Kategoriarkiv: Restauranter & vinbarer

2014 Diego Conterno, Barolo, Piemonte, Italien

2014 Diego Conterno, Barolo, Piemonte, ItalienFruen var mere glad for hvidvinen end mig, så jeg nuppede i stedet et glas godt rødvin, nemlig lidt Barolo fra producenten Diego Conterno … og ja, han er faktisk en del af Conterno Fantino familien, nemlig fætter til Claudio Conterno.

I 2000 forlod han imidlertid familieforetagendet for at etablere sin egen vingård med god hjælp fra sin hustru Anne samt børnene Lorenza og Stefano. Samlet har de 6 hektar vinmarker i Monforte d’Alba og Diego har bygget sit vineri midt i markerne.

Vinmarkerne dyrkes økologisk og produktionen ligger på beskedne 40.000 flasker årligt fordelt på 6 forskellige vine på Dolcetto, Barbera og Nebbiolo. Vinmæssigt ligger stilen som en blanding af traditionalister og modernister.

De bedste vine er selvfølgelig Barolo’erne, som Diego producerer 3 forskellige af, nemlig denne Barolo og topvinene Barolo Ginestra og Barolo Le Coste.

Inden vi kaster os videre over vinen, så skal jeg da lige komme med et par kommentarer til den lille 4-retters menu fra det kulinariske ophold på det gamle Hotel Dagmar. Samlet fik vi en menu, som bestod af:

  • Marinerede kammuslinger med rogn og sprødstegt torskeskind
  • Laksetatar med sprød rugbrød, salt og uter
  • Braiserede svinekæber med kraftig sauce, hvedekerner, løg og sennep
  • Glaserede blommer med øllebrød, crème, bærsorbet og urter

Her lige lidt mere om retterne

Marinerede kammuslinger med rogn og sprødstegt torskeskind

Jeg er vild med kammuslinger, men denne synes jeg nu ikke, var noget særligt … lidt for anonym og smagsneutral uden bid, uden struktur og kammuslingerne ikke særligt indbydende. Det smagte okay, men imponerede på ingen måder.

Laksetatar med sprød rugbrød, salt og urter

En lidt kold pre-arrangeret laksetatar, hvor de små dutter af ostecreme var alt for små og de billige hakkede sorte oliven som en idé, der ikke skulle ha’ været udført. Elsker laks og gerne laksetatar, men denne fik mig nu heller ikke op at ringe.

Braiserede svinekæber med kraftig sauce, hvedekerner, løg og sennep

Klart aftenens bedste ret og lige, som jeg selv ville ha’ lavet den … og faktisk også har gjort flere gange. Mit glas Barolo fra Diego Conterno passede også godt til retten.

Glaserede blommer med øllebrødsflager, crème, bærsorbet og urter

Jeg er ikke den store blommemand, men hustruen var vild med retten, mens jeg nu var mest til den fine bærsorbet. Men heldigvis kom der bagefter lidt kaffe og sødt … og så var jeg også ganske mæt.

Nå, men tilbage til denne Barolo, hvor druerne håndplukkes, udblødes og gærer i 20-25 dage i rustfri ståltanke, efterfulgt af den malolaktiske gæring. Vinen lagrer hele 30 måneder på 500 liters træfade efterfulgt af flaskelagring inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt er her både tjære, asfalt … måske en anelse mørk i udtrykket, tørrede roser, violer, tobak, god italiensk balsamisk syre, læder, kirsebær, fennikel og lidt mentol. I munden en ren og syrlig frugt med en vis tyngde, tørhed, grafit, fortsat ganske unge tanniner, som nemt erobrer munden med håndfast hårdhed.

Forhandles af Vinslottet, hvor en flaske koster 275 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Houlberg på Horváth i Berlin … 2 stjernet Michelin i topklasse

Restaurant Horváth ligger på adressen Paul-Lincke Ufer 44a ved Landwehrkanalen i bydelen Kreuzberg i Berlin i en ældre bygning, hvor der har været restaurant i over 100 år.

Ejendommen er mest kendt fra 1970’erne, da Oswald Wiener i 1973 på adressen åbnede det hippe sted Exil, som blev et sandt hotspot for kunstnere, forfattere og musikere.

Både David Bowie og Andy Warhol holdte tilbage i 1970’erne og 1980’erne – efter sigende – vilde fester på Exil. Derudover var det også stedet, hvor både Bowie, Otto Sander, Peter Stein og Rainer Werner Fassbinder spiste, drak og udvekslede meninger til langt ud på natten.

Det er nu fortsat et magisk sted, for nu huser det Horváth … en østrigsk-inspireret restaurant, som drives af Sebastian Frank, som selv kommer alpelandet, nemlig fra byen Mödling syd for Wien. Og han er den gastronomiske tryllekunstner bag stedet i dag.

Sebastian Frank fik allerede tilbage i 2012 sin første Michelin stjerne på Horváth, hvilket i 2015 blev forøget til 2 Michelin stjerner, som Sebastian fortsat holder ved.

Og siden er han også udråbt til året kok af Gusto, kåret som Berlins bedste kok i 2017 og i år blev han også ved den internationale gastronomiske konference MadridFurion kåret som Europas bedste kok.

På Horváth er inspirationen klart østrigsk, men Sebastian Frank bryder gerne med de gængse regler, grænser og normale traditioner. For ham er de enkelte råvarer lige vigtige og dermed ligeværdige … om det er grøntsager, kød eller fisk.

Derfor dyrkes nogle af køkkenets urter og planter også på restaurantens tagterrasse. Sebastian beskriver selv sit køkken som et frigørelses-køkken, hvor der fokuseres på råvarernes høje kvalitet og hvor alt er muligt. Og det skulle vi så teste denne sommer under vort besøg i den tyske hovedstad og metropol.

Restauranten er i øvrigt opkaldt efter den østrigsk-ungarske forfatter og dramatiker Ödön von Horváth, som en overgang boede i Berlin. Han måtte midt i 1930’erne flygte fra Tyskland og døde i 1938 ved et ulykkestilfælde i Paris.

Efter krigen var han totalt glemt, men blev omkring 1960 genopdaget som et alternativ til Brechts mere abstrakte og stiliserede politiske teater.

Et af Horváths udsagn fanger meget godt essensen af et besøg på den 2-stjernede Michelin restaurant; Once I asked God what plans he had got for me. But he didn’t tell me, otherwise I wouldn’t be here anymore. He didn’t tell me anything at all. He wanted to surprise me.

Og det blev også en aften med masser af gastronomiske overraskelser og et af de bedste måltider, som jeg nogensinde har fået. Det er indtil nu alene Vendia i Hjørring, som har givet mig tilsvarende madmæssige oplevelser med innovationen som pejlemærke … og Horváth er nok også et mulehår foran i smagsintensitet.

Vi havde hjemmefra reserveret bord og havde forinden drøftet, forhandlet og skabt en form for konsensus om, at vi ville vælge 7 serveringer ud af 9 mulige, hvor konen trak antallet ned og jeg op. Ret beset kunne man vælge mellem 5, 7 eller 9 … og vi lå os dermed i det bløde midterfelt, men selvfølgelig med tilhørende vinmenu.

Vejret var helt perfekt, så vi fik et bord i den lille have foran restauranten, selvom det selvfølgelig fristede at sætte os indendørs i de historiske rammer med de gamle ege-paneler på væggene, de dekorative stuklofter samt ånden fra Bowie og Fassbinder.

Imidlertid sad alle ude denne smukke sommeraften, som viste Berlin fra sin allersmukkeste side og samtidig med et gastronomisk spiseoplevelse udover det sædvanlige.

Det betød samlet en menu, som – inkl. appetizers og små overraskelser – kom til at se sådan her ud:

I får selvfølgelig lige fotos af de forskellige retter inkl. mine korte kommentarer.

Velkomst

En eksplosiv lille grøntsagsfond, som var indkogt i over et døgn, og serveret som nærmest en lille velkomstdrink inden vi skulle bestille … altså reelt vælge om vi skulle have 5, 7 eller 9 serveringer og om vi også skulle ha’ vinmenu. Den smagte – og duftede – helt fantastisk.

Brød

Vi fik serveret 3 forskellige brød, som blev serveret med en mos af bagte kartofler. Det lyder måske underligt, men smagte faktisk ret fantastisk og måske en idé, som man kan bruge derhjemme i stedet for, at man altid serverer brød sammen med lidt oliventapenade eller pesto.

Amuse-Bouche

Det var en lille appetizer inden de 7 retter. En lille fristelse … to halve radiser, som var grillet og blev serveret med en lækker hvidløgscreme og birkes. Lyder måske som en sjov kombi, men smagte virkelig forrygende. Et lille fingerpeg om, hvad der ventede os.

Semulje bolle – Semolina dumpling

Semulje er den inderste og hårdeste del af hvedekernen, og formales normalt ikke helt til mel/pulver. Det bruges især i grød og budding, men her var det lavet til en bolle eller taske og så dampet. Den dampede bolle blev serveret med selleri-frø ovenpå, en ekstrakt af ost eller osteskum samt på en ske en lille, kold smoothie af ærter, persille, zucchini, karse og æble. Uha, det smagte godt.

Til retten fik vi aftenens første vin … en serbisk hvidvin fra vinhuset Vino Budimir på den lokale drue Tamjanika, som både duft- og smagsmæssigt minder en smule om Muskat.

