Kategoriarkiv: Artikler

Houlbergs konkurrence … vind et par flasker vin

Som du måske læste i forrige blogindlæg, så kan du som læser af Houlbergs Vinblog nu vinde et par gode flasker vin, som er specielt udvalgt af jeres flittige vinblogger fra Winefamlys sortiment.

Jeg har valgt en god flaske tysk, tør økologisk Riesling fra Mosel og en monstrøs, monsterflot 6½ Thumbs Up Brunello Riserva … helt præcist:

Jeg har selvfølgelig prøvesmagt vinene og smidt mine sædvanlige beskrivelser slash anmeldelser her på bloggen. Dem kan du finde via ovennævnte links.

Hvad skal jeg gøre for at deltage i lodtrækningen?

Ja, det er ganske simpelt:

  • Du skal like både hovedsiden af Houlbergs Vinblog og Winefamly på Facebook
  • Du skal på Houlbergs Vinblog opslag om konkurrencen på Facebook svare på dette spørgsmål; Hvilken vin anbefaler Thomas Herman – på Winefamlys hjemmeside – til opskriften på løgsuppe på franske manér & ostegratineret brød?

Vinderen findes ved lodtrækning blandt de rigtige svar den 18. december. Vinene sendes efterfølgende til vinderen med en julehilsen fra jeres flittige vinblogger.

Houlbergs Vinblog, Winefamly … samt en lille konkurrence

Jeg skrev for et stykke tid siden, at der var lidt følere ude fra Winefamly om et samarbejde med jeres flittige vinblogger … og nu har det fremadstormende vinfirma aka vinklub skam sendt en kasse vine til anmeldelse. Det er jeg totalt frisk på.

De fleste har helt sikkert allerede hørt om Winefamly og måske set reklamerne for Winefamly med den kendte kok Thomas Herman og Thomas Pedersen , ejeren af VildMedVin.dk … en af Danmarks største vinbutikker.

Her lige et lille screenshot fra den store reklamekampagne.

Winefamly er nyt firma, stiftet i september 2016 og bag den innovative, nye vinklub står – udover ovennævnte – også Onfone og Mofibo grundlæggeren Morten Strunge og den tidligere Mofibo direktør Rasmus Jensen.

Alle har en ting til fælles, nemlig passionen for vin og gastronomi samt en drøm om levere vin til kostpris til os danskere. Derfor har de skabt en vinklub, hvor man med et medlemskab til 75 kr. per måned kan handle al sin vin til klubbens kostpris … nærmest direkte fra vinbonden og uden fordyrende mellemled direkte til sin hoveddør.

Og idéen er sgu ikke helt tosset. Vi er vel en hel del vinelskere, som kan blive rigtigt trætte af den uigennemsigtighed, der findes i vinens verden, hvor der altid reklameres med vine på tilbud … selvfølgelig nok allerværst i supermarkederne.

For hvad er i grunden vinens rigtige pris og har man betalt for meget, hvis man ikke køber vinen på tilbud? Jeg har også set rigtigt mange eksempler på, hvordan en vin nogle gange kan koste over dobbelte af prisen i hjemlandet. Og den forskel kan lidt import og afgifter altså ikke forklare.

For de initiativrige Winefamly grundlæggere er der også en klar businesscase i etableringen af vinklubben, for med allerede over 7.000 medlemmer i løbet af kort tid, så er der således faste månedsindtægter på en halv million kroner.

Og med den igangværende reklamekampagne skal det tal nok også stige i den kommende periode. Målet for Winefamly er da også langt, langt større og planerne omfatter også en opstart i to europæiske lande mere. Jeg tror da nok, at jeg godt gad at være anpartshaver/aktionær i det foretagende.


En kasse med forskellige vine, som jeres flittige vinblogger nok skal smage og skrive en masse om … og som vanlig selvfølgelige med min direkte, ærlige (og nogle gange ubarmhjertige) mening uden filter.

Men kan det nu svare sig, vil mange af læserne med jysk snusfornuft sikkert spørge sig selv? Det spørgsmål har jeg også stillet mig selv. Med et abonnement på 75 kr., så koster det således 900 kr. om året at være en del af Winefamly familien … og de penge skal du jo helst kunne spare på dine årlige vinindkøb.

Men det bør du nemt kunne. Jeg drak fx for et stykke tid siden en Ribera del Duero Tempranillo fra vinhuset Dehesa Valdelaguna og havde betalt 260 kr. for vinen.

Da jeg drak den, der opdagede jeg, at Winefamly faktisk havde den i deres sortiment, men blot til 134,44 kr. eller med andre ord 125,56 kr. billigere. Jeg skal således blot købe 7 flasker årligt for at indhente kontingentet. Det er vel ikk’ så galt?

Dermed kan det også blive en ganske god forretning, hvis man – som mig – er en af dem, der enten køber meget vin eller dyr vin. Selvfølgelig kan du ikke købe alle vine hos Winefamly, men sortimentet er overraskende stort.

Der medfølger også et par add-ons ved medlemsskabet, hvilket udover gratis levering også omfatter invitation til medlemsarrangementer og på bloggen kan alle også læse nogle af Thomas Hermans opskrifter med vinanbefalinger til maden.

Og nu skal jeres flittige vinblogger altså teste nogle af vinene fra Winefamly af. Jeg har valgt et lille udvalg fra Winefamlys sortiment, både fra den billigere og fra den dyrere ende, lige fra en prisbillig tysk Stepp Riesling til 59,21 kr. til en eksklusiv Brunello di Montalcino Il Greppo fra Biondi-Santi.

Og som vanligt skal I selvfølgelig nok få min ærlige mening, for selvom vinene er sponsoreret, så sker det selvfølgelig altid med den passus, at mine anmeldelser er total uafhængige og at jeg dermed ikke kan garantere, at vinene får gode anmeldelser. Alt andet vil jo heller ikke give mening.

Konkurrence om 2 flasker god vin

Jeg – eller rettere Winefamly – sætter 2 flasker god vin på højkant i en lille konkurrence. Jeg har dog valgt vinene, nemlig en god flaske tysk, tør økologisk Riesling fra Mosel og en monstrøs, monsterflot 6½ Thumbs Up Brunello Riserva … helt præcist:

Hvad skal jeg gøre for at deltage i lodtrækningen?

Ja, det er ganske simpelt:

  • Du skal like både Houlbergs Vinblog og Winefamlys hovedside på Facebook
  • Du skal på Houlbergs Vinblog opslag om konkurrencen på Facebook svare på dette spørgsmål; Hvilken vin anbefaler Thomas Herman – på Winefamlys hjemmeside – til opskriften på løgsuppe på franske manér & ostegratineret brød?

Vinderen findes ved lodtrækning blandt de rigtige svar den 18. december. Vinene sendes efterfølgende til vinderen.

Houlberg i Rheingau … roadtrip i der schöne weinbaugebiete

Jeres flittige vinblogger har igen været på roadtrip aka winetour og denne gang var målet det centrale Rheingau med base i Rüdesheim, den lille turist købstad ved Rhinen … alle pensionisters ynglingsrejsemål, men et fint centrum for udforskning af nogle af områdets spændende vinproducenter.

Vi havde fundet et lille hotel i udkanten af Rüdesheim … Gasthof Krancher, som udover hoteldriften skam også selv i bedste rheingauer style laver lidt vin.

Det var egentlig sjakbajs Keeper fra byggesjakket, som havde fået idéen om en tur til en tysk vinfestival, men det blev dog ikke den årlig vinfest Rüdesheimer Weinfest, men den mere beskedne Tage des Federweißen. Det var vi ligeglad med, for det gav bare endnu mere mulighed for at besøge udvalgte vinproducenter.

