Jeg var forleden forbi importøren Extra Brut Vinimport for at købe lidt nye forsyninger … bl.a. fra nogle af de nye huse, som Martin har fået i sin stald. Der smagte jeg en rest af en flaske Le Mani fra netop et af disse nye vinhuse, Azienda Agricola Vitivinicola Fondo Bozzole, åbnet for 3 dage tidligere, men fortsat frisk og læskende … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.
Fondo Bozzole ligger på adressen Via Bozzole 12 omkring 2 kilometer øst for den lille by Poggio Rusco i Mantova området. Og hvor er så det? Ja, det er i Lombardiet … men det absolut østligste hjørne af Lombardiet og dermed faktisk syd for Veneto og endda lidt øst for Gardasøen … bare lidt længere mod syd.
Selvom Lombardiet ligger lige mellem Piemonte og Veneto, så er det ikke så tit, at vi støder ind i vine fra Lombardiet herhjemme og det skyldes måske, at det er en lille vinregion, hvor det meste vin afsættes i Milano. Derfor ses vinene fra Lombardiet sjældent uden for Italien, selvom de i Lombardiet faktisk producerer rigtig gode mousserende vine.
Der produceres bl.a. god Lambrusco, som man jo ellers mest forbinder med området Emilia-Romagna. Men Fondo Bozzolo ligger netop i appellationen Lambrusco Mantovano – også kaldet Oltre Po Mantovano – i Lombardiet, og det er faktiske eneste sted udenfor Emilia-Romagna, at der produceres ægte Lambrusco. Vinhuset er også – som de selv skriver det – et Agricola Vitivinicola Biologica e produciamo Lambrusco Mantovano DOP, Spumante Rosè & Trebbiano IGP.
Fondo Bozzole drives af de to unge brødre Franco og Mario Accorsi. De er et par rigtige bonderøve … i ordets bedste betydning. De overtog gården ved Poggio Rusco fra deres bedstefar Ezio i 2007. Bedstefaderen havde haft lidt frugttræer, lidt køer … og producerede også lidt ost til det lokale marked.
Brødrene satsede imidlertid mere på frugttræerne … lokale sorter af æbler og pærer, men også på produktion af vin og i starten primært Lambrusco, men mousserende vine med lidt kant. For udover at være et par bonderøve, så er de også øko-flippere … eller i hvert fald bevidste om, at vinen skal laves så naturligt som muligt.
Driften er derfor økologisk, og de arbejder derudover med begrænset udbytte, naturlig fermentering samt begrænset tilførsel af svovl. Deres marker er fordelt på en del parceller, hvor jorden har ler, kalksten samt grus og sandaflejringer fra den nærliggende flod Po mod nord.
Brødrene laver 5 vine, nemlig 2 Lambrusco’er …. for det hedder vel ikke Lambruskøer? Det er vinene Incantabiss og Giano, en Spumante Rosato, som hedder Cocai samt to almindelige vine, den hvide Foxi samt denne røde Le Mani … som i øvrigt betyder hænderne … meget illustrativt vist på etiketten.
Le Mani er lavet første gang i 2013 … det må formentlig så være årgang 2012. Navnet med hænderne er valgt for at hylde håndværket, at det er hænderne, som med lidenskab beskærer, høster, producerer … i det hele taget er vinmagerens værktøj i hele processen.
Vinen er lavet på samme druer som Lambrusco’en, og det betyde her de to druesorter Lambrusco Maestri og Lambrusco Salamino. Vinen er lavet på ståltanke og har slet ikke lagret på egefade, men derimod et år i ståltanke og 3 måneder på flaske inden frigivelse.
Martin siger selv, at næsen er Lambrusco … og jeg skal ikke modsige ham. Der er sådan en lidt sur/sød duft. Læg der oven i et landligt udtryk, en buket vilde markblomsters, et kandiseret æble, lidt jordbær, blåbær og et strejf mentol.
I munden er vinen meget drikkevenlig … vi er ovre i juicestilen, en venlig hverdagsvin med lakrids, krydderier, en sød gennemgående note samt en syre, som egentlig er ganske indtagende og charmerende. I eftersmagen er der også svage syrlige elementer … så sammenlagt en ganske spændende vin. Lige en vin til bordet på en italiensk café i en lille bondeby sammen med Mamas hjemmelavede lasagne … eller måske et par bløde, udflydende oste. Bingo.
Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 95 kr.
Rating 4,5/7 
