Besøg på D’Wine Bar … et møde med det spanske højhastighedstog

Med den fabelagtige jazz- og flamencoguitarist Paco de Lucía kiggende cool ned på mig fra en poster på væggen sammen med de vrede, halvdøde øjne i hovedet fra el toro,  en sort, udstoppet og ex-ondsindet tyr, fik jeg skænket et glas iskold cava … roséfarvet.

Rolig nu tyr … kun rosé. De røde kommer først senere, tænkte jeg en smule ængstelig!

Scenen er D’Wine Bar i Algade i Aalborg, hvor jeg sammen med en flok ivrige vinentusiaster var havnet en hverdagsaften, hvor den smukke efterårssol så småt var gået ned. GPS’en står på vino.

Med iskold cava i glasset lænede jeg mig stoisk tilbage og smilte bredt. Forude ventede en aften med en aften med spansk vin og ikke mindst den altid underholdende indehaver af den aalborgensiske vinbar Kristian Ishøy, som denne aften havde lovet spansk Vuelta a España og endda lidt tapas fra hans nye restaurant overfor vinbaren på den anden side af Algade.

D’Wine Bar er en spansk vinbar, vinbutik og nu – kun adskilt af Algade – også restaurant. Her kan du få spanske vine fra samlet 15 vindistrikter fordelt over hele Spanien. Baren har alt lige fra vine fra de store områder såsom Rioja, Priorat og Ribera del Duero til mere ukendte distrikter. Og dertil kan du fås tapas- eller osteplatter – og i restauranten spansk gourmetfoder.

Kristian Ishøy – det spanske højhastighedstog – er manden bag den foretagsomme vinbar og han importerer selv vinene fra de forskellige producenter. Han fortalte, at han faktisk også har forhandlingen af flere tyske vinhuse, men de bliver solgt videre til fx Salling og andre detailbutikker.

Derudover er den lille, ihærdige og storsnakkende vinmand en rigtig festabe. Denne aften var han også i total-AD-HD-hopla, så det blev en aften fyldt med røverhistorier, fortællinger om vinbaren, salg af vin, besøg på vingårde og vinmesser samt meget andet mellem himmel og jord.

Til at bistå sig havde den kække vinmand to søde vinbartjenere i form af Christine – af københavnsk herkomst – og Judith – af spansk herkomst. Sidstnævnte snakkede alene spaniol, men forstod dog en smule dansk. De to unge, smukke kvinder sørgede for, at vinene kom flydende i hastigt tempo og derudover kunne Christine også dæmpe den gode Kristian, når han til tider blev alt for kæk.

Kristian havde valgt 9 forskellige vine ud til aftenens raid … og cava’en under den olme tyr var således alene startskuddet. Det betød, at vinprogrammet sådan her ud:

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Som i et perfekt akkompagnement til en rockballade startede Christine og Judith midt i vinprogrammet med at sætte lidt tapas på bordene. Tapas a España med både rejer, laks, charcuteri, tærter, spansk suppe med kikærter og svinekæber og selvfølgelig en lille kage … formentlig lidt mandelkage.

D’Wine Bar er absolut et besøg værd. Der er masser af vine på vinkortet, fremragende betjening og står Kristian Ishøy himselfes i baren, så bliver det med garanti også underholdende. Bedste Thumbs Up herfra.

2015 Cave Saint-Marc, Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2015 Cave Saint-Marc, Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigOg med næste vin … en Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône bliver vi såmænd hos ståltankene i det store kooperativ Cave Saint-Marc aka Cooperative Agricole de Vinification Saint-Marc.

Denne Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône er lavet på 60% Grenache og 40% Syrah, men der findes ingen oplysninger omkring vinifikationen. Det eneste jeg har kunnet finde er, at vinen fås i både almindelig 0,75 liter flaske eller som bag-in-box aka BIB på enten 5 eller 10 liter.

Vi springer derfor direkte til smagsnoterne, hvor den duftmæssigt er virkelig overmoden. Den virker brun og overmoden, 40, fed og færdig, men den virker ikke brun eller orange i farven, men duftmæssigt bliver det faktisk lidt vammelt. Midt i det overmodne kan der fornemmes en lille grøn note og en snert lakrids, men de må føle sig lidt isolerede blandt det overmodne.

I munden er vinen dog ikke overmoden, men derimod syrlig og skarp … faktisk slet ikke spor venlig. Tanninerne er til stede, men det bliver samlet lidt en underlig vin med overmoden næse og skarp, skrap samt ubalanceret smag.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7