2009 Biondi-Santi, Brunello di Montalcino Annata, Toscana, Italien

2009 Biondi-Santi, Brunello di Montalcino Annata, Toscana, ItalienVi sparkede blindsmagningen i gang med mit første bidrag … ikke mindre end den ikoniske Brunello di Montalcino Annata fra det berømte Brunello-hus Biondi-Santi eller Tenuta Greppo Franco Biondi Santi, som det klassiske hus også hedder.

Vinhuset ligger for enden af en støvet grusvej syd for Montalcino på vingården Il Greppo i det herlige Toscana. Gården og vinhuset er vugge for Italiens måske mest berømte vin Brunello di Montalcino. Det var simpelthen hos Tenuta Greppo Franco Biondi Santi, at Brunello-vinene blev opfundet omkring år 1865.

Selve vinhuset er grundlagt tilbage i midten af 1800-tallet af Clemente Santi, søn af Luigi Santi og Petronilla Canali. Clemente var uddannet pharmaceut fra universitetet i Pisa og samtidig en berømt forfatter. Han ejede store ejendomme i både både Montalcino og Pienza, og brugte megen af hans tid på landbruget … især på gården Il Greppo, som var var ejet af hans mor Petronilla Canali.

Hans viden indenfor det videnskabelige med kemi hjalp ham ved produktionen af vinene, som – efter daværende standarder – nåede imponerende niveauer, bl.a. fik hans Moscatello tildelt en præmie på Universal Expo i Paris i 1867, og et par år senere blev husets rødvin – reelt en Brunello fra 1865 – også præmieret ved en vinmesse i Montepulciano i 1869.

Det var dog reelt først senere med de historiske årgang 1888 og 1891, at Brunello egentligt opstod. På det tidspunkt var det dog Clementes barnebarn Ferruccio Biondi-Santi, som stod bag vinhuset. Han havde arvet vingården efter moderen, Caterina – Clementes datter – som havde giftet sig med Jacopo Biondi, en læge fra Firenze … og dermed opstod navnet Biondi-Santi.

Ferruccio Biondi-Santi modtog flere priser for sine Brunello’er og en rapport fra 1932 – udarbejdet af en Kommission af Ministeriet for landbrug og skovbrug – anerkendte Ferruccio Biondi-Santi som skaberen af Brunello. Og i dag er Brunello vel én af de mest kendte vine fra Italien … og måske blandt verdens mest elegante, aristokratiske, komplekse og karakterfulde vine.

Biondi-Santis Brunello har altid været ultra traditionel og holder stadig status som den reneste, mest ægte af sin art, aldrig nogen sinde afveget fra den oprindelige opskrift i et forsøg på at tilpasse sig tidens luner og tendenser. Biondi-Santis vine er generelt gemmeværdige i adskillige årtier.

I mange årtier har det dog været Ferruccios barnebarn – og søn af Tancredi Biondi Santi – Franco Biondi Santi, som har tegnet vinhuset på nærmest karismatisk facon. Han blev født i 1922 i Montalcino og havde lært at producere vine efter sin far Tancredi, og arvede Il Greppo ejendommen i 1970. Han holdt ved fast i de gamle traditioner og forbedrede også kvaliteten af vinene yderligere.

Franco døde i 2013 og siden har driften været forestået af hans enke Maria Floria og deres to børn Jacopo og Alessandra Biondi-Santi med yderligere hjælp fra 4 børnebørn, bl.a. Jacopos søn Tancredi Biondi-Santi … opkaldt efter sin oldefar. Reelt set, så er det nu Jacopo og Tancredi, som i dag er de bærende kræfter i driften af vingården.

Tenuta Greppo Franco Biondi Santi har i alt 152 hektar jord, nemlig 47 hektar omkring Il Greppo og 105 hektar ved Pieri, men alene 25 hektar er tilplantet med Sangiovese Grosso vinstokke. De ældste vinstokke – samlet omkring 4 hektar – stammer tilbage fra 1930-1970, mens 8 hektar har vinstokke fra 1988-1989, 6 hektar fra 2000-2001, men de yngste vinstokke er plantet i 2004-2006.

Udbyttet holdes nede på meget beskedne 3-5 ton pr. hektar, og den samlede produktion overstiger sjældent 80.000 flasker, hvoraf der laves under 10.000 flasker af husets Brunello Riserva … og kun i år med ekstraordinær god høst. Det forklarer måske også hvorfor, at husets vine er meget eftertragtede og priserne i den meget høje ende.

Produktionen er fordelt på 5 vine, en Rosato di Toscana IGT, en Rosso di Montalcino DOC, en Rosso di Montalcino DOC Fascia Rossa samt de to Brunello’er Brunello di Montalcino DOCG Annata og Brunello di Montalcino DOCG Riserva.

Prisen på den sidstnævnte ligger normalt over 4.000 kr. – hvis du overhovedet kan skaffe den – mens denne lillesøster Annata normalt ligger omkring 750-850 kr. afhængig af årgang og såmænd også mere, hvis der kommer mere alder på.

