Byggemøde 6. februar 2016

Så var det igen tid til El Classico a.k.a. byggemøde. Som tiden dog går hurtigt … men okay, det var selvfølgelig også kun 76 dage siden sidste byggemøde. Ja … tid er en sjov størrelse. Egentlig burde det være, som da Louis Armstrong i 1969 sang titelsangen til James Bond filmen On Her Majesty’s Secret Service … We Have all The Time in the World!

Men med 14 højkompetente vine klar og en fraktion af byggelauget, som helt sikkert havde nattelivet i midtbyen som kurslagt destination omkring midnatstid, så havde vi præcis ikke alverdens tid, men alene lidt over 25 minutter pr. vin. Og på disse 25 minutter skulle hver vin smages, diskuteres, vurderes samt druesorter og oprindelsesland gættes.

Derudover havde aftenens vært Flemming selvfølgelig også lige en lækker 3-retters menu, som skulle nydes og samtidig skulle der selvfølgelig også være tid til at moppe både wannabe Lyngvild og resten af det gustne, smågrimme byggesjak, som denne højhellige lørdag heller ikke ville kunne dupere en halvfuld, 87-årig bankodronning med lilla hårnet, nikotingule fingre og en nyvundet svinekam i tasken.

Med andre ord … var alt, som det plejer, og tid – gode vittigheder samt kloge ord – en sparsom kilde.

Sjakbejs Jesper og jeg arriverede som punktlig præcision, nemlig da mit apparat til tidsmåling viste 17.30, mens Danmarks grimmeste sygeplejerske Coco samt områdefordeler Keeper var fasionable sent på den. Kim Schumachers uægte søn aka Tånums hurtigsnakkende forstadsfrue og sludrechatol aka Lyngvild Wanna-be var selvfølgelig allerede kommet … formentlig i et forsøg på at lure, hvilke vine vi skulle smage … men han havde alligevel overskud til at råbe det sædvanlige ”Hej banksvin”.

Dermed var årets første byggemøde skudt i gang og minutterne begyndte af tikke. Vi startede med lidt snacks … diverse nødder samt 3 forskellige blinis med tun og laks. Herligt, specielt sammen med aftenens første vin, selvfølgelig en hvid … as usual.

Blinis samt lidt nødder
Flemming kan sgu dét med mad og havde forberedt en lækker middag, som bestod af;

  • Forret; Stegte jomfruhummerhaler m/pastinakchips, bacon, arkiskokhjerter, hasselnødder og creme
  • Hovedret; Oksemørbrad m/kartoffel i lag, svampe, rund kugle og sauce
  • Dessert; Chokoladetærte m/is

Vi bringer da fluks fotos af retterne denne aften, dog undtagen desserten, som jeg ikke fik taget billeder af … præcist som sidste gang, så på den måde er det så en lille tradition, om end ikke af den imponerende slags. Til gengæld kan jeg love, at der er foto og godt med smagsnoter på alle vinene … så på den måde er prioriteterne helt på plads.

Stegte jomfruhummerhaler m/pastinakchips, bacon, arkiskokhjerter, hasselnødder og creme

Stegte jomfruhummerhaler med pastinakchips mm
Herlig – og meget visuel flot – forret, selvom Flemming beklagede, at den ikke lignede billedet fra kogebogen. Men dejlig let og lækker forret med små artiskokhjerter, som var meget faste i strukturen og mindede lidt om vandkastanjer. Fin med cremen, de sprøde chips og hasselnødder, som gav lidt bid i retten.

Oksemørbrad m/kartoffel i lag, svampe, rund kugle og sauce

Oksemørbrad med kartoffel i lag mm
Lækker mør bøf … godt tilbehør = rigtig mandemad, og vi fik 2 portioner. Den runde kugle kan jeg sgu ikke huske, hvad bestod af, men smagte også ganske fremragende. Generelt er kartoffel i lag rigtig godt, og her helt perfekt med sprød skorpe under. Mums.

På den vinøse front havde Flemming heller ikke sparet … og det blev er felt af virkelig flotte vine, alle købt hos SuperVin i Hjørring i øvrigt. Lidt sjovt, da jeg netop for omkring 3 uger siden besøgte forretningen og fik en god vinsnak samt rundvisning. Her er vinene fra aftenen:

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelserne og anmeldelser af vinene. To af vinene havde jeg smagt tidligere. Højdepunkterne var klart Weingut Markowitsch flotte, ranke og sprøde Pinot Noir Reserve, supertoscaneren Pietradonice IGT fra Casanova di Neri, PS’eren fra Aalto samt Amaronen … men det kan I snart læse mere om i anmeldelserne.

Med rask tempo kæmpede vi os igennem de 14 vine … dirty job, but someone has to do it. Jeg blev igen mobbet med, at jeg ikke kunne gætte en Pinot Noir … min alltime favorite drue, men det skal retfærdigvis siges, at vinen … en Prospektor Pinot Noir fra Sacred Hill Vineyards var lidt af en bulderbasse.

Jeg tror også, at de klart misforstå mit gæt på Grenache … mener bestemt, at vinmageren på Sacred Hill hedder Kurt Grenache. Nå, men ingen undskyldninger, ikke at gætte en Pinot Noir … hmmmm, ikke godt.

Og miraklernes tid er åbenbart heller ikke forbi, for både stod Coco a.k.a. Danmarks grimmeste sygeplejerske fortsat op efter vores smagning … men derudover – mine damer og herrer – så fik han også en ærefuld 2. plads i den lille battle om at gætte fleste druer og lande. Sådan, way to go. Områdefordeler Keeper løb med pokalen, mens Falken endte sidst, men det var en hædersfyldt sidsteplads, for de fleste af os brilierede ikke denne aften.

Måske der bare ikke var minutter nok, og selv mister slowhand Keeper var denne aften hurtig med sine bud.

Ved midnat var vi løbet tør for minutter … de vildeste af drengene ville ud i nattelivet. Jeg luskede langsomt hjem. Det var nok også bedst.

Vi bringer sluttelig et par stemningsbillederne fra aftenen.

stemning 01

stemning 02

stemning 03