Tage des Federweißen er årets sidste vinfest, hvor man selvfølgelig drikker Federweißen, som er den helt nyhøstede druemost, som er godt igang med at gære. Det er en grumset og uklar most, som har nået en alkoholstyrke på omkring 3-4%. Der er stadig godt med sukker i mosten, og der er fuld gang i den boblende gæring.

Smagen kan nærmest sammenlignes med sød, mousserende vin. Det lyder jo fint, men den uskyldige drik er faktisk berygtet for at give voldsomme tømmermænd.

For tyskerne er Tage des Federweißen endnu en lejlighed til at feste, så selvfølgelig var byens centrale markedsplads centrum for et par boder med Federweißen og selvfølgelige almindelig vin fra et par små, lokale producenter, flammkuchen, carrywurst og lidt livemusik, hvor et band med en aldrende, småbuttet Elvis-klon forsøgte at få gang i både sin stive hofte og bløde knæ.

Det sene tidspunkt for denne høstfest betyder selvfølgelig, at det aldrig bliver som en vinfest om sommeren, da der bl.a. også er langt færre turister på dette tidspunkt.

For os 3 gæve winelovers var det i stedet en særkommen lejlighed til at udforske Rheingau og enkelte af områdets gode producenter. Vi har alle smagt vine fra Rheingau, men hvor godt kender vi egentligt området? Min erfaring er, at et besøg er den allerbedste måde at lære et område at kende og få det ind under huden.

Rheingau er et de mindste vinområder i Tyskland, og således væsentligt mindre end de større nabo områder Rheinhessen og Nahe mod syd. Der er samlet 3.155 hektar vinmarker i Rheingau, hvilket svarer til 3% af de samlede vinmarker i hele Tyskland. Til sammenligning er Rheinhessen mod syd hele 8 gange større.

Alligevel er det et af landets vigtigste vinområder både historisk samt kvalitets- og prestigemæssigt. Det producerer nogle af Tysklands bedste vine, som kan konkurrere med vinene fra Mosel. Således er det også primært hvidvine på Riesling, som der produceres i Rheingau … kraftfulde og elegante vine med godt lagringspotentiale. Dog er der generelt meget stor forskel på kvaliteten, så producenten betyder rigtigt meget i Rheingau.

Inden vi drog afsted havde vi lavet en liste med de producenter, som vi skulle mene hører blandt de bedste, og vi havde skam også lavet et kort, hvor de forskellige producenter var indplaceret. Hvad behøvede vi så mere … udover lidt euro på kortet og en flaske Robert Weil 2009 Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese til at tanke på bilen, hvis den skulle få motorproblemer undervejs?

Således beriget, forberedt, prepared og spændte som fjedrene på en boksmadras tilhørende en aldrende, portugisisk prostitueret. Kurs syd … og holdskift a 200 kilometer, så tager turen til Rüdesheim sgu ikke lang tid.

Og inden vi nåede hotellet havde bilen pludselig insisterende drejet hjulene ind foran den første weingut … nemlig Weingut Balthasar Ress, hvor vi fik en kongestart på vores vinøse rundtur, som samlet kom til at omfatte disse vinhuse:

Jeg vil i den kommende tid selvfølgelig bringe uddybende blogindlæg om disse besøg, hvor dog specielt besøget hos områdets rebel Weingut Chat Sauvage, der næsten udelukkende satser på bourgogneinspirerede rødvine, klart var turens vinøse højdepunkt.

Der blev vi en endda ganske overrumplende modtaget af en dansker … nemlig københavneren Gustav Laursen, der både er studerende ved universitetet i Geisenheim og samtidig arbejder deltid hos Chat Sauvage. Fantastisk fyr.

Generelt kan det klart mærkes, at området er besøgt af rigtigt mange turister. Overalt vrimler det med små vinproducenter med svingende kvalitet.

Vi forsøgte os med et par enkelte, bl.a. i en mørk hos en storsnakkede vinmager med østeuropæiske gener, men flygtede forholdsvis hurtigt. Måske skiltet med vinothek på både engelsk, kinesisk, russisk, urdu og ægyptisk burde havde advaret os, at dette måske var en af turistfælderne.

Selv hos flere af de større producenter kan turiststrømmen mærkes, for der er besøgene nærmest sat i system med moderne vinotheker, hvor man betaler for smagninger eller hvor unge ansatte alene skænker lige præcis det, som du efterspørger.

Vi besøgte således – som man jo selvfølgelig også skal – Schloss Johannisberg, hvor det vrimler med japanske og amerikanske turister, som måske kommer fra de mange tur-/hotelbåde, der ligger til ved bredden i Rüdesheim.

Der støder du kun på ren, strømlinet butik uden vinmager og skal du se kælderen, så skal du betale … hvis du kan få lov, for det sker alene på bestemte tidspunkter og med ansatte guider. Men det kan nok ikke være anderledes sådanne steder. Det kan dog ikke tages fra dem, at de laver god vin.

Schloss Johannisberg er dog også en stor del af den lange vinhistorie, som hele området emmer af. Det menes faktisk, at de første vinmarker i Rheingau er plantet ved Schloss Johannisberg i 983, hvor det var ærkebiskoppen af Mainz, som ejede store dele af området. Kirkens indflydelse har i det hele taget været stor i området, hvor også Kloster Eberbach og cisterciensermunkene kontrollerede en stor del af vinproduktionen.

Kloster Eberbach spiller faktisk en stor historie i udviklingen af vinproduktion i Tyskland. Cisterciensermunkene grundlagde tilbage i 1136 Kloster Eberbach, som i det 12. og 13. århundrede udviklede sig til at blive Europas største vinproducent med næsten 200 handelsfirmaer rundt om I Europa. De dyrkede dengang primært Pinot Noir efter inspiration fra Bourgogne og havde også medbragt denne herlige druesort fra Frankrig.

I dag er de to store klostre dog noget mindre … således har Schloss Johannisberg alene 35 hektar vinmarker og er ejet af Dr. Oetker familien, mens Kloster Eberbach aka Hessische Staatsweingüter GmbH Kloster Eberbach har 252 hektar og ejes af den hessiske stat/region.

Rüdesheim er dog også andet end vin, hvilket vi selvfølgelig også fik tid til at undersøge. Vi fik set det meste af byen, bl.a. den velbesøgte turistgade Drosselgasse … en 3 meter bred og 144 meter lang gade fyldt med restauranter, ølstuer og små souvenirbutikker.

Vi tog også svævebanen op over vinmarkerne til udsigtspunktet og mindesmærket Niederwalddenkmal … en tur, som må være et must ved et besøg i byen, selvom der selvfølgelig vrimler med turister.

Vi fik også smagt god Rheingau mad, hvor specielt sweinhaxe fik drengene i totalt godt tyrolerhumør. Sweinhaxe er simpelthen braiseret svineskank med sprød svær hele vejen rundt.

Vi smagte på vores første aften sweinhaxe på Restaurant Stadt Frankfurt i Marktstraße, hvor falken fik små wienerschnitzel-nuggets og blev lang i hovedet, da han så de store, sprøde svineskanker, som Keeper og jeg havde bestilt. Grøn af misundelse, med lang næse og savl i mundvigene måtte han høre for denne eklatante fejlbestilling en del gange den aften.

Det var også i en gårdhave på Marktstraße, at vi smagte en anden af byens specialiteter Rüdesheimer Coffee, som laves med den lokale og velkendte brændevin Asbach Uralt, der produceres i Rüdesheim.

Vores tjenerinde havde hældt godt med brændevin i kaffen, og synes derefter, at vi skulle pyntes … falken fik et Schwarzenegger forklæde på, mig en vikingehjelm med rød, sorte og gule tyskerfletninger, mens Keeper fik en troldehat på. Med schlagere og tyrolermusik var der ikke et øje tørt. Vi lader billlederne stå for sig selv.

