Kategoriarkiv: Vinaftener

Vinaften 2. december 2017 … & Paul i gastronomisk hopla

Paul var i gastronomisk hopla ved seneste møde i jeres flittige vinbloggers lille uofficielle vinklub, som næste år kører på 10. årgang og selvfølgelig bare bliver bedre og bedre med alderen.

Quincy Jones Big Band blæste gennem æteren, da vi drypvis ankom en for en. Og – som en indøvet rutine – fik vi hurtigt første glas i hånden, mens Paul fortsat sine kokkerier i køkkenet.

Mens hornsektionen insisterende truttede lystigt på Happy Faces … helt i tråd – men uden sammenhæng – med vor glade ansigter, så indsnusede vi den herlige duft fra Pauls haute cuisine og gættede snart aftenen ene hvidvin, der selvfølgelig også var serveret blindt.

Riesling var alle enige om. Jeg mente, at den var tysk, mens både Jan og Steffen satsede på, at den var fra Alsace … men der kom jeg bedst fra land og scorede aftenen 2 første point.

Mens vi nød den lille Mosel Riesling, så serverede Paul nogle friterede croquetas med skinke og svampe. De var lavet med lidt svampe i en opbagt sovs med skinke, paneret og friteret. Fin appetizer, som fra start lagde en god bund.

Inden den sidste friterede bolle var fortæret havde Paul også afsløret menuen, som bestod af:

  • Appetizers: Croquetas med skinke og svampe
  • Forret: Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie
  • Hovedret: Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips
  • Dessert: Tiramisu

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Croquetas med skinke og svampe

Her de smagfulde – og mættende – croquetas, en lille spansk tapas ret. Jeg tror faktisk, at Paul havde fundet opskriften hos Prise brødrene … og det forklarer vel også, at de mætter pænt ;o)

Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie

Jordskokker blev nærmest et tema for aftenen, og vi startede med en jordskokkesuppe til forret. Der var lidt bacon, hasselnødder og trøffelolie i suppen … og specielt trøflen udsendt de dejligste dufte, da Paul serverede forretten.

Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips

Aftenens bedste ret … virkelig smagfuld svinebryst, som Paul dagen forinden havde confiteret, lagt i pres natten over og nu sprødstegt på panden.

Dertil havde Paul valgt lidt jordskokkemos, sprøde jordskokkechips samt nogle råmarinerede jordskokker, der fungerede helt perfekt, som små syrlige, hård elementer. Dertil var der lidt sauce og små svampe.  Perfekt ret.

Tiramisu

Den klassiske italienske dessert … og en pæn stor portion, og dermed var jeres flittige vinblogger sgu mæt og måske nærmere mæt+

Paul fortalte, at det alene var 2. gang, at han havde lavet retten og at det var mislykkedes første gang. Men dette gang var alle enige om, at det lykkedes til UG.

På den vinøse side, ja så var der igen 9 dejlige vine. Vinene denne aften var:

Valget af vinene bar præg af, at vi var gået ind i den kolde tid. Således var der helt atypisk slet ingen Pinot Noir vine, men i stedet for lidt kraftigere vine.  Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser ovenover.

Vor sædvanlige blindsmagning konkurrence endte med en sejr til jeres flittige vinblogger. På øverste foto ses vinbloggeren … stærkt stolt, svagt fuld, godt mæt og en smule træt.

Denne gang blev der igen omkamp om sidstepladsen, hvor Jan og Paul gik flere omgange inden der kom et endeligt udfald, hvor Paul trak det længste strå.

Xtra byggemøde … et decimeret sjak ved Vesterhavet

Jeres flittige vinblogger elsker Vesterhavet … og på et tidspunkt havde netop det faktum nok været drøftet på et byggemøde. I hvert fald opstod idéen om et lille vinøst rendezvous i sommerhuset ved Nørlev Strand lige ved Skallerup Klit.

Og det lød jo ikke helt ringe … samling af sjakket en fredag efter job med fælles madlavning, dårlige jokes, god vin og lange vindblæste gåture ved Vesterhavet. Måske endda lidt brunch på Vendia næste formiddag inden turen tilbage til familien.

Jeg havde insisteret på at sørge for menuen og indkøb af råvarer til maden, mens alle hver skulle medbringe et par vine, således vi også – som altid – kunne dyste i en blindsmagning. Imidlertid var sjakket decimeret … et par forfald, så sjakket ville alene tælle 4 denne fredag/lørdag.

Jeg snød lidt og tog op til sommerhuset dagen før … meget praktisk med et stop hos Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård på vej derop, men mit besøg på den fremragende danske vingård har du måske allerede læst her på bloggen. Fremragende sted.

Jan havde givet mig de 2 flaske hvidvine, som han havde åbnet under mit besøg, og det passede mig fint. Så skulle sjakket nemlig drilles aka forkæles med vinene for at se, om de måske kunne gætte, at det er dansk vin.

Torsdag aften viste Vesterhavet sig fra sin rå, blæsende og næsten stormfulde – dog ganske smukke – side, men vejrudsigten havde heldigvis lovet bedre vejr de kommende dage.

Kraftig vind = hvidt skum på bølgerne, næsten ingen strand

Fredag fik jeg klaret den obligatoriske løbetur på stranden og handlet ind i Hjørring. Menuen for aftenen blev lidt improviseret, men nåede frem til, at sjakket i forening skulle frembringe en 4-retters menu bestående af:

  • Forret; Dampede blåmuslinger og rødtunge med løg, hvidvin fløde samt et godt hjemmelavet brød med oliven og gedeost.
  • Hovedret; Rødvinsbraiserede svinekæber med mos af rodfrugter med bl.a. sweet potato, pastinak, bagte hvidløg og blue cheese samt lidt brunet smør. Hertil en rødbedesalat med revet peberrod, ristede hasselnødder, feta og vinaigrette.
  • Diverse ost med knækbrød
  • Æblecrumble med brun farin og hertil lidt vaniljeis.

Brix og Flemming arriverede først. Det betød, at vi kunne nå en lille gåtur inden Falken sluttede sig til sjakket. Med alle mand vel ankommet, var der vel egentlig så blot at sætte i gang. Og så satte vi i gang.

Vi startede med de to danske vine … sådan lige som en slags velkomst. De blev selvfølgelig – som aftenen øvrige vine – serveret blindt, og som ventet gættede ingen af drengene, at det var dansk vin. De var alle imponerede over kvaliteten, men dermed 0 point for de første 2 runder. Og 2 point til Guldbæk Vingård. Sådan.