Hvidfisk – White fish

Delikat stykke grillet fisk, som med både kommensnaps og honning var meget smagfuld. Der var samtidig nogle brændte noter fra et grillet forårsløg og vinmæssigt en slovensk vin på druesorten Furmint, som vi jo ellers mest kender fra Ungarn … og en virkelig lækker vin, som kommer fra Conrad Fürst & Söhne.

Svampe og crème – Mushroom and cream

Næste ret var nogle ristede skovsvampe, som lå ovenpå en cirkel af luftig, cremet, hvid grøntsagssauce og I siden af tallerkenen en lille klump af oxideret og udtørret salat. Igen var der en utrolig koncentreret smag I retten … og man kan ikke lade være med blot at smile.

Det smagte herregodt og blev fulgt til dørs af en østrisk vin på henholdsvis Riesling og Grüner Veltliner fra samarbejdet mellem portugisiske Dirk Niepoort og østrigske Dorli Muhr … et vinhus, som vi jo tidligere er stødt på her på vinbloggen.

Smørbrød – Butter bread

Skulle jeg selv ha’ fravalgt 2 ud af de 9 retter, så havde jeg nok udfra navnet fravalgt denne … butter bread, men heldigvis ville Horváth selv bestemme, hvilke 7 retter, som vi skulle ha’ serveret. Stor tak til både guderne og Horváth, for dette er nok den bedste ret, som jeg nogensinde har smagt. Hold nu kæft, hvor den smagte godt.

Retten bestod af et lille brød, som var lavet på malt, mørk øl, chokolade, smør og krydderurter. Det var ikke bagt, men alene dampet, som det var en blød base. Ovenpå var der kaviar fra hvidfisk – hvad det end dækker over. Det blev serveret med en kold kartoffelcreme med hvidløg samt lidt flødeskum.

Tjeneren sprøjtede ved serveringen retten over med en lille flakon med Müritz enebær parfume … nærmest som en herlig duft af gin. Er du så færdig, hvor det smagte godt og samtidig kom der også lidt rødvin i glasset. Det var igen en vin fra Vino Budimir i Serbien og på en druesort, som jeg ikke har smagt før … sorten Prokupac, som normalt giver meget mørke vine, men her i en lys, let og ganske syrerig udgave.

Kylling – Chicken

Dette ret var hovedretten i vort lille 7-retters sæt … et grillet kyllingebryst, som kommer fra en Kikok-kylling, som er en kvalitetskylling, der produceres af brødrene Heiner og Werner Borgmeier. Kyllingen lever et liv bedre end de fleste med bedre mad af hvede og majs, masser af plads og kærlighed.

Vi fik en lille og totalt saftigt stykke af brystet fra én af disse kyllinger sammen med en lille fed kiks, som var lavet af kyllingsuppe og smørcreme. Dertil var der lidt eddikemarinerede og krydrede skovsvampe samt en slags mælkesauce kogt på rodfrugter.

Vinmæssigt blev vi udfordret med en tysk, ufiltreret Chardonnay fra Weingut Peth-Wetz i Rheinhessen. Fed, cremet og lækker vin … klart aftenens bedste vin.

Aubergine – Eggplant

Eggplant betyder ikke æggestand, men derimod aubergine. Men hvem fanden laver dessert på auberginer? Det gør Sebastian Frank, dampet og sat sammen med en fræk myntesirup og persillesorbet, så svævede vi sgu igen. Provokerende og sexet … persillesorbet rocks.

Da jeg havde vist stor interesse for vinene, så ville tjeneren lige udfordre os på vinen, en mousserende af slagsen, som han serveret blindt til os og ville høre, hvad den var lavet på. Det fik vi os nu hurtigt sporet os ind på, for det smagte af frugtvin på enten æbler eller pærer.

Jeg holdt på æbler, da pærer sjældent har tilstrækkelig med syre til mousserende vin, mens konen holdt på pærer. Hun vandt sgu, men vi bestod vel ret beset udfordringen med UG samt kryds og slange. Det var dog – efter min vurdering – aftenens svageste vin aka frugtvin.

Ristede grøntsager – Roasted vegetables

Med sidste dessert blev provokationen opretholdt … en dessert på ristede grøntsager. Det var en sød crème af ristede grøntsager drysset med ristet sød mel, nærmest smurt på kanten af tallerkenen, og i midten en lille is lavet med abrikosfrø-is.

Det krævede en sød dessertvin, og det blev en ungarsk vin fra Tokaj, en Late Harvest Cuvée fra et lille vinhus, som hedder Sauska. Den bød på masser af honningsød nektar, som understøttede den sødristede grøntsagsdessert, så det gik op i en højere enhed.

Kaffe chokolade

Efter vi havde nydt de 7 serveringer ink. små overraskelser og betalt regningen, så kom der lige en ekstra lille surprise … en ekstra haps af gå hjem på.

Det var to rør, som var placeret i en granitsten, og tjeneren fortalt, at det var en shot, som vistnok bestod af svineblod, chokolade og kaffe … men at den ikke skulle drikkes, men derimod spises inklusiv reagensglas-røret.

Illusionen var total og den lille søde hasper var i samme liga som resten af aftenen … udsøgt, innovativ, proppet med smag og i gastronomisk særsklasse.

Vinmæssigt blev det en aften, hvor vinvalget var lige så kreativ som maden. Det var primært hvidvine og kun en enkelt rødvin … og samtidig fra lande som Serbien, Slovenien, Ungarn, Østrig og Tyskland.

Fruens og min favorit var klart den tyske ufiltrerede Chardonnay fra Weingut Peth-Wetz. Og fedt med sådan en menu, hvor næsten alle vinhusene var ukendte for mig.

Her lige en samlet oversigt over aftenens vine med links til mine beskrivelser og anmeldelser:

Konklusion

Restaurant  Horváth er bestemt værd at besøge … innovativt, smagfuldt og samtidig med god betjening. Intet kunne der sættes en finger på. Det var mit første besøg på en 2-stjernet Michelin restaurant og samtidig også bedste måltid ever.

Besøg på Restaurant Substans … afslappet, lidt og godt

Restaurant Substans er en af flere restauranter, som i Aarhus har fået Michelin stjernestatus … ja faktisk har Substans nu haft én af de eftertragtede stjerner 4 år i streg siden tildelingen i 2015.

Restauranten ejes af René og Louise Mammen, som åbnede restauranten tilbage i 2006 i Frederiksgade. De havde tidligere arbejdet på Restaurant Ensemble i København, men var på udkig efter deres eget sted i Aarhus.

De ejer endvidere lillebroderen Restaurant Pondus på Aaboulevarden, og den restaurant har jeg tidligere besøgt og skrevet om her på vinbloggen i blogindlægget Herreaften med Pingus i pap, pakke på Pondus og syrlig, super, skarp S’vinbar.

Pondus er mere ovre i bistromad og mindre serveringer til fornuftige penge. Den kan i øvrigt kraftigt anbefales, hvis du er i Aarhus og skal have lidt godt at spise.

Substans kalder sig selv Michelin restaurant med afslappet gourmet og dyrker netop det afslappede, sæsonprægede gourmetmåltid. Og det passer egentlig meget godt med den oplevelse, som jeg havde, da jeg forleden sammen med en flok venner besøgte Substans.

Vi ankom præcis til klokkesletten og blev i det forholdsvis lille lokale modtaget med store smil og upåtaget venlighed. Allerede fra starten følte vi os meget velkommen. Thumbs Up for det.

Menuen … den knap så store pakke

Vi havde inden vi ankom alle bestilt den mindste af Restaurant Substans’ menuér. Den største hedder hele pakken og omfatter 12 serveringer og en tilhørende vinmenu med 7 forskellige vine.

Vi lod os dog nøjes med 9 retter, hvor vinmenuen så mere beskedent bestod af 4 vine. Det er altså den knap som store pakke, som man dog ikke kan få fredag og lørdag. Men da vi besøgte Substans en torsdag aften, så var det ikke noget problem.

Vi fik bænket os, og så gik serveringerne egentligt bare i gang. I får her lige ganske kort fotos og små, korte beskrivelser af de forskellige serveringer, som vel – meget rammende – kan beskrives som små, men virkelig velsmagende.

Østers – æble – verbena


De første serveringer var i snacks eller appetizer niveau … og den første blev lidt creme på østers med æbler. En ganske lille mundfuld, men meget smagfuld. Vi tog også hul på aftenens første vin, lidt biodynamisk østrigsk Grüner Veltliner fra Weingut Bernhard Ott.

Vagtelæg – røg – karse

Vagtelæg ser jo altid spændende ud … men der manglede i min optik måske lidt mere fedme eller creme som modspil til et lidt fersk æg, som dermed kom til at virke lidt kedelig. Tjeneren sagde kækt, at den lille træring under ægget ikke kunne spises … andre havde forsøgt uden held.

Beder – gran – syre


Jeg elsker rødbeder … og i enhver form, så denne lille ret med dehydrerede rødbeder var lige mig. Det smagte forrygende som en lille snack inden maden og flot ser det samtidig ud.

Radise – sepia – sylt


Sidste snack var denne lille ting … og på menukortet står der blot radise – sepia – sylt. Jeg fik ikke noteret noget om retten, men den smagte også ganske fantastisk. God start med 4 små snacks.