Falken lokkede os med på bierstube Bei Haneloren i Drosselgasse, hvor man drikker tysk ølbajer af et glas, som er formet som en lille støvle. Og til stor moro for folk, så giver glasset et lille kluk med tilhørende sprøjt, hvis man ikke vender glasset rigtigt, når man drikker. Men det var vi sgu for kloge til at hoppe på, men i et øjebliks uopmærksomhed, så vendte jeg sgu glasset forkert … kluk og øl i skægget til sjakfolkets store morskab.

Sammenlagt en herlig winetour … masser af grin, vin og svin. Rheingau er et fantastisk område med fremragende vine, gæstfrie vinproducenter, den imponerende Rhine, idylliske marker og en spændende historie. Gå – som jeg gjorde lørdag morgen – en tur op I de stejle vinmarker og nyd udsigten udover byerne og Rhinen. Jeg kan absolut kun anbefale et besøg i området.

Og som der rigtigt står i et vindue overfor vores hotel; livet er for kort til dårlig vin. Amen, Ave Maria og gesundheit.

Houlbergs Vinblog … begejstring, interesse, samarbejde og SEO

H.J. Hansen Vin i Odense … det gamle hæderkronede vinfirma med rødder helt tilbage til 1829 har forleden – næsten ud af det blå – sendt jeres trofaste blogger på Houlbergs Vinblog en kasse med lidt vine til produktanmeldelse.

Det er sgu ret fedt, for livet som flittig vinblogger kan jo ærlig talt godt være lidt af en dyr hobby. Men selvfølgelig også lidt en cadeau og et rygklap til min lille vinblog, som tilsyneladende vinder mere og mere frem i det ganske land. I skrivende stund stiger antallet af besøgende fortsat stødt og er nu hastigt på vej mod 40.000 besøg hver måned.

Generelt er jeg sgu lidt oppe at køre over denne medvind og at der i den seneste tid har været flere henvendelser om samarbejde fra mange søde mennesker i vinbranchen. Senest har det – udover H.J. Hansen Vin – været anmeldelser af italienske vine fra de herlige gutter hos Italux samt et par champagner fra CRT Spirits.

Derudover ligger der pt følere ude fra både Winefamly og andre vinbutikker om et muligt samarbejde, så måske er der mere godt i vente for bloggens mange læsere. Det kan sgu gøre jeres flittige vinblogger ganske begejstret.

Måske skyldes den fornyede interesse, at jeg for et stykke tid siden begyndte at blive mere bevidst om SEO. WTF er SEO vil mange sikkert spørge? Se det vidste jeg sgu ærlig talt heller ikke det store om, men det er en form for søgemaskineoptimering og SEO er da også en forkortelse af Search Engine Optimization.

Det betyder på flad jysk dog alene, at hvert blogindlæg laves mere læsevenligt, hvilket jeg dog bestemt ikke er god til, for jeg elsker lange og snørklede sætninger.

Men det betyder også, at både min blog og blogindlæg får mere præcise meta-beskrivelser, således vinbloggen står bedre ved fx Google søgninger og andre søgninger. Houlberg | Blog om vin og gode oplevelser er med andre ord blevet mere synlig.

Det betyder dog ingenlunde, at mine vinanmeldelser bliver påvirket af sådanne sponsoreringer eller samarbejder. Her vil jeg sgu gerne bringe en klokkeklar disclaimer, eller hvad det nu hedder. Jeg skriver nemlig altid min ærlige mening uden bullshit, og det betyder også, at ethvert samarbejde eller sponsorering altid sker med den passus, at mine anmeldelser er total uafhængige og at jeg dermed ikke kan garantere, at vinene får gode anmeldelser.

Man smager jo det, som man smager og bliver begejstret eller skuffet. Og som min hedengangne moder altid sagde, så kommer man altid længst med sandheden. Med alt det kan I jo læse om på mine sider Karakterskalaen samt Skal din vin anmeldes?

Nå, men det var sgu også blot lige et glædesudbrud fra jeres flittige vinblogger, som pt i skrivende stund sidder midt i Rheingau, hvor jeg samt et par venner, er i gang med at besøge en række udvalgte vinproducenter, Det skal I selvfølgelig også nok komme til at læse mere om på bloggen.

Foreløbig skulle jeg sgu egentlig også blot lige dele min glæde over Houlberg Vinblogs fortsatte positive udvikling og taknemmelighed for et par nye samarbejder og kontakt til en række søde mennesker i vinbranchen.

Danske vinblogs anno 2017 … oversigt over de 10 bedste danske vinblogs

Jeg har et stykke tid haft en dårlig samvittighed … haft et hængeparti, nemlig at få opdateret min blogroll for andre vinblogs, som jeg linker til i højre side af min blog.

Og det er absolut på høje tid, for flere af mine gamle favoritter er tilsyneladende stoppet med at skrive, mens jeg også løbende har noteret mig, at der er dukket andre vinblogs op … nogle nye og nogle ældre, som jeg først nu – blind as a bat – har opdaget.

Og når jeg nu er omkring danske vinblogs, hvad er så mere naturligt end en status på, hvilke danske vinblogs, der egentlig eksisterer i vort lille land her anno 2017?

Sidst jeg skrev om emnet tilbage i 2013 i indlægget ”Hvorfor drikker Jeppe … om vinblogs samt smag & behag” var jeg lidt overrasket over, hvor få danske vinblogs, som der egentlig eksisterer. Dengang fik jeg talt det til omkring 20 reelle vinblogs, hvilket i et land med 5 millioner mennesker og et årligt vinforbrug på omkring 200 millioner liter synes beskedent.

I dag er antallet ikke større, ja faktisk er mange faldet fra undervejs. Nogle har valgt blot at poste deres smagte vine på Instagram med få kommentarer, mens andre formentlig har fået skrivekrampe eller dårlig lever og givet op.

Men herligt med dynamik og diversitet … det giver jo læserne stor alsidighed i, hvordan de vil tilgå deres information om vin. Vil man ha’ foto med kort beskrivelse eller have mere baggrundsviden med?

Der er som aldrig før frit valg på hylderne med medier som Facebook, Instagram, Twitter og sikkert mange flere. Læg dertil mere eller mindre seriøse vinanmeldelser i aviser, dagblade og madmagasiner m.v.

For fanden, Houlberg Blog om vin & gode oplevelser er sgu også selv sprunget med på galejen proppet med sociale medier og er således i dag til stede på både Facebook, Instagram og Twitter, men mere med korte indslag/fotos som appetizers for min vinblog og mine utallige blogindlæg, som fortsat vil være grundkernen på min vinblog.

På den måde står Danmarks flittigste vinblogger urokkelig, konservativt og enøjet fast i konceptet fra starten, nemlig at give læseren lidt viden om vinhuset bag vinen foruden selvfølgelig en beskrivelse og bedømmelse af vinen krydret med indlæg om mine besøg hos vinproducenter, vinaftener samt andet godt i tilknytning til vin.

Derudover kan vi selvfølgelig heller ikke i dag komme udenom folkets vin-app … den altfavnende Vivino, hvor alle vindrikkere – høj som lav, indsigtsfuld eller bare fuld – kommer med deres korte ratings af smagte vine.

Det er brugernes rating og brugerne har jo altid ret eller hvad? Scan, bedøm selv og køb så vinen via app’en. Det er da genialt, specielt for folkene bag app’en, men selvfølgelig også brugere, der måske ikke ved så meget om vin og blot vil vide, hvor dyr vinen er og om skidtet kan drikkes.