Vi kastede os derefter over madlavningen, hvor første opgave var at få skubbet stegesoen med kæber, rodfrugter og italiensk rosso i ovnen, hvilket hurtigt var overstået. Brix gjorde muslinger rene og skrællede rodfrugter, mens Flemming tog sig af løg, hvidløg, kruspersille og alt, der skulle hakkes. Falken gjorde det, som han er bedst til … snakke, underholde og se godt ud ;o)

Det var sgu – hvis vi selv skal sige det – et ganske habilt måltid, som vi fik flækket sammen, og vi bringer selvfølgelig et par billeder af de første retter. Ost og dessert fik vi forholdsvis sent … og der missede jeg sgu ærligt talt at få taget fotos. Sorry.

Dampede blåmuslinger og rødtunge

Svinekæber, mos og rødbedesalat

Som nævnt havde alle medbragt to flasker rødvin, og sammenlagt kom vinprogrammet til at se sådan her ud:

Som vanligt har jeg selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser. Et par af vinene – Pico Cuadro og Pago de Santa Cruz havde jeg smagt før, så der har jeg blot linket til tidligere blogindlæg.


Der gættes vin … og Falken startede også en improviseret lille musikquiz i det lille sommerhus i mørket.

Som vanlig – og nærmest proklameret på forhånd – blev det en aften med dårlige jokes, en improviseret musikquiz og selvfølgelig masser af snak om alt mellem himmel og jord … herunder selvfølgelig vin.

Vores blindsmagning – hvor vi gætter både land og primær drue – endte med 8 point til jeres flittige vinblogger, 6 til Falken, 4 til Brix og 2 til Flemming. Naturen går med andre ord altid sin rette gang og verdensordenen falder på plads. Således også i sommerhuset ved Nørlev strand denne mørke fredag den 13. i oktober.


Spørg mig ikke.

Det blev sgu ikke sent … for kombinationen af, at fredag var en arbejdsdag for de fleste, den krævende køkkentjans, den rene luft fra Vesterhavet, en gåtur og en lang køretur til det nordjyske – samt en slat vin – havde gjort sjakket mørt, så vi gik sgu i seng uden at drikke slanterne op. Sikke en uorden.

Imidlertid betød det, at alle var friske dagen efter … arghhh måske lige undtagen Falken. Vi begav os dog ud i det friske vejr for at hente lidt morgenbrød hos den lokale Spar købmand i feriecenteret Skallerup Klit, som dog nu – mere politisk korrekt – hedder Skallerup Seaside Resort.

Måske er ordet klit bare lidt for frækt … eller også ønsker man blot – i den kommercielle sags tjeneste –  at kunne tiltrække flere internationale turister. Men slår man klit op i synonym ordbogen, så er klit faktisk også et synonym for klitoris … udover sandklit, bakke, tappen, krillerbassen m.m. Nå, det var vist et sidespor.

Vi havde droppet brunch på Vendia, da Brix havde medbragt diverse lækker pålæg, så morgenmaden blev kernerige skagenslapper fra Spar købmanden, godt pålæg, ost og nes-kaffe med eller uden mælk. Falken var småramt og satte – efter morgenmaden – kursen hjem.

De sidste stumper af byggesjakket besluttede dog, at vi så ville tage en lang gåtur langs stranden hele vejen til Lønstrup. Efter opvasken satte vi derfor kursen de 3-4 kilometer til den lille turist/fiskerby, hvor vi sluttede turen med et par kolde fadøl. Fint punktum for et afslappet mini-byggemøde ved Vesterhavet.


Smukt vejr på vej retur fra Lønstrup

Vinaften 9. september 2017 … og endnu en håndfuld vine

Simultant med begyndende varsler om efterårets komme, vores lokale hestes genkomst med en tiltrængt samt overbevisende sejr i lokalderbyet mod de hvie’ fra AGF, den insisterende Irmas hærgen på en række caribiske øer, så var det også atter tid til endnu en vinaften med vingutterne.

Jeg havde pumpet min jernhest … ikke den sædvanlige celestefarvet og bedagede Bianci MTB fra det herrens år 1997. For selvom min iøjnefaldende Pantani biciclette på ingen måder er slidt og formentlig ikke har gået over 300 kilometer, så har de 20 år efterhånden mørnet dæk, slanger og flere eger er oss’ faldet af, mens andre blot rystende truer med det.

Jeg tog med andre ord en af husstandens andre cykler … for af sted inden kampen mellem hestene og De Hvide Fra Fredensvang var slut, godt beroliget med en sikker stilling på 3-1 til Randers, som – mens jeg trampede løs mod aftenens destination – blev udbygget til en endelig 4-1 sejr.

De knap 10 kilometer ind til aftenens vært Jan blev gennemført i adstadig tempo, men jeg arriverede alligevel som første mand. Vi fik dog hurtigt samling på tropperne, da både Paul og Steffen stødte til det fremragende selskab kort efter.

Det var første møde efter sommeren … ja faktisk lå sidste vinaften tilbage til ultimo april måned, hvor jeg husede gutterne til en aften med temaet; De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne.

Denne aften stod ikke i hverken rødbeder eller andre rodfrugters tegn, men Jan havde forberedt sig godt. Som inspiration til vinaftenen havde han og fruen endda foregående weekend besøgt den 3-stjernede Michelin restaurant Geranium. Se det kan man da kalde dedikation.

Og det kom vi faktisk til at mærke med det samme, for som startskud til aftenen skulle vi smage lidt bobler aka mousserende vin aka champagne. Eller … ja, det skulle vi gætte, men det var samme vin, som Jan havde smagt som velkomst netop på Geranium.

Druerne gættede både Paul og Steffen, nemlig Chardonnay, men at det var en engelsk mousserende vin – eller blot Sparkling Wine, som englænderne selv kalder det – havde ingen af os gættet, endsige overvejet.

Jeg havde dog læst, at der bliver lavet spændende mousserende vin i England og denne kommer fra marker i West Sussex og Hampshire i Sydengland, hvor jordbunden efter sigende skulle minde meget om jordbunden i Champagne. Spændende valg.

Således lettere opstemt satte vi os fluks til bords, og Jan havde allerede inden vores samling udsendt menuen via Messenger, og den bestod af:

  • Velkomst; aperitif med let snacks
  • Forret;  skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller
  • Hovedret : portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie
  • Dessert: lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Aperitif med let snacks


Fin lille starter … en mini pizza, som egentligt blot er lavet ovenpå tyrkiske fladbrød. Nemt, hurtigt og lækkert.

Skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller


Sammen med aftenens hvidvin … en Chardonnay Reserve fra vinhuset Seresin Estate på New Zealand servede Jan en lille skaldyrssalat ovenpå en slags butterdejs skal.

Portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie


Aftenens bedste ret efter min vurdering … elsker simpelthen svinekæber. Det er sgu noget af de bedste kød. Perlebyg er også en herlig ting og lavet som risotto er perfecto.

Lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær


Dessert skal der også til og denne lemoncurd bød både på syre, sødme, lidt knas og friskhed.