Vinen er lavet ganske traditionelt … hos Biondi-Santi sker det ved, at de hele klaser knuses og derefter undegår gæring i store betontanke og -kar i 15-18 dage, Under gæringen sker der overpumpning to gange dagligt samt cap-down med hånden.

Efter gæringen hviler vinen ved 18-20 grader i omkring 30 dage, hvorefter den lagrer 36 måneder på store, slavonske fade og tappes derefter på flaske, hvor den hvilker mindst 6 måneder mere. Denne 2009’er er lavet i 57.375 eksemplarer og denne flaske er nummer 22.191 i rækken.

I glasset overraskes du af, at vinen er utrolig let …. lys og næsten transparent, men det er meget tro Biondi-Santi ånden, idet deres brunello’er skal være gennemsigtige. Franco Biondi-Santi har engang udtalt, at farven på Sangiovese skal være som aftenrøden … lysende og blodig.

Det lette går også igen i duften, som er præget af samme lethed med lidt tobak, bark, champignon, grøn syre, jord, læder, roser, kirsebær, tranebær, røg, eg og lidt animalsk mejeri på en blid facon. Med lidt luft i glasset og med lidt tålmodighed, så åbner vinen meget op, mens den i starten faktisk var lidt skuffende svag i indtrykkene … så giv den for pokker masser af luft med en dekantering forinden.

I munden er letheden også slående med en vis blødhed, friskhed, men virker endnu meget ung. Det er utrolig blødt, selvom der er fint med tanniner, der dog slet ikke er påtrængende trods den unge alder.  Det er sgu en meget nuanceret vin, som kræver en vis fordybelse, men så leverer den også varen.

Jeg var lidt nervøs for at servere denne som aftenen første rødvin, men på grund af letheden – og at ingen dette aften havde medbragt en eneste vin på Pinot Noir – så passede den perfekt.

Det er måske lidt synd at drikke vinen så ung, for den kan sagtens ligge i vinkælderen i 30-40 år. Men sådan er der jo så meget.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 559,61 kr., hvilket – tro det eller ej – er billigt. De skriver selv, at normalprisen ligger på 600 kr., men de fleste steder koster vinen langt mere.

Vinanmeldelse 6/7  

2015 Weingut Reinhold Haart, Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

Denne tørre Riesling fra Weingut Reinhold Haart blev indtaget stående sammen med lidt friterede croquetas med skinke og svampe. Det fungerende sgu meget godt.

Vinen har jeg smagt og skrevet om tidligere, men sidst var det en årgang 2013 … men her altså en yngre 2015’ener.

Weingut Reinhold Haart, som holder til i byen Piesport i Mosel og familien er den ældste vinavlerfamilie i Piesport. Allerede i 1337 blev Haart nævnt som ejer af vinmarker i Piesport.

Den ultimative forudsætning for at fremstille vine af høj klasse, er besiddelsen af de bedste vinmarker, kombineret med vinsamhørighed og tradition, som findes i deres 650 år gamle familieejede vingård.

I dag leder ægteparret Edith og Theo Haart den traditionsrige vingård. Vores passion og profession tilhører vinene, siger begge samstemmende. Vinskribenter anser vingården for at være en af de bedste i Mosel. Således har også Robert Parker opdaget Reinhold Haart.

Og Haart familien er også stor i Piesport, bl.a. driver Theos nevø også vinhuset Julian Haart, hvor den unge Julian også laver nogle fremragende vine.

Alle vine hos Weingut Reinhold Haart er ratet meget højt af Parker. Weingut Reinhold Haart blev bl.a. af Weinguide Deutschland i 2007 kåret som årets vinmager aka Winzer des Jahres. Samtidig har vingården fået prædikatet Weltklasse, som betyder, at vingården tilhører den absolutte elite i Tyskland.

I alt ejer og opdyrker Reinhold Haart 8 hektar vinmarker, som udelukkende er tilplantet med Riesling. Hans bedste vinmarker er klart Piesporter Goldtropfchen og Wintricher Ohlingsberg, men bare hans basis Riesling Trocken – ja det er lige præcis denne vin – giver et forrygende indtryk af husets formåen.

Theo Haarts vigtigste vinmark er Goldtröpfchen og midt i den fandt han for nogle år siden resterne af en romersk vinpresse og kælder. De tilkaldte arkæologer fandt det største romerske vineri nord for Alperne. Vineriet er i dag restaureret og kan beses af nysgerrige turister og vininteresserede.

Denne Riesling Trocken, Haarts entry-level Riesling, er lavet ved, at mosten gæres ud på en blanding af gamle foudres og rustfrie ståltanke ved omkring 16 grader, hvilket forlænger gæringen og øger vinens kompleksitet. Efterfølgende filtreres vinen let og tappes på flaske.

Næsen er fersken, grønne æbler, grønne blade, citrus og måske en anelse blomster. Virker frisk, tør og syrlig. Smagen er frisk, krisp og sprød med flintesten, æbler, citron samt et syrligt og bittert bid i eftersmagen.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor prisen er 115 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinaften 2. december 2017 … & Paul i gastronomisk hopla

Paul var i gastronomisk hopla ved seneste møde i jeres flittige vinbloggers lille uofficielle vinklub, som næste år kører på 10. årgang og selvfølgelig bare bliver bedre og bedre med alderen.