Kigger vi på rigtige, hardcore og uafhængige vinblogs, som min egen vinblog, så har jeg nu blogcruiset lidt rundt på nettet for at finde Danmarks 10 bedste vinblogs.

Der er fortsat stor forskel på de forskellige blogs og der er også forskel på aktivitetsniveauet. Det er selvfølgelig de færreste, som er så aktive som yours trully, men jeg har i vurderingen forudsat, at det skal være blogs, hvor der er og har været løbende aktivitet i løbet af 2017 og således fortsat er i drift.

Det giver et TOP 10 som følgende – sorteret i alfabetisk orden:

Druerne.dk
Druerne.dk drives og ejes af Brian Haahr-Nielsen og Kim Nymann Christensen samt nogle faste skribenter. Drengenes mission er at skabe en god kontakt mellem vinens mystiske univers og den almindelige dansker. Bloggen omfatter bred info om vin, designet er enkelt og overskueligt, men aktivitetsmæssigt er der lidt langt mellem blogindlæggene.

Feinschmeckeren
Flot og tjekket blog, som drives af journalisten Rasmus Palsgård og er koncentreret om gastronomi. Rasmus er da også tidligere finalist i Masterchef 2016 og er derudover madanmelder på magasinet Gastro. Derudover skriver han også for bl.a. Smag og Behag, Mad&venner samt Berlingske. Det er alene en del af bloggen, som omhandler vin … her er artiklerne mest om forskellige temaer og aktivitetsmæssigt snakker vi et indlæg om måneden.

Houlberg | Blog om vin & gode oplevelser
Ja selvfølgelig er min egen vinblog med som én af de vigtigste danske vinblogs … no doubt. Danmarks flittigste vinblogger kalder jeg mig beskedent og uden hensyn til janteloven, men aktivitetsniveauet er altid højt. Indholdet er primært vinanmeldelser med fortælling om vinhuset, om besøg hos vinproducenter og andet relateret til vin. Designet er siden sidst skærpet og moderniseret … væk er den sorte baggrundsfarve og den står nu – hopefully – mere lækkert og læsevenligt.

SJK Vin
Det var svært at finde en sidste vinblog, således vi kom op på 10 velfungerende vinblogs, som opdateres løbende og SJK Vin ligger også lige på kanten, da den sidst er opdateret i marts måned, men forhåbentlig er parret Saint-Jean & Konstantinou – der driver sitet – ikke gået kold. Siden er ny og parret har indtil nu skrevet om deres vinrejser og anmeldelser af vine.

Smag på vin
En klassisk og flot vinblog, der er etableret i 2013 af Jesper Bo Bendtsen, der – udover vinbloggen – anmelder vine for landets største madmagasin Spis Bedre. Designet er lækkert og stilrent, anmeldelserne alene koncentreret om smagsnoterne med et rating op til 6 stjerner og god aktivitet med anmeldelserne. Den side kan bestemt godt anbefales.

Vinkreutzer
En af de gamle indsigtsrige vinblogs i Danmark. Bloggen drives af den rare Frederik Kreutzer, som til dagligt arbejder med vin hos Otto Suenson Vin og derudover underviser på vinuddannelsen W.S.E.T. i Danmark. Derudover er Frederik dommer i en lang række vinkonkurrencer, så manden ved virkelig noget om vin. Jeg følger den gode Vinkreutzer på blog, Facebook og Instagram.

Vinstyrke 2
En af de nyere vinblogge, som også har vinanmeldelser som det centrale på bloggen. Den er etableret i 2014 og drives af journalisten Kim Bretov, der gennem flere år har beskrevet og anmeldt vine i diverse medier – trykte såvel som digitale. Kim skriver om de nyeste vine på markedet, kommer med gode råd til mad- og vinsammensætning og skriver nyheder fra vinens verden. Designet enkelt og aktivitetsniveauet højt.

VineXpressen
Det er den herlige Rolf Madsen, som skriver om vin på VineXpressen … både nyheder, reportager, interviews, ugens vinhit og artikler. Rolf mødte jeg under mit ophold i Montefalco i år og vi fik nogle fede vinoplevelser sammen. Rolf er en af de gamle vinbloggere, vinanmelder gennem 13 år  og skriver for Berlingske Tidende og er derudover medforfatter til bogen; Kom godt i gang med vin.

Wine Factory
Danmarks vel eneste uafhængige video-vinblog, hvor de 4 gæve gutter Rasmus, Tobias, Mark og Morten på ærlig vis anmelder vin in your face med kameraet tændt … og det har de haft det sjovt med siden 2009. God idé og ihærdige fyre, men det kræver lidt tålmodighed at kigge videoer.

Winelab.dk
Også en af de flotte og omfattende vinblogs, som holder en høj kadence og har tonsvis af anmeldelser. Vinbloggen drives af Mads Jordansen, som har en fortid i vinbranchen og en generel passion for vin og journalistisk formidling. Ligesom Vinstyrke 2 har siden et meget rent design med pressefotos af de anmeldte vine og et fint layout.

Det var så lige med hiv og sving, at jeg fandt 10 vinblogs … og enkelte som fx Feinschmeckeren har endda en mere bred pallette med fokus på gastronomi, men har altså også indlæg om vine

Desværre er fabelagtige Piu Rosso og Vinsvin stoppet med deres skriblerier i 2016 – i hvert fald på deres blogs – ellers havde de været stensikre på TOP 10 listen. Piu Rosso lever dog i bedste velgående – på engelsk – på Instagram, mens de vilde svin har åbnet butik og fortsætter deres friskfyr-hip og kantede åbenbaringer – LÅL, OMG og KØØØR – på Facebook.

Men voila … de 10 bedste vinblogs i Danmark i øjeblikket. De 10 førende indenfor uafhængige vinanmeldelser på internettet.

Lad mig – som sidst – slutte at kippe med flaget for en lille, men eksklusiv gruppe af danske vinbloggere, som trods kæmpe variation i erfaring, journalistisk vid, design, forståelse og evne til formidling … men en altid stor entusiasme … gør en forskel for en række vinnydere i det ganske land, som frit og uden beregning kan tage på alle hylder, ignorere, lade sig inspirere eller blot bladre videre.

Houlberg i Montefalco – part 6: Øvrige indtryk fra Montefalco og en form for en konklusion

Så er vi kommet til part 6 … sidste afsnit i min lille artikelserie om besøget i Montefalco. Her har jeg – totalt rodet – samlet de øvrige indtryk fra Anteprima Sagrantino 2013. I får dem som en serie af fotos med mine kommentarer.

Det er delt op i følgende afsnit

  1. Officiel åbning med præsentation af producenter, 2016 høsten og den frigivne årgang 2013 – blot lige et par fotos fra åbningen med et par tilknyttede kommentarer.
  2. Det store “tasting table with service provided by sommeliers”, hvor vinjournalisterne frit kunne droppe ind og smage en lang række vine, møde nogle af producenterne og få lidt frokost.
  3. Logge del Mercato coperto di Palazzo Consoli … den store gallamiddag, der blev afholdt på anteprimaens første aften. Flot og skøn aften med masser af prøver fra Umbriens køkken og selvfølgelig igen service fra de mange sommeliers … vi kunne bestille, hvad vi havde lyst til.
  4. Light buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo. På anteprimaens anden og sidste aften var middagen henlagt til den hyppede restaurant, som drives af den store Giorgione.
  5. Konklusion på en fantastisk tur

Officiel åbning med præsentation af producenter, 2016 høsten og den frigivne årgang 2013

På førstedagen af Anteprima Sagrantino 2013 var jeg med til åbningsceremonien, hvilket fandt sted i Complesso Museale San Francesco … den tidligere gamle middelalderkirke.


