Klart den bedste Riesling producent i Tyskland. Selvfølgelig sagt på tysk … det skal jeg nok afholde mig fra. Men påstanden kom fra Rieslinghaus Bernkastel, vinotek, weinstube og vinhotel i Mosel, og de burde – om nogen – vide noget om den sag.
Det var i hvert fald ordrene, da min vinbuddy Gert i sidste uge besøgte det store vinotek i Kues ved Mosel, og fluks indkøbte en flaske eksklusiv Riesling fra den gode Weingut Egon Müller, også kendt som Weingut Scharzhof.
Og Rieslinghaus Bernkastel har selvfølgelig belæg for deres påstand, for vinhuset er en del af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub ”Primum Familiae Vini” … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Weingut Müller i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Antinori, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).
PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også “Leading Wine Families”. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.
Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieeje står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.
Nå, men det var nu Weingut Egon Müller, som vi kom fra … og det skyldes netop, at Gert denne fredag efter arbejde bød på et glas iskold Egon Müller Riesling fra én af de flaske han havde hjembragt fra Rieslinghaus Bernkastel i Mosel. Og hvilken bedre måde kan man starte en 3 ugers ferie end med et godt glas vin sammen med gode venner?
Vinhuset ligger på ejendommen Scharzhof lige udenfor Wiltingen i Saar området i Mosel. Vinhuset er grundlagt i 1797, men havde indtil da tjent som kloster til St. Maria zu den Märtyrern … vistnok en del af Benediktiner-ordenen, men blev bortauktioneret af den franske stat efter nationaliseringen af kirker og klostre i kølvandet på den franske revolution.
Det var oprindelig Jean-Jacques Koch, som i 1797 overtog ejendommen. Dengang havde den allerede fået navnet Scharzhof, bl.a. på grund af tilhørsforholdet til nærliggende Scharzhofberg, en 27,3 hektar stor vinmark på en stejl stråning øst for ejendommen, og i dag perlen i vingårdens vinmarker. Efter Kochs død overgår ejendommen til hans 7 døtre, hvoraf én af dem senere gifter sig med Felix Müller, og det er deres søn Egon Müller, som bliver foregangsmand for vinhuset.
Egon Müller dør i 1932 og overlader gården til sin søn Egon Müller II, som imidlertid dør i en traktorulykke i vinmarkerne i 1941, hvor driften overtages af hustruen indtil Egon Müller III kommer hjem fra krigen … faktisk efter fangenskab i England … og viderefører driften. Det er også Egon Müller III, som står for udvidelsen af driften, bl.a. med købet af vingården Le Gallais i 1954 og efterfølgende markerne Wiltinger Kupp samt Braune Kupp.
Og i over 200 har vingården nu været drevet af Müller familien, og de seneste 5 generationer endda af Egon Müller, idet man i familien viderefører de stolte traditioner, hvor den førstefødte søn altid bliver døbt Egon. Siden omkring 1990’erne har det været Egon Müller IV, som har drevet vingården og bragt den frem til en position, som ét af verdens bedste vinhuse … i hvert fald, når det gælder Riesling. I dag er sønnen Egon Müller V også med i foretagendet.
I dag består vingården af markerne Wiltinger Kupp på 0,4 hektar, Braune Kupp på 4 hektar, Oberemmeler Rosenberg på 1 hektar, Wiltinger Braunsfels på 0,4 hektar, Saarburger Antoniusbrunnen på 1,4 hektar, Wawerner Jesuitenberg på 0,3 hektar og endelig 8,5 hektar af det nævnte Scharzhofberg. Det giver samlet omkring 16 hektar udsøgte vinmarker. 95% af vinstokkene er Riesling.
Kabinett fra “Scharzhofberger” er åbningsniveauet i kultproducenten Egon Müllers portefølge af imponerende Moselvine, og én af de tørre vine hos Müller, som ellers specielt er kendt for de lidt sødere vine. Hos Egon Müller er sukkerindholdet i en kabinett som regel også væsentligt højere end hos kollegaerne, og betegnelse betyder som sådan kun, at der ikke er tilsat sukker i fremstillingsprocessen.
Og … mine damer og herrer … det er sgu helt fantastisk hvidvin. Duftmæssigt sindssygt voldsomt petroleum, mineralitet, våde sten, mineraler, kølighed, svage ferskner, røg, blomster … dufter bare vildt godt. Det er svært at beskrive en vin, og specielt når indtrykket er totalt overvældende … så mangler der ord i min ordbog … men tro mig, det er sgu monstervin. Og jeg er ikke engang kommet til smagen endnu.
Jeg var lidt skeptisk, da Gert fortalte, at Rieslinghaus Bernkastel havde kaldt Müller for bedste Rieslingproducent, men jeg begynder at forstå det nu. Jeg tror ikke, at jeg tidligere har smagt så stor Riesling. Smagen er nødder, mineralitet, syre/sødme balance, hyld og en enorm lang eftersmag. Stor rigdom, er der også lidt honning, passionsfrugt? Som jeg sagde til Gert; skulle man ha’ ét glas hvidvin med på en øde ø … så skulle det være denne vin.
Fuck, nu kom jeg næsten til at lyde som Rasmus Seebach … lidt corny.
Gert havde købt vinen hos Rieslinghaus Bernkastel til over 40€ … eller lidt over 300 kr., og det er sgu meget fair for en sådan oplevelse. Tak for delingen af denne oplevelse.
