2010 Silverado Vineyards, Mt. George Vineyard Merlot, Californien, USA

2010 Silverado Vineyards, Mt. George Vineyard Merlot, Californien, USAMed næste vin bliver vi i det amerikanske, nemlig med vinen Mt. George Vineyard Merlot fra vinhuset Silverado Vineyards. der ligger på Silverado Trail i Napa Valley i Californien.

Vingården blev købt i 1978 af Ron og Diane Miller, som havde forelsket sig i området i Napa og ønskede at producere vin. Ron var en tidligere professionel football spiller hos USC Trojans, mens Diane kom fra en ganske velhavende familie. Hun hed Diane Disney Miller og hun var eneste biologiske barn af Walt Disney og hustruen Lillian Bounds Disney.

Diane arbejde selv som bestyrelsesformand for Walt Disney Family Foundation … en nonprofit organisation, som bl.a. driver Walt Disney museet og ellers promoverer Walt Disney. Hun var også uddannet pianist og havde også været generøs bidragsyder til San Francisco Symphony og Los Angeles Philharmonic. Derudover har hun skrevet bøger, bl.a. bogen The Story of Walt Disney.

Parret så først på en vingård ejet af Harry See, men endte med at købe Harrys nieces vingård, som også var sat til salg. Ejendommen var i god stand og der var 32 hektar vinmarker med primært Chardonnay og lidt Gewürztraminer … midt i kultområdet Stags Leap … USA’s første AVA appellation, som alene omfatter omkring 20 vingården med et unik terroir.

Faktisk endte det med, at Dianes mor nogle år senere købte vingården tilhørende Harry See … og den er i dag sammenlagt med Silverado Vineyards.  Siden har Miller familien udvidet med køb af bl.a. Finetree Vineyard og Mt. George Vineyard.

I dag har vingården omkring 160 hektar vinmarker, bl.a. markerne Stags Leap Vineyard, Miller Ranch, Soda Creek Ranch, Finetree Vineyard, Mt. George Vineyard og Vineburg Vineyard.

Diane Disney Miller døde i 2013, så i dag drives vingården af Ron Mille sammen med børnene samt lederen Russ Weis og vinmageren Jon Emmerich.

Og Silverado Vineyards har siden etableringen haft stor succes og vinene nyder stor anderkendelse på bl.a. USA’s toprestauranter og blandt verdens førende vinkritikere.

Og kun 12 år efter første årgang blev årgang 1990 Silverado Vineyards kåret til USA’s bedste Cabernet Sauvignon i Wine Spectator, som beskrev Silverado som “a perfect expression of Stags Leap”. Silverado står i dag som en af bannerførerne for klassisk struktureret Napa Valley.

Her er det dog ikke Cabernet Sauvignon, men husets Mt. George Vineyard Merlot, hvor druerne kommer fra Mt. George vinmarken, hvor vinstokkene er plantet for foden af den gamle vulkan Mt. George og med kort afstand til San Pablo Bay, som giver lidt kolde vinde til det varme område.

Det er imidlertid ikke ren Merlot, men 77% Merlot, 19% Cabernet Sauvignon, 4% Malbec og 1% Petit Verdot, der er gæret i ståltanke og lagret 17 måneder i franske egetræsfade, hvoraf 45% er nye.

Duftmæssigt er her modne bær, modne solbær, mørke kirsebær … nærmest stjålet fra julens risalamande, vanilje, ristede kaffebønner, mynte og en lidt krydderurter. Der fornemmes en svag sødme og fin tørhed.

I munden er smagen præget af modne kirsebær og solbær samt en vis syre, tørhed, blyant, blæk og bitterhed, således det ikke bliver for jammy og holder vinen i god balance mellem tæt struktur, blødhed, frugt og syre. Dejlig Merlot … så ikke noget med fucking Merlot her.

Forhandles bl.a. af Lidtmere.dk, hvor vinen pt. er på tilbud til 249,95 kr. mod en normalpris på 319,95 kr.

Rating 5/7 

2013 Liberated Winery, Pinot Noir, Californien, USA

2013 Liberated Winery, Pinot Noir, Californien, USAVi er stødt på dem før … Jackson Family Wines, som er et af de helt store amerikanske firmaer indenfor vin og ejer en lang række vinhuse, bl.a. dette Liberated Winery, som står bag denne Pinot Noir.

Jackson Family Wines er stor … meget stor og ejer – i skrivende stund – 36 vinhuse i America, 2 i Australien, 2 i Chile, 2 Bordeaux slotte i Frankrig, 2 vinhuse i Italien og et enkelt i Sydafrika. Blandt de mest kendte vinhuse herhjemme er Edmeades, Carmel Road, Kendall-Jackson, La Crema og Murphy-Goode.

