2016 Domaine de la Métairie d’Alon, Chardonnay Le Village, Languedoc, Frankrig

2016 Domaine de la Métairie d’Alon, Chardonnay Le Village, Languedoc, FrankrigFor fan’ … når man nu for 4. gang er imponeret og benovet over vinene fra Laurent Delaunay på Domaine de la Métairie d’Alon, så er man vel tæt på at være fan? Jeg smager denne gang hans Chardonnay Le Village, som igen byder på burgundisk elegance tilsat en sitrende lækker syre.

For fan’ … vinen gør samtidig blot den fanatiske fan endnu gladere og med en fornuftig pris, et niveau skræmmende tæt på hans enkeltmarks Chardonnay, så er denne Chardonnay Le Village både et fabelagtigt køb samt et godt bud på en vin, som man bare kan drikke hektoliter af.

Jeg skrev lidt om Laurent, vinhuset og historien, da jeg tilbage i september smagte hans 2017 Pinot Noir Le Village. Det blogindlæg er værd at læse, hvis du vil vide mere om Domaine de la Métairie d’Alon i den lille landsby Magrie i Limoux i Languedoc.

Chardonnay Le Village er – som Village i Bourgogne – lavet med druer fra flere marker, og her er det fra markerne Le Palajo, Le Souleillo, Petite Fuche og Les Plôs. Druerne kommer fra vinstokke, som 5-25 år gamle og selvfølgelig høstet med håndkraft.

Efter høst presses druerne efter en sortering i en 20 hektoliter presse, hvorefter gæring sker i rustfrie ståltanke uden tilsætning af svovl. Efter endt fermentering lagres 75% af vinen i både brugt 500 liters demi-muids og 228 liters barriques sur lie i 8 måneder, mens de resterende 25% lagres i ståltanke inden samling. Omkring 20% af vinen har gennemgået malolaktisk gæring.

Og nøøøøj for en lækker duft … man bliver omgående glad i låget, klart en Chardonnay med krop, men ikke fed og kluntet. I stedet er der lidt benzin, kalk, toast, mango, ananas og en ekstatisk sitrende syre med en herlig, luftig lethed i frugten, som bare er slående og virkelig smukt komponeret.

Smagsmæssigt er det blødt, blidt, cremet og tilbagelænet. Det er den stille flod, som bare flyder, elegant og med klare burgundiske referencer, svag citron og nogle kalkede elementer. Det er tilstrækkeligt fyldigt og samtidig med tilstrækkelig syre.

Chardonnay Le Village når måske ikke helt storesøsteren Chardonnay Le Palajo, men det er fandeme tæt på. Vi balancerer lige mellem 5 og 5½ af de houlbergske pilfingre.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 189 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen 140 kr., og det er et godt køb.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2016 Domaine Vallée Moray, Arcadienne Pinot Noir Gamay, Loire, Frankrig

2016 Domaine Vallée Moray, Arcadienne Pinot Noir Gamay, Loire, FrankrigDomaine Vallée Moray er en lille økologisk producent, der ligger i Montlouis sur Loire og drives af Hervé Grenier. Derfra smager vi nu denne Arcadienne Pinot Noir Gamay.

Hervé Grenier driver sin lille vingård ved siden af sit daglige arbejde som forsikringsmand med speciale i landbrug hos Liberty Syndicates. Han startede Domaine Vallée Moray i 2014, hvor han overtog et par marker ved Husseau og Nouy fra Domaine Les Loges de la Folie og senere også et lille vineri med kælder, vinpresse, egefade m.m.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar, som Hervé Grenier ejer, men det er et lille vinbrug, som drives certificeret økologisk. Vinene laves enten under appellationen AOC Montlouis-sur-Loire eller blot som Vin de France vine, som fx denne Arcadienne på 50% Pinot Noir og 50% Gamay.

Druerne til Arcadienne kommer fra 2 forskellige marker, hvor jordbunden består af ler med kvadersandsten aka tuffeau sten, altså en særlig kridtholdig sten, som er helt specielt for Loire og også er anvendt i byggeriet af mange af områdets slotte.

