På en bjergskråning på et plateau mellem to dale og med udsigt til middelalderbyen Volterra omkring 6-7 kilometer mod vest finder vi et nyt og topmoderne vinhus kaldet MonteRosola.

Vi er sådan geografisk i et område mellem Chianti og Bolgheri, for der er kun 50 kilometer til kystregionen i Bolgheri og 30 kilometer til de smukke, verdensberømte bakker i Chianti … i et område, hvor der laves fremragende vine og tæt på byen Volterra, der er den ældste by i Toscana med over 3.000 års historie.

Nu har den flinke Thomaeus familie på vingården MonteRosola sendt den flittige vinblogger i Danmark 4 af deres vine til test … og alle er vine som endnu ikke bliver importeret herhjemme. Men inden jeg skænker vinene i glassene, så lad os se nærmere på vinhuset.

Historien

MonteRosola vinhuset stammer fra 2003, men blev i 2013 købt af den svenske Thomaeus familie, som siden 2004 har drevet firmaet Exoro Capital AB med investering i andre virksomheder, i fast ejendom samt kapitalforvaltning … og nu også en vingård.

Thomaeus familien består af Bengt og Ewa Thomaeus samt deres 3 voksne børn Åsa, Pär og Erik. Det var Bengt, som lagde fundamentet og skabte deres formue i 1980’erne, hvor han startede et computer konsulentfirma og det må ha’ været godt, for i dag har Exoro Capital AB en formue langt over 400 millioner svenske kroner.

Det er selvfølgelig også derfor, at familien i 2015 kunne starte byggeriet af et imponerende stort, topmoderne vineri, der stod endelig færdigt i 2019. Det er det vineri, som I kan se på nogle af de flotte billeder her på siden. Det er et markant byggeri, der står som et vartegn i området med 5 etager, et højt tårn, privat tagterrasse, gårde, opholdsstuer, imponerende kældre, et VIP-mødelokale, et smagsrum og deres egen vinbutik.

Vineriet er lavet således, at druerne og vinen i vineriet kun flyttes via tyngdekraften og uden brug af pumper. Gæringen forgår i store tulipanformede cementtanke og der bruges kun druernes naturlige gær i vinifikationen.

Thomaeus familie købte vinhuset og byggede ejendommen i Volterra på grund af deres store passion for italiensk vin. Igennem mange år havde familien haft deres ferier i Italien, hvilket førte til deres fælles interesse for italiensk kultur, køkken og vinfremstilling. Under deres rejser besøgte de mange forskellige regioner i Italien, men de fik en særlig kærlighed til Toscana og vinene … og specielt Brunello di Montalcino vinene og i sidste ende købet af MonteRosola … deres helt egen vingård.

Inden de købte MonteRosola havde de besøgt 30 forskellige vingårde over det meste af Toscana, men de blev forelsket i området ved Volterra og fik den nye vingård tegnet af den lokale arkitekt Paolo Prati.

Samlet har MonteRosola omkring 25 hektar vinmarker, men derudover er det også en kæmpe have, olivenlunde, skovområder, søer og græsmarker. Alt dyrkes økologisk og vinmarkerne har en jordbund der minder meget om den sydlige nabo Montalcino.

Der tænkes generelt meget bæredygtigt, bl.a. med opsamling af regnvand, genanvendelse af varme og lignende. De har ved opførelsen af vineriet bl.a. lavet et system med selvcirkulerende luft, der naturligt regulerer temperaturen i vinkælderen.

Derudover anvender ejendommen geotermisk energi med varmepumper, der styrer både køling og opvarmning og bl.a. ledes eventuel restvarme fra kølesystemerne automatisk til ejendommens svømmepøl. Målet er at bruge langt mindre energi end tilsvarende vingårde i området … faktisk er målet at avende 70% mindre end en traditionel vingård.

Produktionen varetages af et team, der ledes af agronomen og vinmageren Michele Senesi. Han får i kælderen hjælp fra den kendte konsulent og ønolog Alberto Antonini, der tidligere har arbejdet med nogle af Italiens mest prestigefyldte huse som Antinori og Frescobaldi, mens markarbejdet ledes af Stefano Dini.

Der laves i øjeblikket 7 forskellige vin på MonteRosola med en samlet produktion på omkring 70.000 flasker, men ambitionerne er større, så familien Thomaeus har et mål om en fordobling indenfor de kommende år. Og med det setup … mon de så ikke også lykkes med det forehavende?

Vinene

Og ud af sortimentet smager jeg altså nu 4 af vinene, fordelt på 2 hvidvine og 2 rødvine, nemlig disse:

• 2019 MonteRosola, Cassero Bianco IGP
• 2018 MonteRosola, Primo Passo Bianco IGP
• 2018 MonteRosola, Mastio Rosso IGP
• 2016 MonteRosola, Crescendo Rosso IGP

Ovenover har jeg linket til mine anmeldelser af vinene.

Konklusion

Man må sige, at Thomaeus familien har sat alle sejl for at få gjort MonteRosola projektet en succes. Vineriet … det imposante vineri ser netop imponerende ud og dermed er betingelserne for at kunne lave gode vin absolut til stede.

