2012 Bodegas Rasgón, Tempranillo, Castilla-La Mancha, Spanien

2012 Bodegas Rasgón, Tempranillo, Castilla-La Mancha, SpanienNæste vin var denne Tempranillo vin fra Bodegas Rasgón, der ligger i den lille landsby Manzanares ved den store højslette i Castilla-La Mancha.

Det er et meget specielt område, som er præget af sit ekstreme vejrlig med kolde vintre, meget varme somre og kun lidt regn. Vinstokkenes rødder er derfor tvunget til at søge meget dybt i den mineralholdige jord. Den stadige vind på sletten holder vinstokkene tørre og sunde.

Bodegas Rasgón bruger den bedste nye teknologi og de seneste ønologiske landvindinger til at skabe deres harmoniske, frugtrige vine. Vinhuset laver alene vin til eksport, og de har et indgående samarbejde med det hypermoderne firma Navarro Lopez. Hos Bodegas Rasgón er fokus på at skabe moderne, frugtagtig vine til fornuftige priser.

Duftmæssigt har vi en lidt sjov duft. Umiddelbart lidt svært at fange Tempranilloen i duften. Der er lidt tyggegummi, en sød/sjov duft af skumfiduser, overmodne bær suppleret med lidt grønne toner. Hmmm, den skal jeg vist tænke lidt over.

Smagen er lidt i samme boldgade, dog fortsat stor sødme, lidt candyfloss i udtrykket, god blødhed, søde tanniner og i smagen kommer Tempranilloen også mere frem. Åbner sig mere ved lidt tid i glasset og er egentlig meget omgængelig. Lidt en festvin, hvis man mangler en vin, som er let drikkelig. Lidt kedelig og skæv i min optik.

Købt hos Jysk Vin, pris prisen er 74,95 kr. Har tidligere været på Sweatdeal tilbud, hvor du kunne få 12 flasker for 449 kr., hvilket giver en flaskepris på 37,41 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

Skriv et svar