Vinstokkene er omkring 40 år gamle og druerne er høstet med et yderst beskedent udbytte på 15 hektoliter pr. hektar. Vinen er gæret på ståltanke med maceration i 2 uger. Efter fermenteringen er vinen endelig tappet på flaske uden hverken filtrering eller tilsætning af svovl.

Næsen byder på syrlig, let og urtet frugt … ribs, tranebær, lidt medicinskab, æter og biodynamiske aromaer som krudt og armsved, nogle dråber krydret gløggekstrakt, men på en virkelig sexet måde. Meget indbydende med nogle landlige karaktertræk fra Beaujolais.

I munden er vinen virkelig syrlig og smagfuld, masser af frisk lys og mellemlys frugt, et snert fennikel og lakrids, saftig, rustik og proppet med smag, virkelig friskpresset druesaft. Der er samtidig noget sært … noget elveragtigt over vinen, men jeg drages. Jeg er faktisk ganske begejstret for denne lille uslebne diamant.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 130 kr.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb

2014 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, Italien

2014 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, ItalienDenne Barbaresco fra Marchesi di Barolo har jeg smagt rigtigt mange gange og – hånden på hjertet – uden rigtigt at blive kæreste med den skarptungede, krævende, italienske donna.

Jeg har således skrevet om vinen her på bloggen i både årgang 2007, 2009, 2010 og 2012, men nu opsøger jeg igen et muligt kærlighedsforhold med 2014’eren. Ellers har jeg mere været forelsket i hendes søstre, fx den geniale Barbera d’Alba Peiragal eller søstrene med ægte Barolo i blodet, hvilket selvfølgelig er synd for denne mindre danseglade Barbaresco søster.

Vinen er selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo, og er lagret på eg i et år, en del i slavonske egetræsfade, og den anden del i franske egetræsfade. Bagefter blandes det og det hele ligger igen i slavonske egetræsfade, hvilket efterfølges af et års lagring på flaske inden vinen sendes ud på markedet.

I næsen masser af eg, tør, støvet og har masser af italiensk, balsamisk syre, frugten måske en kende federe end forventet, selvom vi fortsat er i den lyse afdeling med lyse blommer og en smule ribs, men klart en mørkere Nebbiolo end forventet. Derudover er der lidt mynte, animalske elementer og læder.

I munden virker vinen alt for ung, men det er dog heller ikke en vin, som skal ligge for lang tid, hvilket jeg erfarede, da jeg for blot en måned siden smagte vinen i en årgang 2007. Smagen er frisk og ganske syrlig … det er virkelig stramt med lyserød frugt, ribs, granatæbler, lidt peber og tydelige tanniner. Denne donna er tilsyneladende ikke imponeret af mine tilnærmelser … ikke imødekommende og venlig, men lidt et syrehoved.

Forhandles af Vinspecialisten / H.J. Hansen Vin, hvor prisen er 235 kr., men fra 1. februar til 30. april kan vinen købes til 150 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 4/7   thumbthumbthumbthumb

2017 Weingut Birgit Eichinger, Grüner Veltliner Ried Strasser Hasel, Kamptal, Østrig

2017 Weingut Birgit Eichinger, Grüner Veltliner Ried Strasser Hasel, Kamptal, ØstrigSå er vi tilbage hos den kvindelige vinmager Birgit Eichinger på Langenloiserstraße midt i den lille østrigske by Strass und dieses mal med hendes 2017 Grüner Veltliner Ried Strasser Hasel.

Og Birgit Eichinger er bare god til at lave Grüner Veltliner vine, hvilket jeg sidst fik dokumenteret, da jeg smagte hendes 2017 Grüner Veltliner Kammerner Lamm Erste Lage, som jeg fandt 6 tommelfingerlækker med WAUW oveni hatten. Nu må vi se, om denne Grüner Veltliner Ried Strasser Hasel lillesøster har nogle af de samme kvaliteter.

