Houlberg i Montefalco – part 5: Anteprima Sagrantino 2013 – sådan smager den nye årgang

Selve Anteprima Sagrantino 2013 er – som navnet også indikerer – primært en præsentation og forsmag på 2013 årgangen af DOCG Montefalco Sagrantino vinene.

Begivenheden strækker sig over 2 dage og det officielle program omfatter bl.a. en åbningsceremoni, hvor bl.a. formanden for konsortiet Consorzio Tutela Vini Montefalco, Amilcare Pambuffetti, borgmesteren Donatella Tesei og en række andre prominente personer siger lidt om vinene.

Derudover er der kokkekonkurrence, kåring af bedste sommelier, stor gallamiddag, gennemgang af seneste kort over vinmarkerne, middage med producenter, mulighed for gårdbesøg og selvfølgelig smagning af en masse vine.

De sidste af indtrykkene skal jeg nok fortælle mere om i sidste afsnit, part 6 … der omhandler de øvrige indtryk fra selve arrangementet Anteprima Sagrantino 2013. Der er der også en lang række fotos fra gallamiddag, frokoster og andet godt.

Men én af de centrale smagninger er selvfølgelig smagning af Anteprima vinene … altså den unge, frigivne 2013 årgang af Montefalco Sagrantino DOCG fra alle producenterne. Den smagning deltog jeg i på Anteprimaens 2. dag og den faldt sted Sala Consiliare øverst i Palazzo Comunale.

Smagningen omfattede 36 forskellige 2013 Montefalco Sagrantino DOCG vine og derudover kunne du også smage 24 vine fra 2007 årgangen. Da jeg indfandt mig til smagningen allerede kl. 9.00, så holdt jeg mig klogelig til den nye årgang. 36 tanninrige vin i streg en tidlig morgen er sgu i forvejen en stor mundfuld.

Smagningen kunne ske enten blindt eller ej, men jeg besluttede mig for at smage vinene blindt. Jeg sad ved siden af den franske vinjournalist Fabien Laine, som havde været til samme smagning for nogle år tilbage, og derfor også havde en større referenceramme omkring Sagrantino vinene end mig.

Men blindsmagningen måtte være det mest retfærdige, således bedømmelsen ikke var præget af eventulle forud indtagelser. På denne måde havde alle vinene en lige chance. Det var de søde sommerliers, som skænkede vine … og så var det ellers blot at gå i gang.

Årgang 2013 er ikke bedste årgang i Montefalco og det betød en stor forskel fra producent til producent. Nogle producenter lykkedes med at lave flotte, velafbalancerede og velsmagende vine, mens det var mere kompliceret for andre. Vinene kom i sæt af 6 vine … altså sammenlagt 6 sæt med hver 6 vine.

Jeg fik løbende scoret vinene … selvfølgelig efter min sædvanlige 7 Thumbs Up skala, mens Fabien havde et mere avanceret system på computeren, hvor vinene ud fra 100 point skalaen blev ratet ved at bruge et rullegardin med karakterer indenfor duft og smag.

Det var ganske smart og jeg har efterfølgende også tiltusket mig en kopi af skemaet fra Fabien.

Hele 36 stk. Montefalco Sagrantino DOCG er lidt af en mundfuld at komme igennem, men det gik egentlig ganske fint. Jeg fik noteret Thumbs Up og nogle små noter. Absolut bedst lå Di Filippo … faktisk med begge hans vine, både hans almindelige Montefalco Sagrantino DOCG og hans Etnico.

Udover Di Filippo bestod min top 10 af Perticaia, Moretti Omero, Tenuta Bellafonte, Romanelli, Tenuta Castelbuono, Tabarrini, Valdangius, Agricola Castelgrosso og Tenuta Fattoria Collealloddole Milziade Antano.

Fabrien fortalte, at niveauet i dag er betydeligt højere end for 5 år siden, bl.a. er der i dag langt mere balance i vinene og at det specielt er de små producenter, som formår at tøjle den store power og de mange tanniner i Sagrantino druen.

Som tidligere nævnt er Sagrantino en drue, som helst skal ha’ nogle år i kælderen og 2013 vinene er fortsat meget unge. Alligevel lover det godt for vinene og det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.

2015 Weingut Landgraf, Spätburgunder Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Fredag er jo som bekendt Spätburgunder dag på den houlbergske blog … altså når det er muligt. Denne fredag er jeg dog både forment alkohol og udøvelse af sport i en uge pga. penicillinkur efter dagens voldsomme rodbehandling grundet en mega tandpine med tonsvis af betændelse. Yak.

Så er det vel godt, at jeg for et par uger siden drak denne Spätburgunder, som kommer fra Weingut Landgraf, der holder til i byen Saulheim, vel nærmest 10-12 kilometer vest for Nierstein og omkring 20 kilometer sydvest for Mainz?

Familien Landgraf har været beskæftiget inden for vinavl og landbrug siden 1752, men det var først i 1970, at vingården blev grundlagt i sin nuværende form af Bernd Landgraf sammen med hustruen Johanna. De besluttede selv af producere, flaske og sælge vin.

I dag er det næste generation i form af yngste søn André Landgraf, som har overtaget driften med hjælp fra hustruen Katrin. Ja, det er parret, som vi ser på øverste billede. Andre Landgraf er uddannet vinmager i 2001 og har derudover arbejdet hos vinproducenter i Sydafrika.

Landgraf familien driver i dag samlet 17,5 hektar vinmarker med en årlig produktion på 120.000 flasker vin. De bedste marker er Saulheimer Hölle samt Saulheimer Schlossberg. Siden 2007 har markerne været drevet helt økologisk.

Produktionen er helt klassisk delt op i Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine samt Edelsüße Weine og Sekt/Secco. Denne Spätburgunder er en af Landgrafs Gutswine. Jeg har ikke de store oplysninger om selve vinen, men på bagsideetiketten står der, at vinen har 5,5 gram restsukker pr. liter og er halvsød … hvilket strider imod forsideetiketten. Men jo … den er halvsød. Desværre.

Der er ingen tysk, animalsk næse … ingen hestestald og vinen virker faktisk heller ikke særlig let i næsen. Det er ikke lys frugt, hindbær og jordbær, men bærerne virker noget mørkere sammen med nogle sjove urter og en metallisk note. Derudover er der også en lidt sjov og mærkelig duft, som jeg ikke kan definere.

Smagen er meget sød … virkelig easygoing og ligger et langt stykke fra de elegante Spätburgundere, som tyskerne ellers er så gode til. Der er for megen sødme og vinen virker også ubalanceret.

Købt i Irma for vistnok 79,95 kr.

Rating 2,5/7