Quincy Jones Big Band blæste gennem æteren, da vi drypvis ankom en for en. Og – som en indøvet rutine – fik vi hurtigt første glas i hånden, mens Paul fortsat sine kokkerier i køkkenet.

Mens hornsektionen insisterende truttede lystigt på Happy Faces … helt i tråd – men uden sammenhæng – med vor glade ansigter, så indsnusede vi den herlige duft fra Pauls haute cuisine og gættede snart aftenen ene hvidvin, der selvfølgelig også var serveret blindt.

Riesling var alle enige om. Jeg mente, at den var tysk, mens både Jan og Steffen satsede på, at den var fra Alsace … men der kom jeg bedst fra land og scorede aftenen 2 første point.

Mens vi nød den lille Mosel Riesling, så serverede Paul nogle friterede croquetas med skinke og svampe. De var lavet med lidt svampe i en opbagt sovs med skinke, paneret og friteret. Fin appetizer, som fra start lagde en god bund.

Inden den sidste friterede bolle var fortæret havde Paul også afsløret menuen, som bestod af:

  • Appetizers: Croquetas med skinke og svampe
  • Forret: Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie
  • Hovedret: Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips
  • Dessert: Tiramisu

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Croquetas med skinke og svampe

Her de smagfulde – og mættende – croquetas, en lille spansk tapas ret. Jeg tror faktisk, at Paul havde fundet opskriften hos Prise brødrene … og det forklarer vel også, at de mætter pænt ;o)

Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie

Jordskokker blev nærmest et tema for aftenen, og vi startede med en jordskokkesuppe til forret. Der var lidt bacon, hasselnødder og trøffelolie i suppen … og specielt trøflen udsendt de dejligste dufte, da Paul serverede forretten.

Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips

Aftenens bedste ret … virkelig smagfuld svinebryst, som Paul dagen forinden havde confiteret, lagt i pres natten over og nu sprødstegt på panden.

Dertil havde Paul valgt lidt jordskokkemos, sprøde jordskokkechips samt nogle råmarinerede jordskokker, der fungerede helt perfekt, som små syrlige, hård elementer. Dertil var der lidt sauce og små svampe.  Perfekt ret.

Tiramisu

Den klassiske italienske dessert … og en pæn stor portion, og dermed var jeres flittige vinblogger sgu mæt og måske nærmere mæt+

Paul fortalte, at det alene var 2. gang, at han havde lavet retten og at det var mislykkedes første gang. Men dette gang var alle enige om, at det lykkedes til UG.

På den vinøse side, ja så var der igen 9 dejlige vine. Vinene denne aften var:

Valget af vinene bar præg af, at vi var gået ind i den kolde tid. Således var der helt atypisk slet ingen Pinot Noir vine, men i stedet for lidt kraftigere vine.  Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser ovenover.

Vor sædvanlige blindsmagning konkurrence endte med en sejr til jeres flittige vinblogger. På øverste foto ses vinbloggeren … stærkt stolt, svagt fuld, godt mæt og en smule træt.

Denne gang blev der igen omkamp om sidstepladsen, hvor Jan og Paul gik flere omgange inden der kom et endeligt udfald, hvor Paul trak det længste strå.

2013 La Ca’ Növa, Barbaresco Montefico Vigna Bric Mentina, Piemonte, Italien

2013 La Ca’ Növa, Barbaresco Montefico Vigna Bric Mentina, Piemonte, ItalienGensyn er dejlige … altså hvis det altså ikk’ lige er vognen, som skal til gensyn. Men et gensyn med Azienda Agricola La Ca’ Növa er specielt dejligt, når det sker med en flaske af husets topvin Barbaresco Montefico Vigna Bric Mentina.

Vinhuset, der ligger på en smuk bakketop ved Barbaresco. er ejet af de tre brødre Pietro, Giulio og Franco Rocca, som er 4. generation af vinavlere. Vinhuset er dog reelt grundlagt i 1970, da Pietro med hjælp fra brødrene begyndte at producere og sælge La Ca’ Növa Barbaresco vine. I dag er den nye, 5. generation i form af Pietros søn Marco Rocca også kommet med i driften.

Marco er – som faderen – af den gamle skole og laver vinene som i gamle dage uden brug af temperaturstyrede tanke, med fermentering i åbne kar, omrøring med en gammel træske og han bruger selvfølgelig også alene druernes naturlige gær ved gæringen.

Vinhuset har 12 hektar vinmarker og de bedste marker er Montestefano og Montefico, som leverer druer til husets to topvine … enkeltmarks Barbaresco’er. Der dyrkes Nebbiolo på de 10 hektar og på de resterende 2 hektar dyrker Pietro og Marco både Dolcetto og Barbera.

Vinstokkene dyrkes med stor kompetence og omhu med baggrund i mange generationers tradition. La Ca’ Növa er meget selektive med valg af dyrkningsmetoder, og vinstokkene dyrkes uden brug af pesticider og alene gødning med komøg.

