinkasse fra Winetribe, så kan du via vinbloggen få lidt rabat … du bruger rabatkoden Houlberg20 og den giver dig  20% rabat på første levering af medlemskasse og 20% rabat på enkeltkasser.

PS … der er lige kommet en adventskalenderen med 8 vine til en samlet pris på 999 kr. Jeg ved godt, at det måske er lidt sent at skrive om, da vi allerede er gået ind i december … men som man siger, det er jo i julemåneden, at vi skal være gode ved hinanden.

Samlet vurdering af Winetribe:

Vinanmeldelse 6/7 
Andre smagninger

Houlberg smager nu … vine fra den unge, dygtige winzerin Julia Schittler

Der er dukket endnu en smuk kvindelig og dygtig vinmager med navnet Julia op i Tyskland. Det er nemlig Julia Schittler, som jeg nu smager en række vine fra. Hun er både vinmager på den fædrene vingård, men laver også vine i eget navn.

Hands on Wines forhandler vinene herhjemme og jeg tester sammenlagt 5 af hendes nye vine … 2 på Riesling, en på Sylvaner, en på Pinot Blanc samt en Pinot Noir. Det bliver spændende.

Weingut Julia Schittler

Den unge winzerin kommer fra en vinfamilie … eller rettere fra to vinfamilier, da hendes forældres vinhus kaldet Vereinigte Weingüter Schittler & Becker er opstået ved sammenlægning af to vingårde, da far Hans-Jürgen og mor Simone blev gift …  gårdene i Zornheim og Weinolsheim i Rheinhessen blot 10 kilometer fra hinanden.

Derfor er Julia flasket op med vin helt fra barndommen af … og har altid haft interesse for vin. I hendes unge år hjalp hun også til med arbejdet på vingården, mens hun gik på teknisk skole indenfor ønologi og vindyrkning.

Men i sine tidligere 20’ere havde hun en vild fase og ville se verden udenfor, så derfor rejste hun med rygsæk rundt i hele den store vide verden, men i 2015 vendte hun hjem … klar til at stå for driften af familiens vingård og fyldt med idéer.

Hendes forældre Hans-Jürgen og Simone Schittler-Becker gav hende total frihed i vinkælderen, så allerede der blev hun sin egen chef, men fortsatte husets linje med at lave letdrikkelige vine, som man også havde gjort i generationer … og Julia er såmænd da også den 7. generation af vinmagere i familien.

Men hun manglede noget … ville gerne skabe nogle egne vin og bringe et frisk pust ind og hun siger selv, at stilstand er en sag for et museum. Det var ikke fordi, at hun ville gøre det anderledes fra den ene dag til den anden og rive fortiden op med rødder … men tilpasse det traditionelle og skabe fornyelser.

Derfor skabte hun Weingut Julia Schittler … vine med hendes eget navn og et andet udtryk, således hun nu laver vine med 2 navne fra familiens gårde i henholdsvis Zornheim og Weinolsheim,

Vinene laver Julia Schittler på gården i Weinolsheim, mens forældrene bor på gården i Zornheim, men samlet har familien 40 hektar marker, hvorfra Julia laver alle vinene.

De har i de senere år udvidet besiddelserne til blandt andet også at omfatte plots i deneftertragtede Pettenthal mark, hvor der laves stor, stor Riesling af mange af de største producenter i Tyskland.

Selvom Julia er ansvarlig, så er resten af familien dog fortsat involveret i driften … mor Simone Becker-Schittler styrer vinsalget fra gården i Weinolsheim og den tilhørende vingård i Zornheim, mens  far Hans-Jürgen Schittler er ansvarlig for vindyrkning og vinhøst. Julia bror Dominik hjælper til alle steder.

Julias vine kommer med nogle markante etiketter, hvor duftnoter samt terroir faktisk er afbilledet med små billeder. Det kom sig af, at veninderne altid spurgte hende, hvad skal vi dufte i denne vin?

Vinene

Samlet har jeg smagt 5 af Julias vine og det er disse:

Jeg har som vanligt ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Oh Oh Julia sang en gruppe engang og den kan jeg – uden at kende melodien – sagtens synge med på, for Julia Schittler laver rigtig gode vine. Det har andre også opdaget, for hun er bl.a. kåret Talent des Jahres 2019 af vinmagasinet Vinum.

Jeg kan også – når jeg har smagt Julias Niersteiner Pettenthal – godt forstå, at familien blev glade, da de fik købt en parcel på denne fine og legendariske mark på Rote Hang skråning, for den vin er crazy.

Julia er selv også vild med hendes Sylvaner … og det er jeg også, men generet set, så laver den unge dame fremragende vine. Der var ikke en eneste, som var kedelig eller bare jævn, så dermed forstår jeg sgu godt, at der er spotlys på Julia Schittler … det vil jeg også have fremover.

Andre smagninger

Houlberg smager … friske Friuli-Venezia Giulia vine fra Cantine Ca Modeano

Cantine Ca Modeano – der også hedder Azienda Agricola Vialetto Gabriele – ligger lige overfor den lille kirke Chiesetta della Madonna del Rosario i den lille, søvnige by Modean halvvejs mellem Venedig og Trieste i den smukke ejendom Villa Bertuzzi-Ferrari.

Derfra skal jeg nu smage hele 14 forskellige vine, som Højbjerg Vine og Ispirazione i fælleskab importerer, men inden vi kommer så langt, så lad os endelig kigge lidt nærmere på vinhuset.

Cantine Ca Modeano

Vi er den vestlige del af Friuli-Venezia Giulia vinregionen ikke så langt fra Veneto og hos et vinhus, der i høj grad hænger sammen med den lille by Modeano … i et område, hvor vinproduktionen i øvrigt går helt tilbage til romertiden.

Det var Norberto Marzotto, som i begyndelsen af det tyvende århundrede fik liv i byen. Han overtog i 1905 først den gamle Villa Bertuzzi-Ferrari fra Bertuzzi-familien, omdannede den til moderne vingård, lavede en smuk park omkring villaen, opførte nye huse, en skole samt den lille kirke Madonna del Rosario … og dermed gjorde Modeano til en lille by.

Norberto Marzotto var allerede en berømt vinforsker og blev senere også forfatter til en berømt italiensk bog om ampelografi – altså læren om vinplanter og druesorter – udgivet i 1927.

Da hans søn Arnaldo i slutningen af 1950’erne flyttede til Amerika, så solgte han al jorden til de tidligere lejere … og ved den lejlighed blev alle vinmarkerne og Villa Bertuzzi-Ferrari købt af Gabriele Vialettos konens familie.

Siden 1982 – hvor Gabriele Vialetto giftede sig ind i den familie og dermed endte med at få ansvaret for vineriet – så har han stået for driften af Cantine Ca Modeano og laver så vinene fra sine i alt 32 hektar vinmarker.

Vinmarkerne ligger nærmest lige omkring Villa Bertuzzi-Ferrari samt den smukke park med gamle træer og de ældste vinstokke er i dag omkring 30 år.

Markerne drives med respekt for naturen efter bæredygtige principper og Cantine Ca Modeano er blevet SQNPI –  Integrated Production National Quality System – certificeret, hvilket garanterer overholdelse af et regelsæt både i dyrkningen af vinstokkene og i produktionen af vin.

Derudover har de installeret solceller, afstår fra brug af pesticider i sprøjtning af markerne og arbejder med bæredygtige metoder med hjælp fra en vinkonsulent.

Vinene

Samlet har jeg smagt næsten alle de vine, som Gabriele Vialetto producerer på Cantine Ca Modeano og det er dette felt:

Jeg harl selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene … helt som jeg jo også plejer.

Konklusion

Stabilitet og friskhed … er min overordnede vurdering af hvidvinene fra Cantine Ca Modeano. Jeg har undervejs revet mig i det hår, som jeg ikke har, da jeg hver gang har ratet de hvide vine til mellem 88 og 90 point, hvilket også svarer til 4½ Thumbs Up.

Det virker jo lidt kedeligt, at bare at give alle de hvide vine med den gule etiket samme 4½ Thumbs Up rating, men jeg har virkelig forsøgt og alligevel havnet mellem de 88 og 90 point. Det siger selvfølgelig også noget om, at kvaliteten i vinene fra Cantine Ca Modeano bare ligger rigtig flot og konstant … uanset druesort.

Det er friske, lette og nemt tilgængelige vine, der er let drikbare med en rigtig ensartet og god stabilitet. Faktisk lidt som også forventet, da jeg før har smagt mange hvidvine fra området, som vi jo ret tit overser herhjemme.

Jeg havde nok frygtet rødvinene mere … da Friuli-Venezia Giulia mest er kendt for deres friske og lette hvidvine, men her fik jeg en kæmpestor overraskelse. Særligt de to røde på Cabernet Sauvignon og Merlot var virkelig friske, lette og spændende, mens vinen på den lokale druesort Refosco også var fin.

De to topvine fra huset Selection serie var også flotte … måske lidt mere mainstream med længere lagring og den røde med lagring 18 måneder på fad var fed og mægtig, men nok også lidt mindre Friuli-Venezia Giulia karakteristisk.

Men samlet set store Thumbs Up … spændende hvidvine med godt og ensartet niveau og nogle lette og virkelig friske rødvine, der lige tog røven på mig.

Andre smagninger

Houlberg smager … 5 sjove fodtrin fra australske Zonte’s Footstep

Zonte’s Footstep er et nyere australsk vinhus, der laver seriøse vine med sjove navne og sjove etiketter … og nu tester jeg – myreflittig som altid – en række vine fra huset downunder.

Zonte’s Footstep

Zonte’s Footstep blev etableret i 2003 af Brad Rey og holder til i McLaren Vale. De laver både vine fra deres egne marker i Langhorne Creek, men køber også druer fra vinavlere McLaren Vale, Barossa og Adelaide Hills.

Brad Rey gav vinhuset navnet Zonte’s Footstep … lidt inspireret af spisedruen kaldet Zante Currant, der oprindelig tilbage i 1893 var plantet på husets første mark … men dog senere udskiftet med Shiraz og Cabernet Sauvignon til deres første vine.

Som en hyldest til druerne, så kaldte de vinhuset Zonte’s Footstep, da man ikke må anvende druesorter i navngivning af et vinhus, så derfor blev A’et i Zante’s blot udskiftet med et O.

Zonte’s Footstep har selv 90 hektar, men køber altså de fleste af deres druer fra en lang række vinavlere og laver spændende vine med sjove navne og deres største sællert er fx en Chocolate Factory Shiraz, mens andre har navne som Lady of the Lake Viognier, Globe Skimmer Rosé, Madrugador Tempranillo og Nature’s Crux Shiraz.

Brad Rey har tidligere arbejdet for Wirra Wirra og fik stor påvirkning fra dette hus’ ejer Greg Trott.

Vinene

Her har jeg smagt et udpluk af vinene og det er disse 5

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser ovenover … en enkelt af vinene Baron Von Nemesis Barossa Shiraz havde jeg dog smagt får, så der har jeg blot linket til min tidligere anmeldelse.

Andre smagninger

Houlberg til eksklusiv Valtellina smagning

Mads fra Højbjerg Vine afholdte forleden en lille eksklusiv Valtellina smagning i sin hyggelige kælder under butikken på Kridttorvet med en lille skare af vinnørder … vel nærmest fra hele landet og herunder jeres altid flittige vinblogger.

Mads havde udvalgt et par håndfulde Valtellina Superiore vine fra nogle af områdets mest spændende og mindre kendte producenter, så dermed kunne vi få et indblik i Valtellina området, som de fleste af os er imponeret af, er et spændende alternativ til Barbaresco og Barolo … men de færreste af os kender ret meget til.

Det havde i hvert fald lokket mig til Aarhus og samlet blev vi 8 deltagere, hvilket udover mig og Mads var; Thomas Bohl, der skriver for Flaskevis, DinVinGuide, Winelab og Trink, vor kendte Martin fra  Extra Brut Vinimport, Jonas fra Distinto, Nebbiolo nørden John og Alexander, der er sommelier på Restaurant Gastromé samt Sinne, der både er kok, sommelier og nogle gange passer Mads’ butik.

Vi havde lidt ventetid, da Jonas kom fra København og var havnet i noget trafik, men så tyvstartede vi bare med lidt boblevand. Så snart Jonas arriverede, så fortalte Mads lige kort om områder og hans fascination af området, som han har besøgt ret mange gange.

Aftenens udvalgte vine er også sket i samråd med en af områdets gode producenter … dermed skulle vi også smage vine fra nogle lidt mindre kendte producenter.

Valtellina

Vi er jo i Lombardiet … eller i hvert i den yderste og nordlige del af Lombardiet, hvor Valtellina ligger i en lang og ret smal dal omgivet af Alperne nær Schweiz. Dalen strækker sig over omkring 67 kilometer østpå fra Comosøen mod vest langs floden Adda i bunden af dalen i et meget bjergrigt område.

Det betyder også, at vinmarkerne ligger i forskellig højde fra 270 meter til omkring 700 meters højde, hvilket også er med til at gøre området meget rigt på biodiversitet.

Den nordlige beliggenhed gør også, at det er et forholdsvis køligt område, hvilket forstærkes af de højtbeliggende marker. Heldigvis virker Comosøen som et stabilitetsfaktor på temperaturen.

De fleste marker ligger på den nordlige side af floden i bunden af dalen, hvilket giver dem en optimal eksponering mod solen. De ret farligt stejle marker har gjort, markerne er anlagt på terrasser, som er bygget af sten.

Det giver også den fordel, at stenene opvarmes af solen og samtidig afgiver varme om natten til at modne druerne. Alle disse små ekstra faktorer gør det muligt at modne Nebbiolo så nordligt.

Men de stejle og stenede vinmarker gør markarbejdet og høsten meget tidskrævende … og dermed en bekostelig affære. Generelt bruger en vinavler årligt omkring 1.400 mandetimer pr. hektar i marken og dette er også med til at gøre prisen på Valtellina vine forholdsvis høj.

Nogle vinbønder har dog fået installeret små teleferiche aka kabelbaner til at hjælpe specielt ved høsten. Det letter arbejdet noget og gør også, at høsten kan ske hurtigere og dermed sikre, at druerne høstes, når det er tid … og ikke skal vare for lang tid.

Generelt ligger Valtellina i et område med en sur jordbund med lavere PH-værdi end fx i Piemonte, hvor jorden er mere basisk og det er også med til at give Valtellina vinene et anderledes udtryk samt smag. Jordbunden er sammensat af sten med et tyndt lag øverst. Det er med til at skabe optimale forhold, hvorved jorden netop bedre holder på vandet i tørre perioder.

På kortet ovenover kan I se et kort området, hvor der kun findes beskedne 820 hektar vinmarker, hvor hovedparten af vinene er Rosso du Valtellina DOC, men mest spændende er dog Valtellina Superiore DOCG vinene … og specielt vinene fra de 5 markante underzoner fra vest til øst, som giver forskellig personlighed til vinene.

Disse 5 subzoner er Maroggia, Sassella, Grumello, Inferno og Valgella og denne aften skulle vi smage vine fra 4 af disse områder, som alle er forskellige i udtryk og størrelse.

Maroggia

Det er den nyeste af supzoner og først anerkendt i 2002, men har sammenlagt beskedne 25 hektar vinmarker, som ligger i terrasser på betydelige skråninger. Der er i Maroggia mange over 40 år gamle vinstokke med Chiavennasca aka Nebbiolo stokke.

Sassella

Sassella er en historisk og måske den mest berømte underzone i Valtellina og strækker sig fra Castione Andevenno til den vestlige udkant af Sondrio. Sassella har fået sit navn fra klippeformationen Madonna della Sassella Shrine og har sammenlagt lige over 100 hektar vinmarker i 270-600 meters højde.

Grumello

Lige nordøst for Sasello finder man Grumello … ret nem af spotte på det geografiske og kulturelle vartegn … middelalderslottet Castello di Grumello. Vinmarkerne der er samlet på 80 hektar og ligger i en højde fra 350 til 600 meter.

Inferno

Inferno er et navn, der runger højt i Valtellina vinenes historie og den berømte underzone er på 55 hektar i 300 til 500 meters højde med centrum præget af svimlende stejle skråninger samt en sydlig eksponering. Inferno ligger lige ovenfor jordkløften Paradiso med kølige og lerholdige små skråninger.

Valgella

Dette er den største og mest varierende underzone, som samlet er på 140 hektar og ligger med marker i 350 til 650 meters højde, men adskiller sig ved, at den har lavere nedbør og dybere jord … og er nok det området, hvor flest af de kendte vinproducenter holder til.

Det kan være svært at skelne udtrykket på de forskellige underzoner, idet vinene mere får et udtryk af, hvor langt oppe af bjergsiderne, at druerne er høstet. De lokale siger selv, at marker under 400 meters højde er de nemmere marker, som også leverer e blødeste vine.

De fleste af vinene kommer fra de midterste vinmarker i 400-500 meters højde, mens vinene med druer fra marker i over 500 meter højde regnes som de højtbeliggende og generelt har en lidt mere stringent karakter. Omvendt, så blander nogle af producenterne også druer fra flere højdeniveauer, for at få den ønskede stil.

Chiavennasca aka Nebbiolo druen

I Valtellina er al vinproduktion centreret om Chiavennasca druen … navnet betyder en højtydende plante og man har i Valtellina brugt dette navn siden 1595 og man mener selvfølgelig, at den har fået navnet på grund af den nærliggende by Chiavenna.

Chiavennasca er lig med Nebbiolo … og samlet er Valtellina også det område, hvor man finder næstflest Nebbiolo vinstokke efter Barolo, så Chiavennasca er virkelig kongedruen i Valtellina … en alpe Nebbiolo kunne kan fristes til at sige.

Der findes dog 10% andre druesorter i Valtellina og det er mest de lokale sorter Rossola, Pignola og Brugnola … men disse er skam også alle tre i familie med Chiavennasca. Men selvfølgelig dyrker man tillige andre og mere internationale sorter … men i lille målestok.

Vinene på Chiavennasca

Der laves jo flere forskellige vine i Valtellina og det er typisk:

Rosso di Valtellina DOC

Rosso di Valtellina er den vin, som der laves mest af. Det er typisk en yngre, let og frisk vin, der producerer over hele Valtellina. Den skal indeholde mindst 80% Chiavennasca/Nebbiolo.

De sidste 20% må bestå af andre druer som Pinot Noir, Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah, men oftest er Rossola, Pignola og Brugnola. Suppleringsdruerne kommer ofte fra de laveste beliggende marker.

En Rosso di Valtellina skal holde sig indenfor et par regler … først må man maksimalt høste 10 tons druer pr. hektar og så skal vinen også være lagret minimum i 6 måneder.

Valtellina Superiore DOCG

En Valtellina Superiore er Valtellinas bedste vine, som er fra et område, der er mindre end ved Rosso’erne. Det er vine fra de bedste marker mellem Buglio i Monte og Tirano … lavet efter detaljerede og faste regler. Vinene er resultatet af udvælgelsen af særlige områder og opfylder den stramhed og elegance, der kræves til produktionen.

Valtellina Superiore er det bedste udtryk for områdets forskellige vinterroirer, en dyb vin, med stramme og tanniske spor sammen med den typiske finesse og nuance. En rig, men klog vin … kompleks men aldrig kompliceret.

En Valtellina Superiore vin kan gøre brug af betegnelsen for en af de fem underzoner Maroggia, Sassella, Grumello, Inferno eller Valgella for at forstærke det særlige bånd til vinområderne.

Der skal være mindst 90% Chiavennasca/Nebbiolo i vinen og den maksimale produktion pr. hektar er 8 tons og en Valtellina Superiore skal lagre i minimum 24 måneder, heraf mindst 1 år på træfade. Den findes også Riserva version med eller uden reference til subzone og den kræver  mindst 36 måneders lagring.

Sforzato di Valtellina DOCG

I Valtellina laver man også en vin kaldet Sforzato di Valtellina, der er lavet på tørrede druer. Tørreprocessen, kaldet apassimento, er den samme som den, der bruges i Veneto  til fremstilling af Amarone della Valpolicella.

Druerne, der typisk kommer fra de højeste beliggende vinmarker, skal mindst gennemgå en tørreperiode på 110 dage. Derefter vil de  have tabt smellem 35 og 40 % af deres vægt. Derefter sker gæring helt normalt og herefter ska vinen lagre i minimum 20 måneder på  træfade … og så skal alkoholprocenter mindst være 14%.

Selvom reglerne minder om Amarone, så er den største forskal, at Sforzato di Valtellina udelukkende skal være tørre.

Alpi Retiche IGT

Der laves faktisk også en smule IGT vin i Valtellina … vine, hvor producenterne bliver kreativitet, legesyge og nysgerrige, så under betegnelsen Alpi Retiche kan man finde hvidvine, rosévine, rødvin og vine lavet efter passito metoden eller endda sødere Vendemmia Tardiva vine.

Disse kan være lavet på Chiavennasca/Nebbiolo, men man ser også enkeltdruevine på fx historiske druer som Pignola. Men derudover er det også vine lavet på internationale druer som Sauvignon Blanc, Chardonnay, Merlot, Pinot Nero, Traminer og Riesling.

Vinene

Denne aften handlede det dog udelukkende om Valtellina Superiore og endda alene fra subzonerne.

Mads havde samlet et lille felt på 11 vine, som vi smagte blindt, så ingen havde forudindtagede meninger om vinene, men efter hver vin, så afslørede Mads, hvad vi lige havde smagt.

Samlet så feltet derfor sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser af de forskellige vinhuse og anmeldelser af vinene og det var et spændende felt med kæmpe diversitet og vurdering. Min klare favorit blev vinen St Sixtus Valtellina Superiore fra Franzina Vini.

Tak til Mads for en spændende og hyggelig aften … Thumbs Up.

Andre smagninger

Rueda Masterclass med MW Jonas Tofterup

Forleden var jeg til en MasterClass med temaet Rueda … henlagt til de fabelagtige lokaler hos erhvervsskolen College360, der uddanner vore fremtidige kokke, tjenere og sommelier.

Det var Danmarks første Master of Wine Jonas Tofterup, der skulle fortælle om Rueda området, vinene og forestå en smagning af 10 udvalgte vine fra området.

Derefter ville der være lejlighed til at smage flere vine i en walk around smagning hos en række producenter, hvor en række samtidig også ledte efter importører i Danmark.

Det var en MasterClass, som Jonas havde kaldt; Rueda – meget mere end forfriskende hvidvine. Deltagerkredsen var mest vinhandlere og folk fra restaurantbranchen og selvfølgelig en flok af de studerende på skolen … og så et par vinnørder som mig …  jeg spottede da også overvinnørden René Langdahl Jørgensen.

De fleste kendte jeg dog ikke, men mødte heldigvis også gode folk som Mads fra Højbjerg Vine og Claus fra Propperiet. Og sikke fine faciliteter, som College360 har og de studerende skulle også hjælpe med det praktiske med at skænke de vine, som vi undervejs skulle smage i erhvervsskolens restaurant.

Rueda området

Rueda er en historisk vinregion, der ligger godt 170 kilometer nordvest for Madrid. Regionen ligger som nabo til Ribera del Duero blot 45 kilometer fra Valladolid og den berømte Douro flod strømmer også igennem det nordlige Rueda.

Rueda er – som Ribera del Duero – en del af Castilla y León vindistriket og er i dag  Spaniens suverænt vigtigste og mest kendte hvidvinsregion. Det er primært kendt for sine tørre, aromatiske og friske hvidvine lavet overvejende på druesorten Verdejo.

Vinregionen er opkaldt efter den lille by Rueda og området ligger nærmest fladt  i en fordybning skabt af Dueroflodens sedimentering ved dens udstrømning mod Atlanterhavet for 28 millioner år siden.

Historisk set går vinproduktionen i Rueda langt tilbage og Verdejo druen er sporet tilbage til Vestafrika, hvorfra den kom til Rueda med Maurerne. De første Verdejo vine kan dateres helt tilbage til det 11. århundrede, så der er produceret vin i området i århundreder.

Selvom Rueda er temmelig fladt, så ligger det relativt højt over havets overflade i 700-870 meters højde spændt ud over området i en trekant mellem de tre byer Segovia, Ávila og Valladolid,

Klimaet, kulturen og appellationen

Rueda ligger således i et barsk klima … vintrene er lange og kolde, mens foråret er meget kort med stor risiko for frostskader langt ind i maj måned. Faktisk er området kun frostfrit i en forholdsvis kort tid fra 6. juni til 17. september.

Somrene er til gengæld varme og tørre … afbrydes kun af uvelkomne storme. Samtidig er nedbørsmængden i Rueda endda begrænset til omkring sølle 400-500 mm om året, mens regnen på den anden side af bjergene i fx Rías Baixas ligger et sted mellem 1.400-1.800 mm.

Den enorme forskel mellem de høje dagstemperaturer om sommeren og efteråret samt de kølige nattetemperaturer ned til 2-4 grader allerede i september, er kernen i at skabe balancerede vine.

Sukkeret dannes i takt med sommerens varme dage, mens druens syre fastholdes gennem den køligere nat. Derfor kommer vinene fra Rueda altid med en fantastisk syre og frugt balance. De tørre somre tvinger også vinstokkende til at trænge dybt ned i jordbunden efter vand og er med til at give vinene et delikat mineralsk præg.

Rueda er en relativt stort region med omkring 20.000 hektar vinmarker, der dyrkes af blot 75 forskellige vinerier. Det er altså et område, hvor der findes få, men meget store producenter, som råder over et stort antal hektar … selvom der selvfølgelig også findes små producenter.

Man har nemlig i Rueda en stærk og stolt vinkultur … og tidligere gik flere vinbønderne og familier sammen i såkaldt peñas, som er små grupper af familier, som sammen lavede deres vine og lagrede dem i underjordiske små huler … men i dag er de fleste dog efterhånden ophørt eller opslugt af større vinproducenter.

Ser man på, hvor producenterne holder til, så er de primært koncentreret to steder … de fleste ligger mellem Rueda by østpå op mod Valladolid, mens der også er en koncentration længere mod syd mellem Ávila og Segovia … første område mest præget af ler i jorden og det sydligere med mere sandet jord.

Allerede i 1977 startede arbejdet på at lave en DO aka Denominación de Origen appellation for Rueda og det fik Rueda i januar 1980 som første i Castilla y León og dermed endda 2 år før Ribera del Duero fik deres appellation. Under DO Rueda er der hele 72 kommuner, hvoraf 53 ligger i  Valladolid-provinsen, 17 i Segovia provinsen, og 2 i Ávila provinsen.

Druerne og vinene i Rueda

Verdejo er den mest udbredte drue i Rueda, som i dag står for produktion af 35-40% af al DO appellations hvidvin i hele Spanien og de 20.000 hektar vinmarker giver i alt omkring 110 millioner flasker vin årligt.

Ud af de mange hektar udgør Verdejo også 86,56%, mens de øvrige sorter primært er Sauvignon Blanc med 7,36% og Viura med 5,27% og resten fordelt på sorter som Palomino, Chardonnay, Viognier samt ganske lidt af Merlot, Syrah, Grenache, Tempranillo og Cabernet Sauvignon.

Som nævnt er Verdejo stjernen i Rueda … men mens at stamme helt tilbage fra 1100-tallet og komme fra det nordlige Afrika. Druen var egentlig glemt i mange hundrede år, men fik en opblomstring i løbet af 1980’erne af Rioja producenten Marques de Riscal, som i stedet for den gamle stil satsede på friske og aromatiske vine.

Verdejo modner tidligt og er moderat produktiv. Druerne har tynde skaller og er modtagelige for meldug. Da den er meget overfølsom for iltning, så derfor høster man den ofte om natten, hvor der er køligt og fugtigt.

Vinene på Verdejo egner sig bedst til at blive drukket unge og er som regel både friske, aromatiske og fyldige med urteagtige samt nøddet karakterer med afbalanceret syre og noget kælderpotentiale.

Jonas Tofterup fortalte, at Verdejo vinene ofte er billigere vine … en vinavler i Rueda vil ofte alene kunne få 0,50-0,60 euro pr. kilo druer, mens fx prisen på Albarino druer i Rías Baixas ligger omkring 4 euro pr. kilo, da de er langt mere efter efterspurgte hos forbrugerne.

Imidlertid er efterspørgslen – og produktionen – af Verdejo vine stigende på verdensplan. I dag står Rueda og deres Verdejo drue som det ultimative glas hvidvin, der kan produceres på den i Spanien og nye typer med bl.a. mere fadlagring er også dukket op. Man har også forsøgt at gøre det nemmere for forbrugerne af navigerer i området efterhånden forskellige vine.

I Rueda finder man således i dag flere typer vine og disse kan inddeles i disse klasser, hvilket for de hvide vine er:

  • Blanco
  • Blanco Dorado (oxidativ)
  • Blanco Pálida (fino)
  • Blanco Espumoso (mousserende)
  • Gran Vino de Rueda
  • Vino de Pueblo (villages)

Derudover er der rosévin, men de røde vine er inddelt helt klassisk i:

  • Joven
  • Crianza
  • Reserva
  • Gran Reserva

På de hvide vine kan du finde disse mærkater

Gran Vino Rueda er den nye kategori og betegnes som toppen af de hvidvinene og kræver, at vinstokkene er mindst 30 år gamle og så er der også restriktioner for størrelsen af høstudbyttet.

Vinene i MasterClass smagningen

Denne tirsdag formiddag med Jonas Tofterup ved roret skulle vi smage disse 10 vine, som Jonas fortalte om … en efter en med en række relevante kommentarer og indsigt:

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser af vinhusene samt mine anmeldelserne er vinene. Men det var absolut et bredt udvalg af, hvad Rueda kan byde på af forskellige vine i helt forskellige prisklasser.

Vinene fra walk around smagningen

Efter selve MasterClass’en kunne vi lige besøge kantinen, hvor andre af skolens studerende kokke havde forberedt lidt mad, men derefter gik jeg rundt og smagte lidt flere vine hos en række udvalgte producenter.

Det var ikke fordi, at jeg var speciel tørstig og sådan en lille walk around smagning er jeg heller ikke speciel vild med. Jeg vil helst nu sidde ned, så jeg i ro og mag kan smage vinene ordentlig. Så det gjorde jeg også … hentede et glas, satte mig ned og smagte.

Det blev dog kun til 5 vine blandt de 66 vine, som man kunne finde på de 25 forskellige små boder … men heraf havde jeg jo allerede lige smagt 10 af dem til MasterClass smagningen og jeg spottede også flere vine, som jeg tidligere har smagt og anmeldt på bloggen.

Men samlet smagte jeg disse 5 vine:

Konklusion

Fed dag … professionelt og fedt at få så megen information om et område, som man tror man kender til … men alligevel ikke ved satans meget om. Den viden øgede denne dag, så stor tak til Jonas Tofterup for at guide os igennem dagen med masser af information og smagte vine … der viste lidt om spændviden i Rueda.