Malttærte – muslinger – kartoffel – flødeost


Denne lille sag ser måske lidt uundseelig og lille ud på den store tallerken, men det er en af Substans signaturretter, en lille malttærte med muslinger, kartoffel og flødeost. Jeg kan se, at retten går igen i deres menu, selvom de øvrige retter skifter med sæsonerne. Og det er sgu også en ganske lækker ret. Thumbs Up igen.

Surdejsbrød – syrnet kål – sennep – smør


Denne ret forstod jeg nok ikke helt … et surdejsbrød, som var bagt på en pande og med vilje lidt brændt. Blev flot serveret varmt med lidt syrnet kål og smør. Hmmmmmm.

Kammusling – spire – jordskok – kål


Næste ret var langt mere mig, nemlig kammusling gemt under nærmest et tyndt kålblad og ved bordet suppleret med en cremet jordskokkesauce. Vi fik nu også næste vin i glasset … en lidt aromatisk og parfumeret naturvin Murmure Muscat Ottonel fra Domaine Rietsch i Alsace.

Økogris – selleri – gær – timian


Dette må vel nærmest kategoriseres som hovedretten, selvom det størrelsesmæssigt ikke er en stor og mættende ret. Ja, navnet giver vel nærmest sig selv, nemlig svinekæber fra en økogris. Vinmæssigt gik vi på rødvin, hvilket blev en økologisk og minimalt svovlet Petit Jo rhônevin fra Domaine La Roche Buissiére. 

Høgelundgaard – valnød – sylt


Derefter var der indflyvning til dessertuniverset og vi startede med ost … den cremede blåskimmelost Høgelundgaard fra Arla Unika i en lille servering med valnødder og syltede elementer. Det smagte sindssygt godt, men jeg er generelt vild med Arla Unika ostene.

Karamelliseret græskar – fløde 50% – kerner – havtorn

Næste dessert var også ganske lækker, noget karamelliseret græskar med fløde og havtorn. Vi fik også dertil den sidste vin fra vinmenuen, hvilket blev en sød vin lavet på 100% Gros Manseng … økologisk Soyeux fra Dominique Andiran i  Gascogne, og den smagte nærmest af kryokoncentrerede æbler.

Mandel – æble  +  pære – kamille – råcreme


Vi sluttede den knap som store pakke med to samlede serveringer … den ene med æbler som hovedelement og den anden med pærer som det centrale omdrejningspunkt. Begge små lækre retter og et fint punktum for en ganske lækker menu.

Skal vi se nærmere på vine, så endte vi altså med en vinmenu med 4 forskellige vine, alle med lidt kant … men ikke så meget, så man kunne skræmme almindelige og måske knap så vinkyndige mennesker væk. Det var vel egentligt meget klogt.

Jeg havde måske gerne set lidt mere kant, men det løste jeg ved efter de mange serveringer at bestille en flaske Pinot Noir fra Peggy & Jean Pascal Buronfosse i Jura. Nørdet som man nu er.

Dermed kom vinene denne aften til at omfatte følgende – sat op i rækkefølgen:

Jeg har som vanligt linket til mine smagsnoter og beskrivelser.

Konklusion – hvad mener jeg om Substans?

Skal jeg bedømme Substans, så er det absolut godkendt … det var en rigtig spændende aften med virkelig gode retter. Jeg synes faktisk også, at det var en tand bedre end Gastronomé, så jeg er bestemt meget begejstret for Restaurant Substans.

Nu havde vi godt nok alene bestilt den knap så store pakke, men vi blev heller ikke overmætte. Havde jeg haft byggesjakket med, så havde de klart klaget over, at der var for lidt. Jeg blev nu mæt, men et par af retterne kunne måske godt ha’ været større.

Skal jeg sammenligne med min bedste restaurantoplevelse … gourmetaften på Bryghuset Vendia i Hjørring, så når Substans slet ikke samme innovation, overraskelsesmomenter og velsmag, men jeg kan bestemt anbefale Substans på det varmeste.

Betjeningen er også med til at løfte min anbefaling. Det hele var hyggeligt, uformelt og serveringerne fuldt godt til dørs. Der var humor, kække bemærkninger og fint med de forskellige kokke, som kom ind og fortalte om deres retter.

Tak for en god aften.

Besøg på D’Wine Bar … et møde med det spanske højhastighedstog

Med den fabelagtige jazz- og flamencoguitarist Paco de Lucía kiggende cool ned på mig fra en poster på væggen sammen med de vrede, halvdøde øjne i hovedet fra el toro,  en sort, udstoppet og ex-ondsindet tyr, fik jeg skænket et glas iskold cava … roséfarvet.

Rolig nu tyr … kun rosé. De røde kommer først senere, tænkte jeg en smule ængstelig!

Scenen er D’Wine Bar i Algade i Aalborg, hvor jeg sammen med en flok ivrige vinentusiaster var havnet en hverdagsaften, hvor den smukke efterårssol så småt var gået ned. GPS’en står på vino.

Med iskold cava i glasset lænede jeg mig stoisk tilbage og smilte bredt. Forude ventede en aften med en aften med spansk vin og ikke mindst den altid underholdende indehaver af den aalborgensiske vinbar Kristian Ishøy, som denne aften havde lovet spansk Vuelta a España og endda lidt tapas fra hans nye restaurant overfor vinbaren på den anden side af Algade.

D’Wine Bar er en spansk vinbar, vinbutik og nu – kun adskilt af Algade – også restaurant. Her kan du få spanske vine fra samlet 15 vindistrikter fordelt over hele Spanien. Baren har alt lige fra vine fra de store områder såsom Rioja, Priorat og Ribera del Duero til mere ukendte distrikter. Og dertil kan du fås tapas- eller osteplatter – og i restauranten spansk gourmetfoder.

Kristian Ishøy – det spanske højhastighedstog – er manden bag den foretagsomme vinbar og han importerer selv vinene fra de forskellige producenter. Han fortalte, at han faktisk også har forhandlingen af flere tyske vinhuse, men de bliver solgt videre til fx Salling og andre detailbutikker.

Derudover er den lille, ihærdige og storsnakkende vinmand en rigtig festabe. Denne aften var han også i total-AD-HD-hopla, så det blev en aften fyldt med røverhistorier, fortællinger om vinbaren, salg af vin, besøg på vingårde og vinmesser samt meget andet mellem himmel og jord.

Til at bistå sig havde den kække vinmand to søde vinbartjenere i form af Christine – af københavnsk herkomst – og Judith – af spansk herkomst. Sidstnævnte snakkede alene spaniol, men forstod dog en smule dansk. De to unge, smukke kvinder sørgede for, at vinene kom flydende i hastigt tempo og derudover kunne Christine også dæmpe den gode Kristian, når han til tider blev alt for kæk.

Kristian havde valgt 9 forskellige vine ud til aftenens raid … og cava’en under den olme tyr var således alene startskuddet. Det betød, at vinprogrammet sådan her ud:

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Som i et perfekt akkompagnement til en rockballade startede Christine og Judith midt i vinprogrammet med at sætte lidt tapas på bordene. Tapas a España med både rejer, laks, charcuteri, tærter, spansk suppe med kikærter og svinekæber og selvfølgelig en lille kage … formentlig lidt mandelkage.

D’Wine Bar er absolut et besøg værd. Der er masser af vine på vinkortet, fremragende betjening og står Kristian Ishøy himselfes i baren, så bliver det med garanti også underholdende. Bedste Thumbs Up herfra.

Herretur med Pino i plastik og 5 x vinbarer i Aarhus

Efter et vellykket roadtrip aka togtur til Aarhus sidste år, hvor vi nåede både restaurant Pondus samt et par vinbarer, så synes drengene, at tiden var inde til en reprise.

Gert havde tidligere i år besøgt Vindanmark Vin & Tapasbar nede ved havnen tæt på brødrene Koch og havde foreslået, at vi besøgte stedet og indtog både lidt vin og lidt tapas en fredag aften … og den idé var vi hurtigt med på.

Intet planlagt udover en reservering på Vindanmark Vin & Tapasbar, men en idé om, at vi da skulle forbi en vinbar eller to, herunder selvfølgelig Sabina hos S’vinbar … vores favorit vinbar.

Blot for få år siden var S’vinbar vel eneste vinbar i Aarhus, men i dag kan byen mønstre en lang række vinbarer. Jeg ved faktisk ikke helt hvor mange, men vel omkring 8-10 stykker er mit bedste bud.

Til togturen til Aarhus havde vi duplikeret formelen fra sidste år … en god flaske vin til at komme lidt i stemning efter en travl dag på jobbet. Jeg havde været totalt arbejdsramt og stresset i løbet af dagen, men havde løst min opgave med at medbringe vinen. Jeg havde valgt denne vin, som jeg tidligere har smagt (og skrevet om) og synes drengene skulle smage:

Gert havde denne gang medbragt plastik vinglas, så det blev ikke som sidst Pingus i pap, men derimod Pino i plastik. Efter en status om hinandens velbefindende, dårlige udseende og andre godmodige mobberier var vi hurtigt og pludselig i Aarhus. Længe leve de gamle IC3 tog. Flasken var dog endnu ikke tom – helligbrøde – men det blev hurtigt løst … effektive, som vi er.