Jan havde fundet hans nye, papirtynde og fjerlette bourgogne Zalto glas frem. De er ganske imponerende og øger fornøjelsen ved at drikke vin ganske betragteligt … og med god grund, for der var linet en række lækre vine op. Feltet kom samlet til at se sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mone beskrivelser og anmeldelser. To af vinene havde jeg smagt før … og den ene havde jeg endda selv taget med, da jeg synes, at drengene skulle smage Hans Vinding-Diers topvin fra Bodega Noemia. Den anden var Steffens 2006 Gavarini Chiniera fra Grasso … så på de to har jeg selvfølgelig blot linket til tidligere beskrivelser.

Igen blev det er blandet felt … og sjovt nok denne gang uden en eneste vin fra Frankrig med en afslutning med to vine på Malbec fra Argentina. Måske ikke overraskende var mine højdepunkter vinene fra Østrig og Italien.

I blindsmagningen fortsatte vi den praksis, at vi skulle gætte både druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og det var såmænd ikke fordi, at vi denne lørdag var helt ultra skarpe, men vores battle endte med, at Steffen og jeg begge havde 6 point og Jan og Paul 3 point hver. 2 x omkamp.

Steffen løb med sejren i finalen, mens Jan tabte den anden omkamp og dermed blev podiepladserne således fordelt.

Byggemøde 20. maj 2017 … i pølsemandens tegn

Der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr og så håne det ved at stikke det op i dens tarme bagefter, sagde den brovtende og bedrevidende lokale slagter Holger – spillet af Ole Thestrup – i filmen De grønne slagtere, da en ældre dame skulle købe lidt pølser.

Og pølsen var netop temaet for seneste byggemøde, som jeg skulle være vært for. Jeg havde besluttet at udsætte sjakket for en lille overraskelse … et lille pølsemagerkursus hos min svoger, den gode Slagter Primby … kødpusheren fra Assentoft. Hver skulle lave deres egen grillpølse, som i løbet af aftenen skulle konkurrere indbyrdes om titlen som sjakkets bedste pølse.

Men alt dette vidste det gæve byggesjak intet om, da jeg – med støtte fra fruen – hentede dem på deres hjemadresser. De havde blot fået at vide, at de ville blive hentet mellem 13.30 og 13.45, at de skulle tage en ekstra skiftetrøje med samt at aftenen ville indeholde lidt bobler, biovin og måske lidt Petrus.

Alle havde vist været lidt nervøse for, hvad jeg mon havde arrangeret og måske endda svedt lidt over det som Svend Sved, for alle havde næsten kontaktet mig om formiddagen for at høre, om der måske var mere information at hente. Det var der ikke.

Men omkring kl. 14.10 trillede vi op foran slagterbutikken og sjakket fortalt, at de nu skulle være pølsemagere. Hver skulle – selvfølgelig under kyndig vejledning fra slagteren – lave en ordentlig omgang pølser … samlet omkring 3 kg., som de kunne få med hjem.

Primby havde hakket en grundfars og så var det bare med at gå i gang med krydre og tilsætte ingredienser til farsen. Jeg havde medbragt en ordentlig portion af forskellige ting til at krydre farsen, bl.a. en flaske Amaron, mørke øl, feta, soltørrede tomater, friske urter, krydderier, æbler, parmesan, worcestersauce, hvidløg, honning, sirup og meget andet.

Og så blev der æltet fars til den store guldmedalje … ivrigt og intensivt. Nogle kom øl i farsen, nogle vin og andre vand og snart var der kø ved stopperen, hvor farsen skulle stoppes i lammetarme. Keeper var første mand med en pind stoppede pølser og snart fulgte vi andre efter med Coco som rosinen i pølseenden … so to speak.

Undervejs servicerede jeg gutterne med lidt vin … som de selvfølgelig skulle gætte. Vi startede med lidt champagne, hvor udfordringen var at gætte, om det var Blanc de Blancs, altså ren Chardonnay, Blanc de Noirs – ren Pinot Noir – eller en champagne lavet på et blend.

Samlet smagte vi 5 vine i baglokalet til slagterbutikken, mens vi ventede på, at pølserne blev færdige i røgeovnen og nød lidt af Primbys tørrede chorizo pølse samt lidt hjemmelavet flæskesvær og bacon. De 5 vine var:

Jeg havde i min SMS til drengene ugen forinden svagt indikeret, at vi også skulle smage Petrus, mest fordi det helt sikkert ville falde i Brix’ – aka wannabee Brixtofte ekstravagante smag.

Så efter vi havde smagt de to champagner, så fortalte jeg, at nu skulle vi smage Petrus, uden blindsmagning og således helt udenfor konkurrencen. Brixtofte Wannabee voksede hurtigt 30 centimeter og nåede dermed årets alltime high på 1,40 meter med blinkende BING lys i øjnene og logrende hale.

Da han fandt ud af, at Petrus dækkede over 7 flasker belgisk Petrus Dubbel Bruin mørke øl, så vendte udtrykket, således han igen lignede Lyngvild en dag, hvor han ikke – som lovet – havde fået 17 timers eftersidning i mandefængslet blandt 73 veludrustede domsanbragte. Men til stor morskab for alle os andre. Fedt stunt fra jeres flittige vinblogger … hvis jeg selv skal sige det.

Efter 1 time og 40 minutter i røgeovnen var pølserne færdige … 7 forskellige slags … én fra hver af de 6 gutter i byggesjakket og en lavet af resterne fra stopperen … vel nærmest en fællespølse, et godt mix af forskellige smage og retninger.

Og hold nu kæft nogle lækre pølser, som vi havde fået lavet. Helt perfekte, selvom de nu i længde varierede en del. Men slagteren brækkede et par smagsprøver … og de smagte fandeme lige så godt, som de så ud. Uddannelse til pølsemager well done, tjek!

Tak til Primby for en fantastisk eftermiddag … virkelig guf for et bundt gourmetdrenge.

Derefter gik turen til det houlbergske palæ, hvor de næste 9 vine ventede sammen med en 10-retters menu, hvor de flotte grillpølser var én af retterne. Brixtofte var også allerede begyndt at klage over, at han var sulten. Sådan er effekten af Petrus åbenbart.

Menuen stod i det nye nordiske køkkens tegn og så sådan her ud:

Jeg havde snydt en smule og bestilt maden hos Kevin fra Nor’event, men sjovt nok opdagede drengene ikke, at maden ikke var hjemmelavet. Det tager jeg sgu som en kompliment, da jeg jo ellers synes, at det var meget tydeligt, for Kevin laver sgu ganske imponerende mad og smukt præsenteret.

Jeg havde smagt retterne først på ugen til en lille champagne smagning med Champaniac – den skal jeg nok vende tilbage til – og var ganske imponeret, og da eftermiddagen jo skulle tilbringes med pølsefremstilling og jeg samtidig var lidt ophængt, så valgte jeg at få maden fra Nor’event.

