Oxyderet. Sjovt ord i øvrigt. Specielt hvis man siger det mange gange. Når det gælder en oxyderet vin, så er mange tilbøjelige til at sige, at det er en fejl på vinen. En aroma af eddike. Ødelagt af for meget luft. Men så simpelt er det imidlertid ikke.
At en vin er oxyderet kan være faktisk være godt … endda et karaktertræk, som fx med den nok mest kendte/berygtede oxyderede vintype, nemlig Vin Jaune fra Jura, som netop har en stærk oxyderet note, som til dels kan sammenlignes med tør, lys sherry.
Og i denne Petit Marnier Rosé fra vinhuset Vinos Vernaculares finder vi netop lidt noter af oxydering, men samtidig en friskhed og syre, som gør den ganske interessant … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til lige om lidt.
Vinos Vernaculares har jeg skrevet om et par gange. Sindssygt vinhus, drevet af den gal/geniale Christophe Beau, som kommer til Randers i den kommende måned. Derfor er det måske meget passende, at vi lige smager et par vine herfra som optakt til den kommende smagning med franskmanden.
Jeg skal nok holde mig fra at skrive om vinhuset … det kan I læse om i tidligere blogindlæg. Søg blot på Vinos Vernaculares eller Domaine Beauthorey. Men bestemt værd at læse om.
Denne oxyderet vin fra det chilenske vinhus har Beau kaldt Petit Marnier, og det er en rosé lavet på druerne Carmenère og Gewürztraminer. Hvem fanden finder i øvrigt på at blande disse helt forskellige druer? På den måde har Christophe Beau ingen hæmninger. Tidligere har jeg fx også skrevet om vinen Pistolero, som er en blanding af Pinot Noir og Merlot.
Druerne kommer fra 20 år gamle vinstokke, og udbyttet er meget beskedent, alene 15 hektoliter pr. hektar. De to druesorter er vinificeret separat, blandet og modnet sammen på barriques i 3 år. Modningen er sket under skimmelflor og altså uden opfyldning af fade, og derved er der opnået en meget fin oxidering. Restsukkeret udgør omkring 3 gram pr. liter. Der er kun lavet 900 flasker af vinen.
Og det er sgu en vin, som kræver en vis fordybelse og tålmodighed … første tanke er umiddelbart ARGGGGHHHHHHH, og de fleste af mine kolleger – eller rettere alle mine kolleger – måtte melde hus forbi. Og næsen er virkelig præget af oxyderingen … nærmest som Fun saftevand på epo, oxyderet med blommer og overgærede æbler, men der er også klar frugt og friskhed i næsen, som hiver dig den anden vej. Jeg har noteret lidt jordbær, lakrids og en buket friske blomster til lillemor.
I smagen er der også en ældre syre, men eddike er det bestemt ikke. Der er nemlig en forførende friskhed, syre samt en let sødme, som samlet gør, at smagen bliver både rund og frisk. Det virker vildt … og er nok også lidt vildt. Jeg er totalt på udebane med denne type vin, men synes det er ganske interessant.
Svær at definere som vin … kunne være fin sammen med lidt ost, men måske mangler der så lidt sødme? Er syren måske for frisk til ost? Karaktermæssigt også lidt svær … tænker 3,5-4 Thumbs Up for den særegne karakter, friskheden og syren.
Forhandles af Vinimperiet, pris 137 kr.
Rating 4/7 