Da den danske vinhøst anno 2015 ser ud til at mislykkes … så er der jo ekstra god grund til at hylde det danske vinår 2014, som endda overgik 2013 i både kvalitet og kvantitet. Og til ugens bestyrelsesmøde smagte vi netop en dansk vin fra årgang 2014 … nemlig Bernt Nielsens egen Leon-Millot.
Det er en vin, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen … blot i årgang 2013.
Bernt er den venligste mand, du kan finde, bestyrelsesmedlem i Randers Vinlaugh, ex-læge, ex-maratonløber, efterlønner, Bordeauxfil og herudover også vinbonde i beskedent omfang. I hele hans have på en lille bakke i Albæk udenfor Randers dyrker Bernt nemlig både Leon Millot, Rondo, Solaris og nogle af de andre “danske” druer.
Det er også hos Bernt, at jeg tidligere har været til Mouton Rothschild smagning. Bernt arbejder endda i øjeblikket på en bog om Mouton Rothschild, for – som Bernt siger – en sådan bog findes faktisk ikke i dag.
På den sirligt håndskrevne dogme-etikette står Bernt B. Nielsen, Leon-Millot og 2014. Bernt har aldrig lavet etiketter til vinene. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flaskerne indeholder.
Druen Leon-Millot er en Merlot hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace. Druen blev skabt i en periode, hvor vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Leon Millot blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.
Leon Millot er en interspecifik sort – med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: V. Riparia, V. Rupestris og V. Vinifera. I 1882 krydsede Millardet i Bordeaux de to amerikanske arter V. Riparia og V. Rupestris, og det kom der sorten Millardet et de Grasset 101-14 ud af. Kuhlmann krydsede Millardet et de Grasset med vinifera-sorten Goldrisling … og resultatet af dette arbejde blev Leon Millot.
Druen er i dag blandt de mest udbredte i Danmark, men ses også i andre kølige vinlande som østkysten af USA, Canada, England og Schweiz. Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.
Bernt lavede vinen på ren Leon-Millot første gang i 2013 … og dengang blev det til en samlet produktion på 5 flasker. Her i årgang 2014 er det blevet til hele 9 flasker. Den er laget på eg … eller rettere sagt med egespåner.
I næsen et lidt støvet udtryk, røde bær, en grøn note … sådan lidt urtet og med anis, lidt våd indelukket og en duft af jul? Smagsmæssigt godt med frugt, frisk og livlig syre, syrlige røde bolsjer og lidt bitterhed i eftersmagen. I forhold til danske vine i øvrigt, så er det fremragende arbejde fra den lille vinbonde fra Albæk. Vi har hjertet med og hoster op med 3,5 … en spids bedre end 2013’eren.
Eksklusiv vin, som ikke sælges ;o)