Der produceres i alt omkring 50.000 flasker vin på La Ca’ Növa, fordelt på 3 forskellige Barbaresco’er, men Marco sætter også en ære i at lave god Langhe Nebbiolo, Dolcetto og Barbera.

Denne Barbaresco Montefico Vigna Bric Mentina er den ene af La Ca’ Növas to top enkeltmarks Barbaresco’er og selvfølgelig med druer fra marken Montefico.

Vinen er lavet med 3 ugers maceration og efter endt fermentering lagret i store, gamle 3.000 liters fade, altså helt som de bedste traditionalister. Krav til lagring af en Barbaresco er 2 år, heraf mindst 1 år på fade. Der tilsættes så lav dosis af svovl som muligt og selvfølgelig ingen filtrering inden aftapning.

Og det er noget herligt klassisk over denne Barbaresco, hvor man næsten kan lugten armsveden fra det hårde arbejde, mødding, tjære, violer, syrlige kirsebær, grønne jordbær, gazebind, svag lakrids og blæk. Der er nærmest en animalsk vildskab over vinen, hvor den balsamiske syre kildrer næsehårene med lokkende løfter.

I munden er vinen let og tør … meget tør med en grøn og direkte syre samt insisterende tanniner, som samtidig er med til at udtørre munden, men uden det bliver for meget. Det er syrlige kirsebær, grøn urtehave, let bitterhed, tobak og jord.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 149 kr., hvilket – i mine øjne – virker fabelagtigt billigt. Et virkelig godt køb, som samtidig bør gennem mange år i kælderen.

Vinanmeldelse 6/7  

2016 Glover Family Vineyards, Massey Dacta Riesling, Waipara, New Zealand

2016 Glover Family Vineyards, Massey Dacta Riesling, Waipara, New ZealandSød lille Riesling med en rød traktor på etiketten. Vi er hos Glover Family Vineyards aka Zephyr Wine, der ligger ved Dillons Point i New Zealand. Der er i Marlborough tæt på Cloudy Bay i den nordligste del af Sydøen på New Zealand.

Som traktorfører finder vi Ben Glover, som står bag vinene fra det lille familieforetagende, der blev grundlagt i 1985, da Bens forældre Owen og Wendy Glover som 4. generation på Dillons Point Dairy omdannede produktionen fra traditionel landbrug til vinproduktion.  Det skete med tilplantningen af Sauvignon Blanc, Pinot Noir, Chardonnay og Semillon vinstokke.

Siden etableringen har Glover Family Vineyards været sådan lidt ubemærket og de eneste ændringer var egentlig blot udskiftningen af Semillon vinstokkene med Riesling og Gewurztraminer. Druerne blev primært solgt til andre producenter og kooperativer.

Men i 2007 lancerede Owen og Wendy sammen med sønnen Ben Glover imidlertid deres egne vine under navnet Zephyr. Og siden er der også startet en eksport af vinene, som også er blevet bemærket af vinanmeldere rundt om i verden, bl.a. udtalte den engelsk Tim Atkin, at skulle han drikke Sauvignon Blanc, så ville han vælge Zephyr.

Men Ben Glover er imidlertid også et stort navn i vinbranchen i New Zealand og vi er da også stødt på ham tidligere her på vinbloggen, da han til dagligt arbejder som vinmager for nogle af de vinhuse, som det store Accolade Wines ejer.

Accolade er en af de helt store spillere i vinbranchen … en møj-megastor vinkoncern, som ejer et utal af vinmærker, har over 1.600 ansatte, er størst indenfor vin i både Australien samt England og sælger deres vin over hele verdenen.

Men hos familiens egen vingård er der mere hjerte i vinene og de har da også langt mindre produktion. De producerer kun omkring 96.000 flasker årligt, men produktionen bliver stille og roligt større år for år i takt med, at de sælger mindre og mindre til andre producenter og kooperativer.

Husets vinmarker er placeret i et køligt klima og dette sammen med jordbundsforholdene giver vine sprødhed, et rent udtryk og en utrolig dybde. Vingården er økologisk drevet og familien ønsker at gå endnu mere i den retning i fremtiden.

Vinene sælges under brandet Zephyr, men det gælder dog ikke denne lille fætter, hvor druerne dog heller ikke kommer fra Marlborough, men derimod 24 år gamle vinstokke på marker i Waipara appellationen i Canterbury området, der jo ligger lige nedenunder Marlborough.

Ben skriver på bagsiden af etiketten, at vinen er en tribute til minder fra barndommen, hvor han ofte sammen med far Owen sad på den røde traktor i markerne. Da Ben ikke rigtigt kunne udtale navnet på den røde Massey Ferguson traktor rigtigt, så blev det til Massey Dacta.

Jeg har ingen oplysninger om produktionen, men vinen skulle efter sigende ikke være helt så tør, som Riesling vinene vingården laver under det primære Zephyr brand.