Og min bedste anbefaling af Nor’event … Kevin laver lækker, lækker mad og lige i min ånd. Samtidig er det til ganske fornuftige priser, så har du brug for at kræse om lidt gæster, så kontakt Nor’event.

I får lige her fotos af retterne:

Saltet torsk m/ramsløg, syltede bøgehatte og nye skud

Laks m/rygeostcreme, agurk & fennikel

Rørt tatar m/kapers af ramsløg & sprøde chips

Kylling m/røg, mandler & karse

Skagenskinke m/ostecreme

Kalveinderlår m/trøffelmayo, kapers & vesterhavsost

Pølsekonkurrence – hvem har bedste pølse


Her et foto af de 7 forskellige pølser, som byggesjakket fik fabrikeret hos Primby. Her hygger de sig på Weber’en. Vi smagte pølserne – som med vinene – blindt og kårede de 3 bedste ud fra en simpel pointscore.

Vinderen blev Keeper med jeres flittige vinblogger på 2. pladsen og det uægte barn, bastarden, fællespølsen på 3. pladsen. Men det skal retfærdigvis siges, at alle pølserne imponerede, så det var faktisk svært at kåre en vinder.

Danske oste fra Arla Unika m/knækbrød

Rødbede-is m/rugbrødsdrys & skovsyre


Denne ret var ikke fra Nor’event, men en rest rødbede-is fra sidste vinaften med de andre vingutter … og så var en gentagelse overfor byggesjakket jo nemt og lige til højrebenet.

Rabarber m/vanilje & hvid chokolade

Det blev på alle måder en fin eftermiddag og aften. Jeg havde ingen stress og kunne nyde aftenen i fulde drag. Trods samlet 14 vine, så var vi forholdsvis sobre … masser af snak, vittigheder og sædvanlig indbyrdes voksenmobning.

I vores vinøse blindsmagning havde jeg indført et simpelt seddelsystem, hvor hver enkelt skulle skrive land og drue, når de havde et bud på vinen. Sedlen skulle afleveres til mig og det gjorde det selvfølgelig sværere at sidde på baghjul.

Til de mange retter havde jeg udvalgt disse vine:

Links til beskrivelser og anmeldelser følger selvfølgelig.

Og uha … der var mange højdepunkter for mig, specielt de to hvidvine måtte jeg give topkarakteren 7 Thumbs Up. Hegers 2007 GG Riesling var formidabel og Perticaias Delposto Trebbiano Spoletino gav jeg allerede 7 Thumbs Up i Umbrien og det blev kun bekræftet denne aften.


Line-up af dagens 14 vine

Konkurrencemæssigt gik det mere beskedent. Ud af 29 mulige point endte Keeper og Jesper på en delt førsteplads med 9 point, men da Keeper hentede 3 point fra sin superpølse, så mente han, at den vinøse førsteplads skulle tildeles Jesper.

Monsieur sjok blev Brix med 6 point. Måske den megen Petrus havde gjort ham ør i hovedet.  Flemming endte med 8 point og Coco med 7 point, så det var faktisk et ganske tæt løb.

Vi slutter selvfølgelig med lidt flere fotos fra en minderig dag:

Vinaften 29. april 2017 … houlbergsk rød front

En rødbede er – udover at være ganske rød – en herlig knold, som er i familie aka slægt med både sukkerroen og sølvbeden. Den er samtidig sprængfyldt med god energi og fremmende for restitution efter store præstationer, da den indeholder nitrat, som kroppen omdanner til nitrit og dermed påvirker blodårene, så der strømmer mere ilt til musklerne.

Det siges endda, at der kan laves rødbedevin af den røde og aflange knold. Under krigen blev ristede rødbeder sågar anvendt som kaffeerstatning. Så kan man da snakke om rød Gevalia ;o)

Og en vinaften omfatter såmænd – meget lig rødbeden – også en folk knolde aka vingutterne, masser af suk, god energi, røde ører og næser samt godt med røde vine. En sådan aften kræver bestemt også store kraftanstrengelser, som kan nødvendiggøre restitution dagen derpå.

Så hvad var mere naturligt et par dage før 1. maj – de røde faners arbejderdag – at vælge den røde knold som tema for seneste udgave af netop sådan en vinaften. Og så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg elsker nemlig rødbeder.

Og jeg – jeres flittige vinblogger – var værten, som med røde fingre havde forberedt en rød blok af en menu med overskriften “De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne”. Og ja … rødbeder sviner sgu i et køkken, når de massakreres.

Og vi skulle ha’ den farvede grønsag på forskellige måder … bagt som chips, som presset saft, kogt, rå samt frossen. Og selvfølgelig også som suppe i en afart af den russiske klassiker borsjtj. Den danske klassiker sildesalat havde jeg dog sprunget over.

Det betød med andre ord en menu, som denne aften så sådan her ud:

Rødderne ankom til det houlbergske palæ med omhyggelig akkuratesse kl. 18.00 … det indstævnede tidspunkt, og så startede vi som altid hos mig i havestuen. Jeg havde forberedt en start med lidt hjemmelavede rødbedechips og en rødbedeshot … sådan bare lige for at komme i gang.

Chipsene havde dog været lidt besværlige at lave, da de både skulle ha’ lang tid i ovnen og samtidig skrumpede ind til næsten ingenting. Undervejs måtte jeg derfor forbi grønsagspusheren for at supplere forrådet med flere rødbeder. Enkelte chips ville heller ikke blive sprøde, men det lykkedes dog at få produceret en anstændig skål med de runkne, små, men sprøde rødbedechips.

Jeg havde fra gemmerne også funder en mousserende vin fra Piemonte, lavet på ren Nebbiolo, som vi kunne nyde inden maden. Da den selvfølgelig var svær at gætte, så havde jeg ladet den indgå i vores blindtest konkurrence og kun Paul gættede landet i et totalt vildskud. Og så var han omgående i spidsen af konkurrencen.

Således opløftet, så gik vi til bords – alle bevæbnet med 2 medbragte flasker vin, selvfølgelig behørigt indpakket i sølvpapir, mens Paul havde flottet sig og indpakket hans 2 flasker i harlekinmønstret gavepapir. Jo, ingen grund til beskedenhed der.

Forinden havde jeg dog hældt lidt hvidvin i glasset, og så gik vores traditionelle vinaften ellers i gang. Lad os inden vi kommer til vinene lige tage et kig på de forskellige knaldrøde retter.

Rødbedeshots & rødbedechips


Chips – tjek … glas sat frem – tjek

Pizza med rødbede


Pizza på Weber’en er jeg efterhånden blevet ret god til, hvis jeg selv skal sige det. Hvorfor så ikke forsøge sig med en pizza med rødbede? Her er den rødbeder samt stegte, kandiserede rødløg og en langtidshævet dej af helt almindelig mel …


… selvfølgelig serveret totalt Bistro-moderne med grønt på toppen i bedste nutidig næsten-sund stil.