Jackson Family Wines er oprindeligt grundlagt af Jess Stonestreet Jackson Jr., som var en amerikansk entreprenør i vinbranchen, advokat og forretningsmand. Jess voksede op i Californien under den store depression, og arbejdede inden uddannelsen til advokat indenfor en lang række erhverv, bl.a. som bolsjer-koger, postbud, humleplukker, livreder og ambulancefører.

I 1974 købte han sammen med hustruen Jane Kendall Jackson en 32 hektar stor ejendom med produktion af pærer og valnødder. Der blev dog i stedet plantet vinstokke, primært Chardonnay og druerne solgte ægteparret de første mange år til lokale vinhuse. I 1981 var der imidlertid overflod at druer, hvilket gjorde afsætningen sværere.

I stedet begyndte Jess Stonestreet Jackson Jr. så selv at producere vinene, og besluttede at producere kvalitetsvine til billige penge. Den første vin blev Kendall-Jackson Vintner’s Reserve Chardonnay, som blev en kæmpe succes og første vin, som i 1983 vandt en Platinum Award ved konkurrencen American Wine Competition. Vinen er bl.a. af Food and Wine Magazine placeret blandt “50 Wines You Can Always Trust” og nydes den dag i dag bl.a. af Barack Obama.

Jess blev skilt fra Jane Kendall Jackson i starten af 1980’erne og giftede sig i stedet med Barbara Banke, som blev hans partner både privat og i vinproduktionen. Sammen udvidede de vinhuset … til vel nærmest et vinimperium. Den oprindelig strategiplan lød på en produktion på 50.000 kasser vin årligt, men de blev ved med at vokse med flere vine, større produktion, nye vinhuse og ejer i dag hele 10.100 hektar jord, hvoraf 5.650 hektar er vinmarker. Helt astronomisk.

I 2009 var Kendall-Jackson koncernen placeret som det 9. største vinfirma i USA, og havde gjort Jess Stonestreet Jackson Jr. en meget velhavende mand. I 2005 skrev Forbes Magazine, at Jess var den 366. rigeste person i verdenen med en formue på 1,8 mia. dollars. Jess døde imidlertid i 2011 af kræft … men på det tidspunkt produceret vinhuset 5 millioner kasser vin årligt.

I dag er drives vinhuset videre af  hustruen Barbara Banke i samarbejde med svigersønnen Don Hartford, men også hans 3 børn fra ægteskabet med Barbera – Katie, Julia og Christopher Jackson – er på vej ind i det store familieforetagende.

Og så ejer de altså også dette nye projekt Liberated Winery, hvor de – under ledelse af vinmageren Graham Weerts og nogle af familiens andre vinmagere – laver 3 vine på 3 forskellige druesorter, nemlig druesorterne Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon samt Pinot Noir. Og hver vin fås med 3 forskellige etiketter med forskellige navne … her på Pinot Noir er det Artist, Urban Dweller og Graduate.

Graham Weerts er til dag ansvarlig vinmager på Jackson Family Wines’ sydafrikanske projekt Capensis, men her laves der altså vine fra Sonoma i Californien.

Denne Pinot Noir er imidlertid ikke lavet med druer fra Sonoma, men derimod fra Monterey … i det område, hvor koncernen har deres Carmel Road Winery. Om druerne kommer derfra eller er opkøbt fra andre vinavlere fremgår ikke.

Importøren oplyser, at druerne kommer fra forskellige marker i Monterey. Alle druer er håndplukkede og fermenteringen sker på temperaturkontrollerede ståltanke. Den efterfølgende fadlagring sker på kun en lille andel nye franske fade.

I næsen er der en dyb og varm Pino duft … modne kirsebær, tørrede tranebær, mentol, eucalyptus, vanilje, bagepulver og lette egenoter. Der fornemmes virkelig varme og fedme, og uden at ha’ smagt vinen, så er et bud på amerikansk Pinot Noir oplagt.

Smagen er blød, cremet med sødme … godt med varme og modne, fyldige kirsebær. Jo, absolut amerikansk. Det gav point.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 179 kr. ved køb af 1 flaske og 159 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 half_thumb

2014 Domaine Agapé, Riesling Grand Cru Osterberg, Alsace, Frankrig

2014 Domaine Agapé, Riesling, Grand Cru Osterberg, Alsace, FrankrigPaul havde denne sommer været i Alsace … og selvfølgelig besøgt Vicent Sipp på Domaine Agapé lige udenfor Riquewihr. Derfor skulle vi selvfølgelig smage lidt hvidvin i form af denne Riesling Grand Cru Osterberg til forretten, som bestod af lidt hummersuppe.

Domaine Agapé er et fantastisk sted at besøge, for dels er Vincent en meget charmerende og totalt gæstfri mand – lidt på samme måde som hans broder Jacques fra Domaine Sipp Mack – og dernæst er vinene fra Agapé helt fantastiske.

Vincent har sammenlagt omkring 8,5 hektar vinmarker, hvoraf hans parceller på Grand Cru markerne Schoenenbourg, Rosacker og Osterberg udgør omkring en tredjedel af det samlede areal.

Vincent dyrker markerne ordene efter økologiske principper. Al gødning til afgrøderne er fra naturlig kompost og jorden bliver pløjet i efteråret for både at stimulere livet i jorden og undgå vinterens erosion. Målet er at få så koncentrerede druer med så rent et udtryk som muligt.

Vincents vine serveres bl.a. på Restaurant Noma, men som Vincent siger; “der har jeg ikke selv spist … det er alt for dyrt”. Han fortalte også, at han havde været i Illums Bolighus i København i forbindelse med en vinsmagning, men her måtte han også flygte, for uhhh hvor var det også dyrt.

Osterberg er én af tre Grand Cru vinmarker, der ligger over Ribeauville. De tre Grand Cru marker ligger på et særskilt afsnit af bjergskråningens nordlige side. Samlet er de tre Grand Cru marker i alt på 24,6 hektar, og de laveste placerede vinstokke står i en højde omkring 250 meter.

Kirchberg er den højeste af vinmarkerne og ligger mest mod vest af de tre. Geisberg ligger under Kirchberg fra syd til øst af bakken, mens Osterberg indtager den østlige del af bakken … heraf også navnet Osterberg … det østlige bjerg.

Der er en mærkbar forskel mellem en Riesling fra Osterberg og en fra de varmere, mere udsat skråninger af Kirchberg, blot et par hundrede meter væk på samme bakke.

Duftmæssigt er der let petroleum, lidt grønlige noter, citrus, æbler, hyld … fin intensitet og dybde, estragon og et lidt syrlig krydret element. Syren i vinen er smukt dominerende … men uden det bliver for meget. Der er mineralske og grønne noter, god balance og syren sidder også lang tid i eftersmagen.

Dansk importør er Clément Vin, hvor prisen er omkring 210 kr.

Rating 5/7 

N.V. Jöel Siegler, Crémant d’Alsace, Alsace, Frankrig

N.V. Jöel Siegler, Crémant d’Alsace, Alsace, FrankrigLidt Crémant d’Alsace til eftersommerens sidste sol på terrassen  … her fra en lille Propriétaire-Viticulteur … producent Jöel Siegler, som holder til ved byen Mittelwihr omkring 4-5 kilometer nord for Colmar i det herlige Alsace.

Vingården er en slægtsgård, som stammer tilbage fra slutningen af 1600-tallet og i alle årene har været drevet af Siegler familien. I dag er det Jöel Siegler, som driver gården sammen med hustruen Marie-France.

Parret har samlet 7,5 hektar omkring Mittelwihr mellem Colmar og Riquewihr, og deres bedste mark er Colline aux Amandiers, hvilket på tysk hedder Mandelberg.

storken-kommer
Proppen har et smukt motiv med storken … som jo virkelig er indbegrebet af det smukke Alsace

Vinene hos Jöel Siegler laves helt traditionelt uden tilsætning af gær og i store gamle egetræsfade, hvor det ældste er fra 1892, mens husets ene Pinot Noir lagres på barriques fra Bourgogne.

Her har vi imidlertid husets Crémant d’Alsace, lavet på méthode Champenoise … altså champagnemetoden. Vinen er lavet på druerne Chardonnay og Pinot Auxerrois.

Pinot Auxerrois kendes også under navnet Auxerrois Blanc de Laquenexy eller Auxerrois Blanc, som dog ikke må forveksles med Auxerrois Gris, som er mere kendt som Pinot Gris. Auxerrois Blanc er en vigtig hvidvinsdrue i Alsace, men findes også i Tyskland og Luxembourg.

Auxerrois Blanc er i familie med Chardonnay, og seneste DNA undersøgelser viser, at druen er et krydsning mellem Gouais Blanc og Pinot Noir, som også er nogle af de samme grundstammer i Chardonnay. Faktisk har navnet Auxerrois Blanc tidligere i Mosel været anvendt om Chardonnay, hvilket også forklarer at druen fik det længere navn Auxerrois Blanc de Laquenexy.

Lad os smage denne Crémant d’Alsace, som i næsen har lidt lukket stald, pap, gær eller i hvert fald nogle overgærede noter, pærer samt sten og saltmandler. I munden har vinen meget blide bobler, pærer, let salt … men også lid sødme og en let bitterhed samt egentlig en god balance.

Paul har købt vinen på vingården, hvor prisen er 6,50€ … eller omkring 48 kr.

Rating 4/7

Vinaften 24. september 2016

En vært kan reelt være flere ting … enten 1; en person som byder indbudte gæster på noget at spise eller drikke eller sørger for dem på anden måde eller 2; en person der introducerer og styrer, hvad der foregår i en radio- eller tv-udsendelse eller sluttelig ;3 en organisme der er levested for andre organismer.

Og tag ikke fejl. Det er jo voldsomt populært at være vært i disse tider … specielt tv-vært. I dag bliver ældre, falmede sportsstjerner nærmest altid værter på sportsprogrammer og hver eneste kendis med respekt for sig selv skal da også være vært på sit eget tv-show. Så er man da blevet til noget.

Paul havde nu imidlertid til seneste udgave af vores traditionelle vinaften a.k.a. mandeaften uden kvindelige afbrydelser beskedent alene valgt værtsrolle nr. 1 … rollen som værten, der byder indbudte gæster på noget at spise eller drikke eller sørger for dem på anden måde.

Ingen fokus på værtroller i tv-shows eller biologiske organismer i kroppen udover en forventelig nedbrydning af alkohol og dannelse af det giftige stof acetaldehyd, som dagen derpå medfører ubehagelige symptomer såsom hjertebanken, kvalme og hovedpine … og er kendt under betegnelsen tømmermænd.

Paul tog rolle nr.  1 alvorligt og sørgede for fabelagtig god mad, mens vi alle bidragede til det med drikkevarerne, men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.  Heldigvis var Pauls fortolkning af den sidste del; “sørger for dem på anden måde” alene almindelig hygge og herlig musik Sonos-styret fra iPad’en.

Paul havde forberedt en fin, fin middag, som bestod af:

  • Appetizers: Pestosnegle og lidt charcutteri
  • Forret: Hummersuppe
  • Hovedret: Lammekrone med mos, bagte tomater og porre
  • Dessert: Brombærsuppe med is og crumble
  • Efter: Ostebord

Lad os endelig bringe et par billederne af maden:

Pestosnegle og lidt charcutteri

Pestosnegle mm
Vi startede på terrassen og nød det flotte efterårsvejr med lidt Crémant d’Alsace samt pestosnegle samt lidt charcutteri

Hummersuppe

HummersuppeForretten bestod af hummersuppe … toppet med lidt cremefraiche, rogn og lidt dild. Paul fortalte godt nok, at han lige havde slået græs, men det smagte af dild. God ret … elsker sgu hummersuppe. Tíl forretten nød vi en smuk – og velkendt – Riesling fra Vicent Sipp på Domaine Agapé

Lammekrone med mos, bagte tomater og porre

Lammekrone
Lammekrone … perfekt stegte og flot rosafarvede. Serveret med lidt puré/mos med bl.a. hvidløg, en bagt tomat og porre. Mums.

Brombærsuppe med is og crumble

Brombær med is og crumble
Desserten var kold brombærsuppe med is og crumble … virkelig lækker, specielt med blandingen af syren fra bærrene, sødme fra isen og det knasende fra crumblen.

Ostebord

Ost
Vi sluttede med lidt ostebord … og det falder jo altid i god jord

På den vinøse side, ja så var der igen 10 dejlige vine. Vinene denne aften var

Der er som vanligt links til beskrivelserne.

Sidste gang var vinene meget lette … men denne gang kunne det mærkes, at efteråret er startet. Af de røde var der alene to lettere vine, bl.a. havde Steffen en Pinot Noir fra Liberated Winery med og Jan havde den helt overraskende og imponerende Acusp fra Castell d’Encus med.

Sidste gang vandt Paul, men denne gang havde han gjort regning uden vært … so to speak, som han tabte vores blindsmagning ved at lande på 0 point. Jeg vandt med 4 point, men da jeg havde præmien med, så gik den til Jan på 2. pladsen med 3 point.

En stor tak til Paul for en god aften og de andre to for godt følgeskab. Jeg brød op som den første … træt, veltilpas og godt ladet med gode vine.