Birgit Eichinger grundlagde vinhuset i 1992 og driver i dag sine 15 hektar vinmarker med hjælp fra manden Christian og datteren Gloria. Det er i øvrigt Birgit, som I kan se på billedet ovenover … totalt henslængt i en af sine vinmarker.

De 15 hektar marker er fordelt med parceller på markerne Hasel, Stangl og Wechselberg samt de 3 Erste Lage marker Gaisberg, Heiligenstein og Lamm. Birgit dyrker primært Grüner Veltliner, men også Roter Veltliner, Riesling og Chardonnay.

Denne Grüner Veltliner Ried Strasser Hasel er selvfølgelig lavet med druer fra Hasel marken ved Strass og høstet med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar.

Efter høst presses druerne uden nogen form for maceration, hvorefter mosten hviler i 20 timer inden gæringen på de rustfrie ståltanke sættes i gang. Vinen er derefter også lagret en periode på de rustfrie tanke inden flaskningen. Vinen har 1,2 gram restsukker pt. liter.

Vinen er knap så fed som storesøsteren … har duftmæssigt fersken masser af honningmelon og dåsepærer, grønne blade, hvide asparges, muskatnød og spidskommen, blomster og kalk.

I munden er vinen meget ligetil med fin balance mellem sødme og syre, hvilket er tilstrækkelig til at give en frisk vin, som er godt fyldig i smagen med honningmelon, pærer samt en svag bitterhed.

Forhandels af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7    

2017 Ada Nada, Vino Rosato Emma, Piemonte, Italien

2017 Ada Nada, Vino Rosato Emma, Piemonte, ItalienFra Elisa til Emma … sidste uge bød på en overbevisende 2011 Barbaresco Elisa fra Azienda Vitivinicola e Agriturismo Ada Nada. Nu hedder vinen Emma og er en Vino Rosato … altså rosévin på en regntung vinterdag. Men sådan er der jo så meget.

Mens den smagte Barbaresco er opkaldt efter en af Anna Lisas og Elvio Nadas 3 børn … pigerne Elisa, Serena og Ginevra, så har jeg imidlertid ingen anelse om, hvor denne blegrøde rosévin hedder Emma. Alle pigerne kan i øvrigt ses på billedet ovenover med moder Anna Lisa.

Vino Rosato Emma har intet årstal på etikette, men en lille kode L01-18 afslører, at vinen er flasket i januar 2018 og dermed lavet af druer fra 2017-høsten.

Det er ren Nebbiolo, og efter høst ligger druerne 24-36 timer ved 18-20 grader og macererer lidt inden de presses. Derefter sker den alkoholiske gæring af saften og når den er afsluttet, så lagrer vinen i ståltankene omkring 3 måneder inden vinen flaskes uden filtrering. Derefter ligger vinen 2 måneder på flaske og der laves årligt beskedne 1.300 flasker af denne rosévin.

Næsen er en kende neutral, men jeg fanger lidt jordbær. Efter lidt tid åbner vinen en smule mere op, selvom duften aldrig bliver eksplosiv eller meget givende. Der kommer en tør og umiskendelig stram, italiensk syre og det giver lidt liv i de lyserøde underskørter.

Smagsmæssigt er der både hindbær, grape og bitterhed. Det er en frisk vin med et bittert og syrligt bid, og Emma vil klart danse bedre på terrassen med lidt sol, samba og hede andre hede rytmer. Hun kan dog lige krave op på 4 fede fingre.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 75 kr., men lidt vildt at man blot for 100 kr. mere kan få deres mageløse Barbaresco Elisa.

 Vinanmeldelse 4/7

2004 Roberto Sarotto, Villa Aurora Barbaresco Riserva, Piemonte, Italien

2004 Roberto Sarotto, Villa Aurora Barbaresco Riserva, Piemonte, ItalienDenne Villa Aurora Barbaresco Riserva fra Azienda Agricola Roberto Sarotto er lidt en underlig, sær og mærkelig vin … smager slet ikke som Nebbiolo, men mere som noget fra det sydlige Italien. Det vender vi selvfølgelig tilbage til.

