2008 Charles Smith, Chateau Smith Cabernet Sauvignon, Washington State, USA

2008 Charles Smith, Chateau Smith Cabernet Sauvignon, Washington State, USAKulden har igen fået fat udenfor, og hvad er så bedre end at varme sig på en god vín indenfor? Okay, brændeovnen bidrager måske også en anelse til festen. Vi skal igen ha’ fat i én af mine ynglings vinmagere, nemlig den skøre, exentriske Charles Smith, han med The Magnificent Wine Company, K. Vintner og så selvfølgelig også vine i eget navn. Den mand sidder bare ikke stille.

Igen … ingen mindreværdskomplekser, så kan man jo lige så godt kalde én af sine vine for Chateau Smith … en fin lille reference til Bordeaux, som jo også har deres Chateau Smith Haux Lafitte.

Nå, men vi er i Columbia Valley i Washington State, og vinen er lavet på 80% Cabernet Sauvignon, 14% Petit Verdot og 6% Syrah. Druerne kommer fra 4 forskellige marker, nemlig 52% fra Milbrandt Vineyard, 18% fra Yakima Valley Vineyards, 21% fra Spofford Station i den sydlige del af Walla Walla Valley og endelig 11% fra Zephyr Ridge, i den nordlige del tæt på Columbia River, så en enkeltmarksvin kan det således ikke kaldes. Derudover har vinen lagret på brugte, franske bourgognefade.

Fin flaske, skruelåget løsnes og forventningerne stiger. Duftmæssigt tegner det rigtigt godt. Der er lugten fra en tom cigarkasse, der er … blyant, blåbær, hvid peber og … cola. Ja, den er jo amerikansk!

Smagsmæssigt tør, det er kul/kridt, tæthed, tanninerne breder sig i hele munden og på gummerne … uhmmmm. Der er lidt eg, rankhed, mælkechocolade … det er mucho elegant, og en fabelagtig blid afslutning med en fin lang eftersmag.

Det smager sgu godt. Vinen udviklede sig i øvrigt i løbet af aftenen, og blev mere gavmild med endnu mere af de mørke frugter og yderligere rundhed og balance i takt med, at varmen ramte vinen. Stadig rigtigt, rigtigt godt.

Vinen handles via Sigurd Müller i Ålborg, koster vistnok 195 kr., og anbefales på det kraftigste.

Vinanmeldelse 5/7 

Skriv et svar