Rødbedesuppe med creme fraiche & friskrevet peberrod


En forenklet udgave af russisk borsjtj … her med oksekødsuppe, løg, hvidløg, en bagekartoffel og tonsvis af rødbeder, godt blendet og serveret med fed creme fraiche og friskrevet peberrod.

Rørt oksetatar med rødbedecrudité


Rørt oksetatar – selv skrabet – efter bedste opskrift fra Michel Michaud havde vi aldrig smagt i vores lille vinklub, så det havde jeg valgt og selvfølgelig serveret med rødbeder til … god supplement. Det blev en rødbedecrudité – rå, revne rødbeder med bl.a. løg, kapers, ansjoser, worcestersauce og meget andet godt. FÅK jeg elsker tatar.

Onde ben med rødbedemash og saltbagt selleri


Onde ben, som egentlig ikke var særlig onde. Den er svineskank eller rettere spoleben, som jeg marinerede i bl.a. porter, soya og krydderier og efter et døgn i køleskabet røg i stegesoen et par timer inden endelig grill, hvor de blev penslet med en glace indkogt på marinaden.


Og her på tallerkenen med en saltbagt selleri samt rødbedmash, som er blendede, kogte rødbeder med lidt balsamico. Ovenpå sellerien timian, revet citronskal og hakket, bredbladet persille. Det fungerede sgu da vist meget godt.

Rødbedeis med chokorug-drys


Vi sluttede menuen med søde rødbeder, nemlig en rødbedeis lavet på rødbedesaft, kondenseret mælk og græsk yoghurt … alene 2%, således den slanke linje kan holdes. De blev serveret ovenpå lidt grov rugbrød revet i småstykker og vendt i mørk, smeltet chokolade. Fin kombo.

På den vinmæssigt front blev retterne fint suppleret med forskellige vine. Efter den mousserende vin, så serverede jeg en hvidvin fra Slovenien … en herlig aromatisk vin, hvor Paul – formentlig igen i et vildt vildskud – gættede druen, som var Sauvignon Blanc.

Men så gik vi over til de 8 rødvine, altså de 2 medbragte vine fra hver af os. Og Steffen lagde omgående ud. Samlet så feltet sådan her ud – både i billede og tekst:

Som vanligt følger beskrivelser og anmeldelser selvfølgelig i den kommende tid. Kun en enkelt vin havde jeg smagt før … og den havde jeg selv taget med, nemlig Sagrantino’en fra Antonelli. Selvfølgelig skulle drengene ha’ en smagsprøve fra nogle af de hjembragte souvenirs fra min tur til Umbrien.

Igen et herligt og broget felt af vine … bl.a. med en Spätburgunder, som vi slet ikke gættede (helligbrøde) samt en virkelig lækker Blaufränkisch, som jeg var meget imponeret af. Der var lidt for alle smagssanser … lette vine samt fede og kraftfulde banditter, som kunne spille op til rødbederne.

Der var dagen efter lidt leftovers … sjatter i flaskerne, om du vil … så jeg fik derfor lige lov at smage nogle af dem igen. Smagsnoterne fra aftenen var dog ganske præcise, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til i anmeldelserne.


Der diskuteres og overvejes … hvilken drue og hvilket land?

I blindsmagningen havde vi fortsat den praksis, som vi endte sidst, altså med at vi både skulle identificere druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og lad os afsløre vinderen med det samme.

Det blev Paul på en suveræn 1. plads … godt skudt i gang med et forspring på den mousserende og den hvide. Det forspring holdt han hele battlen igennem. Hva’ skal vi sige? Efter Paul holdt op med trofast at gætte på Sydafrika, så er det sgu kun gået fremad.


Her er jeres flittige vinblogger foreviget i selfie med aftenens vinder i blindsmagningskonkurrencen.

Jan havde derimod en offdag på den vinøse front og måtte nøjes med sidstepladsen. Måske var det bekymringer om et forestående skarpt hjørne, som rumsterede i baghovedet ;o)

Skål på endnu en vinaften med vingutterne.

Byggemøde 25. marts 2017

Holberg var om nogen ordets mand … samfundssatiriker og ironisk moralist. Og mange af den danske litteraturfaders teaterkomedier startede altid med en præsentation af persongalleriet … af de elskelige, skæve eksistenser, som var centrale i forestillingen, som fx Jeppe i komedien Jeppe på bjerget.

Nu er jeg ikke Holberg … er blot et afgørende u foran poeten og således mere præcis Houlberg , en ubetydelig vinskribent og jeg vogter ikke over nogen moral, men kan til tider kan måske ha’ en satirisk og lettere ironisk tilgang til den væske, som store og kommercielle industriforetagender betegner som vin og nogle gange uforvarende havner i mit vinglas.

Men – med nogen inspiration fra gamle Ludvig – vil jeg dog starte lørdagens folkekomedie – blandt byggesjakket kaldt et byggemøde – med netop at præsentere det farverige persongalleri.

Og måske er Jeppe på bjerget ikke en så fjern sammenligning, for et byggemøde er på mange måder en teatralsk folkesamling af bedste skuffe og ofte i fem akter med både BUH tilråb, latter og et plot, som selv Erasmus Montanus ville være misundelig på og forvirret over. Og så må I selv bestemme, hvem er der Jeppe, hvem der er Montanus og hvem der er bjerget.

Så vi sætter dermed lige scenen til seneste byggemøde, som blev spillet lørdag den 25. marts i det herrens år 2017. Og alle byggesjakkets medlemmer havde kl.17.00 indfundet sig på scenen. Nu betegnes et sjak jo som værende en lille gruppe håndværkere eller andre arbejdere, typisk temmelig autonom, mens deres formand – mere eller mindre formaliseret – er deres sjakbajs.

Nu kan dette sjak ikke meget med hænderne, så at kalde dem håndværkere vil nok være lidt af en tilsnigelse. De eneste håndværkere – som rammer disse gutter – er de tømmermænd, som normalvis opleves efter et byggemøde.

Men lad os da endelig tage et nærmere kig på sjakket.

Persongalleriet

Kønne er de ikke, men egentlig opdraget ganske pænt. Det er bare i løbet af årene, at de har udviklet alle de mærkelige og mystiske sider af deres personlighed. Det er bare noget ved dem, som ikke er helt rigtigt. Citat gamle Tom Waits ;o)

Det var kuli og arbejdsdreng Flemming, der med millimeterpræcis akkuratesse – som en politisk kandestøber og aftenens vært – havde sat scenen for aftenens teater. Og ikke overraskende for de øvrige 5 på rollelisten – stykkets persongalleri – stod der såmænd en smækker gastronomisk vaudeville af Heibergske dimensioner på programmet.