Vi havde et par timer at dræbe, inden vi skulle være på vores udvalgte og reserverede spisested, så vi besluttede at starte med en tur til Aarhus Street Food, som jeg aldrig tidligere havde besøgt. Det ligger jo samtidig ikke langt fra banegården.

Aarhus Street Food – Ny Banegaardsgade

Aarhus Street Food er det jyske svar på Papirøen i staden og selvfølgelig ikke helt så stor. Den gamle hal er sgu et ganske hyggeligt sted, som har mange slags køkkener.

Du kan således nyde alt fra mexicanske tacos til vietnamesiske Bánh Mì Bandits, flæskestegsandwich, amerikansk soulfood, franske crepes, dansk smørrebrød, Fish & Chips, cheesecake og meget andet i de små og farverige madboder.

Den gamle hal midt i centrum af Aarhus er både rå, ægte og autentisk. Konceptet er enkelt … hver bod skal have én ret til 50 kr. Og så er der selvfølgelig også en kaffebar, en ølbar og heldigvis også en lille vinbar med et udvalg af de vine, som findes i sortimentet hos Vinspecialisten aka HJ Hansen kæden.


Foto fra hallen hos Aarhus Street Food.

Vi blev hurtigt enige om lidt Riesling fra vinbaren, og Gert valgte denne gamle kending, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen:

Vinbaren blev betjent af et par unge piger … sikkert helt i tidens ånd. Det lød ikke, som om de vidste det store om vin, men vi vidste jo også omvendt, hvad vi gerne ville have.

Priserne er til gengæld meget fornuftige og den valgte Riesling kostede 260 kr., mod i en pris på 140 kr. for samme flaske i en almindelig Vinspecialisten forretning. Det er jo til at forstå!

Jeg synes, at vi skulle supplere den sprøde Riesling med lidt mundgodt og købte hos Charcuteriet – en af de nye boder i den gamle hal – en planke med lidt pølser, skinke, ost og mandler.


En planke med lidt godt fra Charcuteriet.

Den var egentlig beregnet til 1 person, men som lidt hyggesnack var der rigeligt til os alle tre. Og til en pris på en flad hund også et ganske billigt køb.

Samlet blev besøget hos Aarhus Street Food en super oplevelse … og det sted skal jeg bestemt besøge igen. Samlet får Aarhus Street Food 5 fede tommelfingre … mest pga. stemning, udvalg og fornuftige priser.

Rating 5/7 

Plan B – Fredens Torv

Med matematisk akkuratesse havde vi beregnet, at gåturen ud mod Vindanmark Vin & Tapas Bar lige præcis gik forbi Plan B, som således kunne være et vinøst pitstop – splash’n’dash optankning undervejs. Helt dumme er vi sgu ikke.

Vi havde ikke alverden med tid, men endte alligevel med at bestille et lille bræt med månedens vine … 3 små smageglas for 100 kr. Brættet var en brugt planke fra en vintønde med 3 fræsede huller, hvor de 3 små smageglas kunne stå. Meget dekorativt.

Derudover sad der en lille tag på hvert glas med lidt info om den enkelte vin, dog primært med navn på vinhus, druer og smagsnoter … igen en okay idé. Og på bagsiden selvfølgelig en OCR kode, således du kan ledes direkte hen til køb af vinen hos ExploreWines.dk … helt kommercielt smart.

De 3 smagsprøver var såmænd ikke noget særligt, men omvendt … hvad får man i dag for en flad hund? Det var syditaliensk, lidt Rhône og en bulderbasse fra Sydafrika … nemlig disse vine:

Også Plan B havde et par unge piger bag baren. De var ganske søde og tilbød os endda at tage et foto af de 3 gamle herrer … og det tog vi selvfølgelig imod. Okay med lidt modlys og tvivlsomt motiv vinder billedet nok ingen priser … men lidt charmerende er vi da ;o)


De tre herrer på Plan B i modlys.

Der kan købes vine pr. glas til 50 kr., 75 kr. eller 100 kr. på Plan B, men selvfølgelig kan man også købe en hel flaske af vinene. Udvalget af vine er ikke så stort og udfordrende, og tidligere besøg har også været lidt svingene i oplevelse.

Som noget sjovt, så tilbyder Plan B et glas Mystery Wine – hvid eller rød – til 50 kr. og gætter du vinen i glasset, er det på Plan B’s regning. Det prøvede jeg desværre ikke.

Men sammenlagt et fint besøg og Plan B ender på

Rating 4,5/7 

Vindanmark Vin & Tapas Bar – Kystpromenaden

Et par fashionable minutter for sent nåede vi aftenens centrale destination, Vindanmark Vin & Tapas Bar på Kystpromenaden … virkelig hyggelig beliggenhed med mulighed for at sidde udenfor lige op til vandet og lystbådehavnen. Beliggenheden trækker klart op.

Det er samtidig hyggelig indrettet, god atmosfære med et gammelt klaver, vintønder, gamle møbler og selvfølgelig en hylde med display af alle de vine, som du kan fristes med.

Stedets sortiment i vine er baseret på små producenter og mindre vinområder, og derudover er der altid mulighed for at smage på vinene inden du køber. Det fik vi dog ikke tilbudt. Men måske gælder det alene den tilhørende vinbutik?


Hygge på Vindanmark Vin & Tapas Bar.

Derudover er der en selvbetjeningsbar, hvor man selv kan skænke – og afregne – et glas vin til 50 kr. Denne fredag var denne et klart hit hos de besøgende, som mest bestod af unge mennesker. Umiddelbart så det ud til, at alle de besøgende havde valgt selvbetjeningsbaren til at opfylde deres vinøse drømme.

Også stedets personale består også af en række helt unge, friske, søde og hjælpesomme piger og drenge. De sørgede for, at vi fik en fin aften med hurtig servering og kvikke bemærkninger.

Vi bestilte fluks 2 store planker med tapas til deling … så var det ligesom sat i sving. Derefter gennemgik vi hylden bag os med udvalget af husets vine, besluttede os for lidt hvidvin og efter lang betænkningstid valgte vi en spændende Vigneto Runcata fra Tenuta di Corte Giacobbe, men den havde de desværre ikke på køl. Øv.

Vi valgte i stedet “lillesøsteren” fra samme hus en okay Soave, som blev efterfulgt af en tur i selvbetjeningsbaren til et enkelt glas mere. Dér valgte vi alle lidt forskelligt, men jeg rendte med lidt tysk hvidvin fra Weingut Bergdolt Reif & Nett, dvs. et program som følgende:

Vi fik også her fremragende tapas. Jeg fik desværre ikke taget et foto, men på tavlen bag disken kan I formentlig læse lidt om, hvad det bestod af; serrano skinke, iberisk chorizo, fransk paté, røget brie, morbier ost, en lidt ulæselig ost, mandler, oliven, pesto og godt brød.

Tapas til 149 kr. for 2 personer og billigt og med en selvbetjeningsbar med vine til 50 kr. pr. glas er det et sted, som alle har råd til.

Samlet et fint besøg … vinudvalget er okay uden at være pragende. Det trækker lidt ned, at man ikke har alle fremviste hvidvine på køl, men ellers er det bestemt et besøg værd. Jeg vender sgu gerne tilbage igen.

Rating 4,5/7 

S’vinbar, Klostergade

S’vinbar er min gamle favorit. Det er en ægte vinbar med fokus på vin og stedets indehaver Sabina er uddannet sommelier og ved vel stort set alt om vin. S’vinbar er lækker vin, duggede ruder og masser af fed stemning.

Du kan selvfølgelig bare selv vælge en vin fra et imponerende vinkort, men du kan også lade dig udfordre af Sabina, som kan finde lige den vin, som du aldrig før havde drømt om. Sabina skriver også selv på stedet Facebook side; Hvis du vil nørde og udfordres, er vi med på den værste!

S’vinbar er et sted, som man altid vender tilbage til og det gjorde vi 3 herrer selvfølgelig også efter aftensmaden. Vi skulle da lige et smut forbi S’vinbar i Klostergade, selvom det måske ikke ligefrem lå i direkte linje tilbage mod banegården.

Men sådan er livet jo så fyldt med små omveje.


Her erjeg lige gået udenfor S’vinbar, således jeg kunne tage et foto af herrerne på pladsen ved vinduet. Skål.

Jeg fik lov at vælge vinen på S’vinbar og gik lidt konservativ til værks med en Spätburgunder fra Weingut Keller … et fantastisk vinhus, hvorfra jeg tidligere har smagt fx hans Spätburgunder Frauenberg GG og hans Spätburgunder GG ”Bürgel” (Felix) … meget rene og mineralske vine.

Det blev dog Klaus-Peter Kellers almindelige:

S’vinbars store og fede vinkort med mere end 300 forskellige vine på kortet, hvoraf størstedelen serveres på glas, trækker op. Sabina, der ved noget om vin, trækker også op. Stedet ligger selvfølgelig ikke så idyllisk som fx Vindanmark Vin & Tapas Bar, men det er bare Aarhus’ bedste vinbar. Og vi elsker duggede ruder, når stedet er proppet med mennesker.

Rating 6,5/7    

Din Vinbar – Jægergårdsgade

Vi sluttede vores tour de vinbar på en ny af slagsen, nemlig Din Vinbar i Jægergårdsgade. Vinbaren er netop åbnet i juni 2017 og har primært vine fra Sydeuropa og er specielt glad for spanske vine.

Vinkortet omfatter omkring 50 vine, meget fra Vinspecialisten. Det er spansk, fransk og italiensk … og blandt hvidvinene også lidt andet fx tysk, østrigsk og new zealandsk.

Da det var sidst på aftenen og solen på vej ned, så valgte Gert en spansk kraftkarl, nemlig denne:

Din Vinbar er et hyggeligt sted, god betjening og de lød også som om, at de vidste noget om vinene. Vi var måske begyndt at være en smule påvirkede, men kan bestemt anbefale stedet.

Rating 5/7 

Et besøg på den franske Restaurant ET … igen

I sidste uge var jeg på besøg på den franske Restaurant ET på Åboulevarden i hjertet af Århus … igen. Okay sidste besøg ligger ganske vist et par år tilbage, så det er ikke fordi, at jeg overrender stedet … desværre, for det er et herligt sted. Så at bruge ordet “igen” er derfor vel egentlig lidt af en overdrivelse.

ET har franske aner … køkkenet byder på franske klassikere eller nyfortolkninger af det franske og danske køkken, mens vinkortet er helt og aldeles fransk.Bien sûr. Men vinkortet er stort og meget dækkende for udvalget, hele 21 sider med vin fra Champagne, Alsace, Bourgogne, Bordeaux, Jura, Rhône, Loire og Sydfrankrig.

Jeg var en del af et større selskab – nemlig 65 mand/kvinder høj fra Randers Vinlaugh, og vi havde derfor reserveret hele vinkælderen og bestilt en 4-retters gourmetmenu med tilhørende vine … og flere af retterne endda med 2 forskellige vine til.

Vi blev i vinkælderen mødt af et imødekommende personale, som stod klar med et glas champagne og det blev indledningen på en flot 4-retters gourmetmenu, som bestod af

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser, kommentarer og anmeldelser af alle vinene, som jeg allerede har lagt ind i løbet af ugen. Her også lige lidt fotos og kommentarer til de lækre retter:

 Snacks

Snacks - rejer
Snack – her dejlige kæmperejer stegt i panko med en eller anden form for aioli til at dyppe dem i

Snacks - tatar
Små hapsere med rørt oksetatar efter inspiration fra Michel Michaud … bestemt ikke ringe, sagt på jysk. De smagte fortryllende. Og til de forskellige snacks fik vi en champagne, non vintage Brut Réserve fra Xavier Leconte, en blød, blid og lækker champagne med noter af ristet toast og andet godt.

Salat af varmrøget torsk med citronconfit, kål, kørvel og “brændt” smør med hasselnødder

Salat af varmrøget torsk med citronconfitForretten blev salat af varmrøget torsk med citronconfit, kål, kørvel og “brændt” smør med hasselnødder. Det var nærmest lidt som en mousse med torsk samt syrlige og søde elementer, som virkelig imponerede. Vinmæssigt fik vi lidt Loire … en 2015 Foucher-Lebrun, Sauvignon Petit Le Mont, Loire, Frankrig – herlig vin proppet med stikkelsbær, grønne noter, bolsjer, flintesten og en vis fedme.

Inderlår af dansk okse med fennikel, grillet hjertesalat, “pastis” og purløg

Dansk okse med fennikelNæste ret bestod af lidt okseinderlår … også en ret, som virkelig imponerede med de mange delikate elementer og derudover godt med dild, fennikel og som modspil bløde fritterede kugler med ost. Vinmæssigt fik vi to forskellige vine til denne ret – en lille battle mellem en Beaujolais og en Rhône … begge økologiske.

Vinene var henholdsvis en 2015 Mathilde & Stephen Durieu, Beaujolais-Villages Lou. Y es-tu?, Bourgogne, Frankrig samt en 2014 Domaine des Carabiniers, Lunar Apogé Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig. I min lille bog, så vandt Bourgogne over Rhône, men det er jo selvfølgelig smag og behag.

Mørbrad og kæbe af gris med 2 gange selleri, trøffelsauce og sort peber

Mørbrad og kæbe af grisHvor jeg dog elsker svinekæbe, og denne sad lige i skabet. Den kom sammen med en svinemørbrad svøbt i en svinefars af en eller anden slags. Igen en dejlig ret, som blev akkompagneret af 2 vine … igen en lille battle, denne gang mellem Loire og Rhône.

Fra Loire blev det en 2014 Château Soucherie, Anjou Rouge, Loire, Frankrig og fra Rhône en 2014 Château Mont-Redon, Lirac, Rhône, Frankrig. Igen synes jeg, at den første, altså Loire vinen, var en tak bedre – og mere spændende – end Rhône vinen.

Generelt må man dog rose restaurantens sommelier for at finde nogle både gode og spændende vine, som havde både personlighed og lidt kant. Respekt for det.

Syltede ferskner med hindbær sorbet, hvid chokolade, marengs og karamel

Syltede ferskner med hindbær sorbetDesserten bestod af lidt syltede ferskner … hindbærsorbet. Det var en ganske okay ret, som blev understøttet af en sød vin fra Loire, en Coteaux du Layon Rochefort fra Domaine de la Motte.

Samlet indtryk af Restaurant ET er et kæmpe Thumbs Up. Maden var fantastisk og vinene overraskede virkelig. Jeg havde forventet et lidt main-stream valg, men det blev det ingenlunde. Vi fik vine med lidt karakter og kant … sådan, mere Thumbs Up

Derfor et stort tak til de gode folk på Restaurant ET … den dygtige sommelier og de venlige, smilende og servicemindede piger, der serverede de mange retter og vine.

Fuld gas på Gastronomé … og opvarmning på S’vinbar

Gastronomé i Århus drives af de to århusianske kokke Søren Jakobsen og William Jørgensen, der siden 2004 med stor succes har drevet gourmetrestauranten Det Gamle Mejeri ved Vilhelmsborg i Mårslet. Nu er de rykket ind i Århus centrum med deres gourmetrestaurant, som jo netop i år har fået en stjerne i Michelin Guiden.

Jeres flittige vinblogger har nu – i videnskabens tjeneste – besøgt Gastronomé for at tjekke, om den Michelin stjerne nu også er fortjent, men selvfølgelig også for at undersøge, om en Michelin restaurant serverer ordentlig vin. Det er jo en vinblog! Vi havde samlet et crew på alt 11 personer og bestilt plads på restauranten samt Fuld Gas inkl. vinmenu … og det vender jeg selvfølgelig tilbage til. Men vi havde også – naturligvis – bestilt bord på S’vinbar til en let opvarmning på stedet.

Afgang til Århus med tog … og til turen havde jeg – som på sidste tur til Århus – bidraget til festen ved at medbringe en flaske, som vi meget passende kunne dele i toget … sådan varme ganerne lidt op til S’vinbar, som netop denne dag havde Riesling Week, en stor Riesling smagning, som dog ville være færdig, inden vi ville nå den charmerende vinbar.

Jeg havde valgt en flaske 2013 Riesling Pettenthal *** fra Weingut Georg Gustav Huff i Rheinhessen, og møjsomt endda købt en stak plastikkrus af mærket Seven Eleven fra DSB kiosken, som åbenlyst ikke længere er en traditionel kiosk. Det betød dog, at der var en lille skvis plastikkrus Riesling til alle … ikke meget, men nok til i passende stemning at sende os i retning mod Århus.

We Love Riesling
S’vinbar … byens bedste vinbar, som suverænt styres af Sabina inkl. staff nåede vi snart, og fik os bænket på de reserverede pladser. Pigerne var stemt for lidt rosé og mændene for lidt Riesling, da der nu engang var Riesling Week på vinbaren. Så vi bestilte en flaske af hver, først en flaske pivfræk Pornfelder … en rosé lavet på Portugieser og Dornfelder samt en flaske 2012 Riesling Schieferterrassen fra Weingut Heymann-Löwenstein.

Vi havde den søde Karina som værtinde, og hun sørgede for perfekt temperering af vinene. Og hvor er de altså dygtige og imødekommende de to piger, som begge er sommelier … så klart et af de bedste steder i Århus. Sådan er det bare. Stemningen er bare så hyggelig og uformel, mens kompetencen på det vinøse er helt i top. Her får du vine med kant – hvis du er til det – eller vine, som bare passer til, hvad du bedst ka’ li’. S’vinbar har det hele.

Denne aften valgte vi helt straight forward uden kant, nemlig vinene:

Som nævnt havde S’vinbar netop haft Riesling smagning … ja faktisk var den sluttet kun en halv times tid før vi ankom, så der var enkelte flasker i overskud, som kunne købes, bl.a. lidt Thanisch og den eminente Egon Müller. Fristende af helvede til … men vi holdte os til de bestilte vine … vi skulle jo snart videre til Gastronomé.

Steming på Svinbar
Gert havde med usvigelig og nøjagtig sikkerhed regnet ud, at der var 6 minutters gang fra S’vinbar til Gastronomé, så præcis 18.39 satte vi kurs med den nyligt Michelin-kårede restaurant, hvor vi blev pænt taget imod og anbragt i kælderen, hvor der allerede var gjort hyggeligt klar til os, og med Max H inkl. følge direkte ankommet, så var sjakket helt og festen kunne begynde … so to speak.