På podiet sidder bl.a. formanden for konsortiet Consorzio Tutela Vini Montefalco, Amilcare Pambuffetti samt borgmesteren Donatella Tesei.

Der var hundekoldt i kirken, men ceremonien varede dog alene en times penge og der var lejlighed til at se alle producenterne tilknyttet konsortiet. Jeg har sat navn på nogle af dem, som jeg besøgte, selvom det kan være lidt svært at læse på det lille foto.

Tasting table with service provided by sommeliers

I Chiostro Sant’ Agostina – samme sted som kokkekonkurrencen fandt sted var der ligeledes mulighed for at smage et stort udvalg af vine fra konsortiets producenter … altså ikke kun 2013 Montefalco Sagrantino, men mange forskellige vine og fra forskellige årgange.

Det var et sted, hvor man bare kunne droppe ind, smage, snakke med vinproducenter og ellers hygge sig.

Vinene blev også der skænket af det store hold af sommeliers og dér smagte jeg vine fra en håndfuld producenter, som jeg ikke skulle besøge under mit ophold i Montefalco.

Der var fri frokost – som i øvrigt var leveret af den italienske stjerne- og TV-kok Giorgione fra Il Ristorante Alla Via di Mezzo, som vi i øvrigt besøgte en aften.


Italiensk buffet når det er bedst


Masser af italiensk charcuteri

Logge del Mercato coperto di Palazzo Consoli … den store gallamiddag


Gallamiddagen fandt sted i byen Bevagna i Palazzo dei Consoli … som det fremgår på billedet et virkelig imponerende sted. Vi blev placeret ved forskellige borde og jeg kom til at sidde til bords med den franske vinjournalist Fabien Laine samt producenter Tabbarini samt Rocca di Fabbri. Nedenunder får I sgu da også lige menuen fra gallamiddagen.

Antipasti

Prosciutto al coltello + Stracciatella di mozzarella + Piccola degustazione di formaggi + Carpaccio dello chef con melograno

Strapazzo al tartufo

Primi

Capellaccio con crema de grana e tartufo

Taglierino con concassé e porchini

Secondo

Disosso di faraona con pistacchi e tartufo + Insalatina fresca con frutta di stagione

Dolce

Tortino al cioccolato fondente con crema chantilly e granella di nocciola

Light buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo


Buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo … en virkelig hyppet restaurant, hvor der normalt er 3 måneders ventetid på et få et bord, men denne aften var hele restauranten forholdt Consorzio Tutela Vini Montefalco … vinjournalisterne og vinproducenterne. Rolf Madsen og jeg sad til bords med 3 vinproducenter, Iacopo Pambuffetti fra Scacciadiavoli, to fyre – den ene hed Alessandro Mariani – fra Tenuta Alzature aka Cecchi samt Danilo og Sandra Antonelli fra Vandangius.


Maden på Il Ristorante Alla Via di Mezzo var nogenlunde som frokosten … altså stor buffet med charcuteri, oste og en masse spændende retter fra Umbrien. Senere selvfølgelig også lidt pasta. På billedet har den store Giorgione sat sig ved siden af Iacopo Pambuffetti fra Scacciadiavoli.

Giorgione er Italiens svar på Jamie Oliver, da han er verdensberømt i Italien som TV-kok på den landsdækkende SKY channel. Han er virkelig en personlighed … og så er han endda halv størrelse af, hvad han tidligere har været.

Konklusion på en fantastisk tur

Som I måske allerede har fornemmet er Montefalco i Umbrien virkelig et fantastisk sted. Byen emmer af historie og ligger smukt som Umbriens balkon. Vinproducenterne ligger i forholdsvis kort afstand, så det er nemt at besøge vingårdene, smage deres vine og snakke med vinmagerne.

Lidt ufortjent er turiststrømmen gået ned af bakke efter jordskælvene i området, men det er ufortjent. Området virker både sikkert, idyllisk … og bestemt et besøg værd. Jeg savner allerede Montefalco og håber at vende tilbage en skønne dag.

I den kommende periode vil jeg skrive om mine besøg på nogle af vingårdene … og selvfølgelig også deres vine.

Houlberg i Montefalco – part 5: Anteprima Sagrantino 2013 – sådan smager den nye årgang

Selve Anteprima Sagrantino 2013 er – som navnet også indikerer – primært en præsentation og forsmag på 2013 årgangen af DOCG Montefalco Sagrantino vinene.

Begivenheden strækker sig over 2 dage og det officielle program omfatter bl.a. en åbningsceremoni, hvor bl.a. formanden for konsortiet Consorzio Tutela Vini Montefalco, Amilcare Pambuffetti, borgmesteren Donatella Tesei og en række andre prominente personer siger lidt om vinene.

Derudover er der kokkekonkurrence, kåring af bedste sommelier, stor gallamiddag, gennemgang af seneste kort over vinmarkerne, middage med producenter, mulighed for gårdbesøg og selvfølgelig smagning af en masse vine.

De sidste af indtrykkene skal jeg nok fortælle mere om i sidste afsnit, part 6 … der omhandler de øvrige indtryk fra selve arrangementet Anteprima Sagrantino 2013. Der er der også en lang række fotos fra gallamiddag, frokoster og andet godt.

Men én af de centrale smagninger er selvfølgelig smagning af Anteprima vinene … altså den unge, frigivne 2013 årgang af Montefalco Sagrantino DOCG fra alle producenterne. Den smagning deltog jeg i på Anteprimaens 2. dag og den faldt sted Sala Consiliare øverst i Palazzo Comunale.

Smagningen omfattede 36 forskellige 2013 Montefalco Sagrantino DOCG vine og derudover kunne du også smage 24 vine fra 2007 årgangen. Da jeg indfandt mig til smagningen allerede kl. 9.00, så holdt jeg mig klogelig til den nye årgang. 36 tanninrige vin i streg en tidlig morgen er sgu i forvejen en stor mundfuld.

Smagningen kunne ske enten blindt eller ej, men jeg besluttede mig for at smage vinene blindt. Jeg sad ved siden af den franske vinjournalist Fabien Laine, som havde været til samme smagning for nogle år tilbage, og derfor også havde en større referenceramme omkring Sagrantino vinene end mig.

Men blindsmagningen måtte være det mest retfærdige, således bedømmelsen ikke var præget af eventulle forud indtagelser. På denne måde havde alle vinene en lige chance. Det var de søde sommerliers, som skænkede vine … og så var det ellers blot at gå i gang.

Årgang 2013 er ikke bedste årgang i Montefalco og det betød en stor forskel fra producent til producent. Nogle producenter lykkedes med at lave flotte, velafbalancerede og velsmagende vine, mens det var mere kompliceret for andre. Vinene kom i sæt af 6 vine … altså sammenlagt 6 sæt med hver 6 vine.

Jeg fik løbende scoret vinene … selvfølgelig efter min sædvanlige 7 Thumbs Up skala, mens Fabien havde et mere avanceret system på computeren, hvor vinene ud fra 100 point skalaen blev ratet ved at bruge et rullegardin med karakterer indenfor duft og smag.

Det var ganske smart og jeg har efterfølgende også tiltusket mig en kopi af skemaet fra Fabien.

Hele 36 stk. Montefalco Sagrantino DOCG er lidt af en mundfuld at komme igennem, men det gik egentlig ganske fint. Jeg fik noteret Thumbs Up og nogle små noter. Absolut bedst lå Di Filippo … faktisk med begge hans vine, både hans almindelige Montefalco Sagrantino DOCG og hans Etnico.

Udover Di Filippo bestod min top 10 af Perticaia, Moretti Omero, Tenuta Bellafonte, Romanelli, Tenuta Castelbuono, Tabarrini, Valdangius, Agricola Castelgrosso og Tenuta Fattoria Collealloddole Milziade Antano.