Og den har da en herlig og lækker næse … duftmæssigt er vinen nærmest animalsk med eksotiske frugter, frisk med en vis portion sødme, estragon, en smule astronaut is og lette grønne noter. Det er ikke petroleum, men måske noget der snerper derhenad. Efter lidt tid i glasset fader noterne dog en anelse ud, så det er nok en drik-her-og-nu-vin.

I munden blød, rund … klart Riesling med æbler, lidt citrus, ananas … faktisk pænt med ananas. Vi er klart i den bløde afdeling, hvorfor nogle vil sige, at den mangler noget syre. Mineraliteten er der, men ikke vildt. Der er en svag bitterhed i eftersmagen og samlet en meget letdrikkelig vin. Nyd den iskold.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 69,27 kr., hvor normalprisen skulle ligge omkring 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

N.V. W.& J. Graham & Co, The Tawny Reserve Port, Douro, Portugal

N.V. W.& J. Graham & Co, The Tawny Reserve Port, Douro, PortugalPortvin er godt iskold om sommeren … bare sidde og sippe. Og det er godt til risalamanden om julen og fantastisk, når du på dine ældre år skal være en uperfekt kageædende skabsportvinsdranker. Og så er Portvin vanedannende.

Okay, dér er jeg måske ikke endnu, men når man smager denne The Tawny Reserve Port fra portvinshuset W.& J. Graham & Co, så forstår man godt, at den portugisiske dessertvin, som mange fejlagtig tror bedst passer sig til desserten ved enten sølvbryllup eller andre større familiefester, er så populær … selvom mange ikke vil være ved det.

Portvin kan drikkes året rundt og smager helt fantastisk helt afkølet en varm sommerdag, hvilket jeg bl.a. har prøvet på en fortovscafe i Porto … lige ned til Duero floden overfor de gamle portvinshuse. Det spiller max og det er sådan set uanset, om det er hvid port eller fx en Tawny som denne .

W.& J. Graham & Co er grundlagt tilbage i 1820 af brødrene William og John Graham. De var egentlig i tekstilbranchen, men da en kunde ikke kunne betale en veksel, så måtte de i stedet nødtvunget acceptere i stedet at modtage 27 piber – altså fade . med portvin som betaling.

Vinen blev dog solgt med så stor succes, at firmaet ligefrem blev opfordret til at gentage handelen. Og det blev således startskuddet for portvinshuset, som hurtigt fik opbygget et godt ry indenfor portvin, og i slutningen af det 19. århundrede var man ikke alene en af de største afskibere, men også en af de mest anerkendte.

W.& J. Graham & Co var også et af de første portvinshuse, som investerede i egne marker tilbage i 1890 med købet af Quinta dos Malvedos. Siden er der opkøbt flere andre marker og gårde i området.

Siden 1970 har W.& J. Graham & Co dog været ejet af den store Symington Group, der også ejer andre portvinshuse som fx Warre’s Port,  Cockburn’s Port, Dow’s Port … blot for at nævne nogle få. Derudover laver Symington også en lang række vine i eget navn.

Men W.& J. Graham & Co har nu en speciel for Symington familien, da koncernens grundlægger, den unge skotske forretningsmand Andrew James Symington faktisk startede sin karriere netop hos W.& J. Graham & Co, som han begyndte at arbejde for i 1882.

I 1891 forlod han imidlertid W.& J. Graham & Co igen, idet han nemlig samme år blev gift med Beatrice de Leitão de Carvalhosa Atkinson, hvis familien gennem generationer havde været involveret i handel med portvin. Og det blev altså starten på hele Symington imperiet.

Derfor passede det selvfølgelig også Symington familien godt, da de i 1970 kunne overtage W.& J. Graham & Co, da firmaet fik finansielle problemer.

Graham ejer i dag 5 forskellige vinmarker/vingårde, nemlig den oprindelige Quinta dos Malvedos på 89,2 hektar, Quinta das Lages på 71 hektar, Quinta do Vale de Malhadas på over 100 hektar, Quinta da Vila Valha på 145 hektar samt endelig Quinta do Tua på 60 hektar.

Det betyder således samlet omkring 465 hektar vinmarker og dermed en pæn stor historie … og det er jo alene for portvinshuset W.& J. Graham & Co. Og alle portvinene laves fortsat i det gamle vineri på Quinta dos Malvedos.

Der laves alle slags portvin, men her har vi altså fat i deres The Tawny Reserve Port. En Tawny er en fadlagret portvin … altså modsat en Ruby, som ikke er fadlagret eller i hvert fald meget lidt. Denne er uden aldersangivelse … altså en Non Vintage, men det betyder blot, at den oftest er et sted mellem 7 og 10 år i gennemsnit.

Tawny’er uden aldersangivelser betegnes ofte som uægte Tawny’er, men det er noget vrøvl. Tawny er blot en blanding af relativt unge vine, der alle er fadlagrede. Det kan således være en blanding af lyse portvin eller en blanding af ung, rød og hvid portvin, lavet på grønne druer. Med et blend af flere årgange har producenten muligheden for at designe vinen selv, alt efter hvilken slags vin man ønsker.

