2009 Muddy Water Wines, Riesling Unplugged, Waipara, New Zealand

Næste vin fra New Zealand blev en musikalsk én af slagsen … eller i hvert fald med referencer til musikken. Vinen er nemlig denne Riesling Unplugged fra vinhuset Muddy Water Wines … som dog ikke er opkaldt efter den amerikanske blues guitarist, men derimod er en oversættelse af Waipara, hvor Wai betyder vand og Para betyder mudder.

Men ellers er der godt med musikalske referencer hos huset, som bl.a. har opkaldt en mark efter en anden berømt guitarist, nemlig marken Slowhand efter mister Clapton … også med den betydning, at vinene laves langsomt med håndkraft.

Vinhuset holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Muddy Water Wines er grundlagt i 1993 af ægteparret Jane og Michael East, som var nogle af pionererne indenfor vinproduktion i Waipara Valley. Ved etableringen tilplantede de en række marker og frigav deres første vin i 1996 … hvilket hurtigt satte vinhuset på verdenskortet.

Jane og Michael East gik dog på pension i 2011 og solgte vingården til familien Thomas, som i dag driver vingården og dens samlede 12 hektar vinmarker. De bedste marker er Hare’s Breath, Slowhand samt James Hardwick … opkaldt efter en ven af familien. På markerne dyrker huset Riesling, Pinot Noir, Chardonnay og sjovt nok også lidt Pinotage.

Det siges, at Pinot Noir vinstokkene består af 7 forskellige kloner fra Bourgogne … og at én af kloner skulle være stjålet i 1970 fra den berømte mark tilhørende Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne og smuglet til New Zealand i en rugbyspillers gummistøvler. Om dette er korrekt ved jeg ikke … men en fin historie.

Muddy Water var det første vinhus i Canterbury området, som blev certificeret økologisk, og mens andre i øjeblikket bliver mere kommercielle, så laver Muddy Water i dag mindre serier og vine med “soul”, som de selv siger.

Her har vi en late harvest vin … Riesling Unplugged, altså en sød vin, som herligt vil gå til lidt ost … gerne blå ost.

I glasset er vinen ganske mørk gul, og i næsen er her sindssygt meget petroleum, og det elsker vi jo ved Riesling. Her skal du ikke tænde en gnist … så eksploderer glasset … så meget petroleum er her. Der er næsten benzin i kombi med søde nøddenoter, lidt appelsin, krydderier … ædel rådenskab … flot, flot næse.

I munden er vinen sød honning, nektar, nødder, sirup og næsten fuldkommen dessertvin, men der er altså også lidt syre, som giver et fint knæk i sødmen, hvilket gør at vinen ikke bliver ultra tung og for sød. Blød, blid … cremet og lækker.

Forhandles formentligt i Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7  

Skriv et svar