Azienda Agricola Roberto Sarotto ligger lidt øst for den lille by Neviglie. Det er omkring 10 kilometer øst for Alba i det dejlige piemontiske landskab. Vingården er oprindelig grundlagt i 1800-tallet af Giuseppe Sarotto, som selv kom fra Barbaresco og slog sig ned i Neviglie som landmand.

Da han døde, blev vinmarkerne delt mellem hans 3 sønner Giulio, Giovanni og Giacomo … og Azienda Agricola Roberto Sarotto er en videreførsel af Giacomos del. Giacomo begyndte nemlig efter arven at lave sine egne vin hjulpet af sin  søn Giovanni og senere hans barnebarn Luigi Giovanni.

Fra 1870 til midt tæt på 2. verdenskrig ekspanderede familien og specialiserede sig i produktionen af vine på Dolcetto, som de bulk i træfade bl.a. eksportere helt til England. Efter krigen optog Luigi Giovannis søn Angelo driften, bl.a. med nye druesorter, men solgte alle druer til andre producenter og kooperativer.

Det ændrede Angelos søn Roberto i 1991, da han overtog driften fra sin fader og lige siden har familien brugt alle druer til deres egen produktion … ja endda udvidet med køb af en 20 hektar stor vingård i Barolo området.

Dermed har familien samlet 50 hektar vinmarker, som er fordelt i både Barolo, Barbaresco, Neviglie og Gavi. Til at hjælpe Roberto er der hustruen Aurora, men også Robertos forældre hjælper til med driften på gården.

Roberto Sarotto laver primært kraftige og bløde vine med et tydeligt præg af fad og hvor den kraftige syre er under kontrol. Han har et stort moderne vineri, hvor der er en kapacitet på 5.000 hektoliter, heraf 800 hektoliter i egefade.

Denne 2004 Villa Aurora Barbaresco Riserva er lavet af nogle gamle fade, som gamle Angelo Sarotto havde gemt væk og var glemt. Da Roberto fandt fadene med den glemte Riserva vin, så besluttede han, at den skulle flaskes … og det er altså denne vin.

Næsen er ganske opulent, men bestemt ikke uinteressant. Der er en smule babybræk – på den gode måde – mørk frugt, ja nærmest tørret mørk frugt, blåbær, lidt læder, masser af mælkesødme, mælkechokolade, kanel og sød tobak.

I munden er vinen også ganske sød … også alt for sød, så det minder på ingen måder om Nebbiolo, men snarere om noget fra Syditalien. Men samtidig er vinen dog virkelig tør, så det stritter lidt i forskellige retninger, men jeg nåede ikke at blive fan af denne vin.

Er tidligere forhandlet i Irma, Spar og andre supermarkeder, men prisen har jeg ikke et bud på.

Vinanmeldelse 3,5/7

2011 Viu Manent, El Incidente, Colchagua, Chile

2011 Viu Manent, El Incidente, Colchagua, ChileViu Manent kender de fleste måske for gode, billige Chile vine, men her er vi kravlet forbi de nederste hylder og op på den øverste tophylde til den éne af husets 2 ikonvine, nemlig El Incidente – ulykken – uden tanke på om hylden holder til vor ellers beskedne vægt.

Sjovt nok har jeg ikke tidligere skrevet om Viu Manent her på bloggen, men vinhuset ligger lidt vest for byen Cunaco i Colchagua Valley i Chile. Det er grundlagt i 1935 af den spanske immigrant Miguel Viu-García fra Catalonien. Sammen med sine to sønner Agustín og Miguel Viu-Manent grundlagde de Bodegas Viu og solgte vinene som under navnet Vinos Viu.

Den ene af brødrene Miguel købte i 1954 et vineri, således de kunne flaske vinene til det hjemlige marked. I starten havde Viu Manent ikke selv egne marker, så druerne købte de fra vinavlere rundt om i området, men det ændrede Miguel i1966, hvor han fandt og opkøbte 150 hektar af nogle de allerbedste marker,

Nogle af de lokale vinbønder mente, at han vist havde fået en tår fior meget, for på det tidspunkt var der kun få, som virkelig turde satse på fremstilling af chilensk kvalitetsvin og han betalte efter datidens forhold ganske betragtelige summer for de i alt 150 hektar vinmarker.