Og vaudevillen indeholdt lækker mad og derudover havde kulien også 15 vine på rekvisitlisten ventende i kuliens kulisse. Og inden tæppet var gået fra, så var første vin allerede skænket i vores glas … selvfølgelig serveret blindt som alle aftenens øvrige vine. Lad endelig første akt begynde.

Den var nem … tysk Riesling. Spot on og så satte vi os ellers til bords, hvor aftenens 3-retters menu bestod af:

  • Forret; Fiskeroulade
  • Hovedret; Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.
  • Dessert; Ostelagkage

Vi bringer – som vi plejer – fluks et par billeder af maden:

Fiskeroulade

Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.

Ostelagkage

Stående applaus til Flemming for maden. Virkelig lækre retter og det kan mærkes, at arbejdsdrengen er en vaskeægte foodie, gourmand, connaisseur, slikmund og feinschmecker.

Og fra kulissen kørte den madelskende kuli også den ene fine vin frem efter den anden … akkompagneret således de langsomt steg i takt, tempo og intensitet, en perfekt instruktion fra start til tæppefald. Fra pianissimo til fortissimo … en serenade di grazioso. Samlet blev det til disse 15 vine:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.  Det var et fremragende felt, lutter cabaret og igen respekt til Flemming. Lidt af en mundfuld med 15 vine, men vi er jo et byggesjak, så vi klarede selvfølgelig hele stykket uden pauseservering.

Og samtidig var vi rigtig gode til at gætte land og druerne på vinene. Jeg holdt ikke styr på pointene, men det gjorde Flemming … men vi fik spottet rigtig mange helt præcist. Vi er efterhånden blevet ganske habile, så ingen sceneskræk der. Sjakbajs Jesper løb fortjent med sejren, mens jeg fulgt tæt på.

Tak til Flemming for forrygende aften … og vi slutter sgu lige med aftenens selfie af de gæve winedudes.

Vinaften 21. januar 2017

Byggemøde forrige lørdag … og så på den igen med vinaften i lørdags. Jeres flittige vinblogger er allerede tidligt i det nye år spændt hårdt for med masser af vine … selvfølgelig alt sammen trofast i læsernes tjeneste.

Det blev til en aften med græske opfordringer, et par druer kaldet Porno Noir og Pikant … en skotskternet Sangiovese samt en vin fra Unionen. Og derudover selvfølgelig … lækker mad, exceptionelle vine samt det bedst muligt opdrivelige selskab med godt humør og – som det måske allerede fornemmes – sjove vrøvlerier.

Ja, de gode vingutter er sgu ikke helt almindelige … heldigvis.

Det var denne gang Steffen, som var itrukket værtsrollen, og han havde stævnet os til kl. 18.00 og næsten på klokkeslettet arriverede vi selvfølgelig. Der duftede skønt af mad i hele boligen, så forventningerne røg en ekstra tak i vejret.

Og med god grund, for Steffen havde tilberedt en 3-retters middag … men også en omgang lækre appetizers, som vi lige skulle side og nyde sammen med aftenens første vin, som Steffen allerede havde skænket inden vi ankom.

Middagen så sådan her ud:

  • Appetizers; Bagte dadler med gedeost & skinke samt svampe med fyld af tomater, hakkede svampe, chili og ost
  • Forret; Brød med sauterede østershatte
  • Hovedret; Kylling med druer, perleløg & kartofler
  • Dessert; Pærer i champagne med is og jordbær

Bagte dadler med gedeost & skinke samt svampe med fyld af tomater, hakkede svampe, chili og ost


Dadlerne med gedeost og omviklet med seranoskinke og overhældt med lidt god balsamico smagte himmelsk. Tror mange af os tidligere har lavet dadler viklet i bacon, men gedeosten og balsamicoen løftede det sgu bare yderligere.

Svampene var fyldt med tomat, hakkede svampe, ost, ansjoser og lidt chili, som lige bed et smule i munden. Ikke meget … bare lige lidt. Og ansjoser er altid godt.

Vinen til appetizerne var rød …og de fleste gættede, at det var Pinot Noir, men ingen at den var fra New Zealand. Det var vinen Paladin Pinot Noir fra Stadt Landt … et vinhus, jeg tidligere har smagt en del vine fra.

Brød med sauterede østershatte


Klassisk og enkelt … brød med sauterede østershatte. Hvor smager det bare godt.

Kylling med druer, perleløg & kartofler


Hovedretten blev dansk kylling med både flødesauce, grønne druer og perleløg. Hertil også lidt saltbagte kartofler. God og ærlig mad … og dejlig velsmagende.

Pærer i champagne med is og jordbær


Desserten blev pærer, som var indkogt i champagne … eller i hvert fald mousserende vin. Jeg så det ikke. Hertil lidt vaniljeis og jordbær. Flot ret.

Som altid var humøret hos drengene helt i top … og vi gik alle ind i blindsmagningen med full throttle. Paul spurgte, om vi var til græsk … og vi vælger at tro, at han mente græsk vin.

Men sådan var der mange sjove udtalelser i løbet af aftenen. Sådan er det vel altid … jo mere vin, jo klogere bliver vi bare. Og denne aften var vi altså bare MEGET kloge.

Vi bruger derfor en kort ordbog for fulde mennesker:

Porno Noir = Pinot Noir
Skotskternet Sangiovese = Toscansk Sangiovese
Pikant = Primitivo
Unionen = Umbrien

Imidlertid står det klart, at det – igen – blev et rigtigt godt og spændende felt af vine. 9 herlige projektiler, som så sådan her:

Jeg har – som vanligt – linket til mine beskrivelser af vinene. En enkelt vin havde jeg smagt tidligere – vinen Montefalco Sagrantino fra Tenuta Bellafonte, så der har jeg blot linket til min tidligere beskrivelser.

I blindsmagningen havde vi denne gang – som hos byggesjakket – udvidet gætterierne, således vi skulle gætte både hoveddrue samt land, og det gik faktisk over forventning. Det gav flere point … og dermed også mere substans i gætterierne.

Jan vandt blindsmagningen, men Steffen rundede feltet af. Paul og jeg lagde os i det anonyme midterfelt. Paul gik død omkring kl. 01.00 … mens de sidste hardcore hardnittere Jan og jeg fortsat med slanterne frem til omkring kl. 2.30.

Tak til Steffen for fantastisk værtskab. Som vanligt slutter vi med et par fotos af de herlige vingutter.


Så skal aftenens vine lige lines up … og fotograferes … arghhh Paul gider sgu ikke.


Jan tjekker lige kvaliteten af billederne … eller måske vinene

Byggemøde 14. januar 2017

Ka’ man gå blank i en Blanc de Blancs eller en Blanc de Noirs? Eller ender det i et Brixit? Et par relevante spørgsmål, som byggesjakket fik svar på til det første byggemøde i 2017.

Det lille energibundt Brix, som vi – godmodigt i byggesjakket – kalder wanna-bee Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner samt nullermanden var vært for byggemødet og skulle således stå for både vine, mad og høflig værtsskab, en opgave han som vanligt påtog sig med ubekymret frygtløshed.


Byggesjakket i havestuen

Som altid hos Brix startede vi selvfølgelig med champagne i havestuen og denne gang to af slagsen i en blindsmagning. Altid en hyggelig start med stearinlys, ild i pejsen og sjove drillerier.

Men måske havde restsukkeret i vinen gået wanna-bee Lyngvild til hovedet, for han påstod, at første champagne – en Mailly Grand Cru Brut Réserve – var på ren Chardonnay … en Blanc de Blancs. Det var nu ikke tilfældet, da den var på 75% Pinot Noir og alene 25% Chardonnay.

Sjovt nok, så findes der faktisk en skala, som angiver indholdet af sukker i en vandopløsning og den hedder Brix-skalaen. Den anvendes faktisk også i vinfremstilling, hvor den angiver sukkerindholdet i vinen. Brix-skalaen måler i grader Brix (oBx) som har definitionen 1 oBx = 1 gram pr. 100 gram væske.

Her lå Brix lavt … tænker små 2 oBx, for helt sød er han sgu ikke.

Men på den vinøse og madmæssige front havde Brix lavet et fremragende benarbejde. Han havde forberedt en flot 3-retters middag og udvalgt en lang række af flotte vine, men dem vender jeg selvfølgelig tilbage til senere.

Lad os først kigge nærmere på den herlige 3-retters middag, som bestod af:

  • Forret; Kartoffelsuppe med salt og røget bacon, ristet rugbrød, pesto samt rodfrugtchips
  • Hovedret; Gammeldags oksesteg med kartofler, brun god sovs, waldorfsalat samt asier og tyttebær
  • Dessert; Hindbærtærte med vaniljecreme

Kartoffelsuppe med salt og røget bacon, ristet rugbrød, pesto samt rodfrugtchips

Fin og fyldig forret … og hertil serverede Brix aftenens eneste hvidvin, en Riesling Federspiel Urgestein Terrassen fra Weingut F. X. Pichler i Østrig

Gammeldags oksesteg med kartofler, brun god sovs, waldorfsalat samt asier og tyttebær

Gammelsdags oksesteg, som vor mormor lavede den. Der var sgu ikke et øje tørt. Og endda med glaserede løg, asier og waldorfsalat. Mørt, lækkert … smagte himmelsk og alle var virkelig mætte efter 2 store omgange. Sådan.

Hindbærtærte med vaniljecreme

Vi gemte desserten til noget senere … en virkelig god hindbærtærte med vaniljecreme. Også her blev der spist op.


Drengene har sat sig til bords

Også på den vinøse front havde Brix fundet et sandt arsenal af flotte vine frem. Som vanligt var der – som næsten traditionsmæssigt hos Brix – flere vine med alder … 2 Bordeauxer fra henholdsvis 1980’erne og 1990’erne.

Sammenlagt så feltet sådan her ud:

Og hold nu op, hvor var der mange højdepunkter. Første champagne var virkelig flot og lækker… men specielt mindeværdigt var både Bruno Roccas Barbaresco Rabajà, Pomerol’en fra Château La Fleur-Pétrus samt den monstrøse Lilium Est Amarone della Valpolicella fra Tenuta Sant’ Antonio … men det kan du læse om i mine beskrivelser af vinene.

Nogle af vinene havde jeg smagt tidligere … der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser.

To af vinene blev smagt samtidig … men hvor vi alle blev spredt rundt i forskellige værelser, således vi kunne fordybe os i smagsnoterne uden forstyrrelser. Virkelig god idé … thumbs up for det initiativ. De to vine, som vi smagte i ensomhed var i øvrigt Pomerol’en fra Château La Fleur-Pétrus samt Barolo’en fra Silvano Bolmida.


Godt med humør

Alle vinene blev selvfølgelig serveret blindt, således byggesjakket skulle gætte land og hoveddrue. Det gik faktisk rigtigt godt denne gang og Jesper løb med sejren med flotte 15 point efterfulgt af Keeper med 14 point, Mikkel og undertegnede med 12 point og Flemming med 11 point.

Det blev som ventet en rigtig hyggelig aften, hvor vi stille og roligt kom igennem de mange vine, den gode mad og som ventet også en masse historier, mobninger, drillerier … med andre ord var alt, som det plejer.

Tak til Brix for dejlig aften.

Brix i køkkenet


Afslapning


Byggesjakket

Byggemøde 29. oktober 2016

En gangster er en betegnelse for en forbryder, som er tilknyttet en kriminel organisation, der deltager i organiseret kriminalitet. Ordet er lånt fra engelsk og stammer fra ordet gang, der kan oversættes til bande eller gruppe. Og det var netop “the gang” a.k.a. byggesjakket, som lørdag den 29. oktober atter havde sat hinanden stævne.

Men gangster var derudover det tema, som sjakbajs Falk – aftenens vært – havde bygget hele aftenen op over … ikke blot en vinsmagning, men derimod en vinsmagning og musikquiz. Og altså med gangster som det gennemgående tema.

gangster

Vores distræte Coco, kendt under det borgerlige navn Mikkel … aka DK’s grimmeste sygeplejerske havde meldt forfald, da han – selvfølgelig fejlagtigt – mente, at arbejdet kom i første række. Da Falken med det store vingefang imidlertid havde planlagt vinsmagningen og musikquiz’en som en holdkonkurrence, så havde han denne lørdag inviteret et par gæster med … Henrik og Ib.

Det betød, at 3 hold skulle dyste om æren, titlen og respekten denne aften. Hold 1 havde arbejdsformand Keeper som ankermand, suppleret med gæst Henrik, mens arbejdsdrengen Flemming som ankermand på hold 2 måtte trækkes med wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix – også kendt under navnet “nullermanden”. Jeg dannede sammen med Ib – min gamle oldboysbuddy – det sidste, men skræmmende hold 3.

Til hvert hold havde den udspekulerede vært lavet et hæfte med menuen på forsiden, plads til at gætte land og drue for aftenens 12 vine og derudover plads til svar på 24 musikspørgsmål, som skulle serveres løbende i takt med, at vinene kom i glasset … 2 spørgsmål pr. vin … sådan cirka, men nogle gange lidt flere. Og denne gang ville vinene – modsat normalen – først blive afsløret efter smagningen.

Og lad os da endelig starte med forsiden af hæftet, for aftenen menu bestod af:

  • Kartoffel/porresuppe m/bacon
  • Dyrekølle m/kartofler, rødvinssauce & rodfrugter
  • Gammeldags æblekage

Kartoffel/porresuppe m/bacon

kartoffel-og-poresuppe-med-bacon
Både en smuk og velsmagende ret … men til værtens store overraskelse blev den overskydende bacon – som man kunne supplere med – ikke spist.