Tawny deles op i Fine Tawny og den lidt finere kvalitet Tawny Reserva, mens det fineste selvfølgelig er Tawny årgangsportvinene, som opdeles i fire kategorier, som betegnes 10 års, 20 års, 30 års og +40 års.

Druerne til denne The Tawny Reserve Port kommer fra alle W.& J. Graham & Cos 5 ejendomme og det er også en Reserva. Det er jo formentlig et mix af mange forskellige druesorter, hvilket i portvin typisk kan være Bastardo, Donzelinho Tinto, Marufo, Tinta Francisca, Tinta Roriz, Tinto Cão, Touriga Franca ogTouriga Nacional. Blendet oplyses imidlertid meget sjældent.

The Tawny Reserve Port har lagret 7-9 år i egefade. Denne lagring sker typisk på 550 liters egetræsfade, der stilles i et lokale, som er en lille smule varmere end de klassiske portugisiske lagringskældre. Dette øger koncentrationen af vinen, hvorved den bliver mere tæt og koncentreret.

Vinen kaldes også husets signature blend og er dermed et godt sted at starte, hvis man rigtigt vil udforske portvinene fra Graham. Eller oss’ kan man bare nyde den til risalamanden eller koldt på terrassen om sommeren.

I glasset er portvinen sådan et sted mellem brun og rød, hvilket også er meget typisk for en Tawny … brunlig på grund af fadlagringen, men med rødlig skær fordi vinene i blendet ikke er så gamle, at farven har nået at skifte helt.

Og man kan nemt fattes ord, når man skal beskrive duften, for jeg anvender også portvin som en reference, når jeg beskriver duften af en vin, for hvordan dufter portvin? Ja, denne har en smule karamel, svag appelsinskræl, honning, rosiner, blommer, figner, kanel, læder, chokolade, kakao … men frugten har faktisk også en smule friskhed. Og oveni selvfølgelig masser af modenhed … oser af gamle fade og modenhed.

Smagsmæssigt er det fed, cremet og blødt … men med en alkohol, som tydeligt ligger over en almindelig vin. Det er nødder, honning, karamel, sødme … med en lille efterbrænder, som varmer hele vejen gennem halsrøret, mens sødmen samtidig lindrer og kæler undervejs.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor sådan en lille fætter frem til det nye år er på tilbud til 100 kr. mod en normalpris på 175 kr. Godt tilbud.

Vinanmeldelse 5/7  

2013 Cantina San Donaci, Contrada del Falco Rosso Salento, Puglia, Italien

2013 Cantina San Donaci, Contrada del Falco Rosso Salento, Puglia, ItalienMed næste vin er vi i det sydligste Italien, nemlig i Puglia aka Apulien … Italiens hæl, hvor vi i byen San Docaci støder på byens kooperativ Cantina San Donaci. Vinen er deres Contrada del Falco Rosso Salento og her i en årgang 2013.

Cantina San Donaci er et af de ældste kooperativer i Salento området og det blev grundlagt tilbage i 1933, da 12 lokale vinavlere gik sammen for at forbedre både økonomien og deres vine. I dag er kooperativet dog langt større og tæller over 300 medlemmer.

Og via medlemmerne har Cantina San Donaci omkring 320 hektar vinmarker, hvor de dyrker de druesorter, som der almindeligvis dyrker området. Det er selvfølgelig Primitivo, Negroamaro, Malvasia Nera som de tre vigtigste og derudoverlidt Malvasia Bianca samt Chardonnay, Bombino og Trebbiano.

Vinene hos Cantina San Donaci er opdelt i forskellige serier, og denne Contrada del Falco Rosso Salento kommer fra serien Le Selezioni, som omfatter 5 vine og ligger et niveau over basisserien I Classici.

Contrada del Falco Rosso Salento er netop et mix på deres 3 vigtigste druer, 50% Negroamaro, 25% Malvasia og 25% Primitivo. Druerne kommer fra marker i Salanto området ved Brisindi og Lecce og er høstet med et pænt udbytte på 60-70 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på temperaturstyrede rustfrie ståltanke, men har efter fermentering lagret 12 måneder på barriques. Det er kraftig solrig vin, som også trækker 14,5% alkohol.

Der er et lille animalsk aftryk i duften, som ellers har et meget modent udtryk næsten med cherry elementer, moden frugt, søde kirsebær, blommer, brombær … varm og solrig, mælkechokolade og kakao. I munden er vinen kraftig, solrig og har godt med sødme. Der er lakrids, mint, salt, mørke og søde bær … måske lidt for megen frugtsødme.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske normalt koster 105 kr., men ved køb af 6 flasker er prisen 89,75 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

Houlbergs konkurrence … vind et par flasker vin

Som du måske læste i forrige blogindlæg, så kan du som læser af Houlbergs Vinblog nu vinde et par gode flasker vin, som er specielt udvalgt af jeres flittige vinblogger fra Winefamlys sortiment.