I dag er Viu Manent fortsat ejet af familien og drives af 3. generation med Jose Miguel Viu i spidsen og los familios har nu samlet 254 hektar vinmarker med de bedste marker på de bedste placeringer, nemlig markerne San Carlos, La Capilla og El Olivar i Colchagua Valley.

Viu Manent laver to forskellige ikon vine … nemlig Viu 1 samt denne El Incidente, som deres prestige Carménère baserede vin, dog er den ikke helt ren, idet denne årgang 2011 består af 91% Carménère, 7%, Malbec samt 2% Petit Verdot.

Alle druerne kommer fra Colchagua Valley, idet Carménère druerne kommer fra La Capilla Vineyard, Malbec druerne fra San Carlos Vineyard og Petit Verdot fra Olivar Vineyards.

Efter høst sorteres duerne, ved ankomst til vineriet sorteres de igen og afstilkes, hvorefter der sker en yderligere sortering. Derefter ligger i de kold forgæring ved 8 grader i 7 dage, hvorefter den alkoholiske gæring sker i små rustfrie ståltanke ved 27-29 grader med en samlet macerationsperiode på 27 dage.

Derefter overføres vinen til egetræsfade for malolaktisk gæring og lagrer derefter 17 måneder på egefade, hvoraf 64% af fadene var er nye, mens de øvrigt er brugt 1, 2 eller 3 gange tidligere. Vinen tappes ufiltreret på flaske.

I næsen kan det oversøiske ophav duftes … masser af solbær med sol, varme, sød tobak, våd bomuld, tømrertumbler, toast, røget kød, godt med eg og måske endda også lidt voldsom på fadnoterne. Der er også lidt mælkechokolade, men der er heldigvis også kølige elementer samt lidt mineraler.

Smagsmæssigt er det en rund og blød vin, venlig og med masser af fadpræg, selvom det dog aldrig bliver for meget. Den er nærmest proppet med tonsvis af solbær, mens syren er mild og tanninerne skam også milde. Det er ikke en tung vin eller easygoing vin, for selvom der er fedme, sol og fylde, så er der også både friskhed, peberbid og kompleksitet,

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske ved en primeur køb koster 230 kr. ved køb af 12 flasker. Ellers skriver de, at normalprisen for 1 flaske er 359,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, Italien

2009 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, ItalienNæste vin på Houlbergs Vinblog er en 2009’er Brunello di Montalcino Pelagrilli fra vinhuset Siro Pacenti, som holder til 2-3 kilometer nordøst for Montalcino by.

Siro Pacenti er oprindelig grundlagt i 1970, da Siro Pacenti købte en lille landejendom bl.a. med den tilhørende vinmark Peligrilli. Han gik i gang med at tilplante alle vinmarkerne. Det var dog først i 1988, hvor sønnen Giancarlo Pacenti overtog driften, at der for alvor kom gang i vinproduktionen.

Dels var vinstokkene først der ved at være klar til at give druer af god kvalitet, og derudover havde Giancarlo også masser af idéer til vinproduktionen efter besøg i Bordeaux, hvor han var blevet venner med Professor Yves Glories, som var leder af det ønologiske fakultet ved universitet i Bordeaux University.

Giancarlo opkøbte yderligere marker, bl.a. nogle marker syd for Montalcino, herunder marken Piancornello, som hans bedstefar engang havde ejet og tilplantet med Sangiovese vinstokke.

Derudover indgik han i et samarbejde med den franske professor, idet han havde en plan om at lave to vine, en Brunello di Montalcino og en Rosso di Montalcino inspireret af modellen fra Bordeaux om en 1. vin – altså Brunello’en – og en 2. vin, som selvfølgelig så var Rosso’en.

