Er der noget med, at ferietid betyder mer’ vin? I hvert fald har jeg igen revet proppen op af endnu en vin, og det er denne Spätburgunder M fra Weingut Markus Schneider fra den lille by Ellerstadt i Pfalz.
Markus har fra hans helt unge år altid været fascineret af vin, så da hans far Klaus Schneider i 1990 fik mulighed for at købe en vingård i Ellerstadt … ja så købte han ejendommen til sønnen.
Markus skulle dog først lære at lave vin, og det skete i perioden fra 1991 til 1994 hos Dr. Bürklin-Wolf i Wachenheim og derefter kunne Markus Schneider sende sin første vin på markedet. I 2003 blev han kåret som året nye vinmager af bladet Feinschmecker, og i 2006 blev han af Gault Millau udråbt som året opdagelse.
Markus har 60 hektar vinmarker omkring Ellerstadt. Og omkring vinproduktionen, så er Markus Schneiders filosofi, at han ikke har en. Han er passioneret om hvad han gør og producerer vine, som han kan lide at drikke.
Dermed er det vigtigt for ham ikke at kopiere andre vin-stilarter, men at handle individuelt. Denne unge vinmager opskrift på succes ligger rent og enkelt i denne individualitet kombineret med kvalitet. Markus laver ca. 420.000 flasker vin årligt.
Udtryksmæssigt fremstår Schneiders vine en smule anderledes end andre tyske producenter. Vinene har enkelte og stilagtige etiketter, og sjove navne som Black Print, Ursprung, Holy Moly, Einzel Stück og så videre. Alle etiketter er i øvrigt i sort/hvide farver og således meget elegante
Denne Spätburgunder M har jeg smagt og skrevet om tidligere, blot i årgang 2011. Denne 2013 er lavet mere aggressivt med længere gæring og længere lagring. Som med 2011’eren kommer druerne fra 2 forskellige vinmarker, én hvor jorden er præget af kalksten og én hvor jorden består af grus og sand.
Alle druer plukkes i hånden, når druerne når en oechsle på 94. Vinifikationen sker med traditionel gæring i trækar i en periode på 14 uger, og vinen lagrer på fade frem til oktober, altså omkring 12 måneder. Der er 1,2 gram restsukker pr. Iiter i vinen.
Imidlertid er vinen ikke så god som 2011’eren … i næsen er det syrlige og bitre kirsebær, gran, nelliker, godt krydret, har lidt grafit, tørt egetræ, tørhed og virker samtidig også lidt varm i udtrykket. Den klassiske søde kostald eller letheden, som jeg ellers forbinder med Pinot Noir, den er i starten der slet ikke, men dagen efter – med overnatning i køleskabet – kommer begge dele lige så stille frem.
Smagen er også ganske kraftig og mørk i frugten, virker nærmest stærk i munden, peber, krydret og generelt utrolig maskulin i udtrykket. Blødhed, lethed og elegance er mindre end hos 2011’eren, men dog dagen efter åbningen af flaske langt, langt bedre. Faktisk smager vinen meget bedre dagen efter.
Købt i Tyskland, hvor en flaske koster 16€ … svarende til 119 kr.
