Og vi fortsætter hos Weingut Lazarus, nemlig med deres hvidvin på Welschriesling … den lidt ukendte druesort, som intet har med den kendte Riesling drue at gøre.
Welsch kan da også oversættes som fremmed, altså en fremmed drue. De kloge mener, at druen kommer fra Østeuropa, formentlig Valakiet i Rumænien.
I dag findes druen flere steder, mest udbredt i Italien, hvor den kendes som Riesling Italico samt i Slovenien og Ungarn, hvor den hedder Laski eller Olasz Rizling. I Tjekkiet er den kendt som Rizling Vlassy.
I Østrig findes den i flere vinområder og er altså der kendt som Welschriesling. Druen trives på flad sandet jord. De fleste steder hvor Welschriesling dyrkes, laves der tynd vin, da udbyttet sjældent holdes nede.
I Østrig kan der findes vine, hvor udbyttet er holdt nede og det resulterer i mere fyldige vine, men uden megen syre. Lad os se, hvordan sådan en Welschriesling smager hos familien Lazarus.
Næsen er dejlig frisk med estragon, kvæde, fin intensitet og fugtighed, svag astronaut is, lidt gær og granduft kombineret med citrus. Dejlig duft,
I munden også fin balance, god syre/sødme balance og meget lettilgængelig, grøn og lidt smågrov. Men Lazarus er klart bedre til hvidvine end rødvine … i hvert fald bedømt på disse to vine.
Købt på vingården, men prisen kendes ikke.
Så er vi sørme igen i byen St. Stefan ob Stainz i Weststeiermark og hos endnu en producent, som laver de særlige Schilcher rosévine på den lokale drue Blauer Wildbacher. Det er nemlig Weingut Lazarus, som endda bor på Schilcherweinstraße, men her er det dog en rødvin på Blauer Zweigelt.