Grill i haven med venner, som netop er hjemvendt fra sommerferie i Veneto … hva’ er så mer’ naturligt end at servere lidt Amarone? Det blev denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella fra et ganske lille vinhus i Veneto, nemlig Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari.
Vinhuset som holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona. Giuliari er en gammel Verona–familien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie.
En af de gamle forfædre i familien … Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og en anden Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger.
Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari som i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.
I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker, og laver 5 forskellige vine, nemlig en Recioto Valpolicella Classico, Recioto di Soave, S. Giustina IGT, Le Pale IGT og så denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella.
Og navnet La Picolla Botte betyder ikke en lille flaske, men nærmere “lille tønde” og henviser til husets gamle vinkældre, som i folkemunde gik under navnet “lille tønde”, altså en kælder med god vin. Det kommer fra et ordsprog, om, at den gode vin altid findes i den gamle tønde eller den lille tønde.
Til at hjælpe med vinproduktionen har familien hyret ønologen Giuseppe Bassanelli, og det er ham, som også laver denne Amarone, som er lavet på druerne Corvina, Rondinella og Molinara, som er tørret på tørreloftet i omkring 4 måneder på store måtter, hvorefter de presses og druesaften lagrer på store egetræsfade i 24 måneder.
Jeg har ladet mig fortælle, at de tidligere år ved sammenstikningen havde blandet lidt frisk Barbera i, men det lader ikke til at være tilfældet længere … om det nogensinde har.
Næsen er dyb og landlig, mørk … nærmest kulsort med lakrids, tør og dyb fad, blommer, lidt kirsebær, kakao, chokolade, kanel, kardemomme, tobak, nelliker, let mynte, en smule syrlig kant, men heldigvis ingen rosiner.
Smagen er fed, tør og krydret. Der er okay med frugt, eg, kanel, kakao og jern. Det er en af de lettere Amaroner, selvom hun på ingen måder er en elegant danser. Det er en robust kvinde fra landet.
Har fået mit eksemplar i gave, men findes i Calle Grenz Shop. hvor den koster 159,99 kr.
Rating 4/7 