Jeg har valgt en god flaske tysk, tør økologisk Riesling fra Mosel og en monstrøs, monsterflot 6½ Thumbs Up Brunello Riserva … helt præcist:

Jeg har selvfølgelig prøvesmagt vinene og smidt mine sædvanlige beskrivelser slash anmeldelser her på bloggen. Dem kan du finde via ovennævnte links.

Hvad skal jeg gøre for at deltage i lodtrækningen?

Ja, det er ganske simpelt:

  • Du skal like både hovedsiden af Houlbergs Vinblog og Winefamly på Facebook
  • Du skal på Houlbergs Vinblog opslag om konkurrencen på Facebook svare på dette spørgsmål; Hvilken vin anbefaler Thomas Herman – på Winefamlys hjemmeside – til opskriften på løgsuppe på franske manér & ostegratineret brød?

Vinderen findes ved lodtrækning blandt de rigtige svar den 18. december. Vinene sendes efterfølgende til vinderen med en julehilsen fra jeres flittige vinblogger.

Houlbergs Vinblog, Winefamly … samt en lille konkurrence

Jeg skrev for et stykke tid siden, at der var lidt følere ude fra Winefamly om et samarbejde med jeres flittige vinblogger … og nu har det fremadstormende vinfirma aka vinklub skam sendt en kasse vine til anmeldelse. Det er jeg totalt frisk på.

De fleste har helt sikkert allerede hørt om Winefamly og måske set reklamerne for Winefamly med den kendte kok Thomas Herman og Thomas Pedersen , ejeren af VildMedVin.dk … en af Danmarks største vinbutikker.

Her lige et lille screenshot fra den store reklamekampagne.

Winefamly er nyt firma, stiftet i september 2016 og bag den innovative, nye vinklub står – udover ovennævnte – også Onfone og Mofibo grundlæggeren Morten Strunge og den tidligere Mofibo direktør Rasmus Jensen.

Alle har en ting til fælles, nemlig passionen for vin og gastronomi samt en drøm om levere vin til kostpris til os danskere. Derfor har de skabt en vinklub, hvor man med et medlemskab til 75 kr. per måned kan handle al sin vin til klubbens kostpris … nærmest direkte fra vinbonden og uden fordyrende mellemled direkte til sin hoveddør.

Og idéen er sgu ikke helt tosset. Vi er vel en hel del vinelskere, som kan blive rigtigt trætte af den uigennemsigtighed, der findes i vinens verden, hvor der altid reklameres med vine på tilbud … selvfølgelig nok allerværst i supermarkederne.

For hvad er i grunden vinens rigtige pris og har man betalt for meget, hvis man ikke køber vinen på tilbud? Jeg har også set rigtigt mange eksempler på, hvordan en vin nogle gange kan koste over dobbelte af prisen i hjemlandet. Og den forskel kan lidt import og afgifter altså ikke forklare.

For de initiativrige Winefamly grundlæggere er der også en klar businesscase i etableringen af vinklubben, for med allerede over 7.000 medlemmer i løbet af kort tid, så er der således faste månedsindtægter på en halv million kroner.

Og med den igangværende reklamekampagne skal det tal nok også stige i den kommende periode. Målet for Winefamly er da også langt, langt større og planerne omfatter også en opstart i to europæiske lande mere. Jeg tror da nok, at jeg godt gad at være anpartshaver/aktionær i det foretagende.


En kasse med forskellige vine, som jeres flittige vinblogger nok skal smage og skrive en masse om … og som vanlig selvfølgelige med min direkte, ærlige (og nogle gange ubarmhjertige) mening uden filter.

Men kan det nu svare sig, vil mange af læserne med jysk snusfornuft sikkert spørge sig selv? Det spørgsmål har jeg også stillet mig selv. Med et abonnement på 75 kr., så koster det således 900 kr. om året at være en del af Winefamly familien … og de penge skal du jo helst kunne spare på dine årlige vinindkøb.

Men det bør du nemt kunne. Jeg drak fx for et stykke tid siden en Ribera del Duero Tempranillo fra vinhuset Dehesa Valdelaguna og havde betalt 260 kr. for vinen.

Da jeg drak den, der opdagede jeg, at Winefamly faktisk havde den i deres sortiment, men blot til 134,44 kr. eller med andre ord 125,56 kr. billigere. Jeg skal således blot købe 7 flasker årligt for at indhente kontingentet. Det er vel ikk’ så galt?

Dermed kan det også blive en ganske god forretning, hvis man – som mig – er en af dem, der enten køber meget vin eller dyr vin. Selvfølgelig kan du ikke købe alle vine hos Winefamly, men sortimentet er overraskende stort.

Der medfølger også et par add-ons ved medlemsskabet, hvilket udover gratis levering også omfatter invitation til medlemsarrangementer og på bloggen kan alle også læse nogle af Thomas Hermans opskrifter med vinanbefalinger til maden.

Og nu skal jeres flittige vinblogger altså teste nogle af vinene fra Winefamly af. Jeg har valgt et lille udvalg fra Winefamlys sortiment, både fra den billigere og fra den dyrere ende, lige fra en prisbillig tysk Stepp Riesling til 59,21 kr. til en eksklusiv Brunello di Montalcino Il Greppo fra Biondi-Santi.