Menukortet byder på 3 muligheder;  halv gas, fuld gas eller Chef’s Table. Vi havde valgt at give den fuld gas, hvilket betyder 8 retter og samtidig selvfølgelig fuld vinmenu, altså vinene tilpasset hver ret. Sådan skal det være … skal der være gas, så skal det være fuld gas. Intet mindre, selvom vi dog sprang en velkomst med mousserende vin og snack over. Vi tænkte, at med 4 vine i bagagen allerede og 8 i vente, så måtte vi vise en vis afholdenhed.

Menuen for aftenen inkl. de ventende vine så sådan her ud:

Menukort
Som de kvikke bloglæser måske allerede har observeret, så ventede der dog ikke 8 vine … men alene 7. Det var dog til at leve med, da menukortet så rigtigt spændende ud. Vi startede med en amuse … det som på rigsdansk hedder en appetizer. Faktisk findes ordet amuse ikke i den danske ordbog … men på engelsk betyder det jo at skabe opmærksomhed … så vi fik lige opmærksomheden skærpet med denne lille ting.

Amuse: Pighvar-tatar pakket i rødbede med safranolie, gule sennepsfrø og rød skovsyre

Pighvar-tatar
Smukt og amusing … vinmæssigt bakket op af en Château de Beau-Soleil Muscadet Sévre & Maine Sur Lie fra vinhuset Vignobles Chéneau … en vin, som også skulle nydes til den efterfølgende ret. Derudover – og måske endda vigtigere – så blev retten også understøttet af 3 forskellige hjemmelavede brød og et lidt forskellig smør, hvoraf den ene var lavet på brunet smør.

Brød i 3 varianter

Brunet smørcreme

Torskekæber – æggeblomme – agurk – silderogn fra Skagen

Torskekæber
Første ret ud af aftenens 8 retter, og imponerende flot i anretning. Smagte rigtigt meget af agurk … og jeg synes nok, at agurken totalt overtog smagsindtrykkene. Fedme og aromaen af lidt nødder fra vinen passede dog fint til retten. Men denne ret var jeg bestemt ikke oppe at ringe over.

Havtaske – blomkål – ærter – chokonibs

Havtaske blomkål ærter
Videre til næste ret – havtaske med blomkål, ærter og chokonibs … hvor sidstnævnte faktisk gav fin kant på retten. Igen smukt anrettet, selvom jeg fortsat ikke forstår, hvorfor maden skal ligge helt ude i siden af tallerken. Har efterhånden set det mange steder … og selvom det helt sikkert er moderne, så forstyrrer det sgu … men WTF jeg er jo også lidt gammeldags.

Til retten fik vi lidt syre med en Sauvignon Blanc fra Klein Constantia … okay, uden at imponere. Lidt et kedeligt valg, hvis jeg skal sige min ærlige mening.

Hjertemuslinger – majs – caviar

Hjertemusling majs caviar
Smuk og stringent anrettet … og som foregående ret med lidt skum på toppen, pænt suppleret af en skare af tjenere med små kobbergryder. Jeg elsker muslinger, så dette var bestemt en ret for mig … dog er jeg satans træt af majs, hvilket så trækker den anden vej. Mener også, at der var en smule popcorn på toppen. Dét mener jeg til gengæld ikke hører hjemme i en ret.

Vinmæssigt røg vi dog lidt op i niveau, nemlig med en ganske elskelig VVV Valleys Douro White fra vinhuset Quinta Vale D. Maria, som jeg tidligere har smagt fantastisk vin fra … og skrevet om her på bloggen. Det 3 V’er henviser i øvrigt til de 3 dale, hvorfra druerne til vinen kommer … og alle lokale druesorter fra Douro området.

Hvide asparges – brunet smør – pecannød

Hvide asparges
I mine øjne aftenen bedste ret … elsker hvide asparges og her blev de på bedste vis akkompagneret af brunet smør, pecannødder og andet godt. Kan ikke huske de andre ingredienser, men det smagte altså herregodt. Vinmæssigt helt korrekt – næsten efter forskrifterne – suppleret med godt Muscat og selvfølgelig fra Alsace. Sådan skal det være. Klasse.

Duroc nakke – persillerod – sennep – gryn

Duroc nakke
Duroc nakke … nu dukker Duroc grisen sgu op igen. På Fusion i Ålborg fik vi svinebryst fra en Duroc gris, og nu dukker denne lille gris sgu minsandten op igen. Duroc-svin er en amerikansk svinerace … en slags basisrace, som benyttes til krydsninger indenfor svineavl. Duroc grise er rødbrune, muskuløse og har nedadstående ører og med et roligt temperament.

Det rolige passer også til denne ret … stegt/braiseret ala slow food … helt fuldstændig mørt sammen med persillerod, sennep, gryn samt en lille tallerkensmække på toppen. Ganske okay samt med god kraft. Vinen passede fint, den vel efterhånden noget kendte Petalos del Bierzo fra den spanske storchamøre Alvaro Palacios. Den har vi smagt en del gange … fik den bl.a. til hovedretten på Mefisto, også i denne 2012 årgang.

Kalvemørbrad – hale – ramsløg – fermenteret hvidløg

Kalv haler ramsløg
En lidt mere traditionel ret … kalvemørbrad, som var sindssyg mør. Fint tilbehør og lækkert med de fermenterede hvidløg i kombi med ramsløg, selvom den gode Hr. Hansen – som har det lidt svært med hvidløg – havde sit besvær. Men det smagte bestemt godt, selvom det måske ikke var verdenens mest innovative ret. Igen kom de små kobbergryder i spil til saucen.

Retten blev fint akkompagneret med god Rhône vin … der går man sgu aldrig helt galt, og denne Côtes du Rhône Cuvee Romanaise fra Domaine Fond Croze var bestemt i orden og samtidig en vin, som jeg aldrig tidligere havde smagt.

Appelsin – kumquats -tonkabønne

Appelsin kumquats tonkabønne
Ret nr. 7 … så var vi nået desserten, eller i hvert fald 1 af slagsen … lidt syrlig appelsin, skal fra kumquat og så tonkabønner. Ovenpå lidt sprød gitter af noget sukker af en slags. Tonkabønne … den var jeg sgu ikke lidt helt spids på. Hvad fanden er det for en størrelse? Den bruges åbenbart som en ingrediens i parfumer, men kan – heldigvis – altså også spises og bruges typisk i stedet for vanilje.

Tonkabønnen er lykkebringende og det forlyder, at hvisker du dit højeste ønske til tonkabønnen, kaster den på jorden og træder på den, så går det i opfyldelse. Måske skulle kokkene ha’ gjort dette i stedet, for retten var syrlig og sagde ikke mig alverden. Det gjorde det ikke bedre, at der ikke var vin til retten, men en underlig kok te … lavet på grøn og sort te. Arghhhhh.

Rabarber – skovmærke – brændt hvid chokolade

Rabarber skovmærke
Vi sluttede med lidt is … det kan jo ikke gå helt galt, her sammen med lidt rabarber og knas samt brændt hvid chokolade. Det var en fin afslutning, igen dog uden helt at dupere mig. Vi fik lidt sødt og hvidt italiensk, en Passito Monastero Bianco fra vinhuset Azienda Agricola Monte del Frà .. en lidt kedelig sherryagtig sag.

Samlet kom listen af vine til at se sådan her ud:

Der er selvfølgelig links til beskrivelser og anmeldelser af vinene – både fra S’vinbar og Gastronomé.

Konklusion

Gastronomé var en dejlig oplevelse … men i forhold til mine forventninger, så er jeg måske en anelse skuffet. Havde forestillet mig, at en Michelin restaurant var mere innovativ og retterne mere spændende. Og selvom servicen var helt i top, så gik jeg alligevel fra restauranten uden det forventede WAUW. Det var en stabil præstation, men uden at imponere.

Skal jeg sammenligne med min bedste restaurantoplevelse … gourmetaften på Bryghuset Vendia i Hjørring, så ligger Gastronomé – i mine øjne – en del lavere end Vendia, som imidlertid ikke har Michelin-stjerne. Der er maden mere innovativ, smagsoplevelsen større og vinvalget også mere udfordrende og kantet. Men sådan er der jo så meget. Vi blev mætte, fik en god oplevelse og habile vine.

Vi slutter selvfølgelig med et par stemningsfotos fra aftenen:

Hygge på Svinbar
Vi hygger os på S’vinbar … her med Riesling i glasset. Riesling Rules

Fruen ser tilfreds ud
Min dejlige ægteviv

Klar til kamp
Her har vi sat os til bords på Gastronomé og er klar til kamp

Godt med vine
Der er vine alle vegne i kælderen på Gastronomé … man kan nærmest kalde det en vinkælder

Stemning i kælderen på Gastronome
God stemning i kælderen på Gastronomé

Mere stemning
Mere stemning

Restaurant Gastronome
En god aften på Gastronomé er slut … godnat og sov godt

Rhôneaften m/Matthieu Perrin … ved kaptajnbordet på Fusion

Torsdag den 31. maj 2016 drog jeres flittige vinblogger med De Danske Statsbaner til 9000 Aalborg … helt præcist mod Restaurant Fusion, hvor jeg havde sat min gode vinbuddy Gert E stævne. Vi havde tilmeldt os en vinsmagning med overskriften Rhôneaften på Fusion. Det dækkede over, at Sigurd Müller Vinhandel havde fået Matthieu Perrin fra Famillie Perrin/Château de Beaucastel til Danmark for – for første gang – at præsentere deres nye projekt, nemlig Provence vinene fra Domaine Miraval, der ejes af Angelina Jolie og Brad Pitt, men vinificeres af Perrin.

Rhoneaften på Fusion

Fusion ligger helt fantastisk … lige ved havnefronten med udkig til Limfjorden. Vel arriverede fik vi stukket et glas hvidvin i hånden ,,, Angelina og Brads hvide Miraval Blanc Coteaux Varois i en frisk årgang 2015. Derefter satte vi os til bords, Vores ry eller rygte må ha’ ilet i forvejen, for vi kom til at sidde ved kaptajnbordet … eller i hvert fald det bord, hvor alle ping’erne sad. Sådan skulle det vel også bare være?

Så der i det nordjyske sad vi således til bords med aftenens hovedperson Matthieu Perrin fra Beaucastel, vinskribenterne Jørgen la Cour-Harbo samt René Langdahl Jørgensen … kendt fra henholdsvis Nordjyske Tidende og Gastro, ejeren af Sigurd Müller Vinhandel, den altid sjove Ib Bergkjær samt et par underholdende herrer, som lød til at være stamkunder hos Sigurd Müller Vinhandel og vidste en del om vin.

Med andre ord sad vi helt perfekt. Måske skyldes det, at vi behændigt havde hængt vores jakker ved netop dette bord inden den hvide velkomstvin. Og vi glemmer så den emsige (og småsure) dame, som forsøgte at flytte Gert E’s taske fra den stol, han havde reserveret. Den gik ikke … bordet var ikke reserveret, og vi endte med denne heldige placering lige i orkanens øje.

Miraval Blanc
Ib Bergkjær startede med at byde velkommen … selvfølgelig med en speciel velkomst til Matthieu Perrin. Derudover takkede han Ving – ejeren af Fusion – for at hjælpe med arrangementet til en fornuftig pris. Jo jo … vi var jo kommet til Nordjylland. Til dén pris mente Ib, at appetizerne måtte være meget små … og de var de også. Men det er appetizers vel egentlig altid.

Ellers gav han ordet til Matthieu Perrin, som startede med at fortælle lidt om familien Perrin, Château Beaucastel og selvfølgelig også om deres samarbejde med Angelina Jolie og Brad Pitt om vinene fra Miraval. Derudover præsenterede Matthieu også hver vin, som i løbet af aftenen blev serveret. Jeg vil ikke her gengive noget af det, som Matthieu fortalte eller fortælle en masse om vinhusene, deres historie eller om vinene. Det vil jeg gøre i de kommende indlæg om vinene.

Der var allerede lagt en lille folder ved hver plads, hvor vi kunne se, hvilke vine vi skulle igennem. Udover at smage på et par vine fra Miraval, så skulle vi smage et par stykker fra Le Crus serien hos Famille Perrin og selvfølgelig slutte med nogle af vinene fra Château Beaucastel. Samlet skulle vi igennem 7 vine … ganske passende. Her er lige listen over vinene:

Links følger i løbet af kommende uge med beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Menukort

Madmæssigt blev det også rigtigt godt. Ving havde valgt et par retter fra maj måneds menukort, nemlig

  • Appetizer; Saltet ørred med mango
  • Forret; Tataki tun med grøn karry sorbet, miso & ponzu
  • Hovedret; Duroc svinebryst & grisehaler med røget smør og 7 spice

Saltet ørred med mango

Saltet ørred med mango
Fin lille start … og ja, meget lille. Saltet ørred med gul tomat og mango. Så var vi da i gang.

Tataki tun med grøn karry sorbet, miso & ponzu

Tataki tun
Denne forret var simpelthen himmelsk. Rå tun med grøn karrysorbet, en rulle med teriyaki creme. Fisken var blød, kold … helt fantastisk. Miso og Ponzu lyder som en japansk pop-duo, men Miso er en slags koreansk kornpulver, som er fremstillet af en kombination af 7-10 forskellige kerner korn, mens Ponzu er en citronbaseret mørk sauce, som anvendes i det japanske køkken. Hvordan de indgik ved jeg ikke, men godt smagte det.

Duroc svinebryst & grisehaler med røget smør og 7 spice

Duroc svinebryst
Enkelt, men flot ret. Svinebryst, godt ristet/grillet på begge sider … god med smag.

Matthieu Perrin ... 5. generation på Beaucastel
Vi fik også en snak med Matthieu Perrin og nogle af de andre ved bordet. Sammenlagt en rigtig stille og hyggelig aften. Vinmæssigt var højdepunkterne selvfølgelig de to Châteauneuf-du-Pape vine, men også vinen Vinsobres Les Cornuds var rigtig god … specielt i forhold til prisen. Ib Bergkjær tilbød 20% rabat, og det satte også gang i bestillingerne.

Matthieu Perrin

Godt selskab ved bordet

Haspa Marathon Hamburg und zweimal Weinbar – igen

For tredje år i træk – dreimal – har jeres kære og flittige vinblogger været rundt i hansestaden Hamburg, både på løbeben på kongedistancen ved året Haspa Hamburg Marathon og derudover selvfølgelig med obligatoriske besøg på vinbarer. I jeres tjeneste naturligvis. Hvad gør man ikke for trofaste læsere.

31. Haspa Hamburg Marathon 2016

For hvis det ikke var for at få et påskud til at besøge vinbarer og drikke tysk vin, hvorfor skulle man så ellers kæmpe sig igennem 42 lange kilometer sammen med omkring 20.000 storsvedende mennesker – primært tyskere, masser af danskere samt en lille gruppe små afrikanere – som altid ligger forrest og jeg aldrig ser skosålerne af?

Men det er åbenbart på, én eller anden – sygelig – facon, nærmest vanedannende og denne 31. udgave af Haspa Hamburg Marathon er således også min tredje maraton i træk, siden jeg startede med at løbe for knap 4 år siden, Ja, men kan vel nærmest kalde det en tradition, selvom man hvert år over målstregen lover sig selv, at dette gør jeg sgu aldrig igen. I hvert fald en lille tradition. Og i den kategori er besøg på vinbarer efter løbet også blevet en lille tradition.

I år var anderledes ved, at jeg havde et kæmpe crew af egne cheerleadere med, nemlig i form hele der ganzen familien, lige fra meine schönen frau, børn, svigerbarn og børnebørn … 10 mand m/k høj med yngstemand på 3 år i spidsen til at heppe på morfar. Et skønt, kønt og engageret heppekor af 1. grad. De havde også i starten af året – kærligt – presset mig til at tilmelde mig dette maraton. Og i et svagt øjeblik havde jeg – som årene før – overvurderet egne evner og tilmeldt mig … og så fanger bordet pludseligt.

Jeg havde gennemført det sædvanlige træningsprogram op til maratonet, bl.a. med halvmaraton 7 weekender i streg, men havde ikke haft de obligatoriske længere distancer og følte ikke formen så god som sidste år. Og det slog også igennem på tiden, som blev omkring 10 minutter ringere end sidste år … måske også hjulpet af, at hele jeg og hele familien vandrede Hamburg City tyndt om lørdagen. Måske 23.130 skridt dagen før en maraton var en smule for ambitiøs for mine små ben?

Men jeg nød mit tredje maraton og kom igennem … eller nød det nu så meget som muligt, når ens ben de sidste kilometer skriger STOP og kroppen nærmest skriger af smerte og udpinelse. Det er en helt fantastisk oplevelse at løbe sammen med så mange løbere. Specielt starten er fantastisk … og selvfølgelig at løbe over målstregen med hænderne knyttet, mens man næsten skriger; Jeg gjorde det sgu.

Nå, men nok snak om løb. Mellem mine 95.042 skridt i løbet af den forlængede weekend i Hamburg fik jeg besøgt 2 vinbarer, men nåede desværre ikke så mange vine, som tidligere år. Kun to vine. Sørgeligt. Beklager … det skal jeg selvfølgelig nok gøre bedre en anden gang, hvis der bliver en sådan.

Første vinbar blev Der Bocksbeutel in den Colonnaden, hvilket – som navnet antyder – er en lille vinbar/vinothek/weinstube, som udelukkende serverer og sælger vine fra Franken området og jo også er opkaldt efter den lille buttede flaske fra området. Stedet er ganske lille og intimt, så det kan være svært at finde en siddeplads, men der er sgu meget hyggeligt.

Der Bocksbeutel
Den lille vinbar Der Bocksbeutel syner ikke af meget udefra … udover god stemning.

God service inde på Der Bocksbeutel
Der er ikke megen plads, men servicen er helt i orden.

Colonnaden er en skøn gågade med små, sjove butikker, spisesteder og god stemning. Betjeningen i vinbaren er i top, og alle vinene kan købes pr. glas, flaske eller mitzunemen. Vi nøjedes med et glas Spätburgunder … ja, hvad ellers? Og det var med god vejledning fra den søde pige bag baren. Det var vinen:

Jeg har selvfølgelig linket til både beskrivelse og anmeldelse af vinen, men umiddelbart en rigtig Franken Spätburgunder med lidt kant, parfume og kraftig elegance.

Om aftenen var ungerne flade, så jeg hev fruen hen på NEUMANNs | Bistro & Weinbar, som jeg også har besøgt de to foregående gange, hvor jeg havde løbet maraton i Hamburg. Det er en moderne og super vinbar, som jeg er helt pjattet med. Selvom vi ikke var specielt sulte, så valgte vin en omgang Auswahl für zwei Personen.