Dyrekølle m/kartofler, rødvinssauce & rodfrugter

dyrekoelle-med-kartofler-roedvinssauce-og-rodfrugter
Vildt smager sgu bare godt, når det er veltillavet … og det var det her. Og endda med rodfrugter, som Falken ikke selv er tilhænger af. Med saucen havde han sprunget over gæret og anvendt Arlas … dog fornuftigt løftet et par niveauer med lidt bluecheese. Hmmmm.

Gammeldags æblekage

gammeldags-aeblekage
En ret man ikke går galt i byen med. En stor portion … men alle mænd spiser jo op. Jeg gjorde i hvert fald.

På den vinøse front tog Falken … den amerikanske solformørkelse sgu røven på os alle. Vi gættede løs på forskellige druer og forskellige lande … lagde ansigterne i de rigtige folder, rynkede panden, tænkte os godt om, kløede os på hagen, så vise ud og kom med kvalificerede bud.

Men, men, men … alle vinene var amerikanske og endda fra samme vinhus, nemlig fra californiske Francis Ford Coppola Winery, som jo er ejet af den oscarbelønnede amerikanske filminstruktør, manuskriptforfatter og filmproducent, som jo netop står bag Godfather-filmene. Hva’ fanden er det for gangster metoder … vin fra samme vinhus hele aftenen? Føj Jesper.

coppola

Det betyder, at vinprogrammet så sådan her ud:

Vi sluttede dog efter de 12 amerikanske gunslinger projektiler med en Valpolicella, ligesom aftenen også bød på en dessertvin, som kom fra Australien. Den skulle vi dog ikke gætte.

Musikspørgsmålene … vi startede som død og helvede. Hvem havde spillet hovedrollen som den tyske oberst Heinecken i den danske Shubidua film Den Røde Tråd fra 1989? Fuck … har sgu aldrig set filmen. Det blev dog senere en smule lettere, men Jesper – der er sgu ikke meget gangster i Stock Aitken Waterman … men sjovt var det sgu. Respekt for god forberedelse til mr. quizmaster.

Og lige en vigtig regel … snød man ved brug af mobil, så skulle man indtage et glas shot med Chili Klaus ubehagelige Chili Skud vindstyrke 12. Den havde jeg prøvet dagen før … og gør det aldrig mere. Så ingen snyd der.

Den samlede quiz – vi snakker både vin og musik – endte med en delt 1. plads til hold 1 og hold 3. Vi siger intet om, hvem der gættede flest vine, for så bliver Lyngvild sgu så cocky. Hold 1 og 3 endte med 30 point og hold 2 med 25 point.

Tak for endnu et hyggeligt byggemøde!

Keeper drikker sprut

Vinaften 24. september 2016

En vært kan reelt være flere ting … enten 1; en person som byder indbudte gæster på noget at spise eller drikke eller sørger for dem på anden måde eller 2; en person der introducerer og styrer, hvad der foregår i en radio- eller tv-udsendelse eller sluttelig ;3 en organisme der er levested for andre organismer.

Og tag ikke fejl. Det er jo voldsomt populært at være vært i disse tider … specielt tv-vært. I dag bliver ældre, falmede sportsstjerner nærmest altid værter på sportsprogrammer og hver eneste kendis med respekt for sig selv skal da også være vært på sit eget tv-show. Så er man da blevet til noget.

Paul havde nu imidlertid til seneste udgave af vores traditionelle vinaften a.k.a. mandeaften uden kvindelige afbrydelser beskedent alene valgt værtsrolle nr. 1 … rollen som værten, der byder indbudte gæster på noget at spise eller drikke eller sørger for dem på anden måde.

Ingen fokus på værtroller i tv-shows eller biologiske organismer i kroppen udover en forventelig nedbrydning af alkohol og dannelse af det giftige stof acetaldehyd, som dagen derpå medfører ubehagelige symptomer såsom hjertebanken, kvalme og hovedpine … og er kendt under betegnelsen tømmermænd.

Paul tog rolle nr.  1 alvorligt og sørgede for fabelagtig god mad, mens vi alle bidragede til det med drikkevarerne, men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.  Heldigvis var Pauls fortolkning af den sidste del; “sørger for dem på anden måde” alene almindelig hygge og herlig musik Sonos-styret fra iPad’en.

Paul havde forberedt en fin, fin middag, som bestod af:

  • Appetizers: Pestosnegle og lidt charcutteri
  • Forret: Hummersuppe
  • Hovedret: Lammekrone med mos, bagte tomater og porre
  • Dessert: Brombærsuppe med is og crumble
  • Efter: Ostebord

Lad os endelig bringe et par billederne af maden:

Pestosnegle og lidt charcutteri

Pestosnegle mm
Vi startede på terrassen og nød det flotte efterårsvejr med lidt Crémant d’Alsace samt pestosnegle samt lidt charcutteri

Hummersuppe

HummersuppeForretten bestod af hummersuppe … toppet med lidt cremefraiche, rogn og lidt dild. Paul fortalte godt nok, at han lige havde slået græs, men det smagte af dild. God ret … elsker sgu hummersuppe. Tíl forretten nød vi en smuk – og velkendt – Riesling fra Vicent Sipp på Domaine Agapé

Lammekrone med mos, bagte tomater og porre

Lammekrone
Lammekrone … perfekt stegte og flot rosafarvede. Serveret med lidt puré/mos med bl.a. hvidløg, en bagt tomat og porre. Mums.

Brombærsuppe med is og crumble

Brombær med is og crumble
Desserten var kold brombærsuppe med is og crumble … virkelig lækker, specielt med blandingen af syren fra bærrene, sødme fra isen og det knasende fra crumblen.

Ostebord

Ost
Vi sluttede med lidt ostebord … og det falder jo altid i god jord

På den vinøse side, ja så var der igen 10 dejlige vine. Vinene denne aften var

Der er som vanligt links til beskrivelserne.

Sidste gang var vinene meget lette … men denne gang kunne det mærkes, at efteråret er startet. Af de røde var der alene to lettere vine, bl.a. havde Steffen en Pinot Noir fra Liberated Winery med og Jan havde den helt overraskende og imponerende Acusp fra Castell d’Encus med.

Sidste gang vandt Paul, men denne gang havde han gjort regning uden vært … so to speak, som han tabte vores blindsmagning ved at lande på 0 point. Jeg vandt med 4 point, men da jeg havde præmien med, så gik den til Jan på 2. pladsen med 3 point.

En stor tak til Paul for en god aften og de andre to for godt følgeskab. Jeg brød op som den første … træt, veltilpas og godt ladet med gode vine.