Det virker også som om, at de har fundet et spot, hvor det er fornuftigt at dyrke vin, for der er tale om rigtigt lækre vine med et flot niveau. Jeg var specielt imponeret af deres Primo Passo hvidvin og de to rødvine, hvor den første Mastio lavet alene i ståltanke er meget frisk og livlig, mens der er mere dybde og kompleksitet i Crescendo vinen … men alt det kan I jo læse om i anmeldelserne.

Så dermed slutter jeg med en tak til Thomaeus familien og deres markedsførings bureau for vinene fra huset. Det bliver spændende at følge MonteRosola i de kommende år.

De gode folk hos Distinto har her under COVID-19 pandemien lanceret en lille serie af små 1 times online webinarer med 6 af deres italienske producenter, hvor vi kommer forbi områderne Barolo, Chianti, Brunello, Valpolicella, Friuli og Sicilien.

Webinarerne – som de har givet overskriften Meet the winemaker – afvikles over 6 på hinanden følgende torsdage, hvor første seance fandt sted i torsdags. Der kunne man så møde Katia Nussbaum fra Brunello huset Azienda Agricola San Polino di Fabbro Luigi … eller bare kaldt San Polino.

Sammen med Meet the winemaker webinarerne kan man selvfølgelig også købe en Meet the winemaker box med 6 forskellige vine … en til hvert webinar. Til denne introaften med San Polino var det deres topvin Brunello di Montalcino Helichrysum i årgang 2014 og selvom jeg havde smagt den tidligere, så havde jeg alligevel indkøbt den i smagekassen, da den bare smager monstergodt.

Dermed var der lagt op til en torsdag i godt selskab med mig selv, Katia Nussbaum fra San Polino, en række vininteresserede samt Philip Nordstrand fra Distinto som online dirigent.

Men lad os inden webinaret lige se lidt nærmere på vinhuset.

Lidt om San Polino

San Polino holder til i en gammel vingård, der oprindelig stammer tilbage fra 1581, men den har siden 1991 været ejet og drevet af Luigi Fabbro og Katia Nussbaum. Vingården ligger i 400-450 meters højde, sydøst for Montalcino nær Castelnuovo dell’Abate i Val d’Orcia

Luigi – som vennerne kalder Gigi – har en broget fortid. Han har både været softwareudvikler, undervist i sanskrit, deltaget i en stor kortlægning af den biologiske mangfoldighed i Amazonas, skrevet om fremstilling den traditionelle burmesiske harpe og skrevet om økologisk landbrug.

Katia stammer derimod fra London og har rejst jorden rundt. Hun mødte Luigi på en rejse til Katmandu og Nepal, og da hun efter sine studier i socialantropologi hørte, at Luigi var ved at slå sig ned ved San Polino sydøst for Montalcino, så joinede hun ham.

Ejendommen – der bl.a. tidligere havde været ejet af hospitalet Santa Maria Della Croce – var i en sølle forfatning, da Luigi og Katie overtog stedet. På markerne var der ikke flere vinstokke tilbage og i en lille olivenlund alene 6 oliventræer tilbage. De renoverede derfor den gamle gård i 7 år og plantede samtidig 2,5 hektar marker med Sangiovese vinstokke.

Første i 2001 frigav de deres første vin og har lige siden har stor succes med deres vine. Det skyldes måske, at parret har en naturlig tilgang til vinproduktionen, hvor de anvender nogle af de erfaringer, som Luigi har fået fra hans mange studier.

I dag har de 8 hektar vinmarker, som alle drives efter biodynamiske principper. Der dyrker parret udelukkende Sangiovese Grosso, som tilses, beskæres og høstes ved håndkraft.

San Polino kan betegnes som et oldschool funderet vinhus, hvor håndværket kommer i forreste række. Produktionsmetoderne er kendetegnet ved manuelle processer, alt laves med håndkraft og med vægt på bæredygtighed og biodiversitet. Således har parret flere marker, hvor der ikke er vinstokke … blot vild natur.

I kælderen benyttes en naturlig gæringsproces sat i gang af de naturligt forekommende gærkulturer på druer og i det lokale miljø. Vinene lagres mest på store, gamle egetræsfade af slavonsk eg på 2.600 og 3.800 liter. Der anvendes heller ikke megen svovl … og langt under grænserne indenfor den biodynamiske drift.

Aftenens vin … og lidt om blomster

På webinaret startede Katia med at fortælle lidt om aftenens vin, der hedder Helichrysum efter den blomst, som findes rundt omkring vingården og det er præcis derfra, at druerne til topvinen kommer fra … marken tættest på vingården, hvor jorden er langt mere vulkansk end på deres øvrige marker.

Katia er meget begejstret for blomsten – som vi på dansk i øvrigt kalder for evighedsblomst – da den har en meget specielt duft , som  får en til at slappe af. Hun fortalte, at blomsten også meget ofte anvendes i aromaterapi sammenhænge.

I det hele taget er Katia meget optaget af naturen  og historien, hvilket også er årsagen til, at de har valgt det etruskiske solsymbol som logo for deres vingård. Deres symbol er en kopi af symbolet fra ornamenterne på et bronze-spænde fra år 800 før vor tidsregning og de valgte symbolet, da det var skabt for næsten 3.000 år siden og samtidig meget godt illustrerer, at solen er vigtig for en vingård som San Polino.

Phlilp fra Distinto spurgte lidt til forskellen med netop Brunello di Montalcino Helichrysum  og så deres almindelige Brunello? Katia fortalte, at topvinen – som nævnt – kommer fra marken tættest på vingården, hvor jorden er mere vulkansk og det bliver en vin, som dels er skarpere, mere mineralsk og måske også lidt grønnere.

Den almindelige Brunello er nok mere juice og kødfuld, selvom Katia heller ikke synes, at de betegnelser er dækkende. Deres stil er måske lidt til den mørkere side, mere blomsterrige med jordbær, roser, solbær og blommer.

Hun sagde, at de generelt forsøger at lave vinene så traditionelt og naturligt som muligt, bl.a. med lagring på store egefade, selvom de også bruger en smule barriques på nogle vine.

Årgangene

2014 var et svært år for mange Brunello producenter … generelt et virkeligt vådt år, hvorved druerne slet  ikke modnede ordentligt. Det resulterede i, at skindet på druerne blev tyndere end normalt og så blev markerne samtidig angrebet af Suzukii fluen – den vi på dansk kender som pletvingefrugtfluen.

Suzukii fluerne punkterede mange af  druerne, som derved  så rådnede og Katia anslog, at høsten generelt var 30% mindre end normalt. Men det mest bemærkelsesværdige var, at San Polino stort set ikke blev ramt, hvilket hun tilskriver den biodynamiske tilgang.

Katia gennemgik derefter de følgende årgange, hvor 2015 er rigtig god, mens 2016 – og her smilede hun meget bredt – måske nok er en af de bedste årgange nogensinde. Dér kunne man sætte tjek ved alle de ting, som man leder efter i druerne og allerede nu er årgangen også hypet af pressen … specielt vinene fra San Polino.

Årgang 2017 smager de til i øjeblikket på vingården og det år var helt modsat 2014, nemlig meget varmt. Høsten var ekstremt god med mange druer og god kvalitet, Katia fortalte at de som værende biodynamisk producent specielt nød godt af, at der i deres marker nærmest findes mere vand end hos andre … og hvorfor kan ingen komme med en konkret forklaring på. Så nævnte Katia kort 2018 årgangen, som var anstændig og uproblematisk.

Biodynamisk vindrift

Katia Nussbaum fortalte herefter om deres tilgang … den biodynamiske drift, som også vinder mere og mere ind i området, hvor hun skønner at 20-25% nok er enten økologiske eller driver markerne biodynamisk.

Der er et vist overlap mellem de to principper, men Katia ser mere den økologiske tilgang som et sæt regler for, hvad du ikke må, hvor den biodynamiske er mere holistisk.

Grundprincipperne i det biodynamisk landbrug er at få vitalitet tilbage i jorden. Hun tror på, at planterne har et samlet rodnet, som hænger sammen … og nærmest kan helbrede de dårlige planter. Hun er endda gået sammen med bl.a. Københavns Universitet i et projekt omkring dette og hvordan mikroorganismer påvirker vinplanter.

Dermed siger Katia også, at hun står meget på videnskab fremfor blot intuition. En af deltagere spurgte i samme ombæring til deres brug af svovl og Katia indrømmede også, at dette selvfølgelig er et ømt punkt, idet man som udgangspunkt ønsker at lave vinene uden, men de har simpelthen ikke hverken modet eller teknikken.

I deres Rosso di Montalcino vine anvender de næsten ingen svovl og langt under grænserne, mens de anvender mere i deres Brunello’er, der – modsat rosso vinene – ikke skal drikkes nu, men ofte gemmes i lang tid og oftest langt over 10-20 år, anvender mere svovl, dog fortsat under de tilladte grænser.

Phillip rundede webinaret af med et tak til Katia og lytterne, mens Katia fortalte, at alle var velkomne til at besøge vingården, hvis man kommer på de kanter. Og så ellers et skål til alle.

2014 Brunello di Montalcino Helichrysum

Jeg skålede med … havde åbnet flasken og intet skulle gå til spilde. Som jeg nævnte tidligere, så har jeg tidligere anmeldt vinen her på vinbloggen, så hvis du vil læse mine smagsnoter, så kan du finde dem i blogindlægget om 2014 Brunello di Montalcino Helichrysum.

Men jeg kan dog godt afsløre, at jeg allerede første gang gav 6 fede houlbergske tomler med pil op og det havde ikke ændret sig, for det smager outstanding. Selvom 2014 måske ikke var bedste år, så er det en fremragende vin, der kun vil blive bedre ved yderligere lagring i kælderen.

Måske skulle man overveje at få indkøbt lidt 2016?

Denne 2014 nåede ikke længere … da aftenen gik på hæld var flasken tom og det var endda uden hjælp fra konen. Nu glæder jeg mig bare til næste torsdag … Meet the winemaker part 2.