Derudover skulle vinene selvfølgelig laves i moderne stil … med Bordeaux som forbillede, dvs. lagring på 225 liters barriques og gerne nye fade. Og helt skidt var det åbenbart ikke, for siden 1995 har Giancarlo Pacentis Brunello hvert år fået de prestigefyldte 3 glas – Tre Bicchieri – i den italienske vinbibel Gambero Rosso. I dag er Giancarlo kendt som en af de bedste Brunello producenter.

Der er i perioden 2001-2004 bygget en topmoderne vingård med state-of-the-art vineri. Samlet har Siro Pacenti i dag 22 hektar vinmarker, alle tilplantet med Sangiovese, og det danner basis for 4 forskellige vine, nemlig Giancarlos Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino Pelagrilli, en Brunello di Montalcino Vecchie Vigne og endelig Brunello di Montalcino Riserva PS.

Denne Brunello di Montalcino Pelagrilli er selvfølgelig lavet med druer fra vinhusets nordligste mark Pelagrilli, og det er 100% Sangiovese fra 25 år gamle vinstokke.

Vinen er vinificeret i store temperaturstyrede ståltanke, maceration i 18-20 dage og har derefter lagret 24 måneder på franske barriques og derefter en periode på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 20.000 flasker af vinen, som jeg tidligere har smagt … dog blot i årgang 2010.

Hvor er den dog lækker … herlig lys og transparent i glasset, og det fortsætter i næsen med masser af lyse og syrlige bær, granatæbler, ribs, lyse blommer, italiensk streng syre, te-blade, en kulkælder, lidt jernbanesveller, læder, gazebind, medicinskab, røg og eg. Den er klart mere lys i udtrykket end 2010’eren.

I munden er frugten dog en tak mørkere end i duften, tranebær, ribs og blåbær, en let tør- og bitterhed, masser af tanniner, som sammen med en streng syre virkelig giver vinen karakter og bid. Samlet bliver det både blødt, fokuseret … hvalpefedtet er smidt og det giver en sindssygt lækker vin og klart bedre end 2010’eren.

Forhandles af Vinpusheren, hvor en flaske normalt ligger på 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2007 Weingut Gutzler, Flur 1 nr. 361 im Barrique gereift, Rheinhessen, Tyskland

2007 Weingut Gutzler, Flur 1 nr. 361 im Barrique gereift, Rheinhessen, TysklandJeg er endnu aldrig stødt på nogle, som bare knuselsker Dornfelder. De fleste hader faktisk den mørke, frugtige, kantede og tanninholdige drue og vine på Dornfelder skal altid drikkes helt unge. Og nu skal jeg forgiftes med 12 år gammel Dornfelder pløre og med et tosset navn som Flur 1 nr. 361. Men det smager bare himmelsk!

Flur 1 nr. 361 kommer fra vinhuset Weingut Gutzler, som holder til i byen Gundheim – ikke langt fra Keller i nabobyen Flörsheim-Dalsheim i Rheinhessen. Huset drives i dag af Michael Gutzler sammen med faderen Gerhard.

Huset har været i familiens eje gennem generationer. Således overtog Gerhard driften i 1985 efter hans far, mens Michael næsten lige har overtaget ledelsen efter sin Gerhard.

Weingut Gutzler har 13,4 hektar vinmarker, og deres bedste marker er Liebfrauenstift Kirchenstück, Brunnenhäuschen samt Westhofener Morstein.

Huset laver omkring 110.000 flasker vin årligt, fordelt på 33% Riesling, 33% Pinot Noir, 17% Pinot Blanc og Pinot Gris, 7% Silvaner mens resten er Sauvignon Blanc, Chardonnay og sådan den hadede Dornfelder.

Der laves helt klassisk vine opdelt i Gutsweine, Ortsweine samt Großes Gewächs. Derudover laves vine i blends, kaldet Unikate samt lidt Edelbrände og Sekt. Vinhuset råder således over et fint destilleri og har for nylig bygget en state-of-the-art vinkælder til de franske barrique, som anvendes på husets bedste rødvine.

I 2005 blev Gutzler medlem af VDP og får generelt gode anmeldelser. Vinhuset anses blandt de bedste røde vinproducenter i Tyskland, bl.a. af Gault & Millau og Eichelmann vinguiderne. Vine på Spätburgunder er da også hovedfokus hos Gutzler og så er de også medlem af Deutsches Barrique Forum.

