2016 Delas Frères, Côtes-du-Rhône Saint-Esprit, Rhône, Frankrig

2016 Delas Frères, Côtes-du-Rhône Saint-Esprit, Rhône, FrankrigDenne Côtes-du-Rhône Saint-Esprit er en af de kendte og mest solgte vine hos det store vinhus Delas Frères … et vinhus, som jeg ofte har smagt og skrevet om her på Houlbergs Vinblog.

Druerne til cuvée Saint-Esprit – som vil frit kan oversættes til den hellige ånd –  kommer fra en lille dal, der ligger gemt godt væk i den nordlige del af Ardèche. Dér er vinstokkene plantet på granitholdige, sydvendte skråninger nær landsbyerne Saint-Julien og Saint-Alban.

Côtes-du-Rhône Saint-Esprit er lavet på 80% Syrah og 20% Grenache, som efter høst afstilkes 100%, hvorefter fermentering og maceration sker i store egetræskar over omkring 15 dage. Den alkoholiske gæring sker ved 28-30 grader, hvilket efterfølges af en malolaktisk gæring i rustfrie ståltanke.

Derefter lagres vinen i egetræsfade i 8 måneder inden vinen aftappes på flaske. Og det er en storsællert, for der laves hvert år omkring 0,5 millioner flasker af denne vin.

Duftmæssigt fanger jeg masser af eg, vanilje, mørke bær og måske endda også lidt hindbær, blomster, sæbe og peber. Den er i munden en kende rustik og det er ikke det største Côtes-du-Rhône, som jeg har smagt. Der er peber og godt med Rhône krydderier, mens tanninerne også mærkes. Jeg er ikk’ helt så pjattet med den.

Forhandles hos Vinspecialisten, hvor en flaske koster 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2010 Domaine Beauthorey, Bella Parra, Languedoc, Frankrig

2010 Domaine Beauthorey, Bella Parra, Languedoc, FrankrigDet er ved at være lang tid siden, jeg sidste smagte en vin fra den excentriske Christophe Beau på Domaine Beauthorey i Languedoc … men fandt en glemt flaske, da jeg forleden ryddede op i vinkøleskabet, nemlig denne Bella Parra.

Domaine Beauthorey har jeg skrevet om en del gange, bl.a. i mit blogindlæg; Christophe Beau – den rare, excentriske vinmager på Domaine Beauthorey og Vinos Vernaculares. Det var til en smagning af flere af Christophes vine, men der var denne Bella Parra – sjovt nok – ikke blandt de smagte vine. Men det råder vi så bod på nu.

Men Bella Parra er lavet af et blend af de to druer Syrah og Œillade, men fordelingen af mixet kender jeg ikke. Œillade er en fransk drue, som historisk har været dyrket i Languedoc og Provence gennem århundreder, men i dag er tæt på udryddelse.

Den bliver ofte forvekslet med Rhône druen Cinsault og bliver også nogle gange kaldes Œillade Noire, når den sælges i bordvine. På et tidspunkt mente nogle også, at den var en mutation af druen Picardan, som også nogle gange kaldes Œillade Blanche.

Men imidlertid er Œillade ikke i familie med hverken Cinsault eller Picardan. Den er altså bare sin egen, og en drue der giver bløde, frugtrige vine med moderat alkohol.

Næsen er totalt animalsk, bio bio og vild … det er armsved, fårestald og harsk fedt, blyanter, hønselort og mødding, mørke og gærede bær, sådan lidt mellemrøde og har egentlig en god friskhed mellem alle de biodynamiske aromaer.

Man skulle tro, at sådan en biodynamisk og vild fætter ville være træt efter 8 år, men det er ingenlunde tilfældet. Den er let, blød, blid og imødekommende … næsten læskende. Det er tæt, rundt med en smule lakrids og chokoladesødme. Det minder stilmæssigt om et møde mellem Loire og Rhône, men er helt sin egen … og smager virkelig ganske lækkert.

Købt i Vinimperiet, hvor en flaske kostede 90 kr., men ser pt. ud til være udsolgt.

Vinanmeldelse 4,5/7