2014 Le Sot de L’Ange, Caradhras, Loire, Frankrig

Og vi tager endnu et hovedspring med Le Sot de L’Ange og vinmageren Quentin Bourse, nemlig med vinen med navnet Caradhras.

Det er vist efterhånden 6. vin, som jeg smager fra det lille vinhus, der ligger i den lille by Azay-le-Rideau lige ved floden L’Indre mellem Montlouis og Chinon i Touraine i Loire. Og det vinøse højdepunkt fra Le Sot de L’Ange har indtil nu været den næsten kommunist inspirerede Red is Dead Pétillant Naturel … og det laver denne Cabernet Franc baserede Caradhras såmænd heller ikke om på.

Udover Cabernet Franc, så er der tilsat lidt Grolleau og Gamay … selvfølgelig fra Quentins biodynamisk certificerede marker og lavet som nature vin, helt naturligt, totalt ufiltreret og uden brug af tilsætningsstoffer.

Næsen er freaking bio med mørke kirsebær, blyanter, vaskepulver, sprøjtede vinblade – hvilket jo ellers er præcist, hvad de ikke er – grøn ensilage, grannåle, blomster, sort tobak samt en håndfuld krydderurter.

I munden viser vinen muskler, fyldig frugt, jern … ganske rustik med en vis bitterhed og kant. Der var delte meninger om vinen ved bordet af en flok vinnørder, men det er en saftig sag med kant og sin egen karakter.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 120 kr.

Rating 3,5/7   half_thumb

2016 Bodegas El Porvenir de Cafayate, Amauta Malbec, Salta, Argentina

Amauta var navnet på de Inkarigets vise mænd, der lærte indbyggerne om livet og var respekteret for deres viden om både mennesker, naturen og universet. Og denne Malbec baserede vin fra Bodegas El Porvenir de Cafayate er opkaldte efter de gamle vise mænd.

Bodega El Porvenir de Cafayate er en lille familieejet vingård, som ligger i Cafayate i det argentinske vinområde Salta helt øverst i Argentina.  Familiens vinmarker ligger op mod Andesbjergene i op til 1.750 meters højde i et område, der engang var en del af inkariget … derfor også vinenes navnemæssige referencer til inkaerne.

Bodegaen drives af  familien Romero Marcuzzi familien, som startede med at lave vin i området i midten af 1970’erne, da Roberto Romero startede med sin første vingård i Tolombón et par kilometer fra Cafayate.

Da familien i år 2000 besluttede sig for fremover at fokusere på fremstilling af små partier af vine af høj kvalitet, blev en gammel vingård i Cafayate købt, restaureret og danner nu baggrund for vinhuset Bodegas El Porvenir de Cafayate.

Vingårdens 50-år gamle vinmarker med druesorterne Tannat og Torrontés blev genoprettet og nye vinmarker blev tilplantet med andre druesorter. Samlet har familien 88 hektar vinmarker, fordelt på 4 marker, nemlig El Retiro, Río Seco, Alto Los Cardones og Alto Los Cuises.

Det er Robertos barnebarn Lucía Romero Marcuzzi, som er sat i spidsen for Bodegas El Porvenir de Cafayate, men hun får god hjælp af husets vinmager Francisco ‘Paco’ Puga samt det kendte vinkonsulent Paul Hobbs, som jeg har skrevet om et par gange her på bloggen.

Paul Hobbs står bl.a. bag det argentinske vinhus Viña Cobos og har været en pioner inden for californisk og argentinsk vinproduktion.

Han er blandt de få vinmagere, der har oplevet at blive belønnet med de magiske 100 point hos Robert Parker og har tidligere arbejdet hos Cantena samt været ansvarlig vinmager for de kendte Opus One-vine.  Og så er han altså også vinkonsulent, pt. for omkring 14 argentinske vinhuse, herunder altså Bodegas El Porvenir de Cafayate.

El Porvenir betyder i øvrigt “fremtiden” eller ”hvad der skal komme” og som logo har vinhuset et inka-kors, lidt som en hyldest til de inkaer, som beboede området omkring vingården i det 15. århundrede.

Ud af en årsproduktion på omkring 200.000 flasker vin, så laves 18 forskellige vine, heraf 7 i serien Amuata, 10 i serien Laborum og så husets topvin El Povenir.

Denne Amuata Malbec er 100% Malbec, hvor druerne kommer fra husets største vinmark Río Seco på hele 60 hektar. Marken ligger i 1.700 meters højde og druerne er høstet med omkring 80 hektoliter pr. hektar fra 13 år gamle Malbec stokke.

Vinen er lavet med en kold maceration i 4 dage ved 5 grader før fermenteringen, som sker i rustfrie ståltanke ved 26-28 grader i 14 dage efterfulgt af en yderligere maceration i 15 dage. Har formentlig lagret kort tid på eg, men det fremgår ikke rigtigt. Vinen trækker 14,5% alkohol og er i denne årgang lavet i 6.600 eksemplarer.

Næsen er fyldt med engelsk lakrids, dyb og intens vin … virkelig lakrids, blæk, kirsebær, eg, krydderier, men alkoholen træder lidt frem og kommer nemt til at dominere sanserne.

I munden er det lakrids og grøn peber, ganske skarp og kantet, mens tanninerne er ganske tørre og tydelige. Det mangler både frugt, rundhed og balance, så det bliver sgu lidt pazzzzz fra mig.

Købt hos Glud Vin, hvor en flaske koster 99 kr.

Rating 3,5/7