Neumanns - ren hyggestemning udefra
Hyggeligt ser det ud … og Neumanns får klart bedste anbefaling herfra … også selvom de ikke har Spätburgunder på vinkortet.

Det er en tallerken/fad med husets bedste skinker og salamier, silketyndt skåret på en “state-of-the-art” pålægsmaskine. Hertil fik vi godt, hjemmebagt brød, diverse oste, oliven, kapersbær, cornichoner, figen- og orangesennep. Weltklasse … virkelig godt. Perfekt til vin, men vi nøjedes med at dele én flaske, nemlig lidt Weißburgunder i form af denne vin:

Jeg har tidligere smagt Spätburgunder fra Laible, og det er en rigtig god producent, så denne Weißer Burgunder var et fremragende valg og lige, hvad vi trængte til. Saftig bandit, herligt læskende med en vis sødme og lidt bitterhed til sidst.

Neumanns
Neumanns Bistro & Weinbar.

Charcutteri og ost
Hustruen min foran et fad med charcutteri, ost og andre gode sager.

Skinkerne skæres silketyndt
Vi sad lige ved siden af baren, hvor charcutteri, oste og de andre gode sager gøres klar til os.

God vin - her fra Alexander Laible
Her nydes Weißer Burgunder fra Weingut Alexander Laible.

Mere stemning på Neumanns
Sidste stemningsbillede fra Neumanns.

Derefter var der sgu ingen energi tilbage i det gamle Duracell brunstensbatteri, så da vi havde kæmpet os igennem charcutteri, oste og havde tømt flasken, så vi luskede hjem til vore knægte på hotellet. Totalt game over fra jeres flittige vinblogger, som på sådan en herlig søndag nåede 42 kilometer og zweimal weinbar. Men det var vel heller ikke helt ringe? Jeg var i hvert fald træt og zufrieden.

Som sidst slutter jeg selvfølgelig med et par fotos fra en herlig weekend:

Forårsstemning i Planten und Blumenpark
Foråret starter bare lidt tidligere i Hamburg.

The Best Crew Ever
The Best Crew Ever … søde, skøre og kære mennesker.

Medaljen 2016
Årets bevis på gennemførsel af Haspa Marathon Hamburg.

Besøg på Slinger Bistro … og opvarmning på S’vinbar

Freitag gibst es natürlich Spätburgunder, og dermed var denne fredag jo helt normalt. Og så alligevel ikke, for aftenen var henlagt til smilets by Århus, hvor jeg og die frau sammen med gode mennesker i form af Paul og Tina skulle besøge Slinger Bistro. Vi havde dog aftalt at mødes på S’vinbar, og netop kort tid forinden havde Sabina – indehaveren af den herlige vinbar – lagt opslag på Facebook, at det jo var blevet fredag og at de stod klar med masser af dejlig vino og højt humør!

Svinbar er fredagsklar

Bingo. Det passede lige ind i vores planer. Vi havde brug for god vino og godt humør, så vi startede aftenen på S’vinbar og fandt – ganske heldigt – fire ledige pladser. Vi valgte i alt 2 flasker, selvfølgelig først lidt Spätburgunder … her fra et vinhus i Rheingau … Weingut Krone Assmannshausen og så en voldsom spændende sag, en biodynamisk fætter Arbois Rouge DD fra Bénédicte et Stéphane Tissot i Jura, lavet på et blend af druerne Trousseau, Poulsard og Pinot Noir.

Som altid på S’vinbar var der fantastisk stemning, alt optaget … men altid plads til én mere, super service, søde smil, godt humør og nogle fabelagtige vine. Jeg bliver sgu hver gang ganske overrasket over det udvalg af vine, som Sabina og co. kan præsentere. Har du ikke været på S’vinbar, så kom for fanden af sted i en fart!

Derefter gik turen videre til aftenen hoveddestination, Slinger Bistro … som overraskede totalt positivt. Den franskinspirerede bistro ligger i Skolegade, der hvor Hereford Beefstouw tidligere lå. Hyggeligt lille lokale, hvor der fra alle pladser er kig til kokkene, som huserer i køkkenet i midten af bistroen.

Vi blev vel modtaget af én af de unge tjenere, men havde ellers resten af aftenen restaurantchefen og ejeren Ann Karina – også kaldet A.K. – som vores fantastiske tjener. Hun sørgede for, at vi fik en ganske uforglemmelig aften. Smilende, god service og en menu, som bød på fremragende mad godt krydret med små overraskelser. Ingen slinger der.

Straks vi havde sat os, så kom der en lille velkomstoverraskelse på en – i tidens ånd – skiferplade med en krisp, friteret kartoffelmelsplade – mener jeg A.K. forklarede – med drys og lidt mayo, et sprødstegt kyllingeskind med grøn mayo og lidt fiskeæg? Sorry … fik vist ikke hørt helt godt efter, men godt smagte det imidlertid.

Den gjaldt også den tredje af de små hapsere … en lille friteret bolle lavet med andekød. Klasse. Til de små hapsere sprang vi på et glas champagne fra Louis Roederer. Sådan!

Samlet blev menuen for aftenen:

  • Velkomst; Sprødt kyllingeskind, kartoffelmelsplade og friteret andekødskugle
  • Starter; Hummerbisque
  • Forret; Stegte kammuslinger Maximus med brunet kærnemælk & fedtegrever
  • Hovedret; Rørt oksetatar med revet trøffel
  • Dessert; Oste fra Danmark med hjemmebag & kompot
  • Til kaffen; lidt is med krymmel samt et par forskellige søde trøfler

Lad os kigge nærmere på retterne:

Sprødt kyllingeskind, kartoffelmelsplade og friteret andekødskugle

Velkomstsnacks
Velkomstsnacks af bedste skuffe … 3 forskellige spændende hapsere. Den første var en slags friteret kartoffelmelsflade … krisp, velsmagende med drys og drys og tilhørende mayo af en slags. Den næste var et sprødstegt kyllingeskind med grøn mayo og lidt fiskeæg, mens den sidste var en lille friteret bolle lavet med andekød. Virkelig lækker … og på den vinøse side suppleret fint af lidt champagne fra Louis Roederer, en sprød Brut Premier Non Vintage.

Hummerbisque

Hummerbisque
Vi valgte alle 3 retter, og straks vi havde bestilt … så kom der lidt et lille forspil … en lille starter, nemlig en koncentreret hummerbisque med lidt fiskerogn af en slags. Kraft, koncentration, lækkert.

Stegte kammuslinger Maximus med brunet kærnemælk & fedtegrever

Stegt kammusling med brunet kærnemælk og fedtegrever
Som forret havde jeg valgt stegte kammuslinger med brunet kærnemælk & fedtegrever … og sikke en forret. Det er nok den bedste forret, som jeg har fået i ualmindelige tider. Perfekt serveret i en stor muslingeskal og med små kugler af glaskål … både glaserede samt syltede glaskål. For mig en flot balance mellem de sprøde, knasende glaskål, de bløde stykker kammusling og lidt fedme fra fedtegreverne. Mums i 5. potens.

Rørt tatar med revet trøffel

Rørt tatar med revet trøffel
Min hovedret var lidt rørt oksetatar, som blev serveret i et hult kødben … so to speak. Kan ikke huske, hvad der ellers var blandet i retten udover der er drysset med lidt revet trøffel, mens jeg lod de smækre tallerkensmækker ligge og passe sig selv. Vinen fik jeg lov af vælge, og da Paul var til Rhône vine, så valgte jeg en 2007 Cornas Les Grande Terasses fra Domaine Paul Jaboulet Aîné … fuldmoden, rund og fyldig Cornas, som ikke viste muskler, men blødhed og imødekommenhed.

Oste fra Danmark med hjemmebag & kompot

Oste fra Danmark
Gode danske Arla Unika oste … 3 af slagsen, men jeg fik ikke skrevet navnet på dem. Der var også diverse tilbehør samt godt hjemmebagt brød af forskellig slags … ét af dem bl.a. så mørk som en chokoladekage. Det var også lidt friteret myseost … mener jeg, at A.K. fortalte. Samlet en meget flot ostetallerken, som jeg helt sikkert skal prøve igen. Jeg fik en herlig, sød og sirupslækker sherry til ostene.

Cafe latte … med lidt hjemmelavet is, trøfler m.v.

Is
Vi sluttede med en kop kaffe … og selvfølgelig fulgte der ekstra overraskelse med, lidt hjemmelavet is med noget chokoladedrys? Der var også lidt søde sager i form af to forskellige slags trøfler, men vi var efterhånden godt mætte.

Vinene på Slinger Bistro var

Samlet indtryk af Slinger Bistro er et kæmpe Thumbs Up. Havde samme dag været på Mash, som jeg var aldeles skuffet over. På Mash fik jeg en tallerken med en bøf … 325 kr. og så en lille Caesar Salad 48 kr. Bøffen var okay … men så heller ikke mere. På Slinger var priserne fornuftige, betjeningen glad og imødekommende, maden spændende og fyldt med overraskelser. Kan varmt anbefales.

Derfor et stort tak til de gode folk på Slinger, A.K. i særdeleshed … selvfølgelig Sabina med følge på S’vinbar og ikke mindst Paul og Tina for en stor aften.