Weingut Gutzler opnår også tit flotte priser, således er Gerhard blevet tildelt den tyske pris for årets bedste rødvinsproducent., mens Michael Gutzler i dag regnes som en “rising star” indenfor tyske vinproduktion og har modtaget adskillige præmier i konkurrencer i hele Tyskland.

Denne Dornfelder Flur 1 nr. 361 im Barrique gereift hører til serien af Unikate vine. Jeg har desværre ingen detaljerede oplysninger om selve produktionen, men en af hemmelighederne bag Gutzlers Dornfelder er, at den lagrer ganske lang tid på barriques.

Duftmæssigt er der faktisk også masser af eg, lidt sødme, kostald og vanilje. Frugten er mørk, blåbær, brombær, tyttebær, lidt syrlig og næsen herlig tæt og fed med flæsk, mejeri, dild, mynte, lakrids, tobak, kanel samt mørk chokolade.

I munden også sorte bær, blåbær, brombær … en tør og fed syre, vild bondsk i udtrykket, meget tæt og har samtidig et meget saftig og krydret bid, som virkelig fylder munden godt. Det er samtidig godt balanceret på en rustik måde, ganske kompleks og mangfoldig i udtrykket … og så nærmest skriger den efter en god bøf.

Jan havde købt Flur 1 nr. 361 på vingården, hvor prisen på en nyere årgang i dag ligger på 30€ … svarende til 223 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Weingut Kühling-Gillot, Oppenheimer Kreuz Spätburgunder GG Trocken, Rheinhessen, Tyskland

2009 Weingut Kühling-Gillot, Oppenheimer Kreuz Spätburgunder GG Trocken, Rheinhessen, TysklandNæste vin var en 10 år gammel Grosses Gewächs, nemlig Oppenheimer Kreuz Spätburgunder GG Trocken fra ægteparret Carolin Spanier-Gillot og Hans-Oliver Spanier fra Weingut Kühling-Gillot.

Parret der driver både Weingut Kühling-Gillot og Weingut BattenfeldSpanier har jeg skrevet om tidligere. Sidst var i oktober sidste år, hvor jeg var oppe at ringe over en 2016 Nackenheim Rothenberg Wurzelecht Riesling GG. Hvis du vil vide lidt om husene, så kan du eventuelt læse det blogindlæg.

Oppenheimer Kreuz marken ligger lidt syd for Oppenheim by, og Kühling-Gillots parcel er placeret helt centralt på marken, som er præget af grus og kalksten. Og på marken har Kühling-Gillot primært Spätburgunder … eller helt præcis franske Pinot Noir kloner af sorten 667, som er podet på gamle vinstokke.

Denne Oppenheimer Kreuz Spätburgunder GG Trocken er en vin, som Kühling-Gillot er ganske stolte af, hvor en årgang 1999 er nemlig blevet serveret for pave Benedict som en altervin.

Vinen er lavet helt traditionelt og har lagret i brugte burgundiske barriques, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Imidlertid følger den jo nok de almindelige principper hos Kühling-Gillot; at vinene først tappes på flaske, når de mener, at vinene er klar. De er en vin, som huset selv siger bør gemmes mindst 10 år … og det opfylder vi så netop med denne 2009’er.

I næsen virker vinen først en anelse lukket, men giv den lidt luft, så åbner den sig. Frugten lidt mørkere end forventet, men alligevel uden tvivl tysk Spätburgunder. Der er blåbær, kirsebær, hindbær, masser af grønne blade og lidt burgundiske elementer, lidt mentol, æteriske olier og dampe, maling, masser af eg og lidt kul.

Smagen er blød og smeltende, vinen let i frugten med lidt hvid peber og en krydret eftersmag. Der er jern, mineraler, grønne grene og streng syre. Alligevel er der noget varmt, behageligt og meget modent ved vinen.

Forhandles af Atomwine, hvor en nyere årgang koster 349 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger