Kategoriarkiv: Artikler

Slankekure og vin … hvordan påvirker vinen egentlig din vægt?

De fleste af os danskere kender til kampen mod vægten. Vi danskere er nemlig gået hen og blevet tykkere og tykkere, således der i dag er næsten lige så mange overvægtige voksne danskere som normalvægtige. Vi er blevet et tungt folkefærd, hvor over 14% endda er svært overvægtige.

Slankekure og sund livsstil fylder derfor godt i medierne, herunder også de sociale medier. Medierne svælger nærmest i slankekure, succeshistorier om massive vægttab, tips om sund mad og selv tv-kanalerne laver programmer om og med overvægtige danskere og deres kamp med kiloene.

Men det er måske med rette, for det er vist efterhånden dokumenteret, at overvægt øger risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde, type 2-diabetes og endda visse typer af kræft. Det er både en belastning for den enkelte og for samfundsøkonomien. Så derfor er det selvfølgelig også ekstremt vigtigt med en sund livsstil, som omfatter både daglig motion og sund kost.

Vi har derfor nu både kostvejledere, diætister og personlige trænere, som sammen med vores aktivitetstracker med pulsmåling på armen skal holde os på dydens smalle sti. De fleste af os ved jo godt, at det med at smide kilo ikk’ er nemt, for de fleste af os elsker jo livet … herunder god mad og et godt glas vin.

Men hvor står vin i den ligning? Hvordan påvirker vinen egentligt din vægt? Og hvad skal du gøre, hvis du – som mig – både elsker vin, men også gerne vil leve sundt? Den massive overflod af forskningsresultater, artikler og udtalelser kan gøre det svært at finde ud af, hvad der er op og ned. Men her kommer din flittige vinblogger dig altså nu til undsætning.

Jeg har jo tidligere skrevet en artiklen Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords og blive sunde … en artikel om vin & sundhed. Den handler imidlertid ikke så meget om, hvordan vin påvirker din vægt og hvordan, du skal forholde dig til emnet … selvom artiklen selvfølgelig læner sig op af emnet.

Min påstand er, at du sagtens kan nyde god vin og samtidig holde vægten.

Kalorier og kulhydrater … hold styr på tallene

Et stort glas vin er normalt på 0,15 liter – hvis man forestiller sig, at 5 personer deler en flaske. Hvis vi forudsætter, at vinen har en alkoholprocent på mellem 11-14%, så vil et glas vin gennemsnitlig indeholde 120-140 kalorier.

Det vil være en god gennemsnitlig rettesnor. Imidlertid er der selvfølgelig en smule usikkerhed i dette og kun ganske få producenter oplyser om dette på deres etiketter, hvilket egentlig kan undre.

Men der er tilsyneladende ingen lovkrav om at næringsdeklarere hverken øl eller vin ligesom for de fødevarer, som vi ellers køber i dagligvarehandlen.

Det gør det selvfølgelig sværere for os som kunder at vurdere energiindholdet i vin. Det skal dog retfærdigvis siges, at flere af de store øl-producenter allerede er startet med oplyse om kalorieindholdet i deres øl direkte på produkterne.

Men vil man lidt tættere på kalorierne, så lad os igen kigge nærmere på et glas vin på 0,15 liter, hvor vi forudsætter 12% alkohol. Det vil altså – efter min skomagerregning – samlet vil indeholde 18 gram alkohol, og da et gram alkohol indeholder 7 kalorier, så vil alkoholen samlet give dig 126 kalorier … og jo højere alkoholprocent i vinen, jo flere kalorier.

Derudover vil kulhydraterne i glasset også bidrage til det samlede kalorieindtag. Kulhydrater vil bidrage med omkring 4 kalorier pr. gram, men hvor mange kulhydrater vil der så være i et glas vin? Ja, det vil jo være forskelligt afhængig af, hvilken type vin du har i glasset.

Et gennemsnitlig glas rødvin vil normalt indeholde omkring 3-4 gram kulhydrater, hvilket så samlet svarer til omkring 12-16 kalorier, som altså skal lægges oveni kalorierne fra alkoholen. Men hvis det er en sød dessertvin, så vil kulhydraterne sagtens kunne ligger omkring 12 gram for et glas, så en anden god grundregel er, at jo sødere vinen er, jo flere kulhydrater vil den også indeholde.

I din krop nedbrydes kulhydraterne til glukose, som jo brændes af, når de anvendes til energi. Det er jo sådan set ganske fint. Men når der er et overskud af glukose, så bliver de i stedet gemt som fedt. Det er så til gengæld ikke så fedt … so to speak.

Men nu bliver det mere indviklet, for alkoholen i vinen har nemlig yderligere en påvirkning, idet alkohol forstyrrer den metaboliske proces. Og hvad fanden betyder det … den metaboliske proces? Det er helt korrekt betegnelsen på den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. WTF??

Da alkohol er et toksin – eller biologisk giftstof om du vil – så kan din krop ikke gemme eller opbevare det, som fx proteiner, fedt eller kulhydrater. I stedet skal alkoholen straks nedbrydes og filtreres ud af kroppen, hvorved kroppen prioriterer behandlingen af alkohol og dermed stopper omdannelsen af alle andre næringsstoffer.

Dermed vil dine indtagne kulhydrater være mindre tilbøjelige til at blive forbrændt og dermed mere tilbøjelige til at blive opbevaret som sukker og derefter fedt.

Men derfor kan man ikke blot sige, at alkohol får dig til at tage på i vægt. Det afhænger nemlig af, hvad du ellers spiser. Det er nemlig den anden mad du indtager, som kan omdannes til fedt, når du drikker for meget vin, så løsningen er at kombinere vin med grøntsager og anden proteinrig mad … samt selvfølgelig en smule mådehold.

For at tabe sig, skal man have et kalorieunderskud hver dag. Det vil sige, at du skal indtage langt færre kalorier end kroppen forbrænder. Hvis din krop forbrænder 2.000 kalorier om dagen, og du kun indtager 1.500 kalorier om dagen, har du opnået et kalorieunderskud, som på sigt giver dig et vægttab … også selvom nogle af de 1.500 kalorier altså er via vin.

Og læren er, at et glas gennemsnitlig koster omkring 120-140 kalorier og helst skal indtages sammen med grønsager og andre proteiner. Det er vel ikke helt skidt?

Hvordan passer vin så ind i en sund livsstil?

Jeg vil starte med igen at henvise til mit gamle blogindlæg; Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords og blive sunde … en artikel om vin & sundhed. Der skriver jeg en masse om bl.a. de antioxidanter, som vin indeholder og isoleret set er sunde for os mennesker.

En rapport fra 2016 om globale drikkevaner konkluderer endda, at vin og diæt faktisk kan interagere med hinanden og give sundhedsmæssige fordele.

De positive påvirkninger af hjertet stiger nemlig, når vin anvendes i moderate mængder sammen med et velafbalanceret måltid, idet nogle af elementerne i vin – såsom polyfenoler – sænker blodalkoholen og dermed beskytter leveren. Så på den måde kan vin sagtens passe ind i en sund livsstil … men igen med måde.

Selvfølgelig skal man ikke gå ud og begynde at drikke vin for at tabe sig. Vi ved godt alle, at et vægttab kræver en pæn indsats via indtagelse af færre kalorier end de kalorier, som man forbrænder. Det er jo simpel matematik, hvorfor det kan være vigtigt at tælle kalorier og skrue op for forbrændingen via øget motion.

Nyere undersøgelser har endda vist, at alkoholforbrug og motion deler nogle fælles egenskaber, da begge dele frigiver nogle har-det-godt endorfiner i vores hjerner og begge synes også at give en tendens til et større socialt involvering med andre.

Det kan jeg da kende, for man kan vel godt blive lidt kærlig, når man har fået noget at drikke … og det skulle så også gælde efter motion. Skal vist til at løbe endnu længere ;o) Men mere interessant er det, at mennesker, der indtager vin ofte, faktisk motionerer mere end mennesker, der slet ikke drikker vin.

Man kan dog nok ikke blot konkludere, at vindrikkere dermed er sundere end afholdsmænd, men det er sgu da ellers en fed punchline.

Samtidig forholder det sig også sådan, at resveratrol … den polyfenol, der findes i skindet på rødvinsdruer, faktisk kan hjælpe dine muskler med restitution efter en hård træning.

Men jeg vil nu fraråde indtagelse af rødvin til hjælp for gendannelse af musklerne inden fx et maraton, selvom jeg faktisk selv har oplevet at løbe ganske godt dagen efter en aften med gode rødvine. Det er dog ganske uvidenskabeligt.

Det gode råd handler om balance

De fleste vil sikkert sige, at du skal holde dig fra alkohol, hvis du skal tabe dig eller blot holde idealvægten. De vil sige, at et glas vin blot er tomme kalorier, da det ikke indeholder proteiner eller calcium og dermed ikke giver nogle sundhedsmæssige fordele.

Men eksperter vil dog nok også sige, at skal du drikke alkohol under en slankekur, så er vin nok det bedste af de forskellige alkoholiske drikke, som der findes og langt bedre end fx sodavandsbaserede cocktails, som virkelig blot er tomme kalorier.

Det vil altid være et spørgsmål om prioritering, for tæller du kalorier, så kan et glas vin sagtens holdes indenfor dit daglige mål for indtagelse af kalorier. Du skal bare finde ud af, hvordan du vil indpasse det og hvad der skal ofres af andre ting. Er et glas vin fx vigtigere end en Nutrilett/Nupo bar med omkring 130 kalorier?

Jeg tror, at den største risiko ved slankekure og rødvin i stedet ligger et helt andet sted. Man er nemlig tilbøjelig til at foretage dårlig madvalg, når man drikker vin og bliver påvirket af alkoholen. Paraderne og ens normalt stålsatte jernvilje svækkes, så man spiser mere, griber efter brødet og ostene oftere end planlagt hjemmefra og bare giver efter. Man ender med at forbruge flere kalorier på toppen af alle kalorierne fra selve vinen.

Man får dagen efter – hvor hovedet er en anelse tungt – ondt af sig selv og trøstespiser måske endda lidt, hvorved det bliver svært at komme tilbage på diætens smalle sti. Kender det … been there and done that. Så alene af den grund kan balancen være meget svær at opretholde.

Men hva’ fanden … vi er jo kun mennesker, og livet skal nydes med de bump, som vi møder undervejs og vi skal passe på, at slankekure og deling af samme på de sociale medier ikke bliver for dominerende i vores liv, men en sund livsstil i stedet bliver normalen, dog med plads til et glas vin, som kan være med til at sikre livskvalitet.

Planlæg, sæt mål for indtagelsen af kalorier, hvis du som mig skal smide et par kilo, men sørg for, at der er plads til vin, hvis du elsker vin … så simpelt er det. Vin kan sagtens være en del af din hverdag … slankekure eller ej.

Frühburgunder … Houlberg tager pulsen på divaen i kæmpesmagning

Som det gamle, tyske ordsprog siger; Es ist nie zu früh für Frühburgunder und nie zu spät für Spätburgunder. Og derfor sidder jeres flittige vinblogger således ganske passende en sen aften i vinbutikken Viniversa på Frederiksberg i vores stolte hovedstad til netop en smagning af vine på Frühburgunder … den store Frühburgundersmagning.

Og på bordet står der ikke mindre end 19 flasker ædeltysk Frühburgunder samt tre danske ætlinge, der skal forsøge at følge de tyske tidlige brüderweine til bords. Det er vel Danmarks største smagning af Frühburgunder vine … nogensinde.

Jeg smiler og læner mig tilbage, for jeg skal smage tysk Frühburgunder big style … og hvem er bedre til at skrive om sådan en event end jeres flittige vinblogger, der altid – i tide og utide – anmelder vine på Spätburgunder og har indført den sagnomspundne regel med, at man skal ha’ Spätburgunder i glasset hver fredag?

Og Frühburgunder er jo formentlig en mutation af Spätburgunder, en lækker lillesøster eller i hvert fald som minimum en god slægtning med racerene gener.

Den store Frühburgundersmagning er stablet på benene af idémanden DR journalisten Caspar Tribler samt vinmanden Jakob Husted Høxbro, der ejer den lille, hyggelige vinbutik Viniversa, som vi er havnet i denne aften. Ikk’ en stor moderne vinpusher, men en lille og tætpakket butik, hvor der er flasker over det hele, men Jakob fik alligevel – som ved et mirakelslag – gjort plads til alle 10 deltagere i et lokale bagerst i butikken.

Idéen til en aften i Frühburgunderens tegn kom efter Caspar i gruppen Facebook Vinklub havde postet et indlæg om Frühburgunder og spurgt medlemmerne om erfaringer og gode vine på druen.

Det gav masser af respons og pludselig opstod der – helt autonomt – en idé om at samle en flok flasker med Frühburgunder væske og sætte en smagning op i København.

Jeg smed en kort note om, at det gad jeg da godt skrive om her på bloggen, og da Danmarks ukronede vinskribent René Langdahl Jørgensen gerne ville – men ikke kunne – komme, så måtte de altså nøjes med den flittige vinblogger fra det jyske.

Jeg havde dog også ved nærmere eftersøgning i vinkøleskabet 3 flasker Frühburgunder af ukendt herkomst til at smide ind i det hastigt voksende smageprogram og dermed trods alt bidrage lidt til festen udover mine normalt usammenhængende skriblerier.

Og da en bestilt flaske fra Julia Bertram ikke kunne nå frem til smagningen – og jo helt sikkert skulle med i det nøje planlagte felt – så hjalp vinbuddy Jan med et lån af hans sidste flaske af Julias 2014’ener Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder. Tak Jan … skylder dig big time.

Så jeres flittige vinblogger var derfor bevæbnet med 4 x Frühburgundere i baglommen, da han en forblæst og kold torsdag – økonomisk som han er – tog en Flixbus over sund og land til vores denne dag grålige og helt igennem kolde hovedstad.

Vinblogger og Spätburgunder ekspert af Guds nåde og nu vinjournalist samt Frühburgunder ekspert in spe.

Frühburgunder … aftenens førstedame

Men jeg var nu ikke aftenens centrale hovedperson. Næ nej … rollen som aftenens fornemme gæst aka hovedperson, førstedame og lead-singer var selvfølgelig en lille, næsten undseelig rødvinsdrue, der sandsynligvis er en naturlig mutation af Spätburgunder / Pinot Noir.

Den kendes under mange navne, men – udover Frühburgunder – mest med de fancy franske betegnelser Pinot Noir Précoce eller Pinot Madeleine og de fleste hælder da også imod, at druen oprindeligt stammer fra Frankrig.

Men to tyske forskere, der har skrevet en lang afhandling om Frühburgunder har bekræftet druen som en mutation af Spätburgunder/Pinot Noir.

De er dog også kommet med den hypotese, at mutationen sandsynligvis er sket i Tyskland under en kort istid i slutningen af 1400-tallet, men omvendt findes der også ganske tidlige omtaler af Précoce i Frankrig, så dermed vil vi nok aldrig finde ud af, hvor druen reelt først opstod.

Précoce betyder ligesom det tyske Früh jo tidlig, hvilket skyldes, at druen modner tidligt, og de fleste siger typisk et par uger inden Spätburgunder og dermed endda ofte i slutningen af august.

Det er jo klart en fordel for de områder, hvor vinteren kommer tidligt, og én af årsagerne til at de danske vinhuse Hjelm og Njord også har haft succes med netop Frühburgunder. Den tidlige modning betyder også, at druen dermed ikke er så udsat for at blive ramt af gråskimmelsvamp aka Botrytis Cinerea som fx Spätburgunder.

Bærrene er også mindre end hos den kendte storesøster og samtidig er høstudbyttet også mindre. Det betyder, at Frühburgunder som oftest giver mere smagfulde og cremede vine. Det skyldes bl.a. at drueskallen – som besidder en stor del af smagen – udgør en større del af druen i forhold til druekødet, mens det lave udbytte selvfølgelig også giver mere kraft til druerne.

På grund af den tidlige modning, så benyttes Frühburgunder også tit i arbejdet med at krydse nye sorter, og druen er bl.a. klonet sammen med Trollinger til den mere ukendte sort Helfensteiner. Frühburgunder findes også i nye sorter som Goldriesling samt Perle von Csaba.

Frühburgunder var tæt på at blive helt udryddet i Tyskland i løbet af 1960’erne, hvor der alene var sølle 15 hektar vinmarker i bl.a. Württemberg tilbage af sorten.

Sorten var både humørsyg og gav meget lidt afkast, men nogle få vinproducenter som fx Weingut Wasem i Ingelheim, Rheinhessen holdt fast i druen og avlede videre på sorten inden forskningsinstituttet i Geisenheim endelig i midten af 1970’erne fik øjnene op for druesorten og langsomt hjalp med udvikling af nye kloner, som var mindre modtagelig for sygdomme.

De gamle og næsten udryddede kloner er i dag stort set udskiftet med nye kloner, som ikke er helt så sårbare for alvorlige infektioner og virus, ja faktisk fraråder Geisenheim i dag brug de gamle kloner.

I dag er der langt flere marker … seneste tal jeg har kunnet finde, viser 262 hektar med Frühburgunder i 2011. Det skal så i øvrigt sammenlignes med, at der samme år var 11.756 hektar marker med Spätburgunder, som klart er Tysklands mest plantede rødvinsdrue.

Så Frühburgunder fylder ikke meget, hvis vi ser på den samlede produktion og faktisk findes der i Tyskland flere hektar marker med – herhjemme mere ukendte – sorter som fx Acolon, Cabernet Mitos, Domina og Dunkelfelder end marker med Frühburgunder.

Det stigende areal og produktion af vine på Frühburgunder læner sig selvfølgelig op af udviklingen for Spätburgunder. Siden begyndelsen af 1990’erne er arealet af marker med Spätburgunder vokset med mere end 3.000 hektar og derudover er kvaliteten bare langsomt blevet bedre og bedre.

Specielt i de seneste 20 år er der sket en mindre revolution, hvor fokus i produktionen er ændret med reduktion i høstudbytter, bedre uddannede og mere moderne producenter, et langt mere internationalt sigte samt nye kloner.

Af forskellige årsager, så er der specielt 3 områder, som springer i øjnene, når vi snakker om Frühburgunder  i Tyskland, nemlig Ahr, Franken og Rheinhessen, hvor vi også finder nogle af de bedste fortolkere af vine på druen.

Men selv i disse områder udgør Frühburgunder meget lidt af produktionen. Således udgør arealet med druen i Franken alene sølle 0,2% af det samlede areal og i Rheinhessen 0,3%. Ahr er klart det område, hvor druen fylder forholdsvis mest, for her udgør arealerne med Frühburgunder 6,4% af områdets samlede 545 hektar vinmarker.

Men det giver også god mening, at de nordligste områder jo har mere af den lille, skrøbelige druer … og som et lille kuriosum, så udgør andelen med Frühburgunder da også 1,3% i Sachsen, som hører til blandt de nordligste vinområder i vores broderland.

Frühburgunder … en diva

Vinbønderne, der dyrker Frühburgunder, kalder selv arbejdet med druen for et arbejde af kærlighed, for udbyttet er virkelig spinkelt … endda til trods for, at forskningsinstituttet i Geisenheim har forbedret druens resistens.

Så arbejdet med Frühburgunder kan nemt ende med hjertesorger, for selvom den tidlige modning gør angreb af gråskimmelsvamp mindre, så er druens små klaser specielt udsat for eddikefluer samt den plettede frugtflue, der på latinsk hedder Drosophila Suzukii.

Den tidlige modning gør også, at druen tiltrækker fugle, hvepse og endda vildsvin, så samlet overstiger udbyttet sjældent 35 hektoliter pr. hektar.

Sebastian Fürst fra Weingut Rudolf Fürst i Bürgstadt i Franken siger, at udbyttet på Frühburgunder er smerteligt lavt, men mandetimerne i markerne brutalt højt. Deres gennemsnitlige udbytte ligger omkring 20-22 hektoliter pr. hektar, mens der i gode år høstes med 25-28 hektoliter pr. hektar.

I 2014 havde Fürst et udbytte på Frühburgunder på 14-15 hektoliter pr. hektar og så begynder man måske at forstå, hvorfor andelen af Frühburgunder er så lavt og priserne derfor også omvendt store.

I Ahr siger man, at hvis Spätburgunder er en fornem gentleman, så er Frühburgunder en elegant dame, og Stodden – der er en af Tysklands bedste og mest roste fortolkere af Frühburgunder – siger endda, at det ikke blot er en elegant dame, men en diva, som er langt sværere at håndtere. Hun er både sart og stædig.

Frühburgunder … og Ahr

Netop Ahr er vel ret beset det bedste område for Frühburgunder, for dels satses der kraftigt på rødvin i området og så udgør Frühburgunder – som anført tidligere – 6,4% svarende til 35 hektar af det samlede produktionsareal på omkring 545 hektar.

Men derudover finder vi også nogle af de absolut bedste producenter af Frühburgunder i netop Ahr, fx Weingut Kreuzberg, Weingut Stodden og Weingut Kriechel efterfulgt af andre spændende producenter som Deutzerhof, Meyer-Näkel, Adeneuer, Maibachfarm og søde Julia Bertram.

Vi skulle denne aften smage vine fra næsten alle disse vinhuse … lige undtagen Adeneuer og Kreuzberg.

En af de første, der i større stil plantede Frühburgunder i Ahr, var dog netop Weingut Kreuzberg, som omkring 1983 begyndte at plante sorten på de vinmarker, hvor det normalt var svært at få druerne til at modne optimalt, selvom de lokale myndigheder egentligt anbefalede, at sådanne dårligere marker skulle plantes med med mere pålidelige sorter som Müller-Thurgau, Portugieser eller Dornfelder.

De var nok mere optaget af økonomisk levedygtighed end kvalitet, og de fleste avlere var ikke specielt uddannede og fulgte lykkeligt anbefalingerne fra de lokale myndigheder.

Men Kreuzberg tilplantede Frühburgunder på bl.a. marken Neunahrer Sonnenberg, og blev derefter faktisk kendt for sine fine vine på Frühburgunder fra denne mark. I dag mener Ludwig Kreuzberg, at marken grundet klimaforandringer er blevet for varm, hvorved druerne nu modner for tidligt.

Han har derfor i stedet plantet Frühburgunder på mere marginalt koldere steder tættere på skov og på højere beliggende marker, fx markerne Dernauer Hardtberg, Walporzheimer Pfaffenberg og Ahrweiler Silberberg. Det betyder også, at vinstokkene hos Kreuzberg er forholdsvis unge og derfor med masser af potentiale i de kommende år.

Lidt sjovt skulle vi denne aften smage et par vine fra netop Neunahrer Sonnenberg, nemlig fra Julia Bertram og Meyer-Näkel.

Det imposante Weingut Stodden i Rech er også meget bevidst om, at Frühburgunder skal plantes på de køligste marker. Stodden siger, at hvis man planter både Früh- og Spätburgunder på samme topmark, så vil Frühburgunder modne 6 uger før Spätburgunder.

Placeres Frühburgunder på mere marginale marker, så vil den modne 2 uger før Spätburgunder og det signalerer tydeligt, at druen kræver nogle kølige steder, således den får tid nok til at foretage modningen.

Alexander Stoddens far Gerhard Stodden plantede Frühburgunder i slutningen af 1990’erne og de erstattede Portugieser og blev sat netop på marginale vinmarker, idet han accepterede det hårde arbejde og tvivlsomme udbytte for at opnå den bedste kvalitet.

Stodden har bl.a. sine Frühburgunder på marken Recher Herrenberg, hvor vinstokkene kæmper uden eftermiddagssol og vinene herfra er vel noget af det bedste Frühburgunder, som der kan opstøves. Men det skulle vi jo selv teste denne aften.

Den største producent af Frühburgunder i Ahr er Weingut Kriechel, som samlet har 4,5 hektar med druesorten, fordelt på 11 forskellige parceller.

Michael Kriechel har udtalt, at Frühburgunder er vigtig for dem, da druen netop trives på de marker, hvor Spätburgunder vil ha’ det svært. Deres bedste marker er Walporzheimer Pfaffenberg og Marienthaler Rosenberg, hvor de plantede vinstokkene for omkring 25 år siden.

Produktionsmæssigt behandler alle 3 vinavlere i kælderen Frühburgunder på samme måde som Spätburgunder, dvs. lagringsmæssigt helt klassisk i burgundiske barriques. Den eneste forskel er, at Frühburgunder får lidt mindre tid på fad og normalt en større andel brugte fade. Men alligevel giver det efter alle tre producenters mening mere glatte og blødere vine end vinene på Spätburgunder.

Frühburgunder … i Franken og Rheinhessen

I Franken er forskellene mellem Früh- og Spätburgunder normalt ikke helt så tydelige, da begge sorter normalt traditionelt har været dyrket i kølige jorder med forvitret sandsten.

Men som i Ahr, så har producenter også i stigende omfang fokus på, at Frühburgunder aldrig skal plantet i de varmeste og mest solrige marker, men kræver stenet jord og kølige områder.

Weingut Rudolf Fürst, der holder til i Bürgstadt, er ubetinget Frankens bedste producent af Frühburgunder, men han har også sine kampe med Frühburgunder.

Sebastian Fürst siger, at området omkring Bürgstadt er ideelt, mens områder som fx Klingenberg, der er berømt for deres fremragende Spätburgunder, allerede er ved at være for varm. Selv nogle af Fürst’s marker på Centgrafenberg ligger på grænsen, hvorfor han planter Frühburgunder vinstokkene på den nederste og køligste del af markerne.

Som Weingut Rudolf Fürst siger, så er udbyttet lavt og mange producenter siger også, at ja … vi dyrker Frühburgunder, men laver ikke vin på druen hvert år. Nogle gange er udbyttet så lavt, at vi kan bære høsten fra en hel vinmark hjem i hatten. Samtidig kræver Frühburgunder også fuld opmærksomhed, for venter man for længe med høsten, så kollapser druen simpelthen.

Den korte cyklus for Frühburgunder kan man iagttage, hvis man besøger Franken i starten af november, hvor alle Frühburgunder vinstokke står helt nøgne uden blade, mens tilstødende rækker med fx Weissburgunder står frodigt uden et eneste tabt blad.

Denne aften i staden skulle vi alene smage en enkelt vin fra Franken, men det var heldigvis fra Weingut Rudolf Fürst, som hvad Frühburgunder angår er kongen i Franken. Jeg har dog også smagt meget andet godt Frühburgunder fra Franken, bl.a. fra Weingut Am Stein samt Weingut Trockene Schmitts blot for at nævne et par eksempler.

Kigger vi på Rheinhessen, så springer primært én vinproducent i øjnene, nemlig Weingut Wasem i Ingelheim. Vinhuset har en stor del af æren for, at Frühburgunder ikke uddøde samt at druen blev genklassificeret som en særskilt drue i en tid, hvor mange blot blandede Frühburgunder med i deres Spätburgunder / Pinot Noir vine.

Derudover er Weingut Wasem nok fortsat den største Frühburgunder producent i Rheinhessen med samlet 3,5 hektar marker udelukkende med den lille, sarte og delikate drue.

Egentlig eksisterede druen som en særskilt drue med navnet Früher Blauer Burgunder i 1949, hvor Wasem familien allerede dyrkede druen, men ved en revision af officielle druesorter i 1953, så faldt druen simpelthen ud af listen. Det var kun en indædt, stædig og sirlig indsats fra Julius Wasem, som sikrede druen igen kom på de officielle lister i 1971.

Wasem havde luret druens potentiale og således gennem årene dyrket, selekteret og ført nøje regnskaber med udviklingen af druen, således han i 1967 kunne søge om, at druen igen blev officielt anerkendt, hvilket så lykkedes i 1971.

Ved optagelsen på de officielle lister, så skrev man dog, at druen pga. det lave udbytte alene vil være interessant lokalt i Ingelheim. Og det skyldes altså også gamle Julius Wasem, at druen blev plantet i store dele i Ingelheim.

Ved registeringen i 1971 blev Wasem familien også officielle avlere af druen og har bl.a. leveret de første spæde vinstokke til Kreuzberg, da han begyndte at dyrke Frühburgunder. Ja, de har formentlig leveret vinstokke til at lang række af vinproducenter i Tyskland.

I dag lider Ingelheim under, at området grundet klimaforandringerne er ved at blive en smule for varmt for Frühburgunder, hvorfor vinhuset også kun har få af de gamle marker tilbage.

De planter derfor i dag Frühburgunder på højere og mere vindblæste marker, hvor modningen kan ske langsommere. Alligevel starter de normal allerede i slutningen af august med at høste druerne, hvor udbyttet ligger under 30 hektoliter pr. hektar.

Den nyeste generation af vinmagere i familien, Julius – opkaldt efter bedstefaderen – har på Geisenheim skrevet speciale om fortsat udvikling af nye Frühburgunder kloner og er stadig tilknyttet instituttet med henblik på dette arbejde.

Vi havde – helt respektfuldt og ganske passende – selvfølgelig Weingut Wasem med i det store felt, men derudover var Rheinhessen også repræsenteret via huse som Geil, Georg Gustav Huff – som jeg jo har skrevet om en del gange – samt Thörle.

Frühburgunder … feltet

Derudover bestod feltet på denne torsdag aften i marts af 3 x Frühburgunder fra Pfalz, en enkelt fra Rheingau samt en outsider fra det lille, nordlige vinområde Saale-Unstrut i det gamle Østtyskland. Dermed et pænt og repræsentativt udsnit fra forskellige hjørner af Tyskland.

Men derudover havde Caspar Tribler og Jakob Husted Høxbro også samlet aka indkøbt 3 flasker fra vores egen lille andedam, nemlig fra henholdsvis Klitgaard, Hjelm og Njord.

Fra sidstnævnte deres totalt hypede og altid udsolgte Pinot Noir Précoce, som jeg forinden har glædet mig sindssygt meget til at smage. Og come on … 3 danske vine på Frühburgunder … det er sgu da klasse. Hvordan vil den sarte Frühburgunder diva klare sig i Danmark mod en flok giganter fra det germanske aka en massiv tysk overmagt?

Som I måske kan fornemme i dette blogindlæg, så fylder Frühburgunder ikke alverden i produktionen i Tyskland, men bliver af de bedste producenter taget meget alvorlig. Den er sart, udbyttet beskedent og priserne på vinene derfor omvendt tilsvarende dyre.

Derfor støder man heller ikke hver dag på sådan en smagning med et felt på 22 Frühburgunder vine, så cadeau til Caspar og Jakob for benarbejdet med at stable smagningen på benene. Thanks guys.

Lad os lige tage et kig på det samlede felt, som blev serveret blindt og i små sæt, hvilket egentlig gav rigtig god mening. The heat is on … som Glen Frey sang til filmen Beverly Hills Cop i 1984.

Heat 1

Vi startede blidt med lidt Rheinhessen og fra et par producenter, som begge er kendt for god kvalitet til fornuftige penge. Den unge Johannes Geil-Bierschenk mod de to unge Huff’er Daniel og Stefan.

Det er begge yderst drikbare vine, som nok er meget typiske for Rheinhessen. Det endte med en smal sejr til Huff’erne fra Schwabsburg. Deres Frühburgunder havde lidt mere krop og bundtræk. Rundt om bordet lød dommen pointmæssigt på 86 og 88.

Heat 2

Derefter stod den på dansk battle, Klitgaard mod Hjelm, hvor der til gengæld var stor forskel. Vinen fra Klitgaard var slap med likør, surkål og kogte bær, så den kan måske ha’ haft en fejl?

Hjelm – der ganske passende kalder deres Frühburgunder for Tidlig Blå Burgunder – var til gengæld et virkeligt dejligt bekendtskab og aftenens første tegn på, at Frühburgunder og Danmark måske kan være et meget god match.

Jeg gættede – spot on – at begge kombattanter var danske. Det strenge panel gav vinene 74-76 og 84-86.

Heat 3

Næste sæt var også eksotisk på den kølige måde … Saale-Unstrut Frühburgunder lavet af et ægtepar bosat i Berlin mod den danske og superhypede Pinot Noir Précoce fra Njord.

Hård urtet saltlakrids mod aromatisk dansk, frisk blomstereng … kæmpe forskelle og alligevel begge vine, som kvalitetsmæssigt i alles øjne egentlig lå ret ens. Jeg er klart til den danske ætling … og nu officiel Njord elsker. Pointmæssigt dømte deltagerne vinene til henholdsvis 86-88 samt 87.

Heat 4

Endnu engang Rheinhessen i duel, hvor kostald mødte savværk … i hvert fald var det nogle af aromaerne, som blev nævnt ved smagningen.

Wasem havde virkelig lækker duft, mere klassisk Spätburgunder stil, mens smagen trak i lidt mørkere retning. Thörle var mere stikkende og prikkende og delte vandene en smule, da pointene lød på 86-88 for Wasem og 82-84 for Thörle.

Heat 5

De næste vine gættede jeg også spot on, da Pfalz vinene er noget kraftigere, hvilket også gjaldt disse på Frühburgunder. Den billige Kesselring duftede godt, men manglede meget smagsmæssigt, hvorimod Kuhn faktisk var rigtigt godt.

Der var godt med vanilje presset ud i frugten og smagsmæssigt saft, kraft og fin elegance. Stor forskel, hvilket et pointene også afslørede med niveauer på 84-86 samt 88-90.

Heat 6

Næste heat skulle vise sig at blive en kamp mellem to giganter … Kriechel i Ahr og Fürst i Franken.

Det er Ahrs koncentrerede knytnæve – med netop den vin, som Kriechel fik en 3. plads med i 2015 ved kåringen af Ahrs bedste Frühburgunder – i kamp mod en nyere, urtet, men overraskende let Franken syre.

Her var der stor enighed om kvaliteten hos Kriechel med 89-92 point, mens variationen var større hos Fürst med 86-92 point.

Heat 7

Så gik der I heat 7 endelig ren Ahrrrrrrr i smagningen med smukke Julia Bertram pakket ind mellem 2 x Meyer-Näkel. Need I say more? Klar sejr til Bertram, selvom jeg fortsat synes, at hendes vine på Spätburgunder er bedre end hendes Frühburgunder.

Desværre var den ældre 2001 Bad Neuenahrer Sonnenberg fra Meyer-Näkel helt væk, oxyderet og over the hill, men det kunne ellers være spændende at sammenligne den vin med Julias fra samme mark. Pointhøsten lå på 86-87 og 88-90 til Julia, mens vi ikke gav point til den sidste vin.

Heat 8

I det øvre Ahr lag fortsatte heat 8, hvor kampen reelt stod mellem Stodden og Maibachfarm, da vinen Alpha & Omega fra Deutzerhof viste nogle mærkelige overmodne noter og virkede halvdød.

Ved første sip af Stodden virkede den måske lidt uforløst og tilbageholdende, men jeg synes den duftede ret fabelagtig og vandt ved tid i glasset.

Meninger om den var dog lidt delte, hvorimod alle var enige om, at den blev slået af Maibachfarm, som var aftenens bedste vin med animalsk aroma, tavlekridt og smagsmæssigt cremet, smeltende og smagte bare tæskegodt.

Pointene blev delt ud med 87-92, 83 samt 88-92. Jeg var nok lidt mere rundhåndet med pointene end resten af bordet denne aften.

Heat 9

Vi sluttede også med Ahr iblandet en enkelt farisæer fra Rheingau, nemlig den 15,5% højoktan kraftige Koloss Pinot Noir Précoce fra Weingut Solveigs, som også var lidt en særlig iført bildæk, mørk og nærmest kandiseret frugtvingummi og andet godt fra garagen.

Heat 9 bød også på endnu et forsøg med en anden flaske 2013 Alpha & Omega Frühburgunder, men den endte desværre smagningsmæssigt samme sted som første flaske … måske en tak bedre, men ikk’ helt godt.

Finalen var en 18% Hansemann Frühburgunder Rosé Likörwein fra Deutzerhof … blot for at prøve noget helt andet på Frühburgunder. Så havde vi vist også gjort det godt.

På grund af prop røg en Ingelheimer Frühburgunder fra Weingut Wasem samt en 2014 Frühburgunder fra Weingut Wageck ikke på bordet, så vi måtte – beskedne som vi nu var – nøjes med at smage os igennem 20 vine på Frühburgunder og altså Alpha & Omega Frühburgunder fra Deutzerhof 2 gange.

Som vanligt skal jeg nok linke til mine beskrivelser af de enkelte vinhuse og selvfølgelig komme med mine uddybende bedømmelser af de enkelte vine. Så der er med andre ord fortsat grund til at følge jeres flittige vinblogger tæt i den kommende tid.

Frühburgunder … konklusionen

Men derfor kan jeg jo sagtens allerede nu komme med et par hovedkonklusioner fra smagningen. Som flere sagde under smagningen og senere kommenterede på Facebook, så var vinene all over the place.

Og det er et ganske rammende billede, for der var meget store forskelle på vinene. Man kan selvfølgelig forstå, hvis de danske udgaver var anderledes, men det var nærmest hele vejen rundt.

Derudover sidder jeg også tilbage med en lille kedelig hængemule af skuffelse, for jeg havde nok regnet med mere. At den lille sårbare og krævende Frühburgunder diva virkelig ville vise, at hun var den lækre, smækre lillesøster, som bare kan nogle tricks, som storesøster ikke tør. Mere udfordrende klædt, lårkort nederdel, lange ben, stram leopardtop samt lyserød kyssemund … og ikke blot en forvirret teenager.

Og dommen lyder derfor, at … jo Frühburgunder er spændende, men Spätburgunder er bare bedre. Og så simpelt kan det vist siges. Så jeres flittige vinblogger aka Spätburgunder tjekker ud for nu … og skal nok holde Spätburgunder sporet varmt i den kommende tid.

Så kan man jo samtidig glæde sig over, at der ikke kun er 262 hektar vinmarker med favoritdruen i Tyskland, men hele 11.756 hektar … og det er jo i grunden ikke helt ringe.

Godt nytår … og grande tak til læsere & de herlige sponsorer

Med samme fart som en stor, møgbeskidt og ustabil, nordkoreansk nytårsraket med knaldeffekt fra TH Hansen er min lille vinblog Houlberg | Blog om vin & gode oplevelser i 2017 steget til vejrs … eller i hvert fald kommet længere frem i bussen, blevet mere visibel, synlig, åbenbar, omtalt, berygtet og ganske vist bemærket af flere og flere læsere samt folk i vinbranchen.

Jeres flittige vinblogger er fortsat ydmyg, taknemmelig og stolt over ethvert lille fremskridt for det, som egentlig blot startede som et lille hobbyprojekt … og nu fylder mere og mere af min sparsomme fritid. Det er dejligt, at ens arbejde ikke er helt forgæves.

Godt nytår til flere og flere læsere

Nytåret er en god anledning til at gøre status for det nu efterhånden forbigangne år og sende en hilsen til alle læserne … uden jer, så var det sgu slet ikke så sjovt. Også tak for søde og rare kommentarer på Facebook i ny og næ. Keep posting.

Der er i 2017 kommet flere og flere læsere … således er besøgstallet den seneste måned røget over 40.000 besøg, seneste opgørelse viser hele 40.251 besøg på uno måned, hvilket jeg jo er utrolig og usædvanlig duperet over. Det er sgu næsten helt bizart.

Og det er også blevet til masser af vin i 2017 … ja faktisk har jeg i år frem til i dag postet ikke mindre end 697 blogindlæg, hvoraf 645 var vinanmeldelser. Uha tænker I – og fuck – jeg tænker det samme, og kan straks bedre forstå, hvorfor det på mine 3 ugentlige løb stødt og langsomt er gået nedad bakke.

Måske et nytårsforsæt skal være, at der skal findes en bedre balance mellem vin og det gode helbred? Ja, sådan må det blive og kan allerede blot ved tanken mærke, at det allerede begynder at virke. Positive tanker. Men samtidig har man jo også en position som landet flittigste vinblogger at forsvare og jeg er fortsat kampberedt.

Godt nytår til Consorzio Tutela Vini Montefalco

Ved indgangen til et nyt år er det også tid til at takke et par sponsorer, hvilket først og fremmest gælder Consorzio Tutela Vini Montefalco, som i starten af 2017 inviterede mig til Montefalco i Umbrien til Anteprima Sagrantino 2013 med alt betalt. Det blev en fantastisk oplevelse med masser af vin, herunder besøg på ikke mindre end 16 vingårde.

Det kan du læse om i Houlberg i Montefalco – part 1: Hvad fanden laver han der? og en række efterfølgende blogindlæg. Tak til søde Angela Pierronigro, Maruska Passeri samt de flinke, servicemindede folk hos konsortiet … I var helt fantastiske.

Sikke en gæstfrihed jeg blev mødt med overalt. Jeg kom virkelig til at elske Montefalco, Umbrien og savner både området samt de herlige vinproducenter. Godt nytår til alle de dejlige mennesker jeg mødte i Umbrien. Love you.

Godt nytår til nogle søde sponsorer

Der skal også lyde en tak til de sponsorer, som i løbet af 2017 har sendt lidt flasker til anmeldelse hos jeres flittige vinblogger. Det er formentligt den større og større synlighed af Houlbergs Vinblog, som har medført en række henvendelser om at lege med … ham den flittige vinblogger.

I hvert fald har flere vinimportører i 2017 rettet henvendelse og er begyndt at sende vine til anmeldelse på Houlberg | Blog om vin & gode oplevelser, hvilket jeg selvfølgelig er utroligt taknemmelig for, da det jo er en dyr hobby at anmelde vine.

Derfor en kæmpestor tak til specielt Winefamly, Italux, H.J. Hansen Vine / Vinspecialisten, Supervin, CRT Spirits og Bulgarien Wine for vine til anmeldelse, Vinova for invitationen til den fremragende Willi Schaefer smagning på SÅRT i starten af 2017, Martin hos Extra Brut Vinimport for et par flasker oveni ved køb af vin og Jan Thrysøe på danske Guldbæk Vingård for et superspændende besøg. Og samtidig også godt nytår til dem alle.

Jeg har selvfølgelig været en kende betænkelig for sådanne sponsorater, men alle vinfirmaerne har uden brok accepteret, at jeg altid skriver min uforbeholdne mening. Og sådan skal det jo også være, hvis vinbloggen overhovedet skal give mening … så I fortsat får de skarpeste, mest præcise, punktlige, nøjagtige, akkurate, bemærkelsesværdige, uforglemmelige, vrøvlede, vittige og sjove anmeldelser på vinbloggen … og så bare i rigelige mængder.

Jeg glæder mig helt vildt til at fortsætte disse samarbejde, der for de fleste vedkommende er startet her i slutningen af 2017. Dermed er der også masser af glæde sig til for alle læserne af vinbloggen.

Der kommer masser af vinanmeldelser, helt sikkert en lille konkurrence i starten af de nye år og mon ikke, at jeg også igen kommer til at skrive om flere besøg på vingårde? I 2017 fik jeg samlet besøgt 27 vingårde og det var sgu enestående … kan kun anbefale et besøg på en vingård på det kraftigste, hvis du kommer på ferie i nogle af vinlandene.

Godt nytår til vennerne

Sidst skal der også lyde en stor tak til alle mine vinvenner for gode, interessante og sågar muntre samt sjove stunder, fremragende vine og en kende tålmodighed med alle mine langsommelige smagsnoter i min lille blå notesbog i tide og utide. Glæder mig til at drikke mere vin med jer i det kommende år. I er bare de bedste, selvom I ikk’ er særlig kønne. Men derfor kan man jo godt være rar … og I er sgu rare, så også godt nytår til jer.

Klar til nytårsaften med vinøse raketter

Nå, nu vil jeg iføre og iklæde mig mit fineste, nystrøgne pus, spænde hjelmen, skrue overbiddet på og udstyre mig lidt et par vinøse nytårsraketter. Jeg ved, at Keeper tager lidt Sassicaia fra Tenuta San Guido med, mens Falken har handlet lidt hos Italux og bl.a. købt 2010 Barolo Giachini fra Silvio Grasso og vistnok også en 2012 Brunello di Montalcino fra Voliero, så jeg skal vist steppe lidt op og finde lidt godt i vinkøleskabet.

Det forsøger jeg så med dette lille batteri med 2 x bobler … en Cremant de Bourgogne fra Domaine Gachot-Monot – med Charlotte fra Randers som dansk islæt – samt en Brut Bianco fra Di Sipio i Abruzzo og dermed slet ingen fransk champagne dette år.

Derudover må det så også blive gammel tysk … har fortsat en 1997 Erdener Treppchen Riesling Kabinett fra Weingut Schwaab-Kiebel – den skal med. Så må det også blive en Octava Bassa fra det argentinske vinhus Abremundos, fordi Keeper og Falken helt sikkert vil elske den betingelsesløst … det er lige dem, satser jeg i hvert fald på.

På den madmæssige front skal jeg alene stå for forretten … confiteret svinebryst, som i går blev confiteret i svinefedt omkring 3 timer og har været under pres i køleskabet natten over med hjælp fra et par skruetvinge fra farmands værksted. De er nu udskåret i smukke firkanter og klar til at blive stegt sprøde på en pande.

De skal serveres ovenpå en krydret kikærtepuré, som jeg lige har kogt med lidt safran, spidskommen, karry og jordnøddeolie inden de blev blendet. Måske skal der lidt surt til i form af asier i små tern … og måske lidt revet lime og hakkede nødder for at give retten lidt kant og pynt. Det skal nok blive godt.

Nå … jeg ville egentlig slet ikke skrive ret meget, men faktisk blot ønske alle et rigtig godt nytår.

Skål for helvede.

Jul hos jeres flittige vinblogger … og lidt om vin til juleanden

Sgu, fandeme, sateme eller – mere pænt – minsandten og sandelig må julefreden snart sænke sig … formentlig lidt i samme takt som kolesteroltallet begynder at stige tilsvarende … uden de to ting nødvendigvis hænger uløseligt sammen.

Her i det houlbergske hjem hos jeres flittige vinblogger sidder jeg midt på rampen, og glider lige så stille ind i en tilstand af sand julefred og tilsvarende fryd.

Bevares, der er fortsat opgaver at løse, som at få mit velvalgte juletræ, som hustruen finder en kende uharmonisk, skruet ned den altid alt for lille julefod, gjort hele julemiddagen klar og selvfølgelig allervigtigst … at finde vinene til juleaften frem.

Men det er alle opgaver, som både er hyggelige, kendte … ja nærmest meditative og dermed indenfor jeres vinbloggers comfortzone. Selv juletræet kommer formentlig til at stå skævt, som det også har gjort alle de andre år, men julen er jo også traditioners fest, trøster jeg mig selv med.

Og der melder sig det evigt aktuelle spørgsmål, som alle dagblade, Facebook og aviser flyder over med i hele december måned, nemlig hvilken vin skal man drikke til den højhellige julemiddag? Hvad er en god vin til juleanden?

Spørger man de vise, kloge sommelier, vineksperter og måske endda slige vinbloggere, så vil de fleste sige, at vinen skal 1; ikke må være for tør, da de søde brune kartofler vil fremhæve dette endnu mere, 2; have en vis alkoholprocent, således den kan hamle op med fedmen fra sovs og and og 3; have et vist syreindhold og måske en anelse krydderier til at matche rødkålens eddike og krydderier.

De sikre valg er typisk Ripasso, Amarone, sydlige Rhône vine fx Châteauneuf-du-Pape, Zinfandel fra Californien eller måske en Malbec fra Argentina … altså godt solmodne vine. Jeg har i flere blogindlæg nævnt et par vine, som godt kunne være kandidater til en fin vin til juleanden.

Som de fleste ved, så er jeg ikke så meget til de svulstige, fede og søde vine, så jeg vil nok helst – helt inderst inde i hjertet – vælge noget helt andet.

Måske skulle jeg gøre som den gode Frederik Kreutzer aka Vinkreutzer og servere lidt sød Spätlese Riesling … et frækt valg og det kunne jo meget passende være en af de flasker, som jeg lige har fået fra de gode mennesker hos Winefamly til test og anmeldelse. Deriblandt er der nemlig en 1992 Erdener Treppchen Riesling Spätlese fra Weingut Schwaab-Kiebel.

Flaskerne fra Winefamly kan I se på billedet ovenover … ser sgu da fristende ud og er lige kommet med den flinke postkvinde i dag. Det er sgu næsten som juleaften. En stor tak til de gode gutter og gutinder hos Winefamly.

Nå, men mest af alt er julen jo hjerternes fest, så der vil sikkert være et element af diplomati i mit vinvalg, da de fleste af gæsterne gerne vil have søde og kraftige vine. Derfor bliver det sgu nok et eller andet form for kompromis. Jeg falder til patten og så bliver det en gammeldags, nærmest fundamentalistisk traditionel jul.

Jeg har vistnok også en flok flasker Amarone i vinkøleskabet, og dem har jeg længe undgået, taget udenom og lidt skammeligt ignoreret, mens de anklagende har kigget skævt til mig. Måske et par stykker af dem skal luftes juleaften sammen med lidt gammel Spätlese Riesling og så noget fra det lokale Cold Hand Winery til risalamanden? Sådan må det nok blive.

Det hjalp dig sikkert ikk’ i dine overvejelser om valg af vinen til juleaften … men pyt. Alt behøver jo heller ikke at være perfekt, blot fordi det nu er juleaften … bare vi nyder aftenen, den gode mad og hinandens selskab samt vino uanset herkomst.

Glædelig jul fra jeres flittige vinblogger !!!

Houlbergs konkurrence … vind et par flasker vin

Som du måske læste i forrige blogindlæg, så kan du som læser af Houlbergs Vinblog nu vinde et par gode flasker vin, som er specielt udvalgt af jeres flittige vinblogger fra Winefamlys sortiment.

Jeg har valgt en god flaske tysk, tør økologisk Riesling fra Mosel og en monstrøs, monsterflot 6½ Thumbs Up Brunello Riserva … helt præcist:

Jeg har selvfølgelig prøvesmagt vinene og smidt mine sædvanlige beskrivelser slash anmeldelser her på bloggen. Dem kan du finde via ovennævnte links.

Hvad skal jeg gøre for at deltage i lodtrækningen?

Ja, det er ganske simpelt:

  • Du skal like både hovedsiden af Houlbergs Vinblog og Winefamly på Facebook
  • Du skal på Houlbergs Vinblog opslag om konkurrencen på Facebook svare på dette spørgsmål; Hvilken vin anbefaler Thomas Herman – på Winefamlys hjemmeside – til opskriften på løgsuppe på franske manér & ostegratineret brød?

Vinderen findes ved lodtrækning blandt de rigtige svar den 18. december. Vinene sendes efterfølgende til vinderen med en julehilsen fra jeres flittige vinblogger.

Vinderen er nu fundet – update 18. december

Den heldige vinder, som er udtrukket i dag er Anne Sofie Kjeller Larsen. Tillykke med det.

PB er nu sendt til vinderen.

Glæd dig.

Houlbergs Vinblog, Winefamly … samt en lille konkurrence

Jeg skrev for et stykke tid siden, at der var lidt følere ude fra Winefamly om et samarbejde med jeres flittige vinblogger … og nu har det fremadstormende vinfirma aka vinklub skam sendt en kasse vine til anmeldelse. Det er jeg totalt frisk på.

De fleste har helt sikkert allerede hørt om Winefamly og måske set reklamerne for Winefamly med den kendte kok Thomas Herman og Thomas Pedersen , ejeren af VildMedVin.dk … en af Danmarks største vinbutikker.

Her lige et lille screenshot fra den store reklamekampagne.

Winefamly er nyt firma, stiftet i september 2016 og bag den innovative, nye vinklub står – udover ovennævnte – også Onfone og Mofibo grundlæggeren Morten Strunge og den tidligere Mofibo direktør Rasmus Jensen.

Alle har en ting til fælles, nemlig passionen for vin og gastronomi samt en drøm om levere vin til kostpris til os danskere. Derfor har de skabt en vinklub, hvor man med et medlemskab til 75 kr. per måned kan handle al sin vin til klubbens kostpris … nærmest direkte fra vinbonden og uden fordyrende mellemled direkte til sin hoveddør.

Og idéen er sgu ikke helt tosset. Vi er vel en hel del vinelskere, som kan blive rigtigt trætte af den uigennemsigtighed, der findes i vinens verden, hvor der altid reklameres med vine på tilbud … selvfølgelig nok allerværst i supermarkederne.

For hvad er i grunden vinens rigtige pris og har man betalt for meget, hvis man ikke køber vinen på tilbud? Jeg har også set rigtigt mange eksempler på, hvordan en vin nogle gange kan koste over dobbelte af prisen i hjemlandet. Og den forskel kan lidt import og afgifter altså ikke forklare.

For de initiativrige Winefamly grundlæggere er der også en klar businesscase i etableringen af vinklubben, for med allerede over 7.000 medlemmer i løbet af kort tid, så er der således faste månedsindtægter på en halv million kroner.

Og med den igangværende reklamekampagne skal det tal nok også stige i den kommende periode. Målet for Winefamly er da også langt, langt større og planerne omfatter også en opstart i to europæiske lande mere. Jeg tror da nok, at jeg godt gad at være anpartshaver/aktionær i det foretagende.


En kasse med forskellige vine, som jeres flittige vinblogger nok skal smage og skrive en masse om … og som vanlig selvfølgelige med min direkte, ærlige (og nogle gange ubarmhjertige) mening uden filter.

Men kan det nu svare sig, vil mange af læserne med jysk snusfornuft sikkert spørge sig selv? Det spørgsmål har jeg også stillet mig selv. Med et abonnement på 75 kr., så koster det således 900 kr. om året at være en del af Winefamly familien … og de penge skal du jo helst kunne spare på dine årlige vinindkøb.

Men det bør du nemt kunne. Jeg drak fx for et stykke tid siden en Ribera del Duero Tempranillo fra vinhuset Dehesa Valdelaguna og havde betalt 260 kr. for vinen.

Da jeg drak den, der opdagede jeg, at Winefamly faktisk havde den i deres sortiment, men blot til 134,44 kr. eller med andre ord 125,56 kr. billigere. Jeg skal således blot købe 7 flasker årligt for at indhente kontingentet. Det er vel ikk’ så galt?

Dermed kan det også blive en ganske god forretning, hvis man – som mig – er en af dem, der enten køber meget vin eller dyr vin. Selvfølgelig kan du ikke købe alle vine hos Winefamly, men sortimentet er overraskende stort.

Der medfølger også et par add-ons ved medlemsskabet, hvilket udover gratis levering også omfatter invitation til medlemsarrangementer og på bloggen kan alle også læse nogle af Thomas Hermans opskrifter med vinanbefalinger til maden.

Og nu skal jeres flittige vinblogger altså teste nogle af vinene fra Winefamly af. Jeg har valgt et lille udvalg fra Winefamlys sortiment, både fra den billigere og fra den dyrere ende, lige fra en prisbillig tysk Stepp Riesling til 59,21 kr. til en eksklusiv Brunello di Montalcino Il Greppo fra Biondi-Santi.

Og som vanligt skal I selvfølgelig nok få min ærlige mening, for selvom vinene er sponsoreret, så sker det selvfølgelig altid med den passus, at mine anmeldelser er total uafhængige og at jeg dermed ikke kan garantere, at vinene får gode anmeldelser. Alt andet vil jo heller ikke give mening.

Konkurrence om 2 flasker god vin

Jeg – eller rettere Winefamly – sætter 2 flasker god vin på højkant i en lille konkurrence. Jeg har dog valgt vinene, nemlig en god flaske tysk, tør økologisk Riesling fra Mosel og en monstrøs, monsterflot 6½ Thumbs Up Brunello Riserva … helt præcist:

Hvad skal jeg gøre for at deltage i lodtrækningen?

Ja, det er ganske simpelt:

  • Du skal like både Houlbergs Vinblog og Winefamlys hovedside på Facebook
  • Du skal på Houlbergs Vinblog opslag om konkurrencen på Facebook svare på dette spørgsmål; Hvilken vin anbefaler Thomas Herman – på Winefamlys hjemmeside – til opskriften på løgsuppe på franske manér & ostegratineret brød?

Vinderen findes ved lodtrækning blandt de rigtige svar den 18. december. Vinene sendes efterfølgende til vinderen.

Houlberg i Rheingau … roadtrip i der schöne weinbaugebiete

Jeres flittige vinblogger har igen været på roadtrip aka winetour og denne gang var målet det centrale Rheingau med base i Rüdesheim, den lille turist købstad ved Rhinen … alle pensionisters ynglingsrejsemål, men et fint centrum for udforskning af nogle af områdets spændende vinproducenter.

Vi havde fundet et lille hotel i udkanten af Rüdesheim … Gasthof Krancher, som udover hoteldriften skam også selv i bedste rheingauer style laver lidt vin.

Det var egentlig sjakbajs Keeper fra byggesjakket, som havde fået idéen om en tur til en tysk vinfestival, men det blev dog ikke den årlig vinfest Rüdesheimer Weinfest, men den mere beskedne Tage des Federweißen. Det var vi ligeglad med, for det gav bare endnu mere mulighed for at besøge udvalgte vinproducenter.

Tage des Federweißen er årets sidste vinfest, hvor man selvfølgelig drikker Federweißen, som er den helt nyhøstede druemost, som er godt igang med at gære. Det er en grumset og uklar most, som har nået en alkoholstyrke på omkring 3-4%. Der er stadig godt med sukker i mosten, og der er fuld gang i den boblende gæring.

Smagen kan nærmest sammenlignes med sød, mousserende vin. Det lyder jo fint, men den uskyldige drik er faktisk berygtet for at give voldsomme tømmermænd.

For tyskerne er Tage des Federweißen endnu en lejlighed til at feste, så selvfølgelig var byens centrale markedsplads centrum for et par boder med Federweißen og selvfølgelige almindelig vin fra et par små, lokale producenter, flammkuchen, carrywurst og lidt livemusik, hvor et band med en aldrende, småbuttet Elvis-klon forsøgte at få gang i både sin stive hofte og bløde knæ.

Det sene tidspunkt for denne høstfest betyder selvfølgelig, at det aldrig bliver som en vinfest om sommeren, da der bl.a. også er langt færre turister på dette tidspunkt.

For os 3 gæve winelovers var det i stedet en særkommen lejlighed til at udforske Rheingau og enkelte af områdets gode producenter. Vi har alle smagt vine fra Rheingau, men hvor godt kender vi egentligt området? Min erfaring er, at et besøg er den allerbedste måde at lære et område at kende og få det ind under huden.

Rheingau er et de mindste vinområder i Tyskland, og således væsentligt mindre end de større nabo områder Rheinhessen og Nahe mod syd. Der er samlet 3.155 hektar vinmarker i Rheingau, hvilket svarer til 3% af de samlede vinmarker i hele Tyskland. Til sammenligning er Rheinhessen mod syd hele 8 gange større.

Alligevel er det et af landets vigtigste vinområder både historisk samt kvalitets- og prestigemæssigt. Det producerer nogle af Tysklands bedste vine, som kan konkurrere med vinene fra Mosel. Således er det også primært hvidvine på Riesling, som der produceres i Rheingau … kraftfulde og elegante vine med godt lagringspotentiale. Dog er der generelt meget stor forskel på kvaliteten, så producenten betyder rigtigt meget i Rheingau.

Inden vi drog afsted havde vi lavet en liste med de producenter, som vi skulle mene hører blandt de bedste, og vi havde skam også lavet et kort, hvor de forskellige producenter var indplaceret. Hvad behøvede vi så mere … udover lidt euro på kortet og en flaske Robert Weil 2009 Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese til at tanke på bilen, hvis den skulle få motorproblemer undervejs?

Således beriget, forberedt, prepared og spændte som fjedrene på en boksmadras tilhørende en aldrende, portugisisk prostitueret. Kurs syd … og holdskift a 200 kilometer, så tager turen til Rüdesheim sgu ikke lang tid.

Og inden vi nåede hotellet havde bilen pludselig insisterende drejet hjulene ind foran den første weingut … nemlig Weingut Balthasar Ress, hvor vi fik en kongestart på vores vinøse rundtur, som samlet kom til at omfatte disse vinhuse:

Jeg vil i den kommende tid selvfølgelig bringe uddybende blogindlæg om disse besøg, hvor dog specielt besøget hos områdets rebel Weingut Chat Sauvage, der næsten udelukkende satser på bourgogneinspirerede rødvine, klart var turens vinøse højdepunkt.

Der blev vi en endda ganske overrumplende modtaget af en dansker … nemlig københavneren Gustav Laursen, der både er studerende ved universitetet i Geisenheim og samtidig arbejder deltid hos Chat Sauvage. Fantastisk fyr.

Generelt kan det klart mærkes, at området er besøgt af rigtigt mange turister. Overalt vrimler det med små vinproducenter med svingende kvalitet.

Vi forsøgte os med et par enkelte, bl.a. i en mørk hos en storsnakkede vinmager med østeuropæiske gener, men flygtede forholdsvis hurtigt. Måske skiltet med vinothek på både engelsk, kinesisk, russisk, urdu og ægyptisk burde havde advaret os, at dette måske var en af turistfælderne.

Selv hos flere af de større producenter kan turiststrømmen mærkes, for der er besøgene nærmest sat i system med moderne vinotheker, hvor man betaler for smagninger eller hvor unge ansatte alene skænker lige præcis det, som du efterspørger.

Vi besøgte således – som man jo selvfølgelig også skal – Schloss Johannisberg, hvor det vrimler med japanske og amerikanske turister, som måske kommer fra de mange tur-/hotelbåde, der ligger til ved bredden i Rüdesheim.

Der støder du kun på ren, strømlinet butik uden vinmager og skal du se kælderen, så skal du betale … hvis du kan få lov, for det sker alene på bestemte tidspunkter og med ansatte guider. Men det kan nok ikke være anderledes sådanne steder. Det kan dog ikke tages fra dem, at de laver god vin.

Schloss Johannisberg er dog også en stor del af den lange vinhistorie, som hele området emmer af. Det menes faktisk, at de første vinmarker i Rheingau er plantet ved Schloss Johannisberg i 983, hvor det var ærkebiskoppen af Mainz, som ejede store dele af området. Kirkens indflydelse har i det hele taget været stor i området, hvor også Kloster Eberbach og cisterciensermunkene kontrollerede en stor del af vinproduktionen.

Kloster Eberbach spiller faktisk en stor historie i udviklingen af vinproduktion i Tyskland. Cisterciensermunkene grundlagde tilbage i 1136 Kloster Eberbach, som i det 12. og 13. århundrede udviklede sig til at blive Europas største vinproducent med næsten 200 handelsfirmaer rundt om I Europa. De dyrkede dengang primært Pinot Noir efter inspiration fra Bourgogne og havde også medbragt denne herlige druesort fra Frankrig.

I dag er de to store klostre dog noget mindre … således har Schloss Johannisberg alene 35 hektar vinmarker og er ejet af Dr. Oetker familien, mens Kloster Eberbach aka Hessische Staatsweingüter GmbH Kloster Eberbach har 252 hektar og ejes af den hessiske stat/region.

Rüdesheim er dog også andet end vin, hvilket vi selvfølgelig også fik tid til at undersøge. Vi fik set det meste af byen, bl.a. den velbesøgte turistgade Drosselgasse … en 3 meter bred og 144 meter lang gade fyldt med restauranter, ølstuer og små souvenirbutikker.

Vi tog også svævebanen op over vinmarkerne til udsigtspunktet og mindesmærket Niederwalddenkmal … en tur, som må være et must ved et besøg i byen, selvom der selvfølgelig vrimler med turister.

Vi fik også smagt god Rheingau mad, hvor specielt sweinhaxe fik drengene i totalt godt tyrolerhumør. Sweinhaxe er simpelthen braiseret svineskank med sprød svær hele vejen rundt.

Vi smagte på vores første aften sweinhaxe på Restaurant Stadt Frankfurt i Marktstraße, hvor falken fik små wienerschnitzel-nuggets og blev lang i hovedet, da han så de store, sprøde svineskanker, som Keeper og jeg havde bestilt. Grøn af misundelse, med lang næse og savl i mundvigene måtte han høre for denne eklatante fejlbestilling en del gange den aften.

Det var også i en gårdhave på Marktstraße, at vi smagte en anden af byens specialiteter Rüdesheimer Coffee, som laves med den lokale og velkendte brændevin Asbach Uralt, der produceres i Rüdesheim.

Vores tjenerinde havde hældt godt med brændevin i kaffen, og synes derefter, at vi skulle pyntes … falken fik et Schwarzenegger forklæde på, mig en vikingehjelm med rød, sorte og gule tyskerfletninger, mens Keeper fik en troldehat på. Med schlagere og tyrolermusik var der ikke et øje tørt. Vi lader billlederne stå for sig selv.

Falken lokkede os med på bierstube Bei Haneloren i Drosselgasse, hvor man drikker tysk ølbajer af et glas, som er formet som en lille støvle. Og til stor moro for folk, så giver glasset et lille kluk med tilhørende sprøjt, hvis man ikke vender glasset rigtigt, når man drikker. Men det var vi sgu for kloge til at hoppe på, men i et øjebliks uopmærksomhed, så vendte jeg sgu glasset forkert … kluk og øl i skægget til sjakfolkets store morskab.

Sammenlagt en herlig winetour … masser af grin, vin og svin. Rheingau er et fantastisk område med fremragende vine, gæstfrie vinproducenter, den imponerende Rhine, idylliske marker og en spændende historie. Gå – som jeg gjorde lørdag morgen – en tur op I de stejle vinmarker og nyd udsigten udover byerne og Rhinen. Jeg kan absolut kun anbefale et besøg i området.

Og som der rigtigt står i et vindue overfor vores hotel; livet er for kort til dårlig vin. Amen, Ave Maria og gesundheit.

Houlbergs Vinblog … begejstring, interesse, samarbejde og SEO

H.J. Hansen Vin i Odense … det gamle hæderkronede vinfirma med rødder helt tilbage til 1829 har forleden – næsten ud af det blå – sendt jeres trofaste blogger på Houlbergs Vinblog en kasse med lidt vine til produktanmeldelse.

Det er sgu ret fedt, for livet som flittig vinblogger kan jo ærlig talt godt være lidt af en dyr hobby. Men selvfølgelig også lidt en cadeau og et rygklap til min lille vinblog, som tilsyneladende vinder mere og mere frem i det ganske land. I skrivende stund stiger antallet af besøgende fortsat stødt og er nu hastigt på vej mod 40.000 besøg hver måned.

Generelt er jeg sgu lidt oppe at køre over denne medvind og at der i den seneste tid har været flere henvendelser om samarbejde fra mange søde mennesker i vinbranchen. Senest har det – udover H.J. Hansen Vin – været anmeldelser af italienske vine fra de herlige gutter hos Italux samt et par champagner fra CRT Spirits.

Derudover ligger der pt følere ude fra både Winefamly og andre vinbutikker om et muligt samarbejde, så måske er der mere godt i vente for bloggens mange læsere. Det kan sgu gøre jeres flittige vinblogger ganske begejstret.

Måske skyldes den fornyede interesse, at jeg for et stykke tid siden begyndte at blive mere bevidst om SEO. WTF er SEO vil mange sikkert spørge? Se det vidste jeg sgu ærlig talt heller ikke det store om, men det er en form for søgemaskineoptimering og SEO er da også en forkortelse af Search Engine Optimization.

Det betyder på flad jysk dog alene, at hvert blogindlæg laves mere læsevenligt, hvilket jeg dog bestemt ikke er god til, for jeg elsker lange og snørklede sætninger.

Men det betyder også, at både min blog og blogindlæg får mere præcise meta-beskrivelser, således vinbloggen står bedre ved fx Google søgninger og andre søgninger. Houlberg | Blog om vin og gode oplevelser er med andre ord blevet mere synlig.

Det betyder dog ingenlunde, at mine vinanmeldelser bliver påvirket af sådanne sponsoreringer eller samarbejder. Her vil jeg sgu gerne bringe en klokkeklar disclaimer, eller hvad det nu hedder. Jeg skriver nemlig altid min ærlige mening uden bullshit, og det betyder også, at ethvert samarbejde eller sponsorering altid sker med den passus, at mine anmeldelser er total uafhængige og at jeg dermed ikke kan garantere, at vinene får gode anmeldelser.

Man smager jo det, som man smager og bliver begejstret eller skuffet. Og som min hedengangne moder altid sagde, så kommer man altid længst med sandheden. Med alt det kan I jo læse om på mine sider Karakterskalaen samt Skal din vin anmeldes?

Nå, men det var sgu også blot lige et glædesudbrud fra jeres flittige vinblogger, som pt i skrivende stund sidder midt i Rheingau, hvor jeg samt et par venner, er i gang med at besøge en række udvalgte vinproducenter, Det skal I selvfølgelig også nok komme til at læse mere om på bloggen.

Foreløbig skulle jeg sgu egentlig også blot lige dele min glæde over Houlberg Vinblogs fortsatte positive udvikling og taknemmelighed for et par nye samarbejder og kontakt til en række søde mennesker i vinbranchen.

Danske vinblogs anno 2017 … oversigt over de 10 bedste danske vinblogs

Jeg har et stykke tid haft en dårlig samvittighed … haft et hængeparti, nemlig at få opdateret min blogroll for andre vinblogs, som jeg linker til i højre side af min blog.

Og det er absolut på høje tid, for flere af mine gamle favoritter er tilsyneladende stoppet med at skrive, mens jeg også løbende har noteret mig, at der er dukket andre vinblogs op … nogle nye og nogle ældre, som jeg først nu – blind as a bat – har opdaget.

Og når jeg nu er omkring danske vinblogs, hvad er så mere naturligt end en status på, hvilke danske vinblogs, der egentlig eksisterer i vort lille land her anno 2017?

Sidst jeg skrev om emnet tilbage i 2013 i indlægget ”Hvorfor drikker Jeppe … om vinblogs samt smag & behag” var jeg lidt overrasket over, hvor få danske vinblogs, som der egentlig eksisterer. Dengang fik jeg talt det til omkring 20 reelle vinblogs, hvilket i et land med 5 millioner mennesker og et årligt vinforbrug på omkring 200 millioner liter synes beskedent.

I dag er antallet ikke større, ja faktisk er mange faldet fra undervejs. Nogle har valgt blot at poste deres smagte vine på Instagram med få kommentarer, mens andre formentlig har fået skrivekrampe eller dårlig lever og givet op.

Men herligt med dynamik og diversitet … det giver jo læserne stor alsidighed i, hvordan de vil tilgå deres information om vin. Vil man ha’ foto med kort beskrivelse eller have mere baggrundsviden med?

Der er som aldrig før frit valg på hylderne med medier som Facebook, Instagram, Twitter og sikkert mange flere. Læg dertil mere eller mindre seriøse vinanmeldelser i aviser, dagblade og madmagasiner m.v.

For fanden, Houlberg Blog om vin & gode oplevelser er sgu også selv sprunget med på galejen proppet med sociale medier og er således i dag til stede på både Facebook, Instagram og Twitter, men mere med korte indslag/fotos som appetizers for min vinblog og mine utallige blogindlæg, som fortsat vil være grundkernen på min vinblog.

På den måde står Danmarks flittigste vinblogger urokkelig, konservativt og enøjet fast i konceptet fra starten, nemlig at give læseren lidt viden om vinhuset bag vinen foruden selvfølgelig en beskrivelse og bedømmelse af vinen krydret med indlæg om mine besøg hos vinproducenter, vinaftener samt andet godt i tilknytning til vin.

Derudover kan vi selvfølgelig heller ikke i dag komme udenom folkets vin-app … den altfavnende Vivino, hvor alle vindrikkere – høj som lav, indsigtsfuld eller bare fuld – kommer med deres korte ratings af smagte vine.

Det er brugernes rating og brugerne har jo altid ret eller hvad? Scan, bedøm selv og køb så vinen via app’en. Det er da genialt, specielt for folkene bag app’en, men selvfølgelig også brugere, der måske ikke ved så meget om vin og blot vil vide, hvor dyr vinen er og om skidtet kan drikkes.

Kigger vi på rigtige, hardcore og uafhængige vinblogs, som min egen vinblog, så har jeg nu blogcruiset lidt rundt på nettet for at finde Danmarks 10 bedste vinblogs.

Der er fortsat stor forskel på de forskellige blogs og der er også forskel på aktivitetsniveauet. Det er selvfølgelig de færreste, som er så aktive som yours trully, men jeg har i vurderingen forudsat, at det skal være blogs, hvor der er og har været løbende aktivitet i løbet af 2017 og således fortsat er i drift.

Det giver et TOP 10 som følgende – sorteret i alfabetisk orden:

Druerne.dk
Druerne.dk drives og ejes af Brian Haahr-Nielsen og Kim Nymann Christensen samt nogle faste skribenter. Drengenes mission er at skabe en god kontakt mellem vinens mystiske univers og den almindelige dansker. Bloggen omfatter bred info om vin, designet er enkelt og overskueligt, men aktivitetsmæssigt er der lidt langt mellem blogindlæggene.

Feinschmeckeren
Flot og tjekket blog, som drives af journalisten Rasmus Palsgård og er koncentreret om gastronomi. Rasmus er da også tidligere finalist i Masterchef 2016 og er derudover madanmelder på magasinet Gastro. Derudover skriver han også for bl.a. Smag og Behag, Mad&venner samt Berlingske. Det er alene en del af bloggen, som omhandler vin … her er artiklerne mest om forskellige temaer og aktivitetsmæssigt snakker vi et indlæg om måneden.

Houlberg | Blog om vin & gode oplevelser
Ja selvfølgelig er min egen vinblog med som én af de vigtigste danske vinblogs … no doubt. Danmarks flittigste vinblogger kalder jeg mig beskedent og uden hensyn til janteloven, men aktivitetsniveauet er altid højt. Indholdet er primært vinanmeldelser med fortælling om vinhuset, om besøg hos vinproducenter og andet relateret til vin. Designet er siden sidst skærpet og moderniseret … væk er den sorte baggrundsfarve og den står nu – hopefully – mere lækkert og læsevenligt.

SJK Vin
Det var svært at finde en sidste vinblog, således vi kom op på 10 velfungerende vinblogs, som opdateres løbende og SJK Vin ligger også lige på kanten, da den sidst er opdateret i marts måned, men forhåbentlig er parret Saint-Jean & Konstantinou – der driver sitet – ikke gået kold. Siden er ny og parret har indtil nu skrevet om deres vinrejser og anmeldelser af vine.

Smag på vin
En klassisk og flot vinblog, der er etableret i 2013 af Jesper Bo Bendtsen, der – udover vinbloggen – anmelder vine for landets største madmagasin Spis Bedre. Designet er lækkert og stilrent, anmeldelserne alene koncentreret om smagsnoterne med et rating op til 6 stjerner og god aktivitet med anmeldelserne. Den side kan bestemt godt anbefales.

Vinkreutzer
En af de gamle indsigtsrige vinblogs i Danmark. Bloggen drives af den rare Frederik Kreutzer, som til dagligt arbejder med vin hos Otto Suenson Vin og derudover underviser på vinuddannelsen W.S.E.T. i Danmark. Derudover er Frederik dommer i en lang række vinkonkurrencer, så manden ved virkelig noget om vin. Jeg følger den gode Vinkreutzer på blog, Facebook og Instagram.

Vinstyrke 2
En af de nyere vinblogge, som også har vinanmeldelser som det centrale på bloggen. Den er etableret i 2014 og drives af journalisten Kim Bretov, der gennem flere år har beskrevet og anmeldt vine i diverse medier – trykte såvel som digitale. Kim skriver om de nyeste vine på markedet, kommer med gode råd til mad- og vinsammensætning og skriver nyheder fra vinens verden. Designet enkelt og aktivitetsniveauet højt.

VineXpressen
Det er den herlige Rolf Madsen, som skriver om vin på VineXpressen … både nyheder, reportager, interviews, ugens vinhit og artikler. Rolf mødte jeg under mit ophold i Montefalco i år og vi fik nogle fede vinoplevelser sammen. Rolf er en af de gamle vinbloggere, vinanmelder gennem 13 år  og skriver for Berlingske Tidende og er derudover medforfatter til bogen; Kom godt i gang med vin.

Wine Factory
Danmarks vel eneste uafhængige video-vinblog, hvor de 4 gæve gutter Rasmus, Tobias, Mark og Morten på ærlig vis anmelder vin in your face med kameraet tændt … og det har de haft det sjovt med siden 2009. God idé og ihærdige fyre, men det kræver lidt tålmodighed at kigge videoer.

Winelab.dk
Også en af de flotte og omfattende vinblogs, som holder en høj kadence og har tonsvis af anmeldelser. Vinbloggen drives af Mads Jordansen, som har en fortid i vinbranchen og en generel passion for vin og journalistisk formidling. Ligesom Vinstyrke 2 har siden et meget rent design med pressefotos af de anmeldte vine og et fint layout.

Det var så lige med hiv og sving, at jeg fandt 10 vinblogs … og enkelte som fx Feinschmeckeren har endda en mere bred pallette med fokus på gastronomi, men har altså også indlæg om vine

Desværre er fabelagtige Piu Rosso og Vinsvin stoppet med deres skriblerier i 2016 – i hvert fald på deres blogs – ellers havde de været stensikre på TOP 10 listen. Piu Rosso lever dog i bedste velgående – på engelsk – på Instagram, mens de vilde svin har åbnet butik og fortsætter deres friskfyr-hip og kantede åbenbaringer – LÅL, OMG og KØØØR – på Facebook.

Men voila … de 10 bedste vinblogs i Danmark i øjeblikket. De 10 førende indenfor uafhængige vinanmeldelser på internettet.

Lad mig – som sidst – slutte at kippe med flaget for en lille, men eksklusiv gruppe af danske vinbloggere, som trods kæmpe variation i erfaring, journalistisk vid, design, forståelse og evne til formidling … men en altid stor entusiasme … gør en forskel for en række vinnydere i det ganske land, som frit og uden beregning kan tage på alle hylder, ignorere, lade sig inspirere eller blot bladre videre.

Houlberg i Montefalco – part 6: Øvrige indtryk fra Montefalco og en form for en konklusion

Så er vi kommet til part 6 … sidste afsnit i min lille artikelserie om besøget i Montefalco. Her har jeg – totalt rodet – samlet de øvrige indtryk fra Anteprima Sagrantino 2013. I får dem som en serie af fotos med mine kommentarer.

Det er delt op i følgende afsnit

  1. Officiel åbning med præsentation af producenter, 2016 høsten og den frigivne årgang 2013 – blot lige et par fotos fra åbningen med et par tilknyttede kommentarer.
  2. Det store “tasting table with service provided by sommeliers”, hvor vinjournalisterne frit kunne droppe ind og smage en lang række vine, møde nogle af producenterne og få lidt frokost.
  3. Logge del Mercato coperto di Palazzo Consoli … den store gallamiddag, der blev afholdt på anteprimaens første aften. Flot og skøn aften med masser af prøver fra Umbriens køkken og selvfølgelig igen service fra de mange sommeliers … vi kunne bestille, hvad vi havde lyst til.
  4. Light buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo. På anteprimaens anden og sidste aften var middagen henlagt til den hyppede restaurant, som drives af den store Giorgione.
  5. Konklusion på en fantastisk tur

Officiel åbning med præsentation af producenter, 2016 høsten og den frigivne årgang 2013

På førstedagen af Anteprima Sagrantino 2013 var jeg med til åbningsceremonien, hvilket fandt sted i Complesso Museale San Francesco … den tidligere gamle middelalderkirke.


På podiet sidder bl.a. formanden for konsortiet Consorzio Tutela Vini Montefalco, Amilcare Pambuffetti samt borgmesteren Donatella Tesei.

Der var hundekoldt i kirken, men ceremonien varede dog alene en times penge og der var lejlighed til at se alle producenterne tilknyttet konsortiet. Jeg har sat navn på nogle af dem, som jeg besøgte, selvom det kan være lidt svært at læse på det lille foto.

Tasting table with service provided by sommeliers

I Chiostro Sant’ Agostina – samme sted som kokkekonkurrencen fandt sted var der ligeledes mulighed for at smage et stort udvalg af vine fra konsortiets producenter … altså ikke kun 2013 Montefalco Sagrantino, men mange forskellige vine og fra forskellige årgange.

Det var et sted, hvor man bare kunne droppe ind, smage, snakke med vinproducenter og ellers hygge sig.

Vinene blev også der skænket af det store hold af sommeliers og dér smagte jeg vine fra en håndfuld producenter, som jeg ikke skulle besøge under mit ophold i Montefalco.

Der var fri frokost – som i øvrigt var leveret af den italienske stjerne- og TV-kok Giorgione fra Il Ristorante Alla Via di Mezzo, som vi i øvrigt besøgte en aften.


Italiensk buffet når det er bedst


Masser af italiensk charcuteri

Logge del Mercato coperto di Palazzo Consoli … den store gallamiddag


Gallamiddagen fandt sted i byen Bevagna i Palazzo dei Consoli … som det fremgår på billedet et virkelig imponerende sted. Vi blev placeret ved forskellige borde og jeg kom til at sidde til bords med den franske vinjournalist Fabien Laine samt producenter Tabbarini samt Rocca di Fabbri. Nedenunder får I sgu da også lige menuen fra gallamiddagen.

Antipasti

Prosciutto al coltello + Stracciatella di mozzarella + Piccola degustazione di formaggi + Carpaccio dello chef con melograno

Strapazzo al tartufo

Primi

Capellaccio con crema de grana e tartufo

Taglierino con concassé e porchini

Secondo

Disosso di faraona con pistacchi e tartufo + Insalatina fresca con frutta di stagione

Dolce

Tortino al cioccolato fondente con crema chantilly e granella di nocciola

Light buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo


Buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo … en virkelig hyppet restaurant, hvor der normalt er 3 måneders ventetid på et få et bord, men denne aften var hele restauranten forholdt Consorzio Tutela Vini Montefalco … vinjournalisterne og vinproducenterne. Rolf Madsen og jeg sad til bords med 3 vinproducenter, Iacopo Pambuffetti fra Scacciadiavoli, to fyre – den ene hed Alessandro Mariani – fra Tenuta Alzature aka Cecchi samt Danilo og Sandra Antonelli fra Vandangius.


Maden på Il Ristorante Alla Via di Mezzo var nogenlunde som frokosten … altså stor buffet med charcuteri, oste og en masse spændende retter fra Umbrien. Senere selvfølgelig også lidt pasta. På billedet har den store Giorgione sat sig ved siden af Iacopo Pambuffetti fra Scacciadiavoli.

Giorgione er Italiens svar på Jamie Oliver, da han er verdensberømt i Italien som TV-kok på den landsdækkende SKY channel. Han er virkelig en personlighed … og så er han endda halv størrelse af, hvad han tidligere har været.

Konklusion på en fantastisk tur

Som I måske allerede har fornemmet er Montefalco i Umbrien virkelig et fantastisk sted. Byen emmer af historie og ligger smukt som Umbriens balkon. Vinproducenterne ligger i forholdsvis kort afstand, så det er nemt at besøge vingårdene, smage deres vine og snakke med vinmagerne.

Lidt ufortjent er turiststrømmen gået ned af bakke efter jordskælvene i området, men det er ufortjent. Området virker både sikkert, idyllisk … og bestemt et besøg værd. Jeg savner allerede Montefalco og håber at vende tilbage en skønne dag.

I den kommende periode vil jeg skrive om mine besøg på nogle af vingårdene … og selvfølgelig også deres vine.