Og som vanligt skal I selvfølgelig nok få min ærlige mening, for selvom vinene er sponsoreret, så sker det selvfølgelig altid med den passus, at mine anmeldelser er total uafhængige og at jeg dermed ikke kan garantere, at vinene får gode anmeldelser. Alt andet vil jo heller ikke give mening.

Konkurrence om 2 flasker god vin

Jeg – eller rettere Winefamly – sætter 2 flasker god vin på højkant i en lille konkurrence. Jeg har dog valgt vinene, nemlig en god flaske tysk, tør økologisk Riesling fra Mosel og en monstrøs, monsterflot 6½ Thumbs Up Brunello Riserva … helt præcist:

Hvad skal jeg gøre for at deltage i lodtrækningen?

Ja, det er ganske simpelt:

  • Du skal like både Houlbergs Vinblog og Winefamlys hovedside på Facebook
  • Du skal på Houlbergs Vinblog opslag om konkurrencen på Facebook svare på dette spørgsmål; Hvilken vin anbefaler Thomas Herman – på Winefamlys hjemmeside – til opskriften på løgsuppe på franske manér & ostegratineret brød?

Vinderen findes ved lodtrækning blandt de rigtige svar den 18. december. Vinene sendes efterfølgende til vinderen.

2010 Marchesato Degli Aleramici, Brunello di Montalcino Riserva, Toscana, Italien

2010 Marchesato degli Aleramici, Brunello di Montalcino Riserva, Toscana, ItalienBrunello di Montalcino er en af Italiens mest berømte vine og denne Brunello i en 2010’er Riserva udgave fra Marchesato degli Aleramici er ganske enkelt imponerende, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til om lidt.

Marchesato Degli Aleramci ligger i Camigliano i Montalcino området omkring 40 kilometer syd for Siena. Vinhuset ligger i den gamle ejendom Il Galampio på et sted kaldet Pian delle Vigne i naturreservatet Il Bogatto … en nationalskov på skråninger ned til floden Ombrone.

Vinhuset er grundlagt i 1996 af arkitekten Filippo Fedriani, der overtog den gamle, misligholdte Il Galampio ejendom, som hans far ingeniøren og designeren Giacomo Fedriani havde købt 10 år tidligere for at restaurere og videresælge. Men faderen kunne blot ikke sælge ejendommen på grund af dens smukke og helt unikke placering.

I stedet overtog sønnen Filippo ejendommen og grundlagde Marchesato Degli Aleramci. I dag bor en stor del af familien faktisk på ejendommen, der udover vinproduktionen også tilbyder Bed & Breakfast med udlejning af 5 lejligheder til vininteresserede turister, som bl.a. også kan nyde 2 swimmingpools.

Samlet har vinhuset 47 hektar jord, hvoraf markerne tættest på ejendommen er olivenlunde. Der er samlet 14 hektar vinmarker, hvor 9 hektar af vinmarkerne ligger i selve naturreservatet Il Bogatto som eneste producent i Montalcino.

Der laves årligt omkring 70.000 flasker vin på vingården, hvilket er fordelt på lidt Rosso di Montalcino, IGT vinen Il Galampio Rosso og så selvfølgelig Brunello di Montalcino … en almindelig og så selvfølgelig topvinen, denne Brunello di Montalcino Riserva.

Vinen er lavet med 25 dagens maceration med efterfølgende fermentering. Da det jo er en Riserva, så har vinen jo været lagret i mindst 5 år, heraf 2 år på egetræsfade og mindst 4 måneder på flaske inden frigivelse. Det siger reglerne jo ifølge Disciplinare di Produzione, men hos Marchesato Degli Aleramici har vinen ligget 36 måneder på slavonske egefade og 6 måneder på flaske i den samlede lagringstid på 5 år.

Druerne er selvfølgelig 100% Sangiovese, som er høstet med et udbytte på 55 quintal pr. hektar. Quintal betyder på dansk centner og udgør 50 kg. og dermed altså et udbytte på 27,5 hektoliter pr. hektar. Vinen har i øvrigt i denne årgang fået 95 Decanter point.

Duftmæssigt er det moden frugt … modne kirsebær, marcipan, violer, tør jord, champignon og østershatte, syrlig mødding, en anelse kanel samt en virkelig smuk og forførende, delikat italiensk syre. Hold nu op, hvor dufter vinen da godt … en vidunderlig blanding af modenhed, elegance og frugtsyre.

Smagsmæssigt … uha. Jeg ved, at når mine smagsnoter starter med et uha, så er det normalt meget godt. Og det er denne vin også. Det er tørt, støvet og meget blødt. Der er mørke, søde kirsebær, jord, mineraler og italiensk bid, men her meget soft. Det er så blødt, så blødt, men midt i alt det bløde er tanninerne fortsat ganske fine og levende. Uha, det smager altså godt. Havde forventet en god vin, men den er faktisk bedre end forventet.

Forhandles af Winefamly, hvor denne 2010’er kostede 290,23 kr. og normal markedspris for vinen ligger på 575 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger