2007 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, Italien

2007 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, ItalienMed vinen Etna Rosso Santo Spirito kom vi helt til det sydlige Italien, nemlig Sicilien … og nærmere bestemt området lige ved Etna-vulkanen, deraf navnet Etna Rosso.

Vinen Etna Rosso Santo Spirito er lavet på den lidt ukendte druesort nerello mascalese med en lille del (2%) nerello cappuccio, begge fra stokke plantet helt tilbage  i 1927 og 1967 i 650-900 meters højde. Vinen lagrer et halvt år på fade af forskellig størrelse.

Manden bag vinen hedder Marc de Grazia, og han har siden 1980 har været ejer af et stort vinhandelsfirma i Italien, Marc de Grazia Selections og er kendt som manden med den bedste smagspalette i hele Italien. Herudover har han været én af pionererne i at dyrke vine i Etna-området, og dyrker her sin egen vin Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso.

I glasset fremstår Etna Rosso Santo Spirito mellemlys. Duften er bæreksplosion af røde bær, lidt blomster og pinot duft, måske lidt mandler og … parfume? Meget behagelig og elegant. Smagen rund, afbalanceret og saftig. Flot glas vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Skriv et svar