Fabrien fortalte, at niveauet i dag er betydeligt højere end for 5 år siden, bl.a. er der i dag langt mere balance i vinene og at det specielt er de små producenter, som formår at tøjle den store power og de mange tanniner i Sagrantino druen.

Som tidligere nævnt er Sagrantino en drue, som helst skal ha’ nogle år i kælderen og 2013 vinene er fortsat meget unge. Alligevel lover det godt for vinene og det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.

Houlberg i Montefalco – part 4: Så blev man da lige dommer i Sagrantino Nel Piatto

På mit tætpakkede press tour skema stod der ved klokkeslættet 12 pm på Anteprima Sagrantinoens første dag; Finale del Concorso nazionale “Sagrantino Nel Piatto” … WTF?

Jeg havde – forespurgt af den søde Angela Pietronigro – i et øjebliks letsindighed indvilget i at være en af dommerne ved den nationale kokkekonkurrence , hvor 6 gourmetkokke skulle konkurrere om bedste ret … selvfølgelig med vinen Montefalci di Sagrantino anvendt i retterne.

Konkurrencen fandt sted i det gamle kloster Chiostro Sant’ Agostina, der i løbet af de næste dage også husede en større vinsmagning af nogle af områdets vine, selvfølgelig skænket med hjælp fra en lang række sommeliers.


Her et fotos af klostergården i det gamle kloster Chiostro Sant’ Agostina … og herligt vejr med 15-16 grader og fuld sol.

Chiostro Sant’ Agostina lå kun få meter fra mit hotel Degli Affreschi, så turen dertil var mildest talt overkommelig. Jeg fik mig hurtigt placeret … og fik heldigvis hurtigt følgeskab af den yndige Giusy Moretti, som jeg havde mødt dagen forinden under besøget på hendes families vingård Azienda Agraria Moretti Omero.

Rart med et “kendt” ansigt for en dansk vinblogger på udebane.

Giusy har et utroligt smittende smil, er ganske imødekommende og sød som Passito vinene … og hun var behjælpelig med at oversætte, hvad jeg egentlig skulle spise og hvordan jeg skulle bedømme. Tak for det Giusy. Jeg skal nok senere skrive lidt om om Giusy og hendes vine, når jeg kommer til blogindlægget om Azienda Agraria Moretti Omero.

Der er gjort klar til dommerne til årets Finale del Concorso nazionale “Sagrantino Nel Piatto”

Der duftede allerede himmelsk i salen og første kok – Luca Bartolotto – var allerede i gang med at forberede sin ret. Til at følge retterne på vej, så kunne vi blot kalde på en sommelier, som så ville finde den vin, som vi synes skulle følge retten til dørs.

Der skulle dystes i 2 kategorier, nemlig Primi e Secondi samt Antipasti e Dolci. Vi skulle bedømme retterne på flere punkter, nemlig præsentation, smag, sammenhæng i retten og hvordan Sagrantino druen var anvendt og passede i retten.


Der kokkeres på livet løs

Det blev et over 2 timer land tour-de-force i fantastiske retter, så jeg fortrød ikke et øjeblik min deltagelse. Efter hver ret kom næste kok på podiet og forberedelsen og retten blev gennemgået af konkurrencens konferencier.

Det meste foregik på italiensk, men han tog også hensyn til mig og en anden vinjournalist, som ikke snakkede italiensk og fortalte også en del på engelsk. Resten blev suppleret af Guisy Moretti.

Da jeg sad ved siden af Guisy Moretti samt Federica Tabarrini, så kom vi selvfølgelig til at smage Sagrantino vine fra de to vinhuse og ellers blev det bare lidt blandet efter råd fra vintjenerne.


Giusy Moretti var tolk for mig

Jeg skal ikke trætte jer en hel masse med retterne … specielt da jeg ikke noterede så meget om maden. Jeg nød vist bare det hele, god vin, god mad og en sindssygt fed oplevelse.

Derfor får I også blot lige fotos og ganske kort bemærkning om retterne.

Ret nummer 1

Lumache con Sagrantino di montefalco DOCG e passito (secco e dolce), chip di roveja, bruciato lardo, fette di tartufo nero e crema di funghi e prezzemolo – chef Luca Bartolotto

Ja vi startede sgu flot med Snegle med Sagrantino di Montefalco DOCG – både den tørre og den søde Passito, bacon, skiver af sort trøffel samt en champignon og persille suppe.

Ret nummer 2

Terrina di fegatini di pollo con pistacchi e pera e montefalco sagrantino DOCG salsa – chef Pasqualino Titta

Min favorit af alle retterne, selvom retten måske er mere fransk end italiensk. Det er en kyllingelever terrine med pistacie og pære samt en sauce indkogt på Montefalco di Sagrantino DOCG.

Ret nummer 3


Tarte tatin di oipolla, rossa di cannara al sagrantinio in diverse – chef ?

En slags løg, som var indkogt eller bagt med Montefaldo di Sagrantino ovenpå en slags tarte tatin, men var meget sej. Ovenpå en slags italiensk pølse. Selvom det måske godt, så var konsistensen lidt underlig. Også lidt af et sjovt valg af præsentation … på en paptallerken.

Ret nummer 4


Il ricordo del baccalá alla brace con riduzione di passito

Grillet torsk med en reduktion – indkogt sauce – af Passito vin, sprødt skind og en slags aske … lyder måske underligt, men retten smagte helt fantastisk, Også en af favoritterne.

Ret nummer 5

Ravioli ripieno di brasato (sfilacciato a mano) di coda di vitello al Montefalco Sagrantion DOCG servito su crema di parmigiona reggiano riversa 40 mesi con polvere di more, foglie di crescione e riduzione derivante dalla brasatura coda  con il vina – chef Filippo Vassallo

En ganske stor ravioli, som var fyldt med braiseret kalvehale i bedste pulled pork stil og hertil et par saucer, en – lidt stivnet – rød på Montefalco di Sagrantino DOCG  og en hvid på parmigiona flødeost. Også en ganske flot ret med nogle få fejl.

Ret nummer 6


Variazione di piccione; Il petto brasato con cranberries e sagrantino, coscetta con panatura al sagrantino e pate di fegatini con panbrioche e gel al sagrantino – chef Simone Pesci

Vi sluttede med 3 variationer af due … et lille bryst med en kompot af tranebær og Montefalco di Sagrantino, et lille paneret lår samt en lille leverpaté igen med vinen ovenpå en panbrioche. Retten blev serveret på en rustik tallerken af brændt lertøj … måske ikke så elegant, da det blev lidt brunt på brunt. Giusy – der er uddannet arkitekt – var heller ikke vild med tallerkenen.

Efter sidste ret – og behørig aflevering af sidste pointskema for ret nummer 6 – var det tid til at kåre en vinder.

Indenfor kategorien Primi e Secondi vandt min favorit Pasqualino Titta med hans kyllingelever terrine. Men jeg kan desværre ikke huske, hvem der vandt den anden kategori, da jeg skulle ile ud af døren til dagens første besøg på vingården Di Filippo.

Men jeg slutter da lige med lidt flere fotos fra den herlige oplevelse.


Her et view udover dommerne i konkurrencen … i forgrunden med de to søstre – fra venstre – Giulia og Sara Goretti fra Cantine Goretti aka Fattoria le Mura Saracene. Ved siden Sara sidder den utroligt rare fyr fra det lille vinhus Colle del Saraceno.


Næste kok er på podiet … og der er også linet lidt vino op


Jeg kom til at sidde godt ved siden af Guisy Moretti samt Federica Tabarrini – hustru til den herligt skøre Giampaolo Tabarrini. Den søde/passito Giusy hjalp med at oversætte noget af det italienske for mig. I baggrunden med det grå/hvide hår ses i øvrigt Amilcare Pambuffetti , formanden for Consorzio Tutela Vini Montefalco.

Houlberg i Montefalco – part 3: Lidt om de lokale druer og min erfaring

Hoveddruen i Montefalco er selvfølgelig Sagrantino … men derudover findes der specielt 2 andre druer, som er meget unikke for området, nemlig hvidvinsdruerne Grechetto og Trebbiano Spoletino.

Dernæst er Sangiovese – der jo er en af hoveddruerne i Montefalco Rosso vinene – også en vigtig drue. Druen som mest er kendt fra Toscana området trives virkelig godt i Umbrien og er således ganske udbredt omkring Moltefalco.

Men derudover finder man selvfølgelig også en lang række andre kendte druer som fx Barbera, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Canaioli, Montepulciano, Chardonnay, Pinot Grigio og sikkert også en række mere.

Lad os dog kigge nærmere på de 3 førstnævnte druer Sagrantino, Grechetto og Trebbiano Spoletino, som er helt specielle for området:

Sagrantino
Den berømte drue fra Montefalco er en hårdfør, tykskallet drue, som derudover også har store kerner, begrænset “frugtkød” og modner meget sent. Sagrantino druen giver meget mørke vine og nogle af de mest tanninrige vine i hele verdenen … vine med højt indhold af syre og tanniner.

Det er også den drue, som sammen med andre druesorter som Aglianico og Tannat har det absolut højeste indhold af resveratrol, en type af polyfenoler … altså antioxidanter, som siges af have en række sundhedsfremmende egenskaber, bla. nedsættelse af kolesterol, lavere blodtryk og reduktion af risikoen for blodpropper.

Indholdet ligger på hele 4.174 mg/kg. One glass of Sagrantino keeps the doctor away. Du kan i øvrigt læse mere om vin og sundhed i mit indlæg; Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords og blive sunde … en artikel om vin & sundhed.

Som nævnt i forrige blogindlæg var Sagrantino druerne næsten helt forsvundet i 1960’erne, og dens overlevelse samt efterfølgende store udbredelse kan i høj grad bla. tilskrives Marco Caprai, som i slutningen af 1980’erne sammen med universitet i Milan var med til at redde druen.

Han og en håndfuld producenter fik druen op blandt de højst rangerende druer i Italien, således vine på Sagrantino i dag hører til blandt nogle af de mest roste vine. Jeg besøgte på min tur rundt hos vinproducenterne i Montefalco også Caprai, hvis Sagrantino vine er ekstremt tanninrige … vi snakker virkelige aggressive tanniner.

Jeg skal indrømme, at vinene fra Caprai slet ikke er mig, dertil er tanninerne simpelthen alt for dominerende. En fancy vinjournalist fra Holland bemærkede, at det var en præmisse … at sådan skal gode Sagrantino vine være. At totalt uhæmmede, voldsomme tanniner og Sagrantino uløseligt og naturligt hænger sammen på samme måde, som at en bil har runde hjul, som han poetisk og en smule snobbet udtrykte det.

Det synes jeg er noget forbandet vrøvl og den franske Fabien Laine, som er uddannet sommelier, var enig i min holding. For mig skal vine være behagelige at drikke og ikke totalt lamme min mund, således jeg efterfølgende ikke kan smage noget som helst. Jeg vil ikke ha’ det, som jeg lige har spist en køkkenrulle. Og det er der heldigvis andre Montefalco producenter, som virkelig kan finde ud af, bl.a. huse som Moretti Omero, Di Filippo, Perticaia, Bellafonte og Romanelli … blot for at nævne nogle af de bedste.

Men en Sagrantino vin vil altid ha’ godt med tanniner og syre, så det er på alle måder virkelig en madvin og måske endda også en vintervin. Og så er det også en vin, som skal modnes og derfor gemmes nogle år … lidt på samme måde som god Barolo. Men så er der også store vinoplevelser i vente.

Imidlertid er der stor forskel på, hvordan de forskellige producenter fortolker Sagrantino vine, hvilket kan gøre navigationen mellem vinene en smule forvirrende og lidt besværligt, men selvfølgelig også en kende spændende, alt efter temperament. Man kan også sige, at der laves Sagrantino vine til alle slags mennesker, men overordnet synes der ikke at være en rød tråd i stilen af vinene.

Nogle laver bombastiske, overekstraherede, søde og gumpetunge vine med langt over 15% alkohol … ja nogle gange endda op til 17%. Der kan man få associationer til Amarone … og Sagrantino vinene betegnes derfor også nogle gange som et mix af Amarone og Barolo, hvilket jeg dog vil sige er lidt misvisende.

Nogle Sagrantino vine er modne og drikkevenlige ved frigivelsen, mens andre kræver nogle eller en del år i vinkælderen. Generelt skal Sagrantino vinene lagre 37 måneder, heraf 1 år i egetræsfade. Hos Caprai vinificeres vinene med stilke og derudover anvender han nye barriques, hvilket er med til at øge Sagrantino druens i forvejen aggressive tanniner, mens andre afstilker, anvender store fade og først frigiver vinene efter længere tid end foreskrevet i appellationen.

Men sammenlagt er Sagrantino en drue med personlighed og en af årsagerne til at elske Montefalco.

Grechetto

Grechetto (udtales vist nok nærmest som gre-ketto) er en hvidvinsdrue, som findes i hele Italien, men specielt i Umbrien, hvor den findes i en lang række appellationer og altså også i Montefalco appellationerne DOC Montefalco Bianco og DOC Montefalco Grechetto.

Den er – lidt som Sagrantino – en hårdfør og tykskindet drue, som menes at være af græsk oprindelse … hvilket navnet Grechetto måske også ganske åbenlys indikerer. Det tykke skind gør den også meget resistent overfor en række sygdomme, bl.a. meldug.

Grechetto er nok mest kendt som en blandingsdrue, som tilfører smagsnuancer til vine og ellers giver anstændige bordvine. Hos enkelte producenter kan den endda tankes i store dunke til omkring 1,50€ pr. liter.

Den kan høstes sent, har pænt indhold af sukker og er generelt en lavtydende hvidvinsdrue … hvilket dog kan diskuteres, da udbyttet ofte ligger omkring 60-80 hektoliter pr. hektar … og formentlig højere når vi snakker billig bordvin.

Den giver mest tørre, friske, sprøde og let mineralske hvidvine, men findes dog også i Umbrien i den søde dessertvin Vin Santo. Farven spænder lige fra en grønlig gul til gyldengul … alt efter vinifikation. Normalt produceres Grechetto vinene på rent stål, men nogle producenter anvender også egefade eller barriques i produktionen af rene Grechetto vine.

I Montefalco står Grechetto bag hovedparten af hvidvinene, enten sammen med andre druer eller som en enkeltdruevin. I DOC Montefalco Bianco skal der mindst være 50% Grechetto, mens resten typisk består af 20-25% Tebbiano Spoletino  og 0-30% andre druer. I DOC Montefalco Grechetto skal der være mindst 85% Grechetto.

Jeg smagte en del vine på Grechetto og det er udmærket vin … uden jeg dog falder i svime. Bedste producent af Grechetto var i min optik klart Di Filippo … i hvert fald blandt de producenter, som jeg smagte Grechetto vine fra.

Trebbiano Spoletino

Og så er der Trebbiano Spoletino tilbage … en drue, som jeg inden Montefalco besøget ikke tidligere havde smagt, men som jeg blev fuldstændig forelsket i.

Det er en drue, som stammer fra området omkring byen Spoleto ikke langt fra Montefalco og næsten var totalt glemt og tæt på udryddelse … lidt som Sagrantino. Druen har dog fået en genopblomstring i løbet af de sidste 10 år og heldigvis for det, for den kan levere sindssygt gode vine.

Druen har ikke noget tilfælles med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave, men har været dyrket i århundrede i Montefalco området.

Den har selvfølgelig navnet Spoletino efter byen Spoleto, som også er stedet for appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, mens navnet Trebbiano menes at stamme fra, at druen også blev dyrket ved den nærliggende by Trevi, som på latinsk hed Trebia … deraf navnet Trebbiano og samlet Trebbiano Spoletino.

Druen er af medium størrelse, har – som de to øvrige beskrevne druer – en tyk og hårdfør skal og modner sent. Den giver et pænt udbytte og i gamle dage fik den endda navnet scaccia debiti – udrydder af gæld – på grund af den høje produktivitet, og da druen gav delikate vine, som bare smagte godt og var letsælgelige. Hvorfor den så efterfølgende var tæt på at uddø er sgu et ganske godt spørgsmål.

Den giver som både Sagrantino og Grechetto meget forskellige vine, men når det er allerbedst, som har den nogle karaktertræk, som faktisk minder en smule om Riesling … bl.a. god samt præcis syre, friskhed, elegance, grønne æbler, citrus og nogle gange endda svag antydning af petroleum.

Jeg smagte under besøget svage vine på Trebbiano Spoletino, men også nogle helt fantastiske vine på druen, specielt producenter som Perticaia og Le Cimate stod stærkt med deres Trebbiano Spoletino vine. Perticaias vin Delposto var intet mindre end forrygende.

Montefalco området har bestemt et stort potentiale med Trebbiano Spoletino. Ret beset burde de stryge ordet Trebbiano og blot kalde druen for Spoletino … det ville i mine øjne gøre druen mere genkendelig og særegen. Men mærk mine ord … vi kommer til at høre langt mere til druen Trebbiano Spoletino.

Houlberg i Montefalco – part 2: Historien om vin i Montefalco

Montefalcos vinhistorie går rigtig lang tid tilbage i tiden, i hvert til det 13. århundrede, og formentlig også tidligere, da der er vidnesbyrd om vinmarker i Montefalco i år 1088.

Og Sagrantino druen er en væsentlig del af Montefalcos vinhistorie. I de gamle dokumenter og helleristninger i kirken San Bartolomeo fra middelalderen fremgår det, at Sagrantino  druen allerede dengang spillede en vigtig rolle.

I disse gamle dage bestod produktionen dog primært af den søde vin Sagrantino Passito, som de gamle munke tilsyneladende elskede, hvilket sådan set er forståeligt nok. Druen har sit navn Sagrantino efter ordet Sacramenti, en religiøs gudstjeneste, hvor vinen formentligt er anvendt.

Det menes da også, at det var franciskanermunke, som oprindeligt bragte druen med fra Lilleasien, mens andre mener, at druen er medbragt fra Spanien af saracenerne. Hvad det er rigtigt, må dog stå hen i det uvisse.

I den gamle kirke San Francesco, som i dag rummer Il Complesso museale di San Francesco, er der under kirkegulvet en gammel vinkælder, som byen i øjeblikket er ved at renovere, således den kan åbnes for turisterne. Men dernede gik de gamle munke altså rundt og producerede deres søde Passito vine.

Der er også senere vidnesbyrd om produktion af Sagrantino vine i Montefalco, bl.a. malede den kendte Firenze maler Benozzo Gozzoli i 1451 et maleri med en flaske Sagrantino rødvin og senere i renæssancen skrev Cipriano Piccolpasso i en kendt rapport til paven, at … Montefalco ligger på toppen af en bakke og er omgivet af smukke og fantastiske vinmarker, der giver delikate vine.

Allerede dengang var vindyrkning en alvorlig sag … ja faktisk så alvorlig, at kardinalen Boncompagni udstedte et dekret om dødsstraf til dem, som blev opdaget i at rykke vinstokke op.

Til trods for berømmelsen tilbage i tiden, så var Sagrantino druen imidlertid næsten helt forsvundet i 1960’erne. Den blev dog reddet af nogle få modige vinproducenter, som begyndte at satse på druen ved at også at lave tørre og tanninrige rødvine udover den søde Sagrantino Passito.

De fik endvidere formået at få godkendt en Montefalco DOC appellation i 1979, efterfulgt af den mere eftertragtede Montefalco Sagrantino DOCG i 1992. Appellationerne omfatter områderne ved byerne Montefalco, Bevagna, Castel Ritaldi, Foligno, Giano dell’Umbria, Gualdo Cattaneo og Trevi.

Etableringen af appellationerne har betydet et sandt boom for vinindustrien i Montefalco. Vinturismen i byen er steget markant, således Montefalco i 2016 havde ikke mindre end 170.000 besøgende. Der er endda lavet en vinrute … Strada del Sagrantino og derudover er arealet af vinmarker også udvidet ganske pænt.

Bare fra år 2000 og frem til i dag er området af Montefalco Sagrantino DOCG gået fra 122 til 610 hektar vinmarker. Derudover er der i dag omkring 410 hektar DOC Montefalco.

Det betyder også, at produktionen af vine fra Montefalco i er ganske stor og samlet udgør 16,7% af hele vinproduktionen i Umbrien, fordelt med 6,3% til DOCG Montefalco Sagrantino og 10,4% DOC Montefalco. Den kvikke læser vil så allerede ha’ regnet ud, at høstudbyttet på DOC vinene er langt større end på Sagrantino vinene. Bingo.

Der er etableret over 30 nye vinhuse i Montefalco i løbet af samme periode, hvor produktionen også er steget fra 660.000 flasker vin årligt til i dag at ligge på omkring 2 millioner flasker. Mange store vinhuse fra andre områder har investeret i vingårde og produktion i Montefalco.

Under de to appellationer laves der følgende Montefalco vine:

Montefalco Bianco DOC
En hvidvin, som mindst skal indeholde 50% af den lokale drue Grechetto, mens resten typisk består af 20-25% Tebbiano Spoletino  og 0-30% andre druer.

Montefalco Grechetto DOC
En hvidvin, som mindst skal indeholde 85% Grechetto

Montefalco Rosso DOC
Findes også i en Riserva og laves primært på Sangiovese, 60-70% Sangiovese, 10-15% Sagrantino og 15-30% andre druer. Det typiske blend synes for mange producenter at være 70% Sangiovese, 15% Sagrantino og 15% Merlot.

Montefalco Sagrantino DOCG
Selvfølgelig 100% Sagrantino. Skal lagre mindst 37 måneder inden frigivelse, heraf mindst 12 måneder på egefade.

Montefalco Sagrantino Passito DOCG
Den søde Passito vine er selvfølgelig også lavet på 100% Sagrantino druer, men er lavet på druer, som typisk er høstet lidt tidligere også nogle gange også fra de yngre stokke, idet druerne tørrer i mindst 2 måneder inden produktionen.

Derudover findes der også en anden interessant DOC appellation i området, nemlig:

Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC
Appellationen er etableret i 2011 og er en del af Spoleto DOC. Den består af mindst 85% Trebbiano Spoletino, en drue som i øvrigt intet har tilfælles med de mere kendte Trebbiano Toscano og Trebbiano di Lugana.

I kommende blogindlæg om mit besøg i Montefalco … Part 3: Lidt om de lokale druer og mine betragtninger, vil jeg komme lidt mere ind på de forskellige druesorter, selvfølgelig specielt Sagrantino, men også Trebbiano Spoletino, som jeg